Statsministeren meddelte 13. Maj, at der i den kommende folketingssamling vil blive fremlagt et forslag om, at Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed skal skærpes, ved at telekommunikation skal defineres som kritisk infrastruktur og dermed o men sikkerhedspolitisk Statsministeren meddelte 13. maj, at der i den kommende folketingssamling vil blive fremlagt et forslag om, at Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed skal skærpes, ved at telekommunikation skal defineres som kritisk infrastruktur og dermed som en sikkerhedspolitisk sag. Spørgeren er enig i, at dette er et nødvendigt skridt. Men det er en markant kursændring forhold til den hidtidige linje, hvor man fra regeringens side f.eks. ikke har haft nogen holdning til, hvilken udbyder af udstyr til telekommunikation danske selskaber har valgt. Mens erhverv er et område, som er overtaget af det færøske hjemmestyre, er sikkerhedspolitisk et fællesområde for hele riget. Derfor kan regeringens bebudede kursændring både få konkret betydning internt på Færøerne – potentielt også med økonomiske konsekvenser – og for forholdet mellem Færøerne og Danmark.
Statsministeren bedes i den forbindelse redegøre for følgende spørgsmål:
1. Hvad er de konkrete årsager til, at regeringen vil skærpe Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed, som det blev meddelt i Berlingske Tidende den 13. maj?
2. Statsministeren har været i dialog med lagmanden, og de er nået til enighed om de bebudede ændringer, men det er lagtinget, der har det sidste ord. Vil de kommende regler være gældende for Færøerne, såfremt Færøernes Lagting beslutter sig for ikke at tilslutte sig dem?
3. Handels- og telekommunikationsområderne er hjemtagne sagsområder på Færøerne, og det er derfor Færøerne, der i nugældende ordning skal træffe alle afgørelser, f.eks. om valg af udbyder til at udbygge 5G-infrastrukturen. Hvem skal træffe disse afgørelser, når den bebudede nye ordning er sat i kraft?
4. Der er faste procedurer for, hvordan Færøerne kan overtage et område, som ligger under de danske myndigheder. Et forslag herom skal til lovbehandling i både Folketinget og Lagtinget med hjemmel i lagtinglov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Kan statsministeren redegøre for, hvilke processer fuldbyrder færøske overtagelser af sagsområder, samt om og i givet fald hvordan disse overtagelser efter regeringens opfattelse kan annulleres?
5. Den 6. april 2000, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Folketingets talerstol, at regeringen var villig til at indlede forhandlinger om et nyt fællesskab mellem Færøerne og Danmark, der indebar uigenkaldelighed af overtagede sagsområder. Mener statsministeren, at det principielt er muligt at indgå en sådan ordning?
6. Hvis den nye ordning vil føre til en tilsidesættelse af færøske selskabers kommercielt begrundede planer på telekommunikationsområdet, og det vil medføre et kommercielt tab, hvem mener statsministeren, vil skulle dække det tab?
Dato: 04-06-2020
Status: Ikke besvaret
Emne:
selvstyreordningen og Rigsfællesskabet