Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 13. december 2018

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S og DF) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal i udvalget (SF, ALT og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at Enhedslistens ændringsforslag til lovforslaget vil kunne sikre bedre muligheder for at indføre og håndhæve en bopælspligt i kommuner, hvor kommunen i lokalplaner fastsætter, at der skal være bopælspligt.

Transport-, bygnings- og boligministeren har ikke kunnet svare på spørgsmål 6, der lyder: »Kan ministeren bekræfte, at det springende punkt for boliger uden bopælspligt er, at påbud mod planstridig anvendelse kun kan ske, hvis den forkerte anvendelse kan bevises, og at kommunen med lovforslaget ikke får redskaber til at etablere disse beviser, da forbrugsoplysninger og kontrolbesøg ikke i sig selv kan bruges til at bevise, hvordan en bolig anvendes? «

Ud fra erhvervsministerens svar på det opfølgende spørgsmål 11 kan Enhedslisten konkludere, at kommunerne har ringe mulighed for at håndhæve den bopælspligt, som de kan fastlægge i lokalplaner.

Der er forskellige opfattelser af, hvor mange tomme boliger i København der er omfattet af lokalplaner med bopælspligt. Transport-, bygnings- og boligministeren mener, at der kun er 332, mens Københavns Kommune opgør det til ca. 2.500, jf. svaret på spørgsmål 3. Det er problematisk, at der er så stor forskel på registreringen af problemets omfang.

Det er via foretræde for udvalget kommet frem, at der kunne være flere redskaber for at begrænse, at boliger anvendes til korttidsudlejning. Enhedslisten har støttet, at der udarbejdes et ændringsforslag til loven om registreringspligt ved korttidsudlejning af boliger, hvilket er praksis i Island og Spanien.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer ja til forslaget, men Socialistisk Folkeparti er generelt bekymret for, om nye muligheder for at benytte data som dokumentation for eksempelvis bopælspligt kan risikere at krænke borgerens privatliv. Socialistisk Folkeparti agter derfor at følge op på, hvordan lovgivningen kommer til at virke i praksis. Socialistisk Folkeparti henviser i den forbindelse til svaret på spørgsmål 9 om databeskyttelse og henviser særlig til den del af svaret, som omhandler kommunalbestyrelsens indhentning og behandling af forbrugsoplysninger, som skal leve op til de almindelige principper og regler om behandling af personoplysninger, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Af svaret fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen som dataansvarlig derudover skal være opmærksom på, at der alene må indhentes og behandles oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om bopælspligten i den konkrete sag overholdes. Og endelig fremgår det af svaret, at oplysninger skal slettes eller gøres anonyme, når forbrugsoplysningerne ikke længere er relevante og opbevaring af oplysningerne ikke tjener et lovligt formål.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 45, stk. 1, indsættes efter »helårsbeboelse«: »samt nyopførte og nyindrettede boliger, i hvilke der er krav om helårsbeboelse i henhold til lokalplan«.«

[Bopælspligt i nyopførte boliger, hvor kommunen kræver helårsbeboelse ifølge lokalplan]

Til § 2

2) I stk. 1 indsættes efter »den 1. januar 2019«: », jf. dog stk. 2«.

[Ikrafttrædselsesbestemmelse]

3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. § 1, nr. 01, finder ikke anvendelse på nyopførte og nyindrettede boliger, i hvilke der er krav om helårsbeboelse i henhold til lokalplan, som er eller har været i offentlig høring på tidspunktet for lovens ikrafttræden.«

[Ikrafttrædselsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

I § 45, stk. 1, foreslås det, at reglerne om bopælspligt i boligreguleringsloven kommer til at omfatte nyopførte og nyindrettede boliger, hvor der er krav om helårsbeboelse i lokalplanen, men hvor der endnu ikke har været personer bopælsregistreret i CPR på adressen.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at § 1, nr. 01, som indebærer, at nyopførte og nyindrettede boliger, i hvilke der er krav om helårsbeboelse i henhold til lokalplan, fremover bliver omfattet af reglerne om bopælspligt, ikke finder anvendelse på nyopførte og nyindrettede boliger, i hvilke der er krav om helårsbeboelse i henhold til lokalplan, som er eller har været i offentlig høring på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Formålet hermed er at undgå, at boliger, som er opført eller opføres efter gældende regler, ikke omfattes af rådighedsindskrænkninger, og at sikre, at investorer er bekendt med de nye regler i boligreguleringsloven, når de opfører nye boliger.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2018 og var til 1. behandling den 28. november 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren sendte den 29. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 354 (folketingsåret 2017-18). Den 14. november 2018 sendte transport-, bygnings- og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren og 1 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.

Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.