UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm., om dansk lovgivning kan gives forrang for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. oktober 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Freja Thorup Aahauge

2019-0032/40-0359

1225020

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 148 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

13. september 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund

(NB).

Nick Hækkerup

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm., om dansk lovgivning kan gives forrang for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 148 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren bekræfte, at hvis det eksplicit frem går af bemærkninger til

Udlændingelovens paragraffer om udvisning af udlændinge dømt for krimi-

nalitet, at disse paragraffer i dansk lov har forrang for Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention, skal danske domstole dømme udelukkende med

udgangspunkt i den danske lov uden hensyn til Menneskerettighedskonven-

tionens bestemmelser og tidligere domme?

Vil ministeren oplyse, om der i andre europæiske landes lovgivning er ek-

sempler på, at udvalgte dele af Menneskerettighedskonventionen på lig-

nende måde er underordnet national ret og i bekræftende fald, om disse na-

tionale bestemmelser har givet anledning til sanktioner fra det internationale

samfunds side?

Der henvises til professor Jens Elo Rytter:

”Det antages i dansk ret, at udgangspunktet er, at Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention har forrang for dansk ret. Såfremt der opstår kon-

flikt, bør Konventionen og den dertilhørende praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol have forrang for dansk ret. Dette gælder både

lovgivning før og efter inkorporeringen i 1992. Til dette udgangspunkt knyt-

ter der sig dog to undtagelser. Første undtagelse er, at Den Danske Grund-

lov har forrang for Konventionen. Såfremt der skulle opstå konflikt mellem

Grundloven og Konventionen må Grundloven tillægges forrang. Den anden

undtagelse er, at lovgiver kan vælge at fravige Konventionen. Såfremt den

lovgivende magt i lovforarbejderne udtrykkeligt tilkendegiver at ville

fravige Konventionen, bør en sådan lov vinde forrang for Konventionen”.

(“Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og dansk ret”, 2. udg.

(2006), s. 34f.)”

Svar:

Dansk statsret bygger på den forudsætning, at dansk ret og folkeret er to

adskilte retssystemer. Det er lovgivningsmagtens kompetence at vedtage de

ændringer af national ret, der måtte være nødvendige for, at Danmark over-

holder sine folkeretlige forpligtelser, herunder Danmarks forpligtelser efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). I den forbin-

delse bemærkes det, at det bl.a. fremgår af grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.,

at regeringen ikke uden Folketingets samtykke kan indgå nogen forpligtelse,

til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig.

Lovgivningsmagten kan i forlængelse heraf ved lov konkret beslutte at

fravige Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, ligesom

Danmark kan vælge at udtræde af konventionen.

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm., om dansk lovgivning kan gives forrang for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren

Det må dog antages, at hvis lovgivningsmagten træffer den principielle be-

slutning at fravige Danmarks forpligtelser i forhold til f.eks. EMRK, skal

det fremgå klart af lovforslaget.

I spørgsmålet er henvist til Jens Elo Rytter “Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention – og dansk ret”, 2. udgave, 2006, s. 34f. Desuden kan der

henvises til Alf Ross m.fl. ”Lærebog i Folkeret”, 5. udgave, 1976, s. 73:

”Intern

ret har gyldighed også i strid med folkeret.

I overensstem-

melse med det dualistiske princip må det hævdes at i interne rets-

forhold, altså i sager der finder deres afgørelse for nationale dom-

stole,

gælder landets ret og kun landets ret,

og det også selvom

denne er folkeretstridig. For nationalt forum gælder altså sætnin-

gen:

landets ret bryder folkeret.”

Der kan endvidere henvises til Henrik Zahle ”Dansk forfatningsret 2, Rege-

ring, forvaltning og dom”, 1. udgave, 1989, s. 109:

”Det er en stadig gentagen opfattelse, at såfremt lovgivningsmag-

ten har tilsigtet et brud med den internationale ret, må de natio-

nale myndigheder respektere lovgivningsmagtens standpunkt.

Den internationale ret er underlegen i forhold til lovgivningsmag-

tens eksplicitte regulering, og dette gælder for international prak-

sis, traktatret og retsprincipper. Danmark adskiller sig på dette

punkt fra stater, der i deres grundlov har tildelt international ret

forrang for national lovgivning.

Til dette princip om lovens forrang skal føjes nogle præciserin-

ger:

Princippet gælder kun den af lovgivningsmagten erkendte kon-

flikt. Hvis lovgivningsmagten

ikke

har gjort sig klart, at den på-

gældende lov ville være i strid med Danmarks internationalretlige

forpligtelser, eller at en sådan konflikt ville være en mulighed,

gælder princippet ikke.”

I forhold til de mulige konsekvenser af at udtræde af konventionen hen-

vises til Justitsministeriets besvarelse af 19. december 2018 af spørgsmål nr.

225 (Alm. del) REU og Justitsministeriets besvarelse af 26. oktober 2017 af

spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) REU. Som det bl.a. fremgår heraf, vil opsi-

gelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kunne få konse-

kvenser for Danmarks medlemskab af Europarådet, og det må antages, at en

opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som samtlige

28 EU-medlemsstater deltager i, vil blive mødt med alvorlige indsigelser fra

de øvrige medlemsstater og muligvis med krav om udtræden af EU, uanset

at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i EU’s traktatgrundlag.

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm., om dansk lovgivning kan gives forrang for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren

Justitsministeriet er ikke bekendt med, at andre lande skulle have gen-

nemført lovgivning, der udtrykkeligt er tildelt forrang i forhold til EMRK.

For beskrivelser af Menneskerettighedskonventionens status i andre lande

henvises der i øvrigt til kapitel 9 i betænkning 1220/1991 om Den europæi-

ske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, kapitel 6 i betænkning

1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk

ret, og kapitel 5 betænkning 1546/2014 om inkorporering m.v. inden for

menneskeretsområdet.