Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2018-19 (2. samling)

Spørgsmål 148

Vil ministeren bekræfte, at hvis det eksplicit frem går af bemærkninger til Udlændingelovens paragraffer om udvisning af udlændinge dømt for kriminalitet, at disse paragraffer i dansk lov har forrang for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal danske domstole dømme udelukkende med udgangspunkt i den danske lov uden hensyn til Menneskerettighedskonventionens bestemmelser og tidligere domme? Vil ministeren oplyse, om der i andre europæiske landes lovgivning er eksempler på, at udvalgte dele af Menneskerettighedskonventionen på lignende måde er underordnet national ret og i bekræftende fald, om disse nationale bestemmelser har givet anledning til sanktioner fra det internationale samfunds side? Der henvises til professor Jens Elo Rytter: ”Det antages i dansk ret, at udgangspunktet er, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har forrang for dansk ret. Såfremt der opstår konflikt, bør Konventionen og den dertilhørende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol have forrang for dansk ret. Dette gælder både lovgivning før og efter inkorporeringen i 1992. Til dette udgangspunkt knytter der sig dog to undtagelser. Første undtagelse er, at Den Danske Grundlov har forrang for Konventionen. Såfremt der skulle opstå konflikt mellem Grundloven og Konventionen må Grundloven tillægges forrang. Den anden undtagelse er, at lovgiver kan vælge at fravige Konventionen. Såfremt den lovgivende magt i lovforarbejderne udtrykkeligt tilkendegiver at ville fravige Konventionen, bør en sådan lov vinde forrang for Konventionen”. (“Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og dansk ret”, 2. udg. (2006), s. 34f.)
Dato: 13-09-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne: udvisning og repatriering

Endeligt svar

Dokumentdato: 10-10-2019
Modtaget: 10-10-2019
Omdelt: 10-10-2019

UUI alm. del - svar på spm. 148, om dansk lovgivning kan gives forrang for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fra justitsministeren

Besvarelse af spørgsmål 148 alm. del UUI (pdf-version)
Html-version
Bilag 1 (pdf-version)
Html-version
Bilag 2 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 13-09-2019
Modtaget: 13-09-2019
Omdelt: 13-09-2019

Spm., om dansk lovgivning kan gives forrang for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version