Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2019-20

Spørgsmål 795

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Ved en ordning med registrering på navn i VP Securities vil der ikke være nogen mekanismer, som sikrer, at den registrerede aktionær er den, der skattemæssigt er ejer af aktien. VP Securities har ingen forudsætninger for at undersøge, om registreringen på navn rent faktisk afspejler det virkelige ejerskab. Den registrerende bank vil heller ikke have incitament til at verificere de oplysninger, der sendes til VP Securities om ejerskab til aktien, da den ikke hæfter for videregivelse af oplysninger, som måtte vise sig at være forkerte. Der vil endvidere kunne opstå problemer i forhold til aktielån, idet aktielån i VP Securities registreres som salg.” Hvis det ligger regeringen på sinde, at bankerne skal have et særskilt incitament til at verificere de af aktionæren afgivne oplysninger, herunder om den, der anmoder om refusion, er retmæssig ejer, hvorfor hæfter bankerne i regeringens eget forslag så ikke for fejl og mangler i forbindelse med anmodning om refusion af udbytteskat? Når bankerne får monopol på at formidle refusionsanmodninger, og dermed gives et indtægtsgrundlag i form af gebyrer betalt af udenlandske aktionærer for at facilitere denne service, bør de så ikke påtage sig et ansvar for at oplysningerne er korrekte?
Dato: 05-10-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: beskatning af aktier
Dokumentdato: 02-11-2020
Modtaget: 02-11-2020
Omdelt: 02-11-2020

SAU alm. del - svar på spm. 795 om at når bankerne får monopol på at formidle refusionsanmodninger, bør de så ikke påtage sig et ansvar for at oplysningerne er korrekte m.v., fra skatteministeren

SAU alm. del - svar på spm. 795 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 05-10-2020
Modtaget: 05-10-2020
Omdelt: 05-10-2020

Spm. om at når bankerne får monopol på at formidle refusionsanmodninger, bør de så ikke påtage sig et ansvar for at oplysningerne er korrekte m.v., til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version