Fremsat den 14. november 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

(Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt)

§ 1

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1879 af 29. december 2015, § 21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 4 i lov nr. 555 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 52 c, 1. pkt., ændres »Det Fælleskommunale Persondatasystem« til: »Det Centrale Personregister (CPR)«.

2. Efter § 52 c indsættes:

»§ 52 d. Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 52 e. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om bopælspligt:

1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode på mindst en måned.

2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt., strækker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme inden for i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller beboer betræde et fællesareal.«

3. I § 53, stk. 1, litra d, indsættes efter »el. lign.«: »midlertidig benyttelse«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået Aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien, der skal sikre klarere rammer og bedre vilkår for vækst og innovation gennem deleøkonomien samt sikre en korrekt skattebetaling og forenkling af reglerne. Ifølge aftalen skal der desuden gennemføres en række initiativer til styrkelse af kommunernes mulighed for håndhævelse af reglerne for korttidsudlejning. Det følger af aftalen, at regulering af korttidsudlejning af helårsboliger, herunder grænser for korttidsudlejning, sanktioner og kontrolbestemmelser, skal ske i Erhvervsministeriets lovgivning om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål, der gælder for alle kommuner.

Det foreslås med lovforslaget at forbedre kommunernes muligheder for at påse, om helårsboliger i kommunen faktisk anvendes til helårsbeboelse. Det drejer sig om indførelse af en udtrykkelig hjemmel til at samkøre CPR-registret med BBR-registret og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), om mulighed for at opsøge udvalgte husstande på bopælen samt adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en husstands forbrug. Herudover foreslås det at præcisere, at den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke tager en bolig i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, kan straffes med bøde inden for visse rammer.

Effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne om korttidsudlejning af helårsboliger har en naturlig sammenhæng med overholdelse af reglerne om bopælspligt. I forbindelse med fastsættelse af kontrol og sanktionsbestemmelser for overtrædelse af reglerne om korttidsudlejning i Erhvervsministeriets lovgivning om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål findes det hensigtsmæssigt at sikre, at kommunerne har tilsvarende redskaber til rådighed til kontrol af de gældende regler om bopælspligt.

Øgede muligheder for kontrol vedrørende overholdelse af bopælspligten og sanktioner i forbindelse hermed fastsættes i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven).

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) har til hensigt bl.a. at sikre, at den boligmasse, som findes i en kommune, også udnyttes. Det sker ved at stille krav om bopælspligt.

Baggrunden for reglerne er, at det er kommunalbestyrelsen, som i henhold til sociallovgivningen har ansvaret for at anvise boliger til borgere i kommunen, som har akutboligbehov. Hensigten med reglerne er således, at give kommunerne redskaber til at bevare bestanden af helårsboliger og sikre en hensigtsmæssig fordeling heraf. Dette forhold er grunden til, at reglerne kun kan bringes i anvendelse på boliger, som er eller inden for de seneste fem år har været i brug til helårsbeboelse.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, om bopælspligtsreglerne skal finde anvendelse i kommunen, og det er den enkelte kommunalbestyrelse, som håndhæver bopælspligten.

Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at bopælspligtsreglerne gælder i kommunen, er det som udgangspunkt ikke tilladt at lade en helårsbolig stå tom eller anvende en helårsbolig til midlertidigt formål.

Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for, at boligen er helårsbeboet. Den typiske indikation for, at boligen er helårsbeboet, er, at en person er bopælsregistreret i CPR på boligen, men det er dog ikke i sig selv et afgørende bevis, da det er den faktiske benyttelse, der er afgørende. Såfremt en ejer af en helårsbolig ønsker at ændre benyttelse til andet end helårsbeboelse, skal ejeren indhente samtykke fra kommunalbestyrelsen. Reglerne om bopælspligt gælder for alle typer boliger, både ejer-, andels- og lejeboliger.

Det har vist sig at være vanskeligt for kommunerne at kontrollere benyttelsen af boliger i forbindelse med håndhævelse af bopælspligten, idet der mangler instrumenter til at identificere ejere af boliger, som står tomme eller benyttes til midlertidige formål.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Kontrolbestemmelser

2.1.1. Gældende ret

Efter bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) må en bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat kan benyttes til helårsbeboelse. Det overordnede formål med bestemmelserne er at give kommunalbestyrelsen mulighed for at sikre en rimelig udnyttelse af boligmassen. De boligreguleringsmæssige hensyn, som ligger til grund for reglerne, omfatter bl.a. muligheden for at modvirke dannelse af sommerhuskvarterer i områder, der er udlagt til helårsbeboelse, at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet - og heraf følgende boligmangel - og at undgå ikke godkendt erhvervsudøvelse i boligområdet. Reglerne giver kommunerne mulighed for at sikre, at den eksisterende boligmasse ikke formindskes og at den samtidig udnyttes på en effektiv måde. Bestemmelserne gælder for alle typer helårsboliger - ejer-, andels- og lejeboliger, som er beliggende i de p.t. 79 kommuner, som har besluttet, at boligreguleringsloven finder anvendelse samt i de kommuner, som har besluttet, at alene boligreguleringslovens kapitel VII skal finde anvendelse.

Hvis ejeren eller en lejer i strid med reglerne har taget boligen i brug til sommerbeboelse eller anden form for midlertidig benyttelse, betragtes boligen som ledig, og ejeren har pligt til at sørge for, at den fortsat benyttes til helårsbeboelse, jf. den gældende lovs § 48, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren at benytte boligen til helårsbeboelse og efter en periode på 6 uger anvise en lejer, som ejeren har pligt til at udleje boligen til. Kommunalbestyrelsen har endvidere i henhold til den gældende lovs § 49 mulighed for at kræve et lejemål mellem en udlejer og en lejer ophævet, hvis boligen af lejeren i strid med reglerne benyttes til sommerbeboelse eller anden form for midlertidig benyttelse. Endelig kan overtrædelse af reglerne om bopælspligt straffes med bøde.

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Samkøring af registre

Oplysninger i det Centrale Personregister (CPR) kan benyttes til at kontrollere, om der er personer, som er registreret i CPR med bopæl i en bolig på en given adresse. Det Centrale Persondataregister (CPR) indeholder imidlertid ikke oplysning om, hvem der ejer den pågældende bolig. Oplysninger om ejeren findes i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).

I forbindelse med opsporing af ejere af bestemte boliger vil det være formålstjenligt at kunne holde de pågældende adresser op imod ejendomsoplysninger i BBR-registret og ejeroplysninger i ESR-registret. I tilfælde, hvor der ikke er bopælsregistreret personer på en adresse i CPR, eller hvor der ofte sker ændring af bopælsregistreringen af personer i CPR på en adresse, vil ejeren således kunne findes via denne samkøring og kontaktes. Det vil tillige kunne konstateres, om der tidligere har været personer bopælsregistreret på en adresse i CPR, hvor der ikke aktuelt er personer bopælsregistreret, eller om der aldrig har været personer bopælsregistreret i CPR på adressen, hvilket kan være relevant i relation til boliger opført uden bopælspligt, men hvor bopælspligten indtræder, når boligen har været anvendt til helårsbeboelse.

Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne formål. Databeskyttelseslovens § 5 stk. 2, angiver, hvad der skal til for at afgøre, om behandling af personoplysninger er foreneligt med det formål, som personoplysningerne oprindeligt er indsamlet til. Det drejer sig om forbindelsen mellem de enkelte formål, den sammenhæng hvori personoplysningerne er blevet indsamlet, personoplysningernes art, en vurdering af konsekvenserne for de registrerede samt en beskrivelse af de fornødne garantier.

Med henblik på at sikre, at der ikke er tvivl om det retlige grundlag for samkøring af CPR-, BBR-, og ESR-registrene, foreslås det, at der skabes en udtrykkelig hjemmel i boligreguleringsloven til samkøring af CPR-, BBR- og ESR-registrene med det formål at håndhæve reglerne om helårsbeboelse. De oplysninger, der vil indgå i samkøringen, er ikke følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter identifikation af ejendomme, adresser og navne på ejendomsejere.

2.1.2.2. Kontrolbesøg på bopælen

Besøg på bopælen vil kunne medvirke til at konstatere eventuel ulovlig brug af boliger. Det gælder både helårsboliger, som står tomme, dvs. hvor der ikke er registreret en person i CPR på adressen, men også boliger, hvor der er formodning om, at boligen ikke benyttes til helårsbeboelse på trods af, at der er bopælsregistreret en person i CPR på adressen.

Kontrolbesøg på bopælen er et meget vidtgående skridt i forhold til grundlæggende regler om boligens ukrænkelighed i grundlovens § 72. Det følger af grundlovens § 72, at adgangen til at foretage husundersøgelse kræver enten særegen lovhjemmel eller retskendelse. Det antages, at bestemmelsen særligt omfatter undersøgelse af lokaliteter, som anvendes til beboelse. Lokaler og arealer, der er almindeligt tilgængelige for almenheden, falder derimod uden for bestemmelsen. En offentlig myndighed har derfor adgang hertil og vil i den forbindelse kunne foretage undersøgelser, for så vidt den offentlige myndighed ikke går videre, end hvad der er tilladt andre.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen som led i kontrol af ulovlig brug af boligen som udgangspunkt skal have samme adgang til kontrolbesøg, som i dag gælder for medielicenskontrol. Det betyder, at kommunalbestyrelsens adgang til at opsøge udvalgte husstande afgrænses, således at den alene strækker sig hen til boligens dør.

Uanset at kommunalbestyrelsens adgang til at opsøge husstande, herunder via en ejendoms fællesopgang eller fællesarealer, ikke kræver særskilt hjemmel i henhold grundlovens § 72, findes det hensigtsmæssigt at lade kommunalbestyrelsens kontroladgang fremgå udtrykkeligt af loven. Kommunalbestyrelsen vil derved have mulighed for at henvise til den pågældende lovbestemmelse.

2.1.2.3. Oplysning fra forsyningsselskaber

Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal konstateres, om en bolig benyttes til helårsbeboelse. Den enkelte boligs forbrugsmønster kan være indikator for, om der er tale om helårsbeboelse, eller om boligen står tom.

Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne formål. Det følger heraf, at oplysninger fra forsyningsselskaberne ikke kan videregives til kommunerne med henblik på kontrol og tilsyn med bopælspligten uden udtrykkelig hjemmel.

Det foreslås på den baggrund, at der som led i kontrollen med boligernes benyttelse gives hjemmel til, at kommunen får adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om boligens forbrug af el, vand, varme og gas i en bestemt periode. De oplysninger, der vil indgå i processen, er ikke følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter identifikation af navne, adresser og forbrug af el, vand, varme og gas.

2.2. Sanktion

2.2.1. Gældende ret

De gældende regler om bopælspligt i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) kan sanktioneres med bødestraf således, at den, der tager en lejlighed i brug til midlertidige formål uden kommunalbestyrelsens samtykke, kan straffes med bøde. Da det efter boligreguleringsloven er ejeren - og for en lejebolig udlejeren - som har forpligtelse til at sørge for, at en helårsbolig fortsat benyttes som sådan, er det proceduren, at kommunalbestyrelsen retter henvendelse til ejeren, som pålægges at sørge for, at lejerens retsstridige brug af boligen bringes til ophør. Ophører den uretmæssige brug af boligen ikke, kan kommunalbestyrelsen politianmelde ejeren. Sagen afgøres ved domstolene.

2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunerne oplever i varierende grad problemer med, at helårsboliger i strid med reglerne står tomme eller bruges til midlertidige formål f. eks. sommerbeboelse. Ud over bedre kontrolmulighed er der behov for, at overtrædelse af bestemmelserne kan sanktioneres i højere grad og med højere bøder end tidligere.

Med henblik på at sikre bedre mulighed for at sanktionere ulovlig benyttelse af helårsboliger foreslås det at præcisere sanktionsbestemmelsen, således at det klart fremgår, at den, som i strid med bopælspligten tager en bolig i brug til midlertidige formål, kan straffes med bøde.

Det er hensigten at bødeniveauet skal ligge i størrelsesordenen 10.000 kr. og i gentagelsestilfælde 20.000 kr.

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget giver kommunerne nogle øgede muligheder, som kan benyttes til at kontrollere boligreguleringslovens gældende bestemmelser om bopælspligt. Forslaget skønnes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Der er ikke knyttet formkrav til kommunernes administration af reglerne. Lovforslaget skønnes derfor ikke at have offentlige administrative konsekvenser.

De eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget giver kommunerne bedre muligheder for kontrol af, at gældende regler overholdes, og vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

7. Forholdet til EU-retten

Ingen.

8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 29. juni 2018 til 17. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Danmarks Lejerforeninger, Danske Lejere, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Danmark, Grundejernes Investeringsfond, Horesta, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Domstolsstyrelsen, Realkreditforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 52 c, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. § 52 b, stk. 3, kan samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt § 52 a, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt.

Det foreslås i § 52 c, 1. pkt., at ændre "Det fælleskommunale Persondatasystem" til: "Det Centrale Personregister (CPR)". Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Det fælleskommunale Persondatasystem i hovedsagen er en kopi af Det Centrale Personregister (CPR). Det egentlige grundlag for oplysningerne er således Det Centrale Personregister (CPR).

Den foreslåede ændring indebærer ikke nogen ændring af den hidtidige retstilstand.

Til nr. 2

Der findes i de gældende regler i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) ikke en udtrykkelig hjemmel til samkøring af Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).

Som led i kommunens håndhævelse af bopælspligten efter bestemmelserne i §§ 47 - 52 om pligt til helårsbeboelse foreslås det i § 52 d, at indføre en udtrykkelig hjemmel til samkøring af Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).

Baggrunden for forslaget er, at de eksisterende muligheder for at påse overholdelse af bopælspligten i kommunerne findes utilstrækkelige, idet kommunerne mangler instrumenter til at identificere ejere af boliger, der står tomme eller benyttes til ulovlige formål.

CPR benyttes til at kontrollere, om der er bopælsregistreret en person på en given adresse i CPR. CPR indeholder imidlertid ikke oplysning om, hvem der er ejer af boligen. I tilfælde, hvor der ikke er bopælsregistreret personer på en given adresse i CPR, eller hvor der hyppigt sker ændring af bopælsregistreringen af personer på en adresse i CPR, vil det være formålstjenligt at kunne holde de pågældende adresser op imod bygningsoplysninger i BBR og ejeroplysninger i ESR-registret, således at ejeren kan findes og kontaktes med henblik på udredning af sagen. Hvor der for tiden ikke er bopælsregistreret en person i CPR på en given adresse, vil det tillige kunne konstateres, om der tidligere har været en person bopælsregistreret i CPR med adresse i denne bolig, eller om der aldrig har været en person bopælsregistreret i CPR med adresse i boligen.

Den konkrete samkøringsproces vil bestå i, at der genereres en liste fra BBR-registret over boliger i kommunen. Denne liste holdes op mod CPR-registret, som indeholder oplysninger om personers bopælsregistrering i CPR med den hensigt at udfinde de boliger, hvor der ikke er bopælsregistreret personer i CPR. Med henblik på at kunne kontakte ejeren af de relevante boliger holdes denne liste op mod oplysninger i ESR-registret, som indeholder navne på ejerne af boligerne. De oplysninger, der indgår i processen, er personnummer samt ikke følsomme personoplysninger i form af ejendomsidentifikation, adresser og navne på ejendomsejere.

Samkøring af Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) kræver ikke godkendelse fra Datatilsynet, men er underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for det register, der dannes ved samkøringen og dermed for opfyldelsen af forpligtelserne i de databeskyttelsesretlige regler, herunder ansvar for oplysningernes kvalitet, sletning af forældede og urigtige oplysninger samt regler om behandlingssikkerhed.

Det foreslås endvidere i § 52 e, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om bopælspligt kan indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode på mindst en måned.

Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal konstateres, om en bolig benyttes til helårsbolig. Den enkelte boligs forbrugsmønster kan være indikator for, om boligen reelt er tom.

Efter forslaget får kommunalbestyrelsen adgang til forbrugsoplysninger på boliger uafhængigt af, om der er bopælsregistreret en person i CPR med adresse på bopælen.

Adgangen til at indhente forbrugsoplysninger er underlagt en række begrænsninger.

De oplysninger, der kan indhentes fra forsyningsselskaberne, er ikke-følsomme personoplysninger i form af navne, adresser og oplysninger om et samlet forbrug af el, vand, varme og gas i en af kommunalbestyrelsen afgrænset periode, der skal have en længde på mindst en måned. Forslaget giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at følge med i en husstands aktuelle forbrug ved at anmode om at modtage løbende forbrugsaflæsninger. Det sikres således, at der ikke vil kunne tegnes en direkte adfærdsmæssig profil af husstandens forbrug og vaner.

Forbrugsoplysninger kan alene indhentes i konkrete sager, hvor der er begrundet mistanke om, at bopælspligten ikke opfyldes. Der kan fx være tale om anmeldelse fra naboer eller andre.

Herudover er det en betingelse, at de forbrugsoplysninger, der indhentes, er nødvendige til at opfylde formålet. Det betyder, at oplysningerne alene kan indhentes som led i kommunalbestyrelsens kontrol med boligens benyttelse til helårsbolig. Oplysningerne kan ikke videregives til andre dele af den kommunale forvaltning eller anvendes til andet formål.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at betingelserne for at indhente forbrugsoplysninger i konkrete sager er opfyldt. Forsyningsselskabet har således pligt til at udlevere oplysningerne.

Kommunalbestyrelsens indhentning og behandling af forbrugsoplysninger skal leve op til de almindelige principper og regler om behandling af personoplysninger, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Principperne indebærer blandt andet, at databehandlingen skal være både nødvendig og stå i rimeligt forhold til formålet om kontrol med overholdelse af bopælspligten. Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig derudover være opmærksom på, at der alene må indhentes og behandles oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om bopælspligten i den konkrete sag overholdes. Kommunalbestyrelsen er samtidig forpligtet til at sikre, at forbrugsoplysningerne er korrekte og ajourførte.

Så snart kommunalbestyrelsen vurderer, at forbrugsoplysningerne ikke længere er relevante, og opbevaring af oplysningerne ikke tjener et lovligt formål, skal oplysningerne slettes eller gøres anonyme.

Kommunalbestyrelsen samt den enkelte databehandler skal endvidere iagttage princippet om behandlingssikkerhed, som følger af forordningens art. 5, stk. 1, litra f. Princippet er videre uddybet i artikel 32, stk. 1. Der skal etableres et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er forbundet med databehandlingen. Risiciene må i den forbindelse afdækkes i en risikoanalyse. Den enkelte kommune skal herefter kunne påvise og dokumentere, at forbrugsoplysningerne behandles på en tilstrækkelig sikker måde.

Endelig skal kommunalbestyrelsen som dataansvarlig behandle oplysningerne lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen ud over at overholde forordningens behandlingsprincipper også skal sikre, at øvrige regler om databehandling overholdes.

Det foreslås i § 52 e, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om bopælspligt kan opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt., strækker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme inden for i boligen.

Adgangen til kontrolbesøg gælder både helårsboliger, som står tomme, det vil sige, hvor der ikke i CPR er en person, som er bopælsregistreret med adresse i boligen og boliger, hvor der er formodning om, at boligen reelt står tom, selv om der faktisk er bopælsregistreret en person i CPR med adresse i boligen.

Adgangen for kommunalbestyrelsens kontrolbesøg strækker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke som led i kontrolbesøget gå inden for i boligen.

Kontrolmuligheden omfatter tillige udvalgte husstande, hvortil adgang sker gennem en fællesopgang eller tilsvarende fællesarealer. Kommunalbestyrelsen vil således få adgang til at kunne betræde et fællesareal, for eksempel en kollegiegang eller en fælles opgang i en ejendom med flere lejligheder eller værelser, med henblik på at kunne besøge udvalgte husstande. Dette forudsætter dog, at der foreligger en tilladelse fra ejendommens ejer, lejer eller andelshaver. Der vil bl.a. foreligge tilladelse, såfremt der er uhindret adgang til den udvalgte husstands dør eller hoveddøren for eksempel står åben. Både den borger, som besøget er rettet imod, og andre personer, som har adgang til et fællesareal i kraft af deres egenskab som ejendommens ejer, lejer eller andelshaver kan give tilladelse til færden på fællesareal. Hvis adgangen nægtes, skal ejendommen forlades.

Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage kontrolbesøg ved husstande, hvortil der kræves adgang gennem en fælles opgang eller lignende, må kommunalbestyrelsen således ringe på dørtelefonen til den pågældende bolig og - hvis opkaldet besvares - legitimere sig og oplyse om besøgets formål samt anmode om, at døren til opgangen åbnes. Såfremt den pågældende beboer ikke ønsker at åbne døren til opgangen, vil kommunalbestyrelsen ikke have mulighed for at tiltvinge sig adgang.

Til nr. 3

Det foreslås i § 53, stk. 1, litra d, at med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke i strid med reglerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign. midlertidig benyttelse.

Forslaget er en præcisering af bestemmelsens ordlyd, således at anvendelsesområdet er i overensstemmelse med § 50, stk. 1.

Der er ikke med den foreslåede præcisering tilsigtet nogen ændring af hvilke forhold, der kan sanktioneres med bestemmelsen. Ændringen vedrører alene bødeniveauet, idet det er hensigten, at bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelsen, hvorefter den som uden kommunalbestyrelsens samtykke tager en bolig i brug til sommerbeboelse eller lignende, skal ligge i størrelsesordenen 10.000 kr. og i gentagelsestilfælde 20.000 kr.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Da lov om regulering af midlertidig regulering af boligforholdene ikke gælder for Færøerne og Grønland, vil de foreslåede ændringer heller ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov