L 68 Forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

(Ændringer af indstillingsretten af midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond m.v.).

Af: Erhvervsminister Rasmus Jarlov (KF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-10-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 08-11-2018
Betænkning afgivet 06-12-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-12-2018
3. behandlet, vedtaget 13-12-2018
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at indarbejde administrationen af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond i det nye erhvervsfremmesystem. Lovforslaget følger således sammen med forslag til en ny erhvervsfremmelov (L 73) op på aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra maj 2018.

Lovforslaget medfører, at regionerne ikke længere har adgang til at medfinansiere erhvervsfremmeaktiviteter, og at udmøntningen af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond overføres fra de regionale vækstfora til den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Som følge af forslaget til en ny erhvervsfremmelov (L 73), der nedlægger Danmarks Vækstråd, indeholder lovforslaget desuden bestemmelser om, at Erhvervsfremmebestyrelsen overtager udmøntningen af de strukturfondsmidler, der hidtil har været udmøntet af erhvervsministeren efter høring af Danmarks Vækstråd. Regionerne beholder muligheden for at medfinansiere projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond.

Loven skal træde i kraft den 1. januar 2019.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 52 (DF, V, LA og KF), imod stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: