Fremsat 14-11-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 28-11-2018
Betænkning afgivet 13-12-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-12-2018
3. behandlet, vedtaget 20-12-2018
Ministerområde:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Forslaget kan give kommunerne mulighed for at samkøre CPR-registeret med BBR-registeret og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), at opsøge udvalgte husstande på bopælen og at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en husstands forbrug. Forslaget præciserer, at overtrædelse af reglerne om bopælspligt kan straffes med bøde.
Forslagets formål er at styrke kommunernes mulighed for at sikre overholdelsen af reglerne om bopælspligt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den politiske aftale fra den 17. maj 2018 om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien, som bl.a. indeholder initiativet om klare rammer for korttidsboligudlejning og skærpede sanktioner, og som skal udmøntes i erhvervsministerens lovgivning.
Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.