Færøudvalget
Til:
Dato:
Statsministeren
4. juni 2020
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
FÆU alm. del
Samrådsspørgsmål A
Statsministeren meddelte 13. Maj, at der i den kommende folketingssamling vil blive
fremlagt et forslag om, at Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed skal skærpes, ved
at telekommunikation skal defineres som kritisk infrastruktur og dermed o men sikker-
hedspolitisk Statsministeren meddelte 13. maj, at der i den kommende folketingssamling
vil blive fremlagt et forslag om, at Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed skal skær-
pes, ved at telekommunikation skal defineres som kritisk infrastruktur og dermed som en
sikkerhedspolitisk sag. Spørgeren er enig i, at dette er et nødvendigt skridt. Men det er en
markant kursændring forhold til den hidtidige linje, hvor man fra regeringens side f.eks.
ikke har haft nogen holdning til, hvilken udbyder af udstyr til telekommunikation danske
selskaber har valgt. Mens erhverv er et område, som er overtaget af det færøske hjem-
mestyre, er sikkerhedspolitisk et fællesområde for hele riget. Derfor kan regeringens be-
budede kursændring både få konkret betydning internt på Færøerne – potentielt også
med økonomiske konsekvenser – og for forholdet mellem Færøerne og Danmark.
Statsministeren bedes i den forbindelse redegøre for følgende spørgsmål:
1. Hvad er de konkrete årsager til, at regeringen vil skærpe Danmarks politik i forhold til
cybersikkerhed, som det blev meddelt i Berlingske Tidende den 13. maj?
2. Statsministeren har været i dialog med lagmanden, og de er nået til enighed om de be-
budede ændringer, men det er lagtinget, der har det sidste ord. Vil de kommende regler
være gældende for Færøerne, såfremt Færøernes Lagting beslutter sig for ikke at tilslutte
sig dem?
3. Handels- og telekommunikationsområderne er hjemtagne sagsområder på Færøerne,
og det er derfor Færøerne, der i nugældende ordning skal træffe alle afgørelser, f.eks.
om valg af udbyder til at udbygge 5G-infrastrukturen. Hvem skal træffe disse afgørelser,
når den bebudede nye ordning er sat i kraft?
4. Der er faste procedurer for, hvordan Færøerne kan overtage et område, som ligger un-
der de danske myndigheder. Et forslag herom skal til lovbehandling i både Folketinget og
Lagtinget med hjemmel i lagtinglov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders
overtagelse af sager og sagsområder. Kan statsministeren redegøre for, hvilke processer
fuldbyrder færøske overtagelser af sagsområder, samt om og i givet fald hvordan disse
overtagelser efter regeringens opfattelse kan annulleres?
5. Den 6. april 2000, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Folketingets taler-
stol, at regeringen var villig til at indlede forhandlinger om et nyt fællesskab mellem Fæ-
røerne og Danmark, der indebar uigenkaldelighed af overtagede sagsområder. Mener
statsministeren, at det principielt er muligt at indgå en sådan ordning?
1/2