L 203 Forslag til lov om ændring af taxiloven.

(Reservation af 50 tilladelser til nulemissionsbiler pr. kvartal i overgangsperioden).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 30-04-2019

Optrykt: 30-04-2019

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. april 2019

20181_l203_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. april 2019

Forslag

til

Lov om ændring af taxiloven

(Reservation af 50 tilladelser til nulemissionsbiler pr. kvartal i overgangsperioden)

§ 1

I taxiloven, lov nr. 1538 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »derover eller« til: »derover,«.

2. I § 12, stk. 1, nr. 3, ændres »nr. 6.« til: »nr. 6, eller«.

3. I § 12, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) ikke længere har en nulemissionsbil tilknyttet tilladelsen, jf. § 41, stk. 2.«

4. § 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Af de 125 tilladelser, der udstedes pr. kvartal, jf. stk. 1, udstedes de første op til 50 tilladelser til ansøgere, der vil anvende tilladelsen til kørsel med en nulemissionsbil, og de resterende tilladelser udstedes til øvrige ansøgere. Ansøgere, der har fået udstedt en tilladelse til en nulemissionsbil, må indtil den 31. december 2020 kun anvende tilladelsen til kørsel i en nulemissionsbil.«

5. I § 41, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Transport-, bygnings- og boligministeren kan dispensere fra 2-månedersfristen, hvis modtageren kan fremvise en kvittering for køb, leasing eller leje af en bil.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.