Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2019-20

Spørgsmål 608

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 456 svarer ministeren: “Når aktionærens depotbank – på vegne af aktionæren – ansøger om tilbageførsel af udbytteskat, fremsendes en sådan anmodning, ledsaget af oplysninger om aktionæren og vedkommendes aktiebeholdning i forbindelse med udlodningen, op gennem kæden af banker til de kontoførende institutter.” Aktionærens depotbank skal således først lade aktionærens identitet registrere hos Skattestyrelsen, dernæst lade anmodningen om refusion koblet med det fra Skattestyrelsen udleverede identifikationsnummer passere op igennem kæden af banker til det institut, der har et omnibusdepot i VP-centralen. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, så skattemyndighederne ved opslag i VP-Securities system straks kan se, at den, der anmoder om refusion, rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og hvilken udbytteskat, der er betalt, i stedet for at etablere et særskilt system for identifikation af den enkelte aktionær hos skattemyndighederne?
Dato: 20-08-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: beskatning af aktier

Endeligt svar

Dokumentdato: 17-09-2020
Modtaget: 17-09-2020
Omdelt: 17-09-2020

SAU alm. del - svar på spm. 608 om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, så skattemyndighederne ved opslag i VP-Securities system straks kan se, at den, der anmoder om refusion, rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og hvilken udbytteskat, der er betalt, fra skatteministeren

SAU alm. del - svar på spm. 608 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 20-08-2020
Modtaget: 20-08-2020
Omdelt: 20-08-2020

Spm. om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, så skattemyndighederne ved opslag i VP-Securities system straks kan se, at den, der anmoder om refusion, rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og hvilken udbytteskat, der er betalt, til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version