L 68 Forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

(Ændringer af indstillingsretten af midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond m.v.).

Af: Erhvervsminister Rasmus Jarlov (KF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 09-10-2018

Fremsat: 09-10-2018

Fremsat den 9. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

20181_l68_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

(Ændringer af indstillingsretten af midler fra EU's Regionalfond og Socialfond m.v.)

§ 1

I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. april 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 udgår », regioner«.

2. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Regioner kan inden for projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond medfinansiere projekter. Regioner kan med hjemmel i anden lovgivning medfinansiere regionalfonds- og socialfondsprojekter.«

3. I § 6 a, stk. 4, 1. pkt., udgår »regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd samt«.

4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Overvågningsudvalg og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse««

5. § 10 affattes således:

»§  10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Stk. 2. Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Stk. 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan inden for rammerne af gældende forordninger og de operationelle programmer fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.«

6. §§ 11 og 12 ophæves.

7. I § 16, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for efterlevelse af EU-kravene.«

8. I § 17, stk. 1, udgår »mod bedre vidende«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning og baggrund
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Lovforslagets hovedpunkter
  
2.1.1.
Gældende ret
  
2.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
  
2.1.3.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Overdragelse af opgaver til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  
2.2.1.
Gældende ret
  
2.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
  
2.2.3.
Den foreslåede ordning
3.
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema


1. Indledning og baggrund

Den 24. maj 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Folkeparti en politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet i Danmark.

Erhvervsfremmeindsatsen havde forud for den politiske aftale været genstand for et eftersyn, som havde resulteret i afgivelse af en rapport i november 2016. Rapporten er udarbejdet af McKinsey & Company sammen med Struensee og Co., DAMVAD Analytics og Landfall Strategy Group.

Som det fremgår af rapporten "Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen" fra november 2016, er det nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af indsatsen. Når kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktører, fører det til overlappende indsatser, samt giver lavere kvalitet og højere omkostninger. Det giver ofte virksomhederne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes prioriteter end virksomhedernes behov.

På den baggrund nedsatte regeringen i juni 2017 Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Udvalgets opgave var at udvikle en model for et nyt og bedre erhvervsfremmesystem til gavn for virksomhederne og dermed også til gavn for vækst og beskæftigelse. Udvalget kom med deres anbefalinger for et fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmesystem, som regeringen nu følger op på. Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige om at gennemføre en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Med forslaget til ny lov om erhvervsfremme, som forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag, reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. Derved skabes en struktur, der medvirker til at minimere overlappende indsatser. Med det nye erhvervsfremmesystem skal regionerne ikke længere udføre egen erhvervsfremmeindsats. Som følge heraf nedlægges de seks regionale vækstfora, der hidtil har haft indstillingsret til størstedelen af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond i Danmark. Samtidig nedlægges Danmarks Vækstråd, der bl.a. har været høringspart for anvendelse af de strukturfondsmidler, som ikke har været tildelt de regionale vækstfora, men som har været udmøntet af erhvervsministeren. Fremover tillægges Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstillingsretten til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

2. Lovforslagets hovedpunkter

Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark har et velfungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, der møder deres behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der f.eks. skal ud på nye markeder, eller anvende nye forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet. Der er derfor brug for et bedre og mere enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på kvalitet for iværksættere og virksomheder. Erhvervsfremmesystemet, herunder udmøntningen af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, skal organiseres, så det i højere grad end i dag imødekommer virksomhedernes behov.

Med dette ændringsforslag til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond har regionerne ikke længere adgang til at medfinansiere erhvervsfremmeaktiviteter som hidtil, og udmøntningen af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond overføres fra de regionale vækstfora til den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

2.1. Det regionale opgavebortfald

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond § 5, at staten, regioner og kommuner kan medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.

Endvidere fremgår det af den gældende lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond § 10, at de regionale vækstfora, der nedsættes af regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder, at en samlet tilgang til den decentrale erhvervsfremmeindsats med udgangspunkt i virksomhedernes behov og regionale forskelle vil bidrage til en mere fokuseret indsats med kritisk masse, færre overlap og bedre kvalitet for virksomhederne.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at man ved at fjerne erhvervsfremmeopgaven, herunder indstillingsretten til og medfinansieringen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond fra regionerne og de regionale vækstfora, samt etablere den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, vil skabe en mere sammenhængende indsats på tværs af landet og forhindre, at der igangsættes overlappende og ens strukturfondsprojekter.

For at skabe stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v., bør regionerne dog i relevant omfang kunne ansøge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Erhvervsministeriet finder endvidere, at forslaget ikke ændrer på eksisterende hjemler i anden lovgivning til at ansøge om midler og deltage i strukturfondsprojekter, som indstilles til tilsagn af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Derfor kan regionerne fortsat deltage i og medfinansiere strukturfondsprojekter med hjemmel i anden lovgivning, herunder inden for f.eks. sundhedsinnovation.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at ændringen vil betyde, at udmøntningen af strukturfondsmidlerne fokuseres i højere grad end i dag. Det er forventningen, at effekten af midlerne styrkes, og at det samtidig vil blive mere attraktivt for virksomheder at deltage i projekterne.

2.1.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Erhvervsministeriet, at regionerne med lovforslaget afskæres fra egen erhvervsfremmeindsats, herunder at deltage i og medfinansiere strukturfondsprojekter.

Som følge af aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet vil regionerne efter 1. januar 2019 ikke længere kunne udføre egen erhvervsfremmeindsats. Fremover vil regionerne være repræsenteret i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i erhvervshusenes bestyrelser, hvor regionerne kan bidrage til det strategiske arbejde med udmøntningen af EU's strukturfondsmidler i Danmark og sammenhængen til de øvrige regionale udviklingsopgaver.

Den foreslåede ændring medfører, at regionerne får adgang til inden for de regionale udviklingsområder (kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø) i relevant omfang at ansøge om og deltage i projekter igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som led i dennes opgave med at fremme vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, herunder indsatser finansieret af EU's strukturfonde.

Herudover medfører ændringen, at regionerne får særskilt hjemmel til at ansøge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, bl.a. med henblik på at kunne bidrage til at skabe partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft.

2.2. Overdragelse af opgaver til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond § 10, at de regionale vækstfora, der nedsættes af regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler. Dog træffer erhvervsministeren afgørelse om anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora, jf. § 12.

Det fremgår af den gældende § 11, at Danmarks Vækstråd, der nedsættes i henhold til lov om erhvervsfremme, inden for rammerne af de gældende forordninger og de operationelle programmer for strukturfondene, kan fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra Regionalfonden og Socialfonden, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Efter høring af Danmarks Vækstråd træffer erhvervsministeren afgørelse om anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora, jf. § 12 og ovenfor.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I dag findes der en række koordinerende og bevilgende organer. Det medvirker til, at der iværksættes for mange overlappende indsatser, og at der anvendes for mange penge på administration og for få penge på virksomhederne.

I forbindelse med det lovforberedende arbejde har erhvervsministeren nedsat Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, som i deres anbefalinger til et fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmesystem har konstateret, at den nuværende udmøntning af strukturfondsmidler er fordelt på for mange projekter, og ofte ikke er koordineret på tværs af landet. En mere sammenhængende indsats skal derfor føre til større effekt for virksomhederne såvel lokalt som for Danmark som helhed.

Det følger af forslaget til ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag, at for at sikre en sammenhængende, decentral erhvervsudvikling, etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som nedlægges.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Strategien skal bl.a. integrere udmøntningen af EU's strukturfondsmidler (midler fra Regionalfonden og Socialfonden), og de nuværende regionale udviklingsmidler.

Endvidere følger det af forslaget til ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag, at udmøntningen af strukturfondsmidlerne skal tage udgangspunkt i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Rammerne for anvendelsen af strukturfondsmidler skal udformes i overensstemmelse med forordningsgrundlaget for strukturfondene og de operationelle programmer, der er vedtaget mellem Europa-Kommissionen og partnerskabet bag programmerne.

Det indebærer, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får mulighed for at iværksætte lokale og landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og reducere de administrative omkostninger, og som samtidig har sammenhæng med den øvrige erhvervsfremmeindsats.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over egne midler, der bl.a. kan prioriteres til at understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler m.v.

2.2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de opgaver, som tidligere blev varetaget af de regionale vækstfora, og i et vist omfang af Danmarks Vækstråd, overdrages til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der med udgangspunkt i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal udmønte EU's strukturfondsmidler. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal med lovforslaget indstille til erhvervsministeren om anvendelsen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

I praksis er administrationen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond henlagt til Erhvervsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for de to strukturfondsprogrammer i Danmark. Forvaltningsmyndigheden legalitetskontrollerer ansøgninger, inden der udstedes tilsagn om medfinansiering fra strukturfondene.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan med den foreslåede ordning inden for gældende forordninger og programmer for strukturfondene, fastsætte temaer for anvendelse af strukturfondsmidlerne.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond samles og udmøntes fremover efter indstilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Formålet med ændringsloven er, at udmøntningen af strukturfondsmidlerne fremadrettet skal tage udgangspunkt i den sammenhængende strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, så midlerne kommer projekter og virksomheder til gode i hele Danmark.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får derfor mulighed for at iværksætte lokale og landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne. For iværksættere og virksomheder betyder det, at der fremover kun er én indgang, ikke kun til strukturfondene men til hele erhvervsfremmesystemet.

Med etablering af en digital platform for erhvervsfremme bliver det lettere for virksomhederne at navigere i de mange tilbud i systemet, herunder adgang til strukturfondsmidlerne.

På denne baggrund vurderes de regionale konsekvenser derfor i overvejende grad at være positive.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den nye organisering af erhvervsfremmesystemet medfører, at det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende systemet for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet.

Danmark modtager i perioden 2014-2020, der følger EU-budgettets flerårige finansielle ramme, ca. 3 mia. kr. ligeligt fordelt mellem Regionalfonden og Socialfonden, der i dag fordeles efter indstilling fra de regionale vækstfora. Det indebærer, at midlerne fordeles på forholdsvis mange projekter, der ofte ikke koordineres mellem de forskellige vækstfora.

EU's strukturfondsmidler udmøntes fremover efter indstilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og anvendes til projekter til gavn for virksomheder i hele Danmark. Det betyder, at bestyrelsen får mulighed for at iværksætte lokale og landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne, og samtidig reducere de administrative omkostninger. Derudover får strukturfondsprojekterne større sammenhæng til den øvrige erhvervsfremmeindsats.

Strukturfondsmidlerne vil som hidtil stå på finansloven og blive udbetalt af forvaltningsmyndigheden under Erhvervsministeriet.

Erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og det etableres som en del af den statslige administration i Erhvervsstyrelsen. Sekretariatet skal inddrage og trække på ressourcer fra de ministerier, der har ansvar for de højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser og relevante politikområder, så der sikres en stærk sammenhæng mellem statslige og decentrale indsatser.

Det betyder, at myndigheden under Erhvervsministeriet både skal fungere som sekretariat for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og forvaltningsmyndighed for strukturfondene.

Fremover skal der laves større og færre projekter under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og det tilstræbes, at den private medfinansiering i strukturfondsprojekterne øges. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal råde over et vist beløb til medfinansiering af strukturfondsprojekter for at sikre hjemtagning af midler fra EU.

Det bemærkes, at gennemførelsen af strukturfondene er forbundet med krav til fremdriften. Skulle der ske forskydninger i fremdriften som følge af overgangen af indstillingsretten til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fra de regionale vækstfora, medfører reglerne i strukturfondsforordningerne bortfald af en del af de danske midler. Derfor iværksættes implementeringen, herunder ansættelser i sekretariatet for bestyrelsen, etablering af bestyrelsen, udarbejdelse af strategien m.v. hurtigst muligt.

Forslaget til ændringsloven er teknologineutralt i den forstand, at det ikke skaber begrænsninger for anvendelse af nye teknologier, men i stedet giver virksomheder muligheder for at udvikle sig gennem tilskud fra bl.a. nationale erhvervsfremmemidler og strukturfondene. Dermed kan virksomhederne primært fokusere på at optimere og innovere kerneforretningen med erhvervshusene og højtspecialiserede statslige aktører som understøttende medspillere.

Ændringslovforslaget bidrager til at sikre gode vilkår for virksomhederne i hele Danmark. På den baggrund vurderes ændringslovforslaget at være digitaliseringsklar.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vil medføre, at indsatsen overfor virksomhederne bliver mere behovsdrevet end i dag ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov, og at systemet bliver mere enkelt og nemt at finde rundt i for virksomhederne. Det sker bl.a. gennem en markant forenkling af indsatsen med færre aktører og færre indgange for virksomheder. Dertil sker der en forøget inddragelse af erhvervslivet i den decentrale udmøntning af erhvervspolitikken. Dermed får erhvervslivet større medbestemmelse i forhold til tilrettelæggelse af indsatsen, anvendelsen af midler m.v.

Der skal i højere grad anvendes udbud, og gerne i en størrelse, der gør det attraktivt for private aktører at stå for strukturfondsprojekter. Det vil også gøre det muligt for private virksomheder at byde ind med innovative løsninger.

Der kan gøres øget brug af kontant medfinansiering frem for medfinansiering baseret på arbejdstid i de deltagende virksomheder, men det er fortsat muligt for virksomheder m.v. at medfinansiere med timer. Det vil medvirke til at lette administrationsbyrden betragteligt.

Virksomhederne vil fremover skulle henvende sig samme sted, uanset om de har spørgsmål vedrørende ansøgning om strukturfondsmidler, eller allerede har opnået støtte. Når udbud af programmer fremover samles i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, frem for i seks regionale vækstfora, vil det blive lettere for virksomheder at navigere i udbud om decentrale indsatser, herunder vil der være mere ensartede ansøgningsprocedurer.

Det er vurderingen, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at kvantificere de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Parallelt med fokuseringen af strukturfondsmidlerne hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres en digital platform for erhvervsfremme, der skal gøre det lettere for virksomhederne at navigere i de mange tilbud i systemet, herunder adgang til strukturfondsmidlerne.

Ændringsloven bidrager dermed til, at systemet er mere helhedstænkende på tværs af geografi og organisering.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for denne ændringslov.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som udmønter den decentrale erhvervsfremmeindsats, kan som led i prioriteringen af strukturfondsmidlerne inddrage og integrere miljøforhold. Udformningen af den nationale erhvervsfremmestrategi kan ligeledes indeholde elementer inden for miljøområdet.

Endvidere er 20 pct. af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond i indeværende programperiode bundet til udvikling af grønne forretningsmodeller og mulighed for efterfølgende støtte til implementering, herunder er 5 pct. af midlerne bundet til bæredygtig byudvikling, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse m.v.

I det omfang forslaget får miljømæssige konsekvenser, forventes disse at være positive.

8. Forholdet til EU-retten

Den gældende lov har til formål at fastlægge administrationen af tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Rammerne for udmøntningen af strukturfondsmidlerne i Danmark reguleres i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles regler for de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde mv.

Ændringsforslaget skal tilpasse den danske administration inden for gældende EU-regler.

Da der alene foreslås ændret i den danske administration af udmøntningen af strukturfondsmidlerne, og dermed uden for strukturfondsforordningernes anvendelsesområde, vurderes forslaget ikke at rejse spørgsmål i forhold til EU-retten.

Overdragelse af indstillingsretten til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil kræve nærmere forhandlinger om ændring af partnerskabsaftalen mellem Europa-Kommissionen og partnerskabet bag strukturfondsprogrammerne.

Forslaget indeholder ikke spørgsmål af statsstøtteretlig relevans. Ændringerne i loven drejer sig primært om overdragelse af indstillingsretten til strukturfondsprojekter fra de regionale vækstfora til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2018 til den 13. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F-Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikerne (AC), A-kassen for selvstændige (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arbejdsmarkedets Feriefond, Bornholms Regionskommune, Center for Regional Turismeforskning, CO-industri, Danhostel, DANIAmet, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Kyst og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Turismefremme, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR), Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, Erhvervsankenævnet, Europa-Kommissionen-DG Beskæftigelse, Europa-Kommissionen-DG Regionalpolitik, Fagligt Internationalt Center (FIC), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører - F. R. I., Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), God Adgang, Godkendt teknologisk Service (GTS), Greater Copenhagen and Skåne Committee, Grøn Nøgle, HK-Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK HORESTA, IDA, Interreg North Sea Region, IT-Branchen, Karrierepartner og A-kasse for højtuddannede i erhvervslivet (CA), Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Lufthavne, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Meet Denmark, Opfinderforeningen, Organisationen Danske Museer, Overvågningsudvalget for strukturfondene, Patent- og Varemærkestyrelsen, PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, SAS, Sikkerhedsstyrelsen, SMVdanmark, SportEventDenmark, State of Green, Statens Byggeforskningsinstitut, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Sund & Bælt, Søfartsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, Tekniq, Turismeforskerne i Danmark (TiD), Turisterhvervets Samarbejdsforum, Turistførerforeningen, VisitDenmark, Vækstfonden, Vækstforum Bornholm, Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Midtjylland, Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Sjælland, Vækstforum Syddanmark, Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Hovedstadsregionen og Bornholm, Væksthus Midtjylland, Væksthus Nordjylland, Væksthus Sjælland, Væksthus Syddanmark og Wonderful Copenhagen.

10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Det forventes, at overflytning af indstillingsretten af strukturfondsmidlerne til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil have en positiv effekt på de offentlige finanser.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Det forventes, at der opnås betydelige besparelser på administrationen.
Lovforslaget indebærer etablering af et sekretariat.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Det forventes, at såfremt der er konsekvenser for erhvervslivet, er disse positive.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen direkte miljøkonsekvenser, men hvis der er nogle, er de positive.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører ikke ny EU-lovgivning.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
Nej
Nej


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge den gældende bestemmelse i § 5, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, kan staten, regioner og kommuner medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden. Der skal fra dansk side ske national medfinansiering af EU-strukturfondsprogrammerne. Der gives med bestemmelsen mulighed for, at de forskellige myndigheder inden for deres bevillingsmæssige dækning kan bidrage til finansieringen af programmerne. Mens lov om erhvervsfremme og regional udvikling sætter de generelle rammer for det offentliges deltagelse i erhvervsfremme, giver bestemmelsen i § 5, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, mulighed for at medfinansiere strukturfondsprojekter - også selvom de indeholder konkurrenceforvridende og kommercielle elementer under forudsætning af, at EU's statsstøtteregler overholdes.

Ifølge forslaget til ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag, etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der fremover skal udmønte midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, og som råder over egne erhvervsudviklingsmidler. Det betyder, at de regionale vækstfora nedlægges, og at regionerne afskæres fra at have egen, selvstændig erhvervsfremmeindsats. Regionerne vil dog stadig spille en vigtig rolle for den regionale udvikling gennem deres opgaver inden for bl.a. uddannelse og arbejdskraft. Regionerne bør derfor forsat have hjemmel til at ansøge om, deltage i, samt medfinansiere projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, bl.a. med henblik på at kunne bidrage til den regionale udvikling ved at skabe samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft.

Ændringen af § 5, hvorefter "regioner" udgår, medfører, at regionerne afskæres fra generelt at medfinansiere projekter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden. Fremover er det således alene staten og kommuner, der ifølge bestemmelsen kan medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.

Eksisterende strukturfondsprojekter, der er igangsat efter indstilling fra de regionale vækstfora, og som har opnået tilsagn om tilskud inden denne ændringslovs ikrafttræden, fortsætter på gældende vilkår, indtil projekternes afslutning.

Til nr. 2

Efter den gældende lovs § 5 kan staten, regioner og kommuner medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i den gældende lovs § 5, stk. 2, således at regioner inden for projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond kan medfinansiere projekter efter 1. pkt. Regioner kan med hjemmel i anden lovgivning medfinansiere regionalfonds- og socialfondsprojekter. Bestemmelsens 2. pkt., sikrer således, at regionerne og regionale institutioner kan deltage i og medfinansiere regionalfonds- og socialfondsprojekter via anden lovgivning end lov om erhvervsfremme, f.eks. ved deltagelse af universitetshospitaler som videnspartnere. Dette forudsætter dog, at aktiviteterne ikke vedrører erhverv og turisme.

Det bemærkes, at regionerne fortsat kan være hjemsted for fællessekretariater på de grænseoverskridende EU-programmer under Interreg og kan være forvaltningsmyndighed på bilaterale Interreg-programmer.

Til nr. 3

Ifølge den gældende bestemmelse i § 6 a, stk. 4, kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra de regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd samt udvalg og offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser eller opgaver til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Med den foreslåede ændring af den gældende bestemmelse i § 6 a, stk. 4, udgår »regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd samt«. De regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges som følge af det forslag til ny lov om erhvervsfremme, som forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag, og de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd udgår derfor af bestemmelsen, da ministeren ikke længere har behov for at kunne fastsætte regler om skriftlig kommunikation til og fra de regionale vækstfora samt Danmarks Vækstråd.

Til nr. 4

Ændringen af overskriften til »Overvågningsudvalg og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse« er en konsekvens af de regionale vækstforas nedlæggelse og oprettelsen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af det forslag til ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 10, stk. 1, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, at de seks regionale vækstfora, der er nedsat af regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af de regionalfonds- og socialfondsmidler fra EU, der er fordelt til de regionale vækstfora.

Bestemmelsen i den gældende § 10, stk. 2, medfører, at erhvervsministeren påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forordninger, love, bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale støtteberettigelsesregler.

Af den gældende § 10, stk. 3, fremgår det, at erhvervsministeren kan undlade at følge indstillinger fra de regionale vækstfora, hvis disse ikke er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende programmer eller andre forskrifter.

Endelig følger det af den gældende § 10, stk. 4, at regionsrådene har ansvaret for, at arbejdet i sekretariaterne for de regionale vækstfora, der nedsættes i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, udføres under overholdelse af gældende forordninger, national lovgivning, programmerne eller andre forskrifter. Erhvervsministeren har ved bekendtgørelse henlagt sin kompetence til at legalitetskontrollere vækstforas indstillinger til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås at nyaffatte § 10. Med den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, fremgår således, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Med den foreslåede bestemmelse overgår indstillingsretten af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond således fra de seks regionale vækstfora til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ændringen er en konsekvens af de regionale vækstforas nedlæggelse og oprettelsen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af lov om erhvervsfremme.

Den foreslåede ændring betyder, at strukturfondsmidlerne fremover indstilles og udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Med udgangspunkt i strategien kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med den foreslåede bestemmelse udbyde strukturfondsprojekter og indkalde åbne ansøgningsrunder inden for de udvalgte indsatsområder i strategien. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan med henblik på at kunne tage hensyn til de behov, der kan være for at tilpasse bestyrelsens arbejde efter skiftende prioriteringer, vælge at nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til at behandle ansøgninger i medfør af lov om erhvervsfremme. Dette kan blive aktuelt, f.eks. hvis et stort antal ansøgninger modtages, eller hvis der modtages ansøgninger, inden for områder, der kræver særlig viden, herunder f.eks. social inklusion, byudvikling, digitalisering og turisme.

Det forventes, at f.eks. de tværkommunale erhvervshuse, klynger, innovationsnetværk, videninstitutioner m.v. sammen eller enkeltvis kan være ansøger på operatørrollen i de udbudte projekter. Ligeledes kan juridiske personer være operatører eller tilsagnsmodtagere. Operatøren i et projekt varetager bl.a. administrationen af projektet, og regnskabsaflæggelsen heraf over for den bevilgende myndighed.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får mulighed for at iværksætte lokale og landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og reducere de administrative omkostninger. Dermed går en større del af strukturfondsmidlerne til virksomhedsrettede indsatser, og det bliver mere attraktivt for private virksomheder at byde ind på et projekt.

Såfremt bestyrelsen udbyder projekter, informeres der om ansøgningsrundens indhold og omfang. Udvælgelsen af projekter til tilsagn skal ske efter en åben og gennemsigtig procedure og på ikke-diskriminerende vilkår efter gældende EU-regler.

Med den forslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, påser erhvervsministeren, at indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af den gældende § 10, stk. 2, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Ansøgninger om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond indstilles til erhvervsministeren, der i medfør af lov om erhvervsfremme kan uddelegere forvaltningen af Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond til underliggende myndighed. I praksis er beføjelserne henlagt til Erhvervsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for de to danske strukturfondsprogrammer. Forvaltningsmyndigheden legalitetskontrollerer bl.a. ansøgninger, der indstilles til tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ved legalitetskontrollen påses det bl.a., at ansøgningerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forordninger, love, bekendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nationale støtteberettigelsesregler. De nærmere krav til administration samt støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol er fastlagt i bekendtgørelser. Der er i medfør af den gældende lov udstedt bekendtgørelser med hjemmel i lovens § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2, og 4, § 6 b, stk. 1 og 2, § 6 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 4, samt § 16, stk. 6 og 7.

Med bestemmelsens § 10, stk. 3, foreslås det, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af gældende forordninger og de operationelle programmer, kan fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Bestyrelsen kan således pege på områder inden for programmerne, hvor midlerne kan anvendes. Hvis der fastsættes yderligere udvælgelseskriterier, skal dette ske efter godkendelse i overvågningsudvalget for det pågældende program. Fastsættelsen af temaer kan eventuelt ske efter behandling i et indstillings- eller ekspertudvalg, der nedsættes under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af det forslag til ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag, hvis særlige forhold tilsiger det, bl.a. de udbudte temaers kompleksitet, herunder inden for social inklusion, byudvikling eller turisme.

Forordningerne er ved lovens fremsættelse bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond m.v. Programmerne er ved lovens fremsættelse pt. "Nationalt program for EU's Socialfond 2014-2020 - Vækst via uddannelse og iværksætteri" af 11. marts 2014 samt "Nationalt program for EU's Regionalfond 2014-2020 - Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder" af 20. marts 2014.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i § 11 i lov om administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, medfører, at Danmarks Vækstråd inden for gældende strukturfondsprogrammer og forordninger kan fastsætte temaer for anvendelsen af de strukturfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. I praksis udmøntes disse midler som en national pulje.

Den gældende § 12, stk. 1, medfører, at erhvervsministeren efter høring af Danmarks Vækstråd træffer afgørelse om de strukturfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora.

Erhvervsministeren kan efter den gældende § 12, stk. 2, nedsætte et bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger af midler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Bevillingsudvalget kan efter den gældende § 12, stk. 3, træffe afgørelse om meddelelse af tilsagn, og udvalgets afgørelser er endelige og kan ikke påklages til nogen administrativ myndighed.

Det foreslås, at §§ 11 og 12 ophæves som følge af nedlæggelsen af de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, jf. forslaget til ny lov om erhvervsfremme, som forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 16, stk. 3, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, kan erhvervsministeren foretage regnskabs- og kasseeftersyn i forbindelse med hvert enkelt projekt. I den gældende lov er der ikke direkte hjemmel til at stille krav om indsendelse af oplysninger og regnskaber, som er nødvendige for at administrere tilskud for forvaltningsmyndigheden for strukturfondene og efterfølgende kontrol.

Med den forslåede ændring af § 16, stk. 3, hvorefter erhvervsministeren fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kan kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for efterlevelse af EU-kravene, udvides støttemodtagers oplysningspligt dermed til at omfatte alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for efterlevelse af EU-kravene. F.eks. kan et projektregnskab være en delmængde af tilskudsmodtagers samlede regnskab, og det kan derfor være nødvendigt at få adgang til det samlede regnskab for at sandsynliggøre, at en bogført projektudgift ikke fejlagtigt er dobbelt- eller modposteret uden for projektregnskabet. Det er også afgørende for vurderingen af efterlevelse af EU-kravene, at alle underliggende bilag for det medtagede støttegrundlag er tilgængelig for den ansvarlige myndighed. Med EU-krav menes særligt Europa-Parlamentets og Rådets til enhver tid gældende forordning om fælles regler for de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde, pt. (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013, men også andre forordninger, direktiver samt andre retsakter er omfattet. Det er f.eks. forordninger vedrørende statsstøtte og direktiver vedrørende udbud.

Med henblik på at erhvervsministeren kan gennemføre kontrol og tilsyn med projekter, herunder få sikkerhed for at projekterne overholder alle gældende regler og betingelser, foreslås der indsat en bestemmelse om, at erhvervsministeren fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kan kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for efterlevelse af EU-kravene. Det kan f.eks. være, hvis det er nødvendigt at undersøge, om der er afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud efter lovens § 17.

Det bemærkes, at hvis der er konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

I udførelsen af tilsynet kan der opstå behov for at behandle personoplysninger, herunder bl.a. navne, kontaktoplysninger, ansættelsesaftaler, lønsedler, timeregistreringer samt andre personhenførbare oplysninger. Erhvervsministeren, eller den myndighed, som erhvervsministeren bemyndiger til gennemførelsen af tilsynet, behandler disse oplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter en myndighed kan foretage behandlingen, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Derudover sker behandlingen i overensstemmelse med principperne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder skal den tilsynsførende myndighed ved behandlingen særligt sikre, at personoplysningerne er tilstrækkeligt relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de behandles, jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. Personoplysningerne forventes alene at have karakter af almindelige personoplysninger.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, i lov om administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, medfører, at hvis der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilskud eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden afgives urigtige oplysninger eller forties omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud, eller hvis der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget tilskud fra fondene, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg af renter.

Med den ændrede formulering i § 17, stk. 1, 2. led, foreslås det, at »mod bedre vidende« udgår. Dermed præciseres det, at det almindelige uagtsomhedsbegreb efter dansk ret er gældende i forhold til afgivelse af urigtige oplysninger eller fortielse af omstændigheder, der har betydning for berettigelsen af det ydede tilskud. Det har hele tiden været hensigten, at det almindelige uagtsomhedsbegreb skulle finde anvendelse, og dette tydeliggøres ved at ordene "mod bedre vidende" i bestemmelsen udgår. Det bemærkes i den forbindelse, at der strafferetligt ikke gælder et objektivt ansvar for tredjemands handlinger. Som et eksempel kan nævnes, at en virksomheds uberettigede tilegnelse af tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden ikke kommer andre end den pågældende virksomhed til skade i forbindelse med tilbagebetalingskrav. Bestemmelsen berører ikke adgangen for ministeren til at kræve tilbagebetaling i medfør af lovens § 6. Ministeren kan således kræve tilbagebetaling efter lovens § 6, uanset om betingelserne i lovens § 17 er opfyldte.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Hovedloven, som foreslås ændret, gælder alene i Danmark, og derfor kan ændringsloven ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. april 2016, foretages følgende ændringer:
   
§ 5. Staten, regioner og kommuner kan medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.
 
1. I § 5 udgår », regioner«.
  
2. I § 5 indsættes som stk. 2:
  
»Regioner kan inden for projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond medfinansiere projekter. Regioner kan med hjemmel i anden lovgivning medfinansiere regionalfonds- og socialfondsprojekter.«
   
§ 6 a. - - -
 
3. I § 6 a, stk. 4, 1. pkt., udgår »regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd samt«.
Stk. 2. - - -
  
Stk. 3. - - -
  
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra de regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd samt udvalg og offentlige eller private institutioner, som erhvervs- og vækstministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser eller opgaver til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
  
   
  
4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
Kapitel 3
 
»Kapitel 3
   
Overvågningsudvalg og regionale vækstfora m.v. under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse
 
Overvågningsudvalg og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse«.
   
§ 10. De regionale vækstfora, der nedsættes af regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervs- og vækstministeren om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler, jf. dog § 12.
 
5. § 10 affattes således:
»§10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
 
Stk. 2. Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan undlade at følge indstillinger fra de regionale vækstfora, hvis disse ikke er i overensstemmelse med programmerne eller andre forskrifter.
 
Stk. 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan inden for rammerne af gældende forordninger og de operationelle programmer, fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.«
Stk. 4. Regionsrådene og Bornholms Regionskommune har ansvaret for, at arbejdet i de sekretariater, som regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme nedsætter til at betjene de regionale vækstfora, udføres under overholdelse af gældende forordninger, national lovgivning, programmerne eller andre forskrifter.
  
   
§ 11. Danmarks Vækstråd, der nedsættes i henhold til lov om erhvervsfremme, kan inden for rammerne af de gældende forordninger og de operationelle programmer fastsætte temaer for anvendelsen af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora.
 
6. §§ 11 og 12 ophæves.
   
§ 12. Efter høring af Danmarks Vækstråd træffer erhvervs- og vækstministeren afgørelse om anvendelse af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Ministeren træffer endvidere afgørelse om anvendelse af de statslige midler, der afsættes til medfinansiering af de i første punktum nævnte regionalfonds- og socialfondsmidler.
  
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan nedsætte et bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger om de i stk. 1 nævnte midler.
  
Stk. 3. Bevillingsudvalget kan træffe afgørelse om, hvilke projekter der meddeles tilsagn om tilskud fra de i stk. 1 nævnte midler.
  
Stk. 4. Bevillingsudvalgets afgørelser er endelige og kan ikke påklages til nogen administrativ myndighed.
  
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.
  
   
§ 16. - - -
Stk. 2. - - -
 
7. I § 16, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i forbindelse med hvert enkelt projekt.
Stk. 4. - - -
 
»Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for efterlevelse af EU- kravene.«
Stk. 5. - - -
  
Stk. 6. - - -
  
Stk. 7. - - -
  
Stk. 8. - - -
  
   
§ 17. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud, eller er der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg af renter.
 
8. I § 17, stk. 1, udgår »mod bedre vidende«.
Stk. 2. - - -
  
Stk. 3. - - -
  
Stk. 4. - - -
  
Stk. 5. - - -