L 49 Forslag til lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven.

(Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter m.v.).

Af: Erhvervsminister Rasmus Jarlov (KF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 03-10-2018

Fremsættelse: 03-10-2018

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)

20181_l49_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)

Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af varemærkeloven og forskel­lige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven (Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gen­givel­se af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter m.v.)

(Lovforslag nr. L 49)

Formålet med lovforslaget er at modernisere reguleringen af varemærker og harmonisere de nationale varemærkesystemer og EU-varemærkesystemet, så der sikres et effektivt og brugervenligt system, som er tilpasset brugernes behov. Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.

Implementeringen gennemføres ved en ændringslov, der er tekstnær i forhold til direktivet, således at direktivets terminologi og ordlyd i videst muligt omfang bevares med henblik på at reducere risikoen for fortolkningstvivl. Lovforslaget omfatter ligesom direktivet også kendetegn, der i dag er omfattet af fællesmærkeloven, hvorfor fællesmærkeloven foreslås ophævet som selvstændig lov. Lovforslaget omfatter også ændringer, der ikke er en direkte følge af direktivet, men afspejler øvrige ønsker om optimering af varemærkelovgivningen.

Med lovforslaget vil det ikke længere være et krav for registrering af et varemærke, at varemærket skal gengives grafisk. Varemærket skal blot kunne gengives på en passende måde under anvendelse af alment tilgængelig teknologi, således at varemærkerettighedens indhold kan fastslås klart og præcist.

Reglerne om kolliderende ældre rettigheder justeres, så de i højere grad afspejler praksis ved EU-domstolen og hensynene bag varemærkesystemet. Patent- og Varemærkestyrelsens undersøgelse og behandling af ansøgninger i relation til ældre rettigheder vil ligeledes blive justeret, så den i højere grad tilpasses brugerne af det danske system. Inden et varemærke registreres, udarbejder styrelsen en søgningsrapport, der indeholder en identificering af ældre registrerede varemærker, som ansøgeren risikerer at krænke ved registreringen af sit varemærke. Med forslaget gives der mulighed for mod et gebyr at få en nærmere begrundet søgningsrapport. Muligheden for at modtage en nærmere begrundet søgningsrapport vil navnlig gavne de små og mellemstore virksomheder, der har et ønske om at modtage yderligere information om årsagen til, at de ældre varemærkerettigheder er blevet fremdraget i søgningsrapporten.

For at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe forfalskning mere effektivt indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at en rettighedshaver vil kunne forhindre, at varemærkeforfalskede varer fra tredjelande kommer i transit i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed. Retten bortfalder under visse betingelser.

Det foreslås ligeledes, at strukturen for ansøgningsgebyrer bliver harmoniseret i forhold til strukturen ved EU-varemærkekontoret, således at en ansøgning fremover som udgangspunkt omfatter én vare-/tjenesteydelsesklasse mod tidligere tre klasser. Formålet med ændringen er at hindre opfyldning af varemærkeregisteret med unødvendigt brede registreringer.

Endvidere præciserer lovforslaget en bemyndigelse i gassikkerhedsloven til at fastsætte straffebestemmelser for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF. Endelig omfatter lovforslaget bestemmelser om overførsel af gebyrindtægter fra Patent- og Varemærkestyrelsen til Nævnenes Hus. Denne del af lovforslaget har ikke været i offentlig høring.

Lovforslaget omfatter erhvervsrettet regulering med ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2019, og loven bør derfor bekendtgøres senest fire uger før ikrafttrædelse. Det foreslås derfor, at behandlingen i Folketinget bliver afsluttet senest fire uger før den 1. januar 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.