Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del Spørgsmål 148
Offentligt
2075877_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
13. september 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 148
Vil ministeren bekræfte, at hvis det eksplicit frem går af bemærkninger til Udlændingelo-
vens paragraffer om udvisning af udlændinge dømt for kriminalitet, at disse paragraffer i
dansk lov har forrang for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal danske
domstole dømme udelukkende med udgangspunkt i den danske lov uden hensyn til Men-
neskerettighedskonventionens bestemmelser og tidligere domme?
Vil ministeren oplyse, om der i andre europæiske landes lovgivning er eksempler på, at
udvalgte dele af Menneskerettighedskonventionen på lignende måde er underordnet nati-
onal ret og i bekræftende fald, om disse nationale bestemmelser har givet anledning til
sanktioner fra det internationale samfunds side?
Der henvises til professor Jens Elo Rytter:
”Det antages i dansk ret, at udgangspunktet er, at Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention har forrang for dansk ret. Såfremt der opstår konflikt, bør Konventionen og
den dertilhørende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol have forrang
for dansk ret. Dette gælder både lovgivning før og efter inkorporeringen i 1992. Til dette
udgangspunkt knytter der sig dog to undtagelser. Første undtagelse er, at Den Danske
Grundlov har forrang for Konventionen. Såfremt der skulle opstå konflikt mellem Grundlo-
ven og Konventionen må Grundloven tillægges forrang. Den anden undtagelse er, at lov-
giver kan vælge at fravige Konventionen. Såfremt den lovgivende magt i lovforarbejderne
udtrykkeligt tilkendegiver at ville fravige Konventionen, bør en sådan lov vinde forrang for
Konventionen”. (“Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og dansk ret”, 2.
udg. (2006), s. 34f.)
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Christian Rabjerg Madsen
formand
1/1