Fremsat den 9. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om administration af
tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den
Europæiske Socialfond
(Ændringer af indstillingsretten af
midler fra EU's Regionalfond og Socialfond m.v.)
§ 1
I lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,
jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. april 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5 udgår »,
regioner«.
2. I
§ 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Regioner kan inden for projekter om kvalificeret arbejdskraft under
Den Europæiske Socialfond medfinansiere projekter. Regioner
kan med hjemmel i anden lovgivning medfinansiere regionalfonds- og
socialfondsprojekter.«
3. I
§ 6 a, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »regionale vækstfora, Danmarks
Vækstråd samt«.
4. Overskriften til kapitel 3 affattes
således:
»Kapitel 3
Overvågningsudvalg og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse««
5. §
10 affattes således:
Ȥ 10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der
nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om
erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om
anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den
Europæiske Socialfond.
Stk. 2.
Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er
i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Stk. 3. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse kan inden for rammerne af gældende
forordninger og de operationelle programmer fastsætte temaer
for anvendelsen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og
Den Europæiske Socialfond.«
6. §§
11 og 12 ophæves.
7. I
§ 16, stk. 3, indsættes
før 1. pkt. som nyt punktum:
»Erhvervsministeren kan fra personer og
virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle
oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for
efterlevelse af EU-kravene.«
8. I
§ 17, stk. 1, udgår
»mod bedre vidende«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning og baggrund | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Lovforslagets hovedpunkter | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Overdragelse af opgaver til Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikterne | 4. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning og
baggrund
Den 24. maj 2018 indgik regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk
Folkeparti en politisk aftale om forenkling af
erhvervsfremmesystemet i Danmark.
Erhvervsfremmeindsatsen havde forud for den
politiske aftale været genstand for et eftersyn, som havde
resulteret i afgivelse af en rapport i november 2016. Rapporten er
udarbejdet af McKinsey & Company sammen med Struensee og Co.,
DAMVAD Analytics og Landfall Strategy Group.
Som det fremgår af rapporten "Eftersyn
af Erhvervsfremmeindsatsen" fra november 2016, er det
nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og
svært at finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at
virksomhederne får det optimale udbytte af indsatsen.
Når kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for
mange ordninger og aktører, fører det til
overlappende indsatser, samt giver lavere kvalitet og højere
omkostninger. Det giver ofte virksomhederne en oplevelse af, at
indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes
prioriteter end virksomhedernes behov.
På den baggrund nedsatte regeringen i
juni 2017 Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Udvalgets opgave
var at udvikle en model for et nyt og bedre erhvervsfremmesystem
til gavn for virksomhederne og dermed også til gavn for
vækst og beskæftigelse. Udvalget kom med deres
anbefalinger for et fokuseret og fremtidssikret
erhvervsfremmesystem, som regeringen nu følger op på.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) samt Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige
om at gennemføre en grundlæggende forenkling af
erhvervsfremmesystemet med udgangspunkt i anbefalingerne fra
Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Med forslaget til ny lov om
erhvervsfremme, som forventes fremsat på samme tidspunkt som
dette lovforslag, reduceres antallet af politisk ansvarlige
niveauer til to: ét decentralt niveau med en stærk
kommunal forankring og staten. Derved skabes en struktur, der
medvirker til at minimere overlappende indsatser. Med det nye
erhvervsfremmesystem skal regionerne ikke længere
udføre egen erhvervsfremmeindsats. Som følge heraf
nedlægges de seks regionale vækstfora, der hidtil har
haft indstillingsret til størstedelen af midlerne fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond i
Danmark. Samtidig nedlægges Danmarks Vækstråd,
der bl.a. har været høringspart for anvendelse af de
strukturfondsmidler, som ikke har været tildelt de regionale
vækstfora, men som har været udmøntet af
erhvervsministeren. Fremover tillægges Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse indstillingsretten til erhvervsministeren
om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og
Den Europæiske Socialfond.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark
har et velfungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, der
møder deres behov og er enkle at tilgå. Navnlig
opstartsvirksomheder samt små og mellemstore virksomheder,
der f.eks. skal ud på nye markeder, eller anvende nye
forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få
kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem
erhvervsfremmesystemet. Der er derfor brug for et bedre og mere
enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på kvalitet for
iværksættere og virksomheder. Erhvervsfremmesystemet,
herunder udmøntningen af midlerne fra Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, skal organiseres,
så det i højere grad end i dag imødekommer
virksomhedernes behov.
Med dette ændringsforslag til lov om
administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og
Den Europæiske Socialfond har regionerne ikke længere
adgang til at medfinansiere erhvervsfremmeaktiviteter som hidtil,
og udmøntningen af midlerne fra Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond overføres
fra de regionale vækstfora til den nye Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse.
2.1. Det regionale
opgavebortfald
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende lov om
administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og
Den Europæiske Socialfond § 5, at staten, regioner og
kommuner kan medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes
tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.
Endvidere fremgår det af den
gældende lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond
§ 10, at de regionale vækstfora, der nedsættes af
regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov
om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om
anvendelse af midler fra Regionalfonden og Socialfonden.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet finder, at en samlet
tilgang til den decentrale erhvervsfremmeindsats med udgangspunkt i
virksomhedernes behov og regionale forskelle vil bidrage til en
mere fokuseret indsats med kritisk masse, færre overlap og
bedre kvalitet for virksomhederne.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at man
ved at fjerne erhvervsfremmeopgaven, herunder indstillingsretten
til og medfinansieringen af midler fra Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond fra regionerne og
de regionale vækstfora, samt etablere den nye Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, vil skabe en mere sammenhængende
indsats på tværs af landet og forhindre, at der
igangsættes overlappende og ens strukturfondsprojekter.
For at skabe stærke partnerskaber mellem
uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v.,
bør regionerne dog i relevant omfang kunne ansøge om
og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den
Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse.
Erhvervsministeriet finder endvidere, at
forslaget ikke ændrer på eksisterende hjemler i anden
lovgivning til at ansøge om midler og deltage i
strukturfondsprojekter, som indstilles til tilsagn af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse. Derfor kan regionerne fortsat deltage i
og medfinansiere strukturfondsprojekter med hjemmel i anden
lovgivning, herunder inden for f.eks. sundhedsinnovation.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at
ændringen vil betyde, at udmøntningen af
strukturfondsmidlerne fokuseres i højere grad end i dag. Det
er forventningen, at effekten af midlerne styrkes, og at det
samtidig vil blive mere attraktivt for virksomheder at deltage i
projekterne.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
På baggrund af ovenstående
overvejelser foreslår Erhvervsministeriet, at regionerne med
lovforslaget afskæres fra egen erhvervsfremmeindsats,
herunder at deltage i og medfinansiere strukturfondsprojekter.
Som følge af aftalen om forenkling af
erhvervsfremmesystemet vil regionerne efter 1. januar 2019 ikke
længere kunne udføre egen erhvervsfremmeindsats.
Fremover vil regionerne være repræsenteret i Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse og i erhvervshusenes bestyrelser, hvor
regionerne kan bidrage til det strategiske arbejde med
udmøntningen af EU's strukturfondsmidler i Danmark og
sammenhængen til de øvrige regionale
udviklingsopgaver.
Den foreslåede ændring
medfører, at regionerne får adgang til inden for de
regionale udviklingsområder (kollektiv trafik, uddannelse,
kultur og miljø) i relevant omfang at ansøge om og
deltage i projekter igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
som led i dennes opgave med at fremme vækst og
erhvervsudvikling i hele Danmark, herunder indsatser finansieret af
EU's strukturfonde.
Herudover medfører ændringen, at
regionerne får særskilt hjemmel til at ansøge om
og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den
Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, bl.a. med henblik på at kunne
bidrage til at skabe partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner,
virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft.
2.2. Overdragelse
af opgaver til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende lov om
administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og
Den Europæiske Socialfond § 10, at de regionale
vækstfora, der nedsættes af regionsrådene og
Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme,
afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af
regionalfonds- og socialfondsmidler. Dog træffer
erhvervsministeren afgørelse om anvendelse af midler fra
Regionalfonden og Socialfonden, der ikke er fordelt til de
regionale vækstfora, jf. § 12.
Det fremgår af den gældende §
11, at Danmarks Vækstråd, der nedsættes i henhold
til lov om erhvervsfremme, inden for rammerne af de gældende
forordninger og de operationelle programmer for strukturfondene,
kan fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra
Regionalfonden og Socialfonden, der ikke er fordelt til de
regionale vækstfora. Efter høring af Danmarks
Vækstråd træffer erhvervsministeren
afgørelse om anvendelse af midler fra Regionalfonden og
Socialfonden, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora,
jf. § 12 og ovenfor.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I dag findes der en række koordinerende
og bevilgende organer. Det medvirker til, at der
iværksættes for mange overlappende indsatser, og at der
anvendes for mange penge på administration og for få
penge på virksomhederne.
I forbindelse med det lovforberedende arbejde
har erhvervsministeren nedsat Forenklingsudvalget for
Erhvervsfremme, som i deres anbefalinger til et fokuseret og
fremtidssikret erhvervsfremmesystem har konstateret, at den
nuværende udmøntning af strukturfondsmidler er fordelt
på for mange projekter, og ofte ikke er koordineret på
tværs af landet. En mere sammenhængende indsats skal
derfor føre til større effekt for virksomhederne
såvel lokalt som for Danmark som helhed.
Det følger af forslaget til ny lov om
erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt som
dette lovforslag, at for at sikre en sammenhængende,
decentral erhvervsudvikling, etableres Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de seks regionale
vækstfora og Danmarks Vækstråd, som
nedlægges.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal
udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Strategien skal bl.a. integrere udmøntningen af EU's
strukturfondsmidler (midler fra Regionalfonden og Socialfonden), og
de nuværende regionale udviklingsmidler.
Endvidere følger det af forslaget til
ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme
tidspunkt som dette lovforslag, at udmøntningen af
strukturfondsmidlerne skal tage udgangspunkt i strategien for den
decentrale erhvervsfremmeindsats. Rammerne for anvendelsen af
strukturfondsmidler skal udformes i overensstemmelse med
forordningsgrundlaget for strukturfondene og de operationelle
programmer, der er vedtaget mellem Europa-Kommissionen og
partnerskabet bag programmerne.
Det indebærer, at Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse får mulighed for at
iværksætte lokale og landsdækkende
strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge
kvaliteten af projekterne og reducere de administrative
omkostninger, og som samtidig har sammenhæng med den
øvrige erhvervsfremmeindsats.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder
over egne midler, der bl.a. kan prioriteres til at
understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af
EU-strukturfondsmidler m.v.
2.2.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de opgaver, som
tidligere blev varetaget af de regionale vækstfora, og i et
vist omfang af Danmarks Vækstråd, overdrages til
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der med udgangspunkt i
strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal
udmønte EU's strukturfondsmidler. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse skal med lovforslaget indstille til
erhvervsministeren om anvendelsen af midler fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
Socialfond.
I praksis er administrationen af midler fra
Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
Socialfond henlagt til Erhvervsstyrelsen, der er
forvaltningsmyndighed for de to strukturfondsprogrammer i Danmark.
Forvaltningsmyndigheden legalitetskontrollerer ansøgninger,
inden der udstedes tilsagn om medfinansiering fra
strukturfondene.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan med den
foreslåede ordning inden for gældende forordninger og
programmer for strukturfondene, fastsætte temaer for
anvendelse af strukturfondsmidlerne.
3. Regionale
konsekvenser, herunder for landdistrikterne
Midlerne fra Den Europæiske Regionalfond
og Den Europæiske Socialfond samles og udmøntes
fremover efter indstilling fra Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse.
Formålet med ændringsloven er, at
udmøntningen af strukturfondsmidlerne fremadrettet skal tage
udgangspunkt i den sammenhængende strategi for den decentrale
erhvervsfremmeindsats, så midlerne kommer projekter og
virksomheder til gode i hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får
derfor mulighed for at iværksætte lokale og
landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der
kan øge kvaliteten af projekterne. For
iværksættere og virksomheder betyder det, at der
fremover kun er én indgang, ikke kun til strukturfondene men
til hele erhvervsfremmesystemet.
Med etablering af en digital platform for
erhvervsfremme bliver det lettere for virksomhederne at navigere i
de mange tilbud i systemet, herunder adgang til
strukturfondsmidlerne.
På denne baggrund vurderes de regionale
konsekvenser derfor i overvejende grad at være positive.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den nye organisering af erhvervsfremmesystemet
medfører, at det bliver nemmere og mere overskueligt at
anvende systemet for iværksættere og virksomheder,
samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet.
Danmark modtager i perioden 2014-2020, der
følger EU-budgettets flerårige finansielle ramme, ca.
3 mia. kr. ligeligt fordelt mellem Regionalfonden og Socialfonden,
der i dag fordeles efter indstilling fra de regionale
vækstfora. Det indebærer, at midlerne fordeles på
forholdsvis mange projekter, der ofte ikke koordineres mellem de
forskellige vækstfora.
EU's strukturfondsmidler udmøntes
fremover efter indstilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og
anvendes til projekter til gavn for virksomheder i hele Danmark.
Det betyder, at bestyrelsen får mulighed for at
iværksætte lokale og landsdækkende
strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge
kvaliteten af projekterne, og samtidig reducere de administrative
omkostninger. Derudover får strukturfondsprojekterne
større sammenhæng til den øvrige
erhvervsfremmeindsats.
Strukturfondsmidlerne vil som hidtil stå
på finansloven og blive udbetalt af forvaltningsmyndigheden
under Erhvervsministeriet.
Erhvervsministeren stiller sekretariat til
rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og det
etableres som en del af den statslige administration i
Erhvervsstyrelsen. Sekretariatet skal inddrage og trække
på ressourcer fra de ministerier, der har ansvar for de
højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser og relevante
politikområder, så der sikres en stærk
sammenhæng mellem statslige og decentrale indsatser.
Det betyder, at myndigheden under
Erhvervsministeriet både skal fungere som sekretariat for
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og forvaltningsmyndighed for
strukturfondene.
Fremover skal der laves større og
færre projekter under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og
det tilstræbes, at den private medfinansiering i
strukturfondsprojekterne øges. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse skal råde over et vist beløb
til medfinansiering af strukturfondsprojekter for at sikre
hjemtagning af midler fra EU.
Det bemærkes, at gennemførelsen
af strukturfondene er forbundet med krav til fremdriften. Skulle
der ske forskydninger i fremdriften som følge af overgangen
af indstillingsretten til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fra de
regionale vækstfora, medfører reglerne i
strukturfondsforordningerne bortfald af en del af de danske midler.
Derfor iværksættes implementeringen, herunder
ansættelser i sekretariatet for bestyrelsen, etablering af
bestyrelsen, udarbejdelse af strategien m.v. hurtigst muligt.
Forslaget til ændringsloven er
teknologineutralt i den forstand, at det ikke skaber
begrænsninger for anvendelse af nye teknologier, men i stedet
giver virksomheder muligheder for at udvikle sig gennem tilskud fra
bl.a. nationale erhvervsfremmemidler og strukturfondene. Dermed kan
virksomhederne primært fokusere på at optimere og
innovere kerneforretningen med erhvervshusene og
højtspecialiserede statslige aktører som
understøttende medspillere.
Ændringslovforslaget bidrager til at
sikre gode vilkår for virksomhederne i hele Danmark. På
den baggrund vurderes ændringslovforslaget at være
digitaliseringsklar.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vil medføre, at indsatsen
overfor virksomhederne bliver mere behovsdrevet end i dag ved at
tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov, og at systemet
bliver mere enkelt og nemt at finde rundt i for virksomhederne. Det
sker bl.a. gennem en markant forenkling af indsatsen med
færre aktører og færre indgange for
virksomheder. Dertil sker der en forøget inddragelse af
erhvervslivet i den decentrale udmøntning af
erhvervspolitikken. Dermed får erhvervslivet større
medbestemmelse i forhold til tilrettelæggelse af indsatsen,
anvendelsen af midler m.v.
Der skal i højere grad anvendes udbud,
og gerne i en størrelse, der gør det attraktivt for
private aktører at stå for strukturfondsprojekter. Det
vil også gøre det muligt for private virksomheder at
byde ind med innovative løsninger.
Der kan gøres øget brug af
kontant medfinansiering frem for medfinansiering baseret på
arbejdstid i de deltagende virksomheder, men det er fortsat muligt
for virksomheder m.v. at medfinansiere med timer. Det vil medvirke
til at lette administrationsbyrden betragteligt.
Virksomhederne vil fremover skulle henvende
sig samme sted, uanset om de har spørgsmål
vedrørende ansøgning om strukturfondsmidler, eller
allerede har opnået støtte. Når udbud af
programmer fremover samles i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,
frem for i seks regionale vækstfora, vil det blive lettere
for virksomheder at navigere i udbud om decentrale indsatser,
herunder vil der være mere ensartede
ansøgningsprocedurer.
Det er vurderingen, at det ikke på
nuværende tidspunkt er muligt at kvantificere de
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Parallelt med fokuseringen af
strukturfondsmidlerne hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
etableres en digital platform for erhvervsfremme, der skal
gøre det lettere for virksomhederne at navigere i de mange
tilbud i systemet, herunder adgang til strukturfondsmidlerne.
Ændringsloven bidrager dermed til, at
systemet er mere helhedstænkende på tværs af
geografi og organisering.
Principperne for agil erhvervsrettet
regulering vurderes ikke at være relevante for denne
ændringslov.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører ikke administrative
konsekvenser for borgere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som
udmønter den decentrale erhvervsfremmeindsats, kan som led i
prioriteringen af strukturfondsmidlerne inddrage og integrere
miljøforhold. Udformningen af den nationale
erhvervsfremmestrategi kan ligeledes indeholde elementer inden for
miljøområdet.
Endvidere er 20 pct. af midlerne fra Den
Europæiske Regionalfond i indeværende programperiode
bundet til udvikling af grønne forretningsmodeller og
mulighed for efterfølgende støtte til implementering,
herunder er 5 pct. af midlerne bundet til bæredygtig
byudvikling, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser
vedrørende målet om investeringer i vækst og
beskæftigelse m.v.
I det omfang forslaget får
miljømæssige konsekvenser, forventes disse at
være positive.
8. Forholdet til
EU-retten
Den gældende lov har til formål at
fastlægge administrationen af tilskud til Danmark fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.
Rammerne for udmøntningen af strukturfondsmidlerne i Danmark
reguleres i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1303/2013 af 17. december 2013 om fælles regler for de
Europæiske Struktur- og Investeringsfonde mv.
Ændringsforslaget skal tilpasse den
danske administration inden for gældende EU-regler.
Da der alene foreslås ændret i den
danske administration af udmøntningen af
strukturfondsmidlerne, og dermed uden for
strukturfondsforordningernes anvendelsesområde, vurderes
forslaget ikke at rejse spørgsmål i forhold til
EU-retten.
Overdragelse af indstillingsretten til
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil kræve nærmere
forhandlinger om ændring af partnerskabsaftalen mellem
Europa-Kommissionen og partnerskabet bag
strukturfondsprogrammerne.
Forslaget indeholder ikke
spørgsmål af statsstøtteretlig relevans.
Ændringerne i loven drejer sig primært om overdragelse
af indstillingsretten til strukturfondsprojekter fra de regionale
vækstfora til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
9. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 2. juli 2018 til den 13. august 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3F-Fagligt Fælles Forbund,
Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV),
Akademikerne (AC), A-kassen for selvstændige (ASE),
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne,
Arbejdsmarkedets Feriefond, Bornholms Regionskommune, Center for
Regional Turismeforskning, CO-industri, Danhostel, DANIAmet,
Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og
Caféer, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI), Dansk
Iværksætter Forening, Dansk Kyst og Naturturisme, Dansk
Metal, Dansk Turismefremme, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske
Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR), Danske
Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK),
Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, Erhvervsankenævnet,
Europa-Kommissionen-DG Beskæftigelse, Europa-Kommissionen-DG
Regionalpolitik, Fagligt Internationalt Center (FIC),
Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Forlystelsesparker i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører - F. R.
I., Forsikring og Pension, Friluftsrådet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), God Adgang, Godkendt teknologisk
Service (GTS), Greater Copenhagen and Skåne Committee,
Grøn Nøgle, HK-Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund, HK HORESTA, IDA, Interreg
North Sea Region, IT-Branchen, Karrierepartner og A-kasse for
højtuddannede i erhvervslivet (CA), Kommunernes
Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Københavns Lufthavne, Landbrug og Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lederne, Meet Denmark, Opfinderforeningen,
Organisationen Danske Museer, Overvågningsudvalget for
strukturfondene, Patent- og Varemærkestyrelsen, PTU
(Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Region
Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Rigsrevisionen, Sammenslutningen
af Danske Småøer, SAS, Sikkerhedsstyrelsen,
SMVdanmark, SportEventDenmark, State of Green, Statens
Byggeforskningsinstitut, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, Sund & Bælt, Søfartsstyrelsen, Team
Effektiv Regulering, Tekniq, Turismeforskerne i Danmark (TiD),
Turisterhvervets Samarbejdsforum, Turistførerforeningen,
VisitDenmark, Vækstfonden, Vækstforum Bornholm,
Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Midtjylland,
Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Sjælland,
Vækstforum Syddanmark, Væksthus Hovedstadsregionen,
Væksthus Hovedstadsregionen og Bornholm, Væksthus
Midtjylland, Væksthus Nordjylland, Væksthus
Sjælland, Væksthus Syddanmark og Wonderful
Copenhagen.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Det forventes, at overflytning af
indstillingsretten af strukturfondsmidlerne til Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse vil have en positiv effekt på de
offentlige finanser. | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Det forventes, at der opnås
betydelige besparelser på administrationen. | Lovforslaget indebærer etablering af
et sekretariat. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Det forventes, at såfremt der er
konsekvenser for erhvervslivet, er disse positive. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen direkte miljøkonsekvenser,
men hvis der er nogle, er de positive. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget gennemfører ikke ny
EU-lovgivning. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering | Nej | Nej |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Ifølge den gældende bestemmelse i
§ 5, i lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,
kan staten, regioner og kommuner medfinansiere de projekter,
hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.
Der skal fra dansk side ske national medfinansiering af
EU-strukturfondsprogrammerne. Der gives med bestemmelsen mulighed
for, at de forskellige myndigheder inden for deres
bevillingsmæssige dækning kan bidrage til
finansieringen af programmerne. Mens lov om erhvervsfremme og
regional udvikling sætter de generelle rammer for det
offentliges deltagelse i erhvervsfremme, giver bestemmelsen i
§ 5, i lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,
mulighed for at medfinansiere strukturfondsprojekter - også
selvom de indeholder konkurrenceforvridende og kommercielle
elementer under forudsætning af, at EU's
statsstøtteregler overholdes.
Ifølge forslaget til ny lov om
erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt som
dette lovforslag, etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der
fremover skal udmønte midlerne fra Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, og som råder
over egne erhvervsudviklingsmidler. Det betyder, at de regionale
vækstfora nedlægges, og at regionerne afskæres
fra at have egen, selvstændig erhvervsfremmeindsats.
Regionerne vil dog stadig spille en vigtig rolle for den regionale
udvikling gennem deres opgaver inden for bl.a. uddannelse og
arbejdskraft. Regionerne bør derfor forsat have hjemmel til
at ansøge om, deltage i, samt medfinansiere projekter om
kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond
igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, bl.a. med henblik
på at kunne bidrage til den regionale udvikling ved at skabe
samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder,
myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft.
Ændringen af §
5, hvorefter "regioner" udgår, medfører, at
regionerne afskæres fra generelt at medfinansiere projekter,
hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.
Fremover er det således alene staten og kommuner, der
ifølge bestemmelsen kan medfinansiere de projekter, hvortil
der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.
Eksisterende strukturfondsprojekter, der er
igangsat efter indstilling fra de regionale vækstfora, og som
har opnået tilsagn om tilskud inden denne ændringslovs
ikrafttræden, fortsætter på gældende
vilkår, indtil projekternes afslutning.
Til nr. 2
Efter den gældende lovs § 5 kan
staten, regioner og kommuner medfinansiere de projekter, hvortil
der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
den gældende lovs §
5, stk. 2, således at
regioner inden for projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den
Europæiske Socialfond kan medfinansiere projekter efter 1. pkt. Regioner kan med hjemmel i anden
lovgivning medfinansiere regionalfonds- og socialfondsprojekter.
Bestemmelsens 2. pkt., sikrer
således, at regionerne og regionale institutioner kan deltage
i og medfinansiere regionalfonds- og socialfondsprojekter via anden
lovgivning end lov om erhvervsfremme, f.eks. ved deltagelse af
universitetshospitaler som videnspartnere. Dette forudsætter
dog, at aktiviteterne ikke vedrører erhverv og turisme.
Det bemærkes, at regionerne fortsat kan
være hjemsted for fællessekretariater på de
grænseoverskridende EU-programmer under Interreg og kan
være forvaltningsmyndighed på bilaterale
Interreg-programmer.
Til nr. 3
Ifølge den gældende bestemmelse i
§ 6 a, stk. 4, kan erhvervsministeren fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra de regionale
vækstfora, Danmarks Vækstråd samt udvalg og
offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i
henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser eller
opgaver til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
Med den foreslåede ændring af den
gældende bestemmelse i § 6 a, stk.
4, udgår »regionale vækstfora, Danmarks
Vækstråd samt«. De regionale vækstfora og
Danmarks Vækstråd nedlægges som følge af
det forslag til ny lov om erhvervsfremme, som forventes fremsat
på samme tidspunkt som dette lovforslag, og de regionale
vækstfora og Danmarks Vækstråd udgår derfor
af bestemmelsen, da ministeren ikke længere har behov for at
kunne fastsætte regler om skriftlig kommunikation til og fra
de regionale vækstfora samt Danmarks
Vækstråd.
Til nr. 4
Ændringen af overskriften til
»Overvågningsudvalg og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse« er en konsekvens af de
regionale vækstforas nedlæggelse og oprettelsen af
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af det forslag
til ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme
tidspunkt som dette lovforslag.
Til nr. 5
Det følger af den gældende §
10, stk. 1, i lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,
at de seks regionale vækstfora, der er nedsat af
regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov
om erhvervsfremme og regional udvikling, afgiver indstilling til
erhvervsministeren om anvendelse af de regionalfonds- og
socialfondsmidler fra EU, der er fordelt til de regionale
vækstfora.
Bestemmelsen i den gældende § 10,
stk. 2, medfører, at erhvervsministeren påser, at
indstillingerne er i overensstemmelse med gældende
lovgivning, herunder EU-forordninger, love, bekendtgørelser,
nationale programmer for fondene samt nationale
støtteberettigelsesregler.
Af den gældende § 10, stk. 3,
fremgår det, at erhvervsministeren kan undlade at
følge indstillinger fra de regionale vækstfora, hvis
disse ikke er i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende programmer eller andre forskrifter.
Endelig følger det af den
gældende § 10, stk. 4, at regionsrådene har
ansvaret for, at arbejdet i sekretariaterne for de regionale
vækstfora, der nedsættes i henhold til lov om
erhvervsfremme og regional udvikling, udføres under
overholdelse af gældende forordninger, national lovgivning,
programmerne eller andre forskrifter. Erhvervsministeren har ved
bekendtgørelse henlagt sin kompetence til at
legalitetskontrollere vækstforas indstillinger til
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås at nyaffatte § 10. Med den foreslåede
bestemmelse i § 10, stk. 1,
fremgår således, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,
der nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov om
erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsministeren om
anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den
Europæiske Socialfond. Med den foreslåede bestemmelse
overgår indstillingsretten af midler fra Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond således fra
de seks regionale vækstfora til Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse. Ændringen er en konsekvens af de
regionale vækstforas nedlæggelse og oprettelsen af
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af lov om
erhvervsfremme.
Den foreslåede ændring betyder, at
strukturfondsmidlerne fremover indstilles og udmøntes af
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af en samlet
strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Med udgangspunkt
i strategien kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med den
foreslåede bestemmelse udbyde strukturfondsprojekter og
indkalde åbne ansøgningsrunder inden for de udvalgte
indsatsområder i strategien. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse kan med henblik på at kunne tage
hensyn til de behov, der kan være for at tilpasse
bestyrelsens arbejde efter skiftende prioriteringer, vælge at
nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller
ekspertudvalg til at behandle ansøgninger i medfør af
lov om erhvervsfremme. Dette kan blive aktuelt, f.eks. hvis et
stort antal ansøgninger modtages, eller hvis der modtages
ansøgninger, inden for områder, der kræver
særlig viden, herunder f.eks. social inklusion, byudvikling,
digitalisering og turisme.
Det forventes, at f.eks. de
tværkommunale erhvervshuse, klynger,
innovationsnetværk, videninstitutioner m.v. sammen eller
enkeltvis kan være ansøger på
operatørrollen i de udbudte projekter. Ligeledes kan
juridiske personer være operatører eller
tilsagnsmodtagere. Operatøren i et projekt varetager bl.a.
administrationen af projektet, og regnskabsaflæggelsen heraf
over for den bevilgende myndighed.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får
mulighed for at iværksætte lokale og
landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der
kan øge kvaliteten af projekterne og reducere de
administrative omkostninger. Dermed går en større del
af strukturfondsmidlerne til virksomhedsrettede indsatser, og det
bliver mere attraktivt for private virksomheder at byde ind
på et projekt.
Såfremt bestyrelsen udbyder projekter,
informeres der om ansøgningsrundens indhold og omfang.
Udvælgelsen af projekter til tilsagn skal ske efter en
åben og gennemsigtig procedure og på
ikke-diskriminerende vilkår efter gældende
EU-regler.
Med den forslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, påser
erhvervsministeren, at indstillingerne efter stk. 1 er i
overensstemmelse med gældende lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er en direkte
videreførelse af den gældende § 10, stk. 2, i lov
om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond
og Den Europæiske Socialfond. Ansøgninger om tilskud
fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
Socialfond indstilles til erhvervsministeren, der i medfør
af lov om erhvervsfremme kan uddelegere forvaltningen af Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond
til underliggende myndighed. I praksis er beføjelserne
henlagt til Erhvervsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for de
to danske strukturfondsprogrammer. Forvaltningsmyndigheden
legalitetskontrollerer bl.a. ansøgninger, der indstilles til
tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ved
legalitetskontrollen påses det bl.a., at ansøgningerne
er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder
EU-forordninger, love, bekendtgørelser, nationale programmer
for fondene samt nationale støtteberettigelsesregler. De
nærmere krav til administration samt
støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol er
fastlagt i bekendtgørelser. Der er i medfør af den
gældende lov udstedt bekendtgørelser med hjemmel i
lovens § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2, og 4, § 6 b,
stk. 1 og 2, § 6 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12 a,
stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 15, stk.
4, samt § 16, stk. 6 og 7.
Med bestemmelsens § 10, stk. 3, foreslås det, at Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af gældende
forordninger og de operationelle programmer, kan fastsætte
temaer for anvendelsen af midler fra Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.
Bestyrelsen kan således pege på
områder inden for programmerne, hvor midlerne kan anvendes.
Hvis der fastsættes yderligere udvælgelseskriterier,
skal dette ske efter godkendelse i overvågningsudvalget for
det pågældende program. Fastsættelsen af temaer
kan eventuelt ske efter behandling i et indstillings- eller
ekspertudvalg, der nedsættes under Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af det forslag til ny lov
om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt
som dette lovforslag, hvis særlige forhold tilsiger det,
bl.a. de udbudte temaers kompleksitet, herunder inden for social
inklusion, byudvikling eller turisme.
Forordningerne er ved lovens
fremsættelse bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Den Europæiske Socialfond m.v. Programmerne er ved lovens
fremsættelse pt. "Nationalt program for EU's Socialfond
2014-2020 - Vækst via uddannelse og iværksætteri"
af 11. marts 2014 samt "Nationalt program for EU's Regionalfond
2014-2020 - Innovativ og bæredygtig vækst i
virksomheder" af 20. marts 2014.
Til nr. 6
Den gældende bestemmelse i § 11 i
lov om administration af tilskud fra den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, medfører,
at Danmarks Vækstråd inden for gældende
strukturfondsprogrammer og forordninger kan fastsætte temaer
for anvendelsen af de strukturfondsmidler, der ikke er fordelt til
de regionale vækstfora. I praksis udmøntes disse
midler som en national pulje.
Den gældende § 12, stk. 1,
medfører, at erhvervsministeren efter høring af
Danmarks Vækstråd træffer afgørelse om de
strukturfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale
vækstfora.
Erhvervsministeren kan efter den
gældende § 12, stk. 2, nedsætte et
bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger af midler,
der ikke er fordelt til de regionale vækstfora.
Bevillingsudvalget kan efter den gældende § 12, stk. 3,
træffe afgørelse om meddelelse af tilsagn, og
udvalgets afgørelser er endelige og kan ikke påklages
til nogen administrativ myndighed.
Det foreslås, at §§ 11 og 12
ophæves som følge af nedlæggelsen af de seks
regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, jf.
forslaget til ny lov om erhvervsfremme, som forventes fremsat
på samme tidspunkt som dette lovforslag.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i §
16, stk. 3, i lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,
kan erhvervsministeren foretage regnskabs- og kasseeftersyn i
forbindelse med hvert enkelt projekt. I den gældende lov er
der ikke direkte hjemmel til at stille krav om indsendelse af
oplysninger og regnskaber, som er nødvendige for at
administrere tilskud for forvaltningsmyndigheden for
strukturfondene og efterfølgende kontrol.
Med den forslåede ændring af § 16, stk. 3, hvorefter erhvervsministeren fra personer
og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kan
kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes
nødvendige for efterlevelse af EU-kravene, udvides
støttemodtagers oplysningspligt dermed til at omfatte alle
oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for
efterlevelse af EU-kravene. F.eks. kan et projektregnskab
være en delmængde af tilskudsmodtagers samlede
regnskab, og det kan derfor være nødvendigt at
få adgang til det samlede regnskab for at
sandsynliggøre, at en bogført projektudgift ikke
fejlagtigt er dobbelt- eller modposteret uden for
projektregnskabet. Det er også afgørende for
vurderingen af efterlevelse af EU-kravene, at alle underliggende
bilag for det medtagede støttegrundlag er tilgængelig
for den ansvarlige myndighed. Med EU-krav menes særligt
Europa-Parlamentets og Rådets til enhver tid gældende
forordning om fælles regler for de Europæiske Struktur-
og Investeringsfonde, pt. (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013,
men også andre forordninger, direktiver samt andre retsakter
er omfattet. Det er f.eks. forordninger vedrørende
statsstøtte og direktiver vedrørende udbud.
Med henblik på at erhvervsministeren kan
gennemføre kontrol og tilsyn med projekter, herunder
få sikkerhed for at projekterne overholder alle
gældende regler og betingelser, foreslås der indsat en
bestemmelse om, at erhvervsministeren fra personer og virksomheder,
der ydes midler til efter denne lov, kan kræve alle
oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for
efterlevelse af EU-kravene. Det kan f.eks. være, hvis det er
nødvendigt at undersøge, om der er afgivet urigtige
oplysninger eller fortiet omstændigheder af betydning for
berettigelsen af det ydede tilskud efter lovens § 17.
Det bemærkes, at hvis der er konkret
mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, har den
pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf.
§ 10, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed
ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven).
I udførelsen af tilsynet kan der
opstå behov for at behandle personoplysninger, herunder bl.a.
navne, kontaktoplysninger, ansættelsesaftaler,
lønsedler, timeregistreringer samt andre
personhenførbare oplysninger. Erhvervsministeren, eller den
myndighed, som erhvervsministeren bemyndiger til
gennemførelsen af tilsynet, behandler disse oplysninger i
medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, hvorefter en myndighed kan foretage behandlingen, hvis den
er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt. Derudover sker behandlingen i overensstemmelse med
principperne for behandling af personoplysninger i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder skal den
tilsynsførende myndighed ved behandlingen særligt
sikre, at personoplysningerne er tilstrækkeligt relevante og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
det formål, hvortil de behandles, jf. princippet om
dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra e. Personoplysningerne forventes alene at have karakter af
almindelige personoplysninger.
Til nr. 8
Den gældende bestemmelse i § 17,
stk. 1, i lov om administration af tilskud fra den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, medfører,
at hvis der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
tilskud eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt
med tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden afgives urigtige
oplysninger eller forties omstændigheder, som er af betydning
for berettigelsen af det ydede tilskud, eller hvis der i
øvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget tilskud fra
fondene, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med
tillæg af renter.
Med den ændrede formulering i § 17, stk. 1, 2. led, foreslås
det, at »mod bedre vidende« udgår. Dermed
præciseres det, at det almindelige uagtsomhedsbegreb efter
dansk ret er gældende i forhold til afgivelse af urigtige
oplysninger eller fortielse af omstændigheder, der har
betydning for berettigelsen af det ydede tilskud. Det har hele
tiden været hensigten, at det almindelige uagtsomhedsbegreb
skulle finde anvendelse, og dette tydeliggøres ved at ordene
"mod bedre vidende" i bestemmelsen udgår. Det bemærkes
i den forbindelse, at der strafferetligt ikke gælder et
objektivt ansvar for tredjemands handlinger. Som et eksempel kan
nævnes, at en virksomheds uberettigede tilegnelse af tilskud
fra Regionalfonden eller Socialfonden ikke kommer andre end den
pågældende virksomhed til skade i forbindelse med
tilbagebetalingskrav. Bestemmelsen berører ikke adgangen for
ministeren til at kræve tilbagebetaling i medfør af
lovens § 6. Ministeren kan således kræve
tilbagebetaling efter lovens § 6, uanset om betingelserne i
lovens § 17 er opfyldte.
Til §
2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Hovedloven, som foreslås ændret, gælder alene i
Danmark, og derfor kan ændringsloven ikke sættes i
kraft for Grønland og Færøerne.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
lov | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,
jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. april 2016, foretages
følgende ændringer: | | | | § 5. Staten,
regioner og kommuner kan medfinansiere de projekter, hvortil der
kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden. | | 1. I § 5 udgår »,
regioner«. | | | 2. I § 5 indsættes som stk. 2: | | | »Regioner kan inden for projekter om
kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond
medfinansiere projekter. Regioner kan med hjemmel i anden
lovgivning medfinansiere regionalfonds- og
socialfondsprojekter.« | | | | § 6 a. - -
- | | 3. I § 6 a, stk. 4, 1. pkt., udgår
»regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd
samt«. | Stk. 2. - -
- | | | Stk. 3. - -
- | | | Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation til og fra de regionale vækstfora,
Danmarks Vækstråd samt udvalg og offentlige eller
private institutioner, som erhvervs- og vækstministeren i
henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser eller
opgaver til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. | | | | | | | | 4. Overskriften til kapitel 3 affattes
således: | Kapitel 3 | | »Kapitel 3 | | | | Overvågningsudvalg og regionale
vækstfora m.v. under målet om investeringer i
vækst og beskæftigelse | | Overvågningsudvalg og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse«. | | | | § 10. De
regionale vækstfora, der nedsættes af
regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov
om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervs- og
vækstministeren om anvendelse af regionalfonds- og
socialfondsmidler, jf. dog § 12. | | 5. § 10 affattes således: »§10.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes af
erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver
indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
Socialfond. | Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren påser, at indstillingerne
er i overensstemmelse med gældende lovgivning. | | Stk. 2.
Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter stk. 1 er
i overensstemmelse med gældende lovgivning. | Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan undlade at følge
indstillinger fra de regionale vækstfora, hvis disse ikke er
i overensstemmelse med programmerne eller andre forskrifter. | | Stk. 3. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse kan inden for rammerne af gældende
forordninger og de operationelle programmer, fastsætte temaer
for anvendelsen af midler fra Den Europæiske Regionalfond og
Den Europæiske Socialfond.« | Stk. 4.
Regionsrådene og Bornholms Regionskommune har ansvaret for,
at arbejdet i de sekretariater, som regionsrådene og
Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme
nedsætter til at betjene de regionale vækstfora,
udføres under overholdelse af gældende forordninger,
national lovgivning, programmerne eller andre forskrifter. | | | | | | § 11.
Danmarks Vækstråd, der nedsættes i henhold til
lov om erhvervsfremme, kan inden for rammerne af de gældende
forordninger og de operationelle programmer fastsætte temaer
for anvendelsen af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke
er fordelt til de regionale vækstfora. | | 6. §§ 11 og 12 ophæves. | | | | § 12. Efter
høring af Danmarks Vækstråd træffer
erhvervs- og vækstministeren afgørelse om anvendelse
af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til
de regionale vækstfora. Ministeren træffer endvidere
afgørelse om anvendelse af de statslige midler, der
afsættes til medfinansiering af de i første punktum
nævnte regionalfonds- og socialfondsmidler. | | | Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan nedsætte et
bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger om de i stk.
1 nævnte midler. | | | Stk. 3.
Bevillingsudvalget kan træffe afgørelse om, hvilke
projekter der meddeles tilsagn om tilskud fra de i stk. 1
nævnte midler. | | | Stk. 4.
Bevillingsudvalgets afgørelser er endelige og kan ikke
påklages til nogen administrativ myndighed. | | | Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets
virke, sammensætning og forretningsorden. | | | | | | § 16. - -
- Stk. 2. - -
- | | 7. I § 16, stk. 3, indsættes før
1. pkt. som nyt punktum: | Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan foretage regnskabs- og
kasseeftersyn i forbindelse med hvert enkelt projekt. Stk. 4. - -
- | | »Erhvervsministeren kan fra personer
og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve
alle oplysninger og regnskaber, som skønnes
nødvendige for efterlevelse af EU- kravene.« | Stk. 5. - -
- | | | Stk. 6. - -
- | | | Stk. 7. - -
- | | | Stk. 8. - -
- | | | | | | § 17. Er der
i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilskud fra
Regionalfonden eller Socialfonden eller i forbindelse med
gennemførelsen af et projekt med tilskud fra Regionalfonden
eller Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det
ydede tilskud, eller er der i øvrigt mod bedre vidende
uberettiget modtaget tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden,
skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med
tillæg af renter. | | 8. I § 17, stk. 1, udgår »mod
bedre vidende«. | Stk. 2. - -
- | | | Stk. 3. - -
- | | | Stk. 4. - -
- | | | Stk. 5. - -
- | | |
|