Fremsat 13-03-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 28-03-2019
Betænkning afgivet 25-04-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-04-2019
3. behandlet, vedtaget 02-05-2019
Ministerområde:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Det foreslås, at 200 af de 500 tilladelser pr. år i overgangsperioden (til og med 2020) reserveres til nulemissionsbiler. Såfremt der ikke er nok ansøgere til tilladelserne til nulemissionsbiler, lægges de overskydende tilladelser i hvert kvartal til puljen af tilladelser til konventionelle biler.
En tilladelse til en nulemissionsbil kan kun bruges i en nulemissionsbil. Såfremt indehaveren måtte forsøge at tilknytte eller anvende en konventionel bil til tilladelsen, vil denne blive inddraget.
Ifølge forslaget træder loven i kraft den 1. juli 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 98 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.