Fremsat den 13. marts 2019 af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,«.

2. § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Universitetet kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning. Ministeren fastsætter desuden nærmere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«

5. I § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, stk. 1, nr. 3«.

6. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

7. I § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til: »stk. 1, nr. 3 og 4«.

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter »bachelor-«: », akademisk overbygnings-«.

9. I § 4 b, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, stk. 1, nr. 3«.

10. I § 4 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Universitetet kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

11. I § 4 b, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »erhvervskandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

12. I § 4 b, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »erhvervskandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

13. I § 4 b, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »erhvervskandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

14. I § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »adgangskrav på«: »akademisk overbygnings- eller«.

15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bachelorgraden,«: »den akademiske overbygningsgrad,«.

16. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 5, stk. 1, nr. 3«: », og ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser herfor«.

17. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »om særlig anvendelse af«: »adgangsprøver og«.

18. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3«.

19. I § 8, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »fag og prøver på«: »akademisk overbygnings- og«.

20. I § 8, stk. 6, ændres »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3«.

21. I § 8, stk. 7, indsættes efter »bachelor-«: », akademiske overbygnings-«.

22. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-3«.

23. I § 19, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregående uddannelser efter § 3, stk. 2.«

24. I § 19, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »§ 4 b, stk. 3« til: »§ 4 b, stk. 4«.

25. I § 26, stk. 2, indsættes efter »heltids- og deltidsuddannelse og«: »akademisk erhvervsoverbygnings- og«.

26. I § 28, stk. 2, ændres »årsrapport« til: »regnskab«.

27. I § 28, stk. 5, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport.«

§ 2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 a indsættes i kapitel 2:

»§ 7 b. Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«

§ 3

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, som ændret ved § 15 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 5 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 e indsættes:

»§ 11 f. Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«

§ 4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret ved § 29 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«: », en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter«.

2. § 54, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2 har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.«

3. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ph.d.-uddannelser«: », akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser«.

§ 5

I lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser, foretages følgende ændring:

1. § 29, nr. 2, ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 4, nr. 2, og § 5, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 16, har virkning fra den 1. januar 2019.

Stk. 4. Regler udstedt i medfør af universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af universitetslovens § 3, stk. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 4.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 6. december 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om mere fleksible universitetsuddannelser.

Det overordnede formål med aftalen er at etablere et mere fleksibelt uddannelsessystem og at give de unge flere valgmuligheder på studiet, der gør det muligt at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked, herunder understøtte øget livslang læring, hvor universitetsuddannede også senere i livet har mulighed for at videreuddanne sig.

Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulighed for at udbyde en ny, videregående uddannelse som overbygning på en bacheloruddannelse; en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. Det foreslås således, at universiteterne får mulighed for at udbyde forskningsbaserede, selvstændigt afsluttede akademiske overbygningsuddannelser på 60 ECTS-point som ordinær uddannelse.

Endvidere foreslås det, at personer, der har gennemført en bacheloruddannelse, i en afgrænset årrække kan bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen. Det foreslås også, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere betingelser for at bevare retten til senere optagelse på kandidatuddannelsen.

Det foreslås desuden, at universiteterne får mere fleksible muligheder for at anvende adgangsprøver med henblik på, at alle optagne studerende har de fornødne faglige kvalifikationer for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Det skal herunder være muligt at anvende adgangsprøver for en afgrænset del af ansøgerne til en universitetsuddannelse.

Ydermere foreslås det, at universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelser.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om, at et universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller en maritim uddannelsesinstitution i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en uddannelse, hvor uddannelsens dele gennemføres både i Danmark og i Grønland eller i Danmark og på Færøerne. Forslaget har til formål at højne den faglige kvalitet af uddannelsen.

Endelig indeholder lovforslaget en mindre, teknisk ændring af universitetsloven vedrørende regnskab og revision. Ændringen er en konsekvens af Rigsrevisionens nye revisionsstrategi, der bl.a. indebærer, at uddannelsesinstitutionernes årsrapporter ikke længere vil blive revideret af Rigsrevisionen.

2. Baggrund

2.1. Politisk aftale om mere fleksible universitetsuddannelser

Danmark har brug for, at der uddannes selvstændige og kritiske unge, der er rustet til en fremtid med et mere omskifteligt jobmarked, hvor der opstår nye kompetencebehov.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik derfor den 6. december 2018 en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser.

Aftalepartierne er enige om at skabe mere fleksible universitetsuddannelser og give de studerende bedre muligheder for at vælge en mere fleksibel vej gennem universitetet, der passer til skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Mange nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, også selvom det går rigtig godt med dansk økonomi. Samtidigt er samfundet i hastig forandring med nye teknologier og nye måder at arbejde på. Det kalder på flere muligheder for den enkelte og mere fleksible universitetsuddannelser.

Studerende skal kunne vælge veje, der passer til dem og til de skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Samtidig skal de studerende rustes til at forme det arbejdsmarked, de skal være en del af, og til at skabe deres egne jobs.

Studerende skal have bedre mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen og bedre muligheder for at vende tilbage til universitetet. Bachelorer skal både kunne vælge en traditionel kandidatuddannelse og have mulighed for at vælge en kortere overbygning, der giver dem en hurtigere vej til arbejdsmarkedet. Der skal også være mere fleksibilitet i forhold til at kombinere sin uddannelse og sit job, så man kan studere enten på heltid eller deltid.

Universiteterne skal i deres optag af nye studerende skabe en god sammenhæng mellem ansøgerne og de enkelte uddannelser.

Aftalepartierne er enige om, at personer, der har gennemført en bacheloruddannelse, bør have mulighed for en hurtigere vej til arbejdsmarkedet end den 2-årige kandidatuddannelse. Den foreslåede 1-årige akademiske overbygningsuddannelse skal være en mulighed for både nyuddannede bachelorer og for bachelorer, der har været i beskæftigelse i nogle år.

De akademiske overbygningsuddannelser vil blive evalueret. Første evaluering vil være i 2023.

Endvidere er partierne enige om, at der er et uudnyttet potentiale for, at personer, der har gennemført en bacheloruddannelse, får mulighed for at vælge at træde ud på arbejdsmarkedet og samtidigt bevare retten til senere at vende tilbage til universitetet og gennemføre en kandidatuddannelse. Dette giver fleksibilitet, både for den enkelte studerende og for arbejdsmarkedet, der får bedre mulighed for at rekruttere arbejdskraft på bachelorniveau.

Lovforslaget omfatter følgende initiativer fra den politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser:

- universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige forskningsbaserede overbygningsuddannelser,

- bachelorer får en tidsmæssig forlængelse af deres krav på optagelse på en kandidatuddannelse,

- universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelser, og

- universiteterne får mulighed for særlig anvendelse af adgangsprøver.

2.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelser

Forud for indgåelsen af den politiske aftale nedsatte regeringen i april 2017 Udvalg om bedre universitetsuddannelser, der blandt andet fik til opgave at undersøge, hvordan universitetsuddannelserne kan styrkes - både i forhold til indhold, længde og opbygning.

Udvalget var sammensat med repræsentanter fra Danske Universiteters rektorkollegium, Dansk Industri, Akademikerne, Dansk Erhverv, Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet samt tre danske eksperter fra universiteterne.

I marts 2018 offentliggjorde udvalget sin endelige rapport »Universitetsuddannelser til fremtiden« med en omfattende analyse af universitetsuddannelser. I rapporten præsenterede udvalget 37 anbefalinger til, hvordan universitetsuddannelserne kan gøres endnu bedre inden for følgende seks temaer:

- Universitetsuddannelser med høj værdi for den enkelte og for samfundet.

- Universitetsuddannelser, der imødekommer kompetencebehovene på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.

- Mere fleksibel uddannelsesstruktur med mulighed for hurtigere veje til gode job.

- Mere overskueligt uddannelseslandskab og styrket optagelsessystem.

- Høje ambitioner for uddannelse og undervisning.

- Stærke ledelsesmæssige rammer og anerkendelse af fremragende undervisning.

Udvalget anbefalede i denne forbindelse blandt andet, at universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige forskningsbaserede overbygningsuddannelser. Udvalget anbefalede endvidere en forlængelse af retskravet på kandidatoptagelse, f.eks. med 2-3 år. Derudover anbefalede udvalget, at universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelsen på samme vis, som universiteterne i dag har mulighed for at anvende studiestartsprøver på bacheloruddannelsen.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Akademisk overbygningsuddannelse

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Universiteternes udbud af bachelor- og kandidatuddannelse

Universiteterne beslutter selv, hvilke forskningsbaserede uddannelser de vil udbyde i Danmark inden for deres fagområder. Der henvises til universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018.

Universiteterne kan efter de gældende regler udbyde bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelse som heltidsuddannelse. Nye bachelor- og kandidatuddannelser skal - før de kan udbydes - være prækvalificeret og godkendt af uddannelses- og forskningsministeren i henhold til reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018. Der henvises til universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Inden for videreuddannelsessystemet for voksne kan universiteterne udbyde masteruddannelse som deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, nr. 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017.

Bacheloruddannelser er normeret til 180 ECTS-point, og kandidatuddannelser er som udgangspunkt normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2. Uddannelserne finansieres med fuldt statstilskud og er uden deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 1.

Universiteterne kan beslutte at udbyde godkendte bachelor- og kandidatuddannelser på deltid, jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, og § 26, stk. 1.

Hele eller dele af de uddannelser, som et universitet udbyder i Danmark, kan i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbydes i udlandet, jf. universitetslovens § 3 a, stk. 1. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes internationale uddannelsesforløb.

Universiteterne kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 a, stk. 1. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen).

Med lov nr. 1565 af 19. december 2017 om ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, SU-loven og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der indført en forsøgsordning, hvorefter blandt andet universiteterne kan ansøge om ministerens godkendelse til at udbyde allerede godkendte 2-årige heltidskandidat­uddannelser som 4-årige kandidatuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse). Erhvervskandidatuddannelserne udbydes med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for Statens Uddannelsesstøtte (SU). Der henvises til universitetslovens § 4 b. Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 om erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen).

3.1.1.2. Adgang til og optagelse på uddannelser på niveau med en akademisk overbygningsuddannelse

3.1.1.2.1. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse

Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen, der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen. For hver af gradstyperne, herunder f.eks. bachelor- og kandidatgraden, giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. I henhold til den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser er bacheloruddannelser indplaceret på niveau 6, mens kandidat­uddannelser er indplaceret på niveau 7.

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder om adgang til og optagelse på uddannelse. Der er fastsat regler om adgang til og optagelse på kandidatuddannelser i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område samt i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Fastsættelse af adgangskrav indebærer, at universitetet for den enkelte kandidatuddannelse fastsætter, hvilke relevante bacheloruddannelser der giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelementernes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

Et universitet kan optage ansøgere på en kandidatuddannelse, selv om de efter afsluttet relevant bacheloruddannelse ikke opfylder kravet om, hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelementernes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Den manglende opfyldelse af kravet til fag eller fagelementer må have et omfang på højst 30 ECTS-point, og optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse gennemfører supplering.

Universitetet kan optage ansøgere direkte på kandidatuddannelsen. Det forudsætter, at ansøgeren har en relevant bacheloruddannelse og forud for afslutningen af denne uddannelse har gennemført og bestået supplerende uddannelsesaktiviteter, der opfylder kravet om, hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og disses omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Den supplerende uddannelsesaktivitet må have et omfang på højst 30 ECTS-point.

Et universitet kan udbyde enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser som supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på, at en ansøger kan opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse. Tilbud om supplerende uddannelsesaktiviteter ved universitetet forudsætter, at den studerende samtidig med indskrivningen på enkeltfag bliver betinget optaget på den ansøgte kandidatuddannelse. Et bestået suppleringsforløb giver således ret til optagelse på den ansøgte kandidatuddannelse ved universitetet i direkte forlængelse af afsluttet suppleringsforløb. Et suppleringsforløb må have et omfang på højst 30 ECTS-point. Universitetet kan tillade, at suppleringen gennemføres ved et andet universitet.

Universitetet kan optage ansøgere, som ikke har en bachelor­uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, og uddannelsesinstitutionen skønner, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver eller om gennemførelse af supplering med betinget optagelse, jf. ovenfor.

Universitetet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår suppleringen skal være gennemført.

En bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, medmindre den pågældende bachelor er omfattet af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens § 11.

Et universitet bestemmer, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte kandidatuddannelse, medmindre uddannelses- og forskningsministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, jf. § 4, stk. 5, i universitetsloven. En begrænset optagelseskapacitet ændrer ikke bachelorers ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

For kandidatuddannelser med et begrænset antal studiepladser - enten som følge af central dimensionering eller et af universitetet fastsat maksimalt antal studiepladser - sker udvælgelsen af kvalificerede ansøgere efter faglige kriterier, der på forhånd er fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Det enkelte universitet fastsætter ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, for de kandidatuddannelser, som universitetet udbyder.

Der henvises til §§ 2, 3, 5 og 9-12 i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og §§ 11 og 12 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

3.1.1.2.2. Adgang til og optagelse på andre uddannelser på kandidatniveau

Efter universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, kan universitetet som deltidsuddannelse udbyde masteruddannelser, der er forskningsbaserede uddannelser.

Regler om adgangskrav, indhold og tilrettelæggelse m.v. for masteruddannelser er fastlagt i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017. Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen).

Videreuddannelsessystemet for voksne på de videregående niveauer omfatter akademiuddannelse, diplomuddannelse og masteruddannelse.

Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Adgang til masteruddannelse forudsætter en adgangsgivende uddannelse på niveau med en mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet.

Der henvises til § 5, stk. 1, nr. 1, i universitetsloven, § 10, § 14 og § 15 i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne samt § 9, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen).

3.1.1.3. Tilrettelæggelse af bachelor- og kandidatuddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb, der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges på en måde, så de studerende kan gennemføre 60 ECTS-point om året. Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 2, og uddannelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 3, og § 5, stk. 1.

Bachelor- og kandidatuddannelser opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Bachelor­uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte uddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Kandidatuddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet skal tilrettelægge uddannelsesforløbene på en måde, der sikrer den faglige sammenhæng og progression. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 6, § 16, stk. 2, og § 22, stk. 2.

Formålet med en kandidatuddannelse er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen). Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 3.

En kandidatuddannelse skal blandt andet indeholde et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., og stk. 6.

En bachelor- og en kandidatuddannelse kan inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller fagelementer, der afsluttes med en prøve. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 19 og § 25. Studerende på bachelor- og kandidatuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land. Bachelor- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet. Der henvises til universitetslovens § 8, stk. 6 og 7.

Universitetet kan i studieordningen for bachelor- og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen og senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Med politisk aftale af 20. november 2015 om justering af fremdriftsreformen fra 2013 har universiteterne fået mere frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete udfordringer og behov med henblik på at understøtte de studerendes muligheder for at gennemføre uddannelserne på normeret tid. Den politiske aftale er udmøntet ved lov nr. 411 af 11. maj 2016. Som opfølgning på denne lovændring er der med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1 og 3, fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om tilmeldings- og studieaktivitetskrav m.v.

Det enkelte universitet skal herefter fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen (tilmeldingskrav), herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fravige regler om tilmeldingskrav for studerende, der er iværksættere eller formænd i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.

Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister. Der henvises til § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1503 af 28. november 2017 og bekendtgørelse nr. 1080 af 28. august 2018.

Derudover kan universitetet fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelse løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet kan fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges for studerende, der er iværksættere eller formænd i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. eksamensbekendtgørelsens § 20, stk. 1 og 2.

Endvidere kan universitetet bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestarts­prøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestarts­prøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen og skal afholdes senest to måneder efter uddannelsens studiestart. Dette følger af eksamensbekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2. Universitetet kan desuden bestemme, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis universitetet vælger at fastsætte interne regler om en studiestartsprøve på en erhvervskandidatuddannelse, skal denne afholdes senest 4 måneder efter uddannelsens studiestart. Der henvises til erhvervskandidatbekendtgørelsens § 23, stk. 1 og 2.

På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre universitetet har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første studieår, jf. eksamensbekendtgørelsens § 17. Universiteterne kan bestemme, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse på tilsvarende vis skal deltage i en førsteårsprøve, jf. erhvervskandidatbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Universiteternes heltidsuddannelser, som i henhold til universitetslovens § 5, stk. 2, kan udbydes på deltid, er ikke omfattet af de ovennævnte studiefremdriftsregler. Universiteternes udbud af deltidsuddannelse sker i henhold til reglerne i bekendtgørelsen nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1069 af 30. juni 2016.

3.1.1.4. Rettigheder i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Bachelor- og kandidatuddannelser er normeret til henholdsvis 180 ECTS-point og 120 ECTS-point, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2. Der henvises til afsnit 3.1.1.1.

Såfremt visse betingelser er opfyldt, kan personer, der har gennemført en bachelor- eller kandidatuddannelse, på denne baggrund opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Efter § 62 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, der deltager i uddannelse.

Et medlem kan dog bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som en heltidsuddannelse. Dette finder dog ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen, i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin og under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem at deltage i erhvervsforberedende uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter, samtidig med at pågældende bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det indebærer blandt andet, at det er muligt at følge uddannelser, der er udbudt i voksen- og efteruddannelsessystemet, f.eks. master-, diplom- og akademiuddannelser. Fælles for disse uddannelser er, at de er tilrettelagt som deltidsuddannelser, der - ud over en adgangsgivende videregående uddannelse - forudsætter mellem 2 og 3 års erhvervserfaring. Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagog­uddannelserne. Disse uddannelser giver ikke ret til statens uddannelsesstøtte, og der opkræves deltagerbetaling.

3.1.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelsers anbefalinger

Udvalg om bedre universitetsuddannelser har anbefalet, at universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige forskningsbaserede selvstændigt afsluttede overbygningsuddannelser på 60 ECTS-point som ordinær uddannelse for akademiske bachelorer.

Det er udvalgets anbefaling, at de 2-årige kandidatuddannelser fortsat skal være hovedvejen for bachelorer på universiteterne, men at universiteterne også kan udbyde de 1-årige overbygningsuddannelser på en række relevante fag. Bachelorer vil dermed få mulighed for at gennemføre en 1-årig forskningsbaseret overbygningsuddannelse som ordinær heltidsuddannelse uden deltagerbetaling. Derved kan disse uddannelser give en hurtigere vej til arbejdsmarkedet end den traditionelle 2-årige kandidatuddannelse. Uddannelsen kan også være attraktiv for akademiske bachelorer, der ønsker at fortsætte deres ordinære uddannelse på universitetet efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Det indgår i udvalgets anbefaling, at bachelorer skal kunne optages både direkte efter afsluttet bacheloruddannelse eller efter nogle år i beskæftigelse, og at den 1-årige overbygningsuddannelses målgruppe udelukkende skal være akademiske bachelorer. Det indgår desuden i udvalgets anbefaling, at de 1-årige overbygningsuddannelser skal afsluttes med en opgave, der er mindre omfattende end et kandidatspeciale. Overbygningsuddannelsen skal være et selvstændigt afsluttet uddannelsesforløb, der ikke giver adgang til den 2-årige kandidatuddannelse.

Udvalget har bemærket, at udviklingen af nye 1-årige overbygningsuddannelser vil være særlig relevant for de fagområder, hvor der ikke allerede findes en hurtigere vej til arbejdsmarkedet, som det f.eks. er tilfældet for diplomingeniør­uddannelserne på universiteterne.

Udvalget har endvidere anbefalet, at de 1-årige ordinære overbygningsuddannelser også skal kunne udbydes på deltid uden deltagerbetaling og uden ret til SU, således at studerende får endnu mere fleksibilitet på samme måde som på erhvervskandidatordningen.

3.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.3.1. Universiteternes udbud af akademisk overbygningsuddannelse

Regeringen og aftalepartierne er enige om, at en kandidatuddannelse som overbygning på en bacheloruddannelse også fremover skal være hovedvejen for akademiske bachelorer, men at der skal være flere valgmuligheder for de studerende som et alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddannelse.

Som en hurtigere og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet foreslås det derfor, at universiteterne skal have mulighed for at udbyde 1-årig akademisk overbygningsuddannelse (60 ECTS-point) som en ny type forskningsbaseret heltidsuddannelse som en overbygning til bacheloruddannelsen.

Uddannelsen skal være en mulighed for både nyuddannede bachelorer og for bachelorer, der har været i beskæftigelse i nogle år.

Det er ministeriets opfattelse, at titlen på den nye uddannelsestype skal afspejle, at der er tale om en forskningsbaseret overbygning på en bacheloruddannelse. Titlen på den foreslåede nye uddannelsestype vil på den baggrund være »akademisk overbygningsuddannelse« (på engelsk master). Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU.

Hvis et universitet ønsker at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, vil den nye uddannelse skulle prækvalificeres og godkendes af uddannelses- og forskningsministeren, før den kan udbydes, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Prækvalifikation er en vurdering af, om den nye uddannelse er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssig og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018. Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation skal udover at opfylde de gældende krav til dokumentation tillige indeholde en positiv tilkendegivelse fra relevante aftagere, herunder at de er interesseret i at ansætte dimittender fra den pågældende akademiske overbygningsuddannelse.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil den akademiske overbygningsuddannelse være indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7).

Den foreslåede akademiske overbygningsuddannelse skal på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse kunne udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Det foreslås desuden, at den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne udbydes på de samme vilkår som en erhvervskandidatuddannelse, dog uden krav om ministerens særlige godkendelse. Det betyder, at allerede godkendte akademiske overbygningsuddannelser vil kunne udbydes på deltid som 2-årige uddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse). Det vil være en forudsætning, at den studerende under hele uddannelsesforløbet samtidig er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selvstændig virksomhed. Akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser vil blive udbudt med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU. Akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser foreslås i øvrigt at skulle følge de samme retlige rammer, som er fastsat for erhvervskandidatuddannelser ved lov nr. 1565 af 19. december 2017, dog tilpasset den halve tidsramme. Det forventes, at ministeren på samme måde som for erhvervskandidatuddannelser vil fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau, herunder om krav til adgang og optagelse og særlige krav til tilrettelæggelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat, side 6-10.

Det følger derudover af lovforslaget, at universiteterne også skal have mulighed for at udbyde hele eller dele af den akademiske overbygningsuddannelse i udlandet med hjemmel i universitetslovens § 3 a. På den baggrund forventes bekendtgørelsen om universiteternes internationale uddannelsesforløb justeret, således at der i relevant omfang fastsættes regler om universiteternes udbud af hele eller dele af en akademisk overbygningsuddannelse i udlandet.

Det følger endvidere af lovforslaget, at universiteterne med hjemmel i universitetslovens § 4 a, stk. 1, skal kunne udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse. Det foreslås desuden, at ministeren skal kunne fastsætte nærmere regler herom i henhold til bemyndigelsen i lovens § 8, stk. 2. Det forventes på den baggrund, at der i relevant omfang vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen).

3.1.3.2. Adgang til og optagelse på akademisk overbygningsuddannelse

Det er ministeriets opfattelse, at regler om adgang til og optagelse på akademiske overbygningsuddannelser skal understøtte den akademiske overbygningsuddannelses placering i niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser.

Adgangskravene skal således understøtte, at akademiske overbygningsuddannelser - på samme måde som kandidat­uddannelser - udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Formålet med den akademiske overbygningsuddannelse er blandt andet at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og at øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, jf. afsnit 3.1.3.1. Universitetets tilrettelæggelse skal understøtte, at der er faglig sammenhæng og progression.

På den baggrund foreslås det, at adgang til en akademisk overbygningsuddannelse skal forudsætte en relevant, akademisk bacheloruddannelse, dvs. en bacheloruddannelse udbudt i henhold til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Professionsbacheloruddannelser og andre lignende uddannelser på bachelorniveau er tilrettelagt med henblik på umiddelbar erhvervsrelevans. Herudover er der allerede på relevante områder muligheder for, at professionsbachelorer kan blive optaget på en kandidatuddannelse.

På den baggrund foreslås det, at professionsbacheloruddannelser og andre lignende uddannelser på bachelorniveau ikke er adgangsgivende til en akademisk overbygningsuddannelse. Dette er i overensstemmelse med universitetsudvalgets anbefalinger.

Der vil i medfør af universitetslovens § 8, stk. 1, blive fastsat nærmere regler om adgang til og optagelse på akademiske overbygningsuddannelser.

Ud over det ovenfor anførte om, hvilke uddannelser som foreslås at være adgangsgivende til akademiske overbygningsuddannelser, forventes det, at der vil blive fastsat regler for adgang til og optagelse på en akademisk overbygningsuddannelse, der svarer til rammerne for adgang til og optagelse på kandidatuddannelser.

Det forventes, at adgangskrav til den enkelte akademiske overbygningsuddannelse fastsættes af universitetet inden for den foreslåede, generelle retlige ramme, herunder at der kan ske betinget optagelse med supplering, og at universitetet bestemmer, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte akademiske overbygningsuddannelse, medmindre uddannelses- og forskningsministeren har fastlagt en maksimumsramme for tilgangen til uddannelser, jf. universitetslovens § 4, stk. 5.

Det er fortsat udgangspunktet, at kandidatuddannelser er hovedvejen for akademiske bachelorer. Derfor vil der ikke blive foreslået ændringer i bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse, som bygger oven på bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bachelor­uddannelse.

Det foreslås dog, at et universitet for den enkelte akademiske overbygningsuddannelse kan fastsætte, at bachelorer - der efter de gældende regler har ret til optagelse på en kandidatuddannelse - også kan have ret til optagelse på den akademiske overbygningsuddannelse.

En person, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse tilrettelagt som heltidsuddannelse, kan som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse, der er tilrettelagt som heltidsuddannelse, da den pågældende vil være omfattet af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.1.2.1.

Det er imidlertid hensigten, at ministeren inden for sin bemyndigelse i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018, vil fastsætte en undtagelse til reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse, hvorefter et universitet konkret kan beslutte at indskrive en dimittend fra en akademisk overbygningsuddannelse på den såkaldte 4+4-ordning, dvs. sideløbende indskrivning på en kandidat- og en ph.d.-uddannelse, jf. universitetslovens § 4, stk. 4.

3.1.3.3. Tilrettelæggelse af akademisk overbygningsuddannelse

Med lovforslaget foreslås det, at den akademiske overbygningsuddannelse udbydes som ordinær heltidsuddannelse som en overbygningsuddannelse til bacheloruddannelsen. Det er hensigten, at uddannelsen som udgangspunkt følger de samme uddannelsesregler, som gælder for kandidatuddannelsen, herunder regler om uddannelsestilrettelæggelse, studiefremdrift og eksamen, dog tilpasset den kortere tidsramme. Hensigten er således at ensrette de retlige rammer for den akademiske overbygningsuddannelse i forhold til kandidatuddannelsen, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af de bemyndigelser, der er fastsat i universitetslovens § 8, vil fastsætte nærmere regler for den akademiske overbygningsuddannelse, herunder i uddannelses- og eksamensbekendtgørelsen.

På samme måde som for kandidatuddannelsen forventes det fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, at den akademiske overbygningsuddannelse skal være et selvstændigt afrundet, forskningsbaseret uddannelsesforløb, der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder.

Det forventes ligeledes fastsat, at den akademiske overbygningsuddannelse skal opbygges af et antal moduler, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsens modulopbygning skal understøtte, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet vil skulle tilrettelægge det enkelte uddannelsesforløb på en måde, der understøtter den faglige sammenhæng og progression.

Det forventes endvidere fastsat, at uddannelsens formål - tilsvarende en kandidatuddannelse - blandt andet vil være at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Da der er tale om en 1-årig uddannelse (60 ECTS-point), der tager sigte på at skabe en hurtigere og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet, vil fastlæggelsen af uddannelsens formål dog blandt andet også skulle afspejle, at uddannelsen ikke som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse).

Det forventes derudover, at ministeren vil fastsætte regler om, at uddannelsen skal afsluttes med en opgave af et omfang på ca. 15 ECTS-point.

Det er hensigten, at en akademisk overbygningsuddannelse skal kunne indeholde projektorienterede forløb. Det foreslås derfor, at ministeren skal kunne fastsætte regler om, at studerende på en akademisk overbygningsuddannelse skal kunne deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land. Det foreslås desuden, at ministeren skal kunne fastsætte regler om, at studerende på en akademisk overbygningsuddannelse skal kunne modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser forventes det fastsat, at universitetet i studieordningen for den akademiske overbygningsuddannelse kan fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, herunder at universitetet ved fastsættelse af maksimale studietider skal sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg.

Den foreslåede akademiske overbygningsuddannelse vil lige som bachelor- og kandidatuddannelse blive udbudt med fuld statsfinansiering og uden deltagerbetaling. Med henblik på at understøtte en høj studieintensitet foreslås det, at ministeren i henhold til bemyndigelsen i universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter regler for den akademiske overbygningsuddannelse, inden for hvilke det enkelte universitet selv skal fastsætte regler, der har til formål at fremme en aktiv studiekultur.

Det enkelte universitet vil således skulle fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse (tilmeldingskrav), herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister.

Det er hensigten, at universitetet vil få de samme muligheder for at fastlægge løbende studieaktivitetskrav på en akademisk overbygningsuddannelse i form af bestå-krav, som universitetet har efter de gældende regler for heltidskandidat­uddannelser, herunder erhvervskandidatuddannelser. Universitetet vil således kunne fastsætte studieaktivitetskrav, hvis det vurderes relevant.

På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at universiteterne kan fravige deres internt fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver samt eventuelle studieaktivitetskrav, hvis en studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 411 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 125 som fremsat, side 6-7.

Med henblik på yderligere at understøtte en høj studieintensitet på den akademiske overbygningsuddannelse, og at give universiteterne mulighed for at identificere og udskrive inaktive studerende, foreslås det at give universiteterne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de akademiske overbygningsuddannelser, hvor dette er relevant.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil fastsætte, at studerende skal deltage i studiestartsprøven, og at studerende, der har deltaget i prøven uden at bestå denne, hurtigt skal have mulighed for at gå til en omprøve. Studiestartsprøven skal bestås tidligt på første semester. Består den studerende ikke studiestartsprøven eller den efterfølgende omprøve, udskrives den studerende af uddannelsen.

Med henblik på at give universiteterne relevante - og ensartede - muligheder for at afklare, om indskrevne studerende reelt har påbegyndt deres uddannelse, er det endvidere hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil fastsætte regler, der giver universiteterne mulighed for at indføre studiestartsprøver på kandidatuddannelser.

Studiestartsprøve på akademiske overbygningsuddannelser og på kandidatuddannelser skal ikke optræde på eksamensbeviset.

3.1.3.4. Rettigheder i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Som anført ovenfor under pkt. 3.1.3.1 har aftalepartierne været enige om, at der skal være flere valgmuligheder for de studerende som et alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddannelse. Det foreslås på den baggrund, at universiteterne skal have mulighed for at udbyde 1-årig akademisk overbygningsuddannelse (60 ECTS-point) som en ny type forskningsbaseret heltidsuddannelse som en overbygning til bacheloruddannelsen.

Som det også fremgår under pkt. 3.1.3.1 vil den foreslåede akademiske overbygningsuddannelse være indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7).

Herudover er det som nævnt ovenfor under pkt. 3.1.3.3 hensigten, at uddannelsen som udgangspunkt skal følge de samme uddannelsesregler, som gælder for kandidatuddannelsen, herunder regler om uddannelsestilrettelæggelse, studiefremdrift og eksamen, dog tilpasset den kortere tidsramme. Hensigten er således at ensrette de retlige rammer for den akademiske overbygningsuddannelse i forhold til kandidatuddannelsen, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt.

Med henblik på at etablere den nye akademiske overbygningsuddannelse som et reelt alternativ til en kandidatuddannelse, vurderes det på tilsvarende vis at være hensigtsmæssigt at ensrette de retlige rammer for så vidt angår retten til dagpenge (dimittendrettigheder) efter endt uddannelse.

Det foreslås derfor, at det indsættes i § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, også kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder), når betingelserne herfor er opfyldt. I denne henseende sidestilles personer, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, dermed med personer, der har gennemført en kandidatuddannelse.

Som også anført under pkt. 3.1.3.1 foreslås det desuden, at den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne udbydes på de samme vilkår som en erhvervskandidatuddannelse, hvilket betyder, at allerede godkendte akademiske overbygningsuddannelser vil kunne udbydes på deltid som 2-årige uddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Dette indebærer, at deltagerne i den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse - på samme måde som deltagere i erhvervskandidatuddannelsen - kan opnå dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen på samme måde som fuldtidsstuderende. Efter ministeriets opfattelse skal dagpengesystemet ikke virke som en uddannelsesstøtteordning. Det er efter ministeriets opfattelse ikke foreneligt med formålet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at udnytte en mulighed for arbejdsløshedsdagpenge under den foreslåede akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse. Det foreslås derfor, at det eksisterende princip om, at det ikke skal være muligt at få arbejdsløshedsdagpenge samtidig med deltagelse i en uddannelse, som giver dimittendrettigheder, også skal gælde for den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

3.2. Særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser

3.2.1. Gældende ret

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om adgang til og optagelse på uddannelse. Med denne bemyndigelse er der blandt andet fastsat regler om adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov for universiteternes bacheloruddannelser i bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Det er herunder fastsat i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at adgang til bacheloruddannelser forudsætter en gymnasial eksamen, opfyldelse af specifikke adgangskrav, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, kan adgang endvidere forudsætte, at ansøgeren består en adgangsprøve efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Mens de specifikke adgangskrav er fastsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter indstilling fra uddannelsesinstitutionerne, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, er det således det enkelte universitet, der fastsætter om og på hvilke bacheloruddannelser, der - foruden eventuelle karakterkrav - skal være en adgangsprøve.

En adgangsprøve er en del af en bacheloruddannelses adgangskrav, og et eventuelt krav om at bestå en adgangsprøve skal dermed - ligesom kravet om en gymnasial eksamen og om opfyldelse af specifikke adgangskrav - opfyldes af alle ansøgere.

Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den enkelte bacheloruddannelse, opdeles pladserne i kvoter, hvilket følger af bacheloradgangsbekendtgørelsens § 13, stk. 1.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er afgørende for den enkelte studerendes mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse, at den pågældende har de fornødne faglige kvalifikationer. Disse kvalifikationer dokumenteres ved opfyldelse af den enkelte uddannelses adgangskrav.

Med henblik på at give universiteterne mere fleksible muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse, og herunder at understøtte dokumentation af, at alle optagne studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer, foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af adgangsprøver.

Med ændringen kan ministeren fastsætte regler om, at et universitet som noget nyt kan beslutte og fastsætte nærmere regler om, at en afgrænset del af ansøgerne til studiepladser på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve.

Adgangsprøven kan således f.eks. være afgrænset til kun at gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddannelses studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen.

3.3. Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse

3.3.1. Gældende ret

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, kan universiteterne udbyde bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidat­uddannelser på 120 ECTS-point som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder adgang til og optagelse på uddannelse. Det anføres i bemærkningerne til forslag til lov om universiteter, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2810, at studerende med en relevant akademisk bacheloruddannelse skal have ret til at blive optaget på en fagligt relevant kandidatuddannelse.

Med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, er der fastsat nærmere regler om bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, forudsætter adgang til en kandidatuddannelse en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fastsætter uddannelsesinstitutionen adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fastlægger, at en bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Retten til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse forudsætter således, at der søges optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, hvilket ifølge ministeriets praksis vil sige ved det førstkommende ordinære studiestartstidspunkt.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsætter uddannelsesinstitutionen i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilken bacheloruddannelse ved uddannelsesinstitutionen der giver ret til optagelse i henhold til § 10, stk. 1.

Efter universitetslovens § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Kompetencen til at dimensionere optaget på kandidatuddannelser er delegeret til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, jf. § 9, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1574 af 15. december 2017 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

§ 9, stk. 1, i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område fastlægger, at universitetet efter reglerne om frit optag bestemmer, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte kandidatuddannelse, medmindre Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har fastlagt en maksimumsramme for tilgangen, jf. § 4, stk. 5, i universitetsloven. Universitetets fastlæggelse af adgangsbegrænsning skal foretages i overensstemmelse med bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse som fastlagt i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, jf. ovenfor.

3.3.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelsers anbefalinger

Udvalg om bedre universitetsuddannelser har anbefalet, at reglerne om bachelorers retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse bliver ændret, så de studerende ikke som i dag mister deres retskrav ved at søge beskæftigelse, når de er blevet bachelorer. I dag har bachelorer retskrav på en kandidatuddannelse, og de mister dette retskrav, hvis de vælger at træde ud på arbejdsmarkedet efter afsluttet bacheloruddannelse.

Udvalget har derfor anbefalet, at retten til at blive optaget på en kandidatuddannelse fremover skal gælde f.eks. 2-3 år, så den enkelte nyuddannede bachelor har bedre mulighed for at vælge at påbegynde en erhvervskarriere og eventuelt vende tilbage til universitetet senere. Udvalget har henvist til, at det giver den enkelte studerende mere fleksibilitet, og at det giver arbejdsmarkedet bedre muligheder for at rekruttere arbejdskraft fra det akademiske bachelorniveau. Udvalget har i forbindelse med anbefalingen lagt vægt på, at ændringerne af retskravet foretages, så der fortsat er et højt udbud af højtkvalificeret arbejdskraft.

3.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler giver bachelorstuderende sikkerhed for, at de kan blive optaget på en faglig relevant kandidatuddannelse. Universitetsstuderende har dermed et stærkt incitament til at søge optagelse på en kandidatuddannelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Hvis en studerende ønsker at søge beskæftigelse efter bacheloruddannelsen - og derigennem afprøve de opnåede kvalifikationer og kompetencer - medfører de gældende regler, at den pågældende kan få sværere ved eller måske slet ikke kan blive optaget på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, hvis den pågældende senere ønsker at genoptage sit uddannelsesforløb. Dette er således tilfældet, hvor ministeriet eller det enkelte universitet har fastlagt et maksimalt antal studiepladser på kandidatuddannelsen.

Hvis bachelorer får bedre mulighed for at bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, vil den enkelte studerende efter ministeriets opfattelse få mere fleksibilitet til at kombinere uddannelsesforløb og relevant beskæftigelse, og samtidigt give arbejdsmarkedet bedre muligheder for at rekruttere kvalificerede bachelorer.

Derfor foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bachelorer kan bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Forslaget vil forbedre studerendes mulighed for at kunne gå ud på arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen, prøve uddannelsen af i relevant beskæftigelse, og derefter genoptage deres uddannelsesforløb.

Formålet med forslaget er blandt andet at skabe fleksibilitet for akademiske bachelorer. Retten til optagelse på en kandidatuddannelse forlænges derfor som udgangspunkt uden betingelser. Det er dog ikke hensigten, at det foreslåede skal medføre, at flere bachelorer afbryder deres uddannelsesforløb alene med det formål at holde pause fra studierne uden at komme i beskæftigelse. Uddannelses- og forskningsministeren vil derfor følge udviklingen tæt.

På denne baggrund foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at indføre regler, der fastlægger nærmere betingelser for, at bachelorer i en nærmere afgrænset, kortere årrække bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen. Sådanne betingelser kan f.eks. bestå i et krav om beskæftigelse el.lign.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt, hvis der f.eks. viser sig væsentlige tegn på uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. i form af et stigende antal eller stigende andel af bachelorer, der modtager dimittenddagpenge eller lignende ydelser.

Hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt at stille betingelser, vil betingelserne blive indført med et passende varsel. Bachelorer, der har afbrudt deres uddannelsesforløb, inden betingelserne var gældende, vil således ikke blive berørt, hvis der efter afbrydelsen bliver fastsat regler om betingelser for at kunne bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen.

Det foreslås, at denne del af lovforslaget får virkning fra den 1. januar 2019, jf. lovforslagets § 6, stk. 2. Det indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den 1. januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

3.4. Gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på Færøerne

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Uddannelse udbudt i henhold til universitetsloven

Efter § 3, stk. 1, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Universitetet eller universitetets udbud af bachelor-, kandidat- og masteruddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Ved udbud i Danmark forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet, hvilket betegnes udlagt undervisning. Efter bestemmelsen fastsætter ministeren nærmere regler om udlagt undervisning.

Der er fastsat nærmere regler om udlagt undervisning i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017.

Der fastlægges således i uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 1-5, en række betingelser for, at et dansk universitet kan indgå aftale med et udenlandsk universitet om udlagt undervisning. Det danske universitet skal herunder vurdere, at den samlede uddannelse vil få et højere kvalitetsniveau set i forhold til en uddannelse, hvor al undervisning udbydes i Danmark. Endvidere skal det danske universitet sikre, at tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske uddannelsesregler, og at undervisningen i udlandet tilrettelægges særligt for de studerende, der er optaget på uddannelsen, herunder at det danske universitet bestemmer kravene til undervisningens faglige indhold og afholdelse af prøver m.v. Herudover skal udbuddet af den uddannelse, hvori indgår udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at ansøgere oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer skal gennemføres i udlandet.

Universitetet kan i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 2, dispensere fra kravet om, at den studerende skal gennemføre uddannelseselementer ved et uddannelsessted i udlandet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 27 kan der ved udlagt undervisning henlægges op til 60 ECTS-point af uddannelseselementerne på en bacheloruddannelse og op til 30 ECTS-point af uddannelseselementerne på en kandidatuddannelse.

Universitetet fastsætter efter uddannelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 1, nærmere regler for udlagt undervisning i udlandet. Den udlagte undervisning skal fremgå af studieordningen for den samlede uddannelse. Efter § 28, stk. 2, skal studieordningen indeholde 1) placeringen af uddannelsesdele angivet i ECTS-point, som skal gennemføres ved det danske universitet og ved uddannelsesstedet i udlandet, og 2) særlige regler om undervisning og afholdelse af eksamen m.v. for de uddannelseselementer, som gennemføres i udlandet.

Uddannelsesbekendtgørelsens § 29 fastlægger, at det danske universitet skal orientere ansøgere og studerende om de bestemmelser, som gælder for den samlede uddannelse, og de uddannelses- og eksamensregler, herunder ordensregler, som gælder for de uddannelseselementer, der udlægges til et uddannelsessted i udlandet.

Efter universitetslovens § 3 a, stk. 1, kan universitetet i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde hele eller dele af uddannelser efter § 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter. Efter § 3 a, stk. 3, skal universitetet sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1 (og 2) er omfattet af en kvalitetssikring enten i Danmark efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer.

Der er fastsat nærmere regler om danske universiteters udbud af hele eller dele af uddannelser (dvs. bachelor- og kandidatuddannelse samt masteruddannelse og anden deltidsuddannelse efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5) i udlandet med eller uden samarbejdsuniversitet i bekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes internationale uddannelsesforløb.

Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, bortset fra ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter lovens § 4 a. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark i form af bachelor-, kandidat-, erhvervskandidat-, masteruddannelse, anden efter- og videreuddannelse, supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, heltidsuddannelse tilrettelagt på deltid og enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove, hvilket følger af universitetslovens § 19, stk. 2. For så vidt angår udbud af uddannelser, hvor uddannelsen gennemføres i både Danmark og i udlandet, ydes der tilskud til de dele, der foregår i Danmark, jf. universitetslovens § 19 a. Udbud af hele uddannelser i udlandet efter § 3 a, stk. 1, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. universitetslovens § 20, stk. 3.

3.4.1.2. Uddannelse udbudt i henhold til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Efter § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, tilrettelægger uddannelses- og forskningsministeren erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et sam­ordnet videregående uddannelsessystem.

Det fastlægges i lovens § 8, at institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Efter lovens § 9, stk. 1, kan en institution efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner. Efter § 10 kan uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

For så vidt angår udbud i udlandet er det i lovens § 17 a, stk. 1, fastlagt, at uddannelses- og forskningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan godkendes til at udbyde i Danmark.

Efter lovens § 17 a, stk. 2, kan godkendelse kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret institutionen eller udbuddet positivt. Når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. § 17 a, stk. 3. Efter § 17 a, stk. 4, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven.

Der er fastsat nærmere regler om udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet i bekendtgørelse nr. 853 af 6. juli 2015 om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet godkender uddannelses- og forskningsministeren udbud i udlandet af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser i henhold til denne bekendtgørelse. Det følger af § 1, stk. 2, at de regler, der finder anvendelse ved udbud af uddannelse i Danmark, jf. stk. 1, tilsvarende finder anvendelse ved udbud i udlandet, medmindre ministeren har fastsat andet.

Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet træffer uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af en indledende vurdering (screening) af institutionens ansøgning om godkendelse af et udbud i udlandet afgørelse om: 1) Godkendelse til oprettelse af det ansøgte udbud i udlandet, 2) foreløbig godkendelse til oprettelse af det ansøgte udbud i udlandet betinget af efterfølgende positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering, eller 3) afslag på oprettelse af det ansøgte udbud i udlandet. Ministeren træffer afgørelse efter stk. 1 ud fra en vurdering af institutionens økonomiske forudsætninger for udbuddet i udlandet, samt en vurdering af, om udbuddet i udlandet vil kunne gennemføres uden at bringe institutionens uddannelsesaktivitet i Danmark i fare, hvilket følger af § 2, stk. 2. Efter § 2, stk. 3, forudsætter godkendelse efter stk. 1, nr. 1, at institutionen er positivt institutionsakkrediteret.

Det fastlægges i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at udbud i udlandet gennemføres af institutionen som særskilt indtægtsdækket virksomhed. Uddannelsesinstitutionen kan dog anbringe midler, som ikke er nødvendige til den daglige drift, som ejerandele af et aktieselskab eller et andet selskab med begrænset hæftelse, hvis formål er at gennemføre danske uddannelser i udlandet, hvilket følger af § 5, stk. 2. Et sådant selskab skal være registreret i Danmark. Efter § 5, stk. 3, må de midler, institutionen anvender til udbud i udlandet, ikke have et omfang eller være anvendt på vilkår, der bringer institutionens uddannelsesaktiviteter i Danmark i fare.

I § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er det fastlagt, at uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af denne lov. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove, hvilket følger af § 32, stk. 2.

I § 6 i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet fastlægges en række økonomiske og regnskabsmæssige vilkår for udbud i udlandet, som gennemføres som særskilt indtægtsdækket virksomhed.

Det fastlægges i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet, at studerende på udbud af danske uddannelser i udlandet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag ved beregningen af aktivitetsbestemte tilskud. Bekendtgørelsens § 7, stk. 2, fastlægger, at institutionen kan opkræve betaling for deltagelse i undervisningen, og at betalingens størrelse fastsættes af institutionen. Efter § 7, stk. 3, fastsætter institutionen vilkår for betaling, herunder at betaling skal erlægges forud og mindst udgøre betalingen for et semester.

3.4.1.3. Uddannelse udbudt i henhold til lov om maritime uddannelser

Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, tilrettelægger uddannelses- og forskningsministeren et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.

Det fastlægges i § 11 c i lov om maritime uddannelser, at institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lovens § 11 a, stk. 1, godkende, at uddannelsesinstitutioner som særskilt indtægtsdækket virksomhed udbyder maritime uddannelser i udlandet, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i Danmark. Efter § 11 a, stk. 2, kan godkendelse kun gives, hvis uddannelsesinstitutionen har en positiv institutionsakkreditering. I henhold til § 11 a, stk. 4, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse, og om, at studerende, der deltager i uddannelsesinstitutionens udbud i udlandet, ikke indgår i uddannelsesinstitutionens tilskudsgrundlag.

Efter § 11 d, stk. 1, i lov om maritime uddannelser kan en institution efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner. Efter § 11 d, stk. 2, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om de aftaler, som institutionen kan indgå efter stk. 1.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lovens § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

Der er aktuelt ikke fastsat nærmere regler om udbud af maritime uddannelser m.v. i udlandet.

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der har i de senere år været en generelt stigende opmærksomhed på det arktiske område. Det er ministeriets vurdering, at et øget fokus på Arktis og de dele af Nordatlanten, der er tættest på Danmark, kan medvirke til ny viden om blandt andet klimaforandringer, teknologiudvikling og geopolitiske strømninger. Med mere fleksible rammer vil de videregående uddannelsesinstitutioner kunne styrke indholdet af denne viden i relevante, videregående uddannelser.

Ministeriet vurderer, at der i de kommende år blandt andet vil være en stigende efterspørgsel efter ingeniører med eks­pertise i det arktiske miljø, ikke kun i Grønland, men også fra danske og internationale virksomheder.

På den baggrund foreslås det, at danske videregående uddannelser i særlige tilfælde kan godkendes med henblik på, at dele af uddannelsen henlægges til Grønland eller Færøerne, således at institutionen gennemfører dele af undervisningen i Grønland eller på Færøerne.

Formålet med denne del af lovforslaget er at tilvejebringe de retlige rammer for, at et universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller en maritim uddannelsesinstitution kan få godkendelse til at udbyde en uddannelse, der er tilrettelagt således, at den danske uddannelsesinstitution gennemfører undervisningen dels i Grønland eller på Færøerne, dels i Danmark.

Forslaget retter sig mod danske videregående uddannelser, hvor det vil give et fagligt kvalitetsløft, at uddannelserne tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der tilrettelægges med undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at uddannelsen ikke må konkurrere med eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er overtaget.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud for uddannelsesdele både i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren får bemyndigelse i henholdsvis universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om maritime uddannelser til at fastsætte nærmere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannelsens obligatoriske fag- eller uddannelseselementer, herunder eventuel praktik, der i henhold til uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om betingelser for udbud af uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, herunder at den samlede danske uddannelse efter uddannelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Med henblik på at understøtte de studerendes gennemførelse af uddannelsesdele både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne bedst muligt vil der blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte, danske uddannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse på uddannelsen.

3.5. Tilpasning til ny revisionsstrategi

3.5.1. Gældende ret

Universitetslovens § 28 omhandler regnskab og revision.

Efter universitetslovens § 28, stk. 2, skal universitetets årsrapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Det fastlægges i universitetslovens § 28, stk. 5, at årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med indgåelsen af en ny såkaldt § 9-aftale for Uddannelses- og Forskningsministeriets selvejende institutioner i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. lægger Rigsrevisionen op til en ny revisionsstrategi, der udspringer af standarderne for offentlig revision (SOR).

Ændringen af revisionsstrategien betyder, at institutionernes årsrapporter ikke vil blive revideret af Rigsrevisionen, men at Rigsrevisionen vil have fokus på de oplysninger, der har betydning for statsregnskabet, da det er statsregnskabet, som Folketinget skal godkende.

Det foreslås derfor at justere de relevante bestemmelser i universitetslovens § 28, således at det fremgår, at universitetets regnskab revideres af rigsrevisor, og at der ved årsregnskabets afslutning udarbejdes en årsrapport.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det er vanskeligt at forudsige blandt andet de studerendes adfærd. På den baggrund er der ikke grundlag for at foretage et samlet skøn over de økonomiske konsekvenser.

Det er forventningen, at flere bachelorer vil benytte sig af de forbedrede muligheder for at arbejde i en periode mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Det forlængede retskravs betydning for planlægning af kandidatoptaget og universiteternes administration vil blive fulgt tæt. Forlængelsen af retskravet skønnes at være udgiftsneutralt for de offentlige finanser. Initiativet kan påvirke de studerendes adfærd, hvilket på sigt kan påvirke de offentlige finanser. Idet der imidlertid ikke er evidens for initiativernes effekt på adfærden, indgår eventuelle effekter ikke i den samlede påvirkning på de offentlige finanser.

Universiteternes mulighed for at udbyde 1-årige akademiske overbygningsuddannelser kan påvirke både arbejdsudbud, uddannelsestilskud, studiestøtte og dimittendernes produktivitet. Da de 1-årige akademiske overbygningsuddannelser er en ny type uddannelse, er der ikke et empirisk grundlag for at skønne over nettovirkningen på de offentlige finanser. Forslaget vedrørende 1-årige akademiske overbygningsuddannelser forventes generelt ikke at generere netto-meraktivitet i uddannelsessektoren, da der hovedsageligt forventes at være en substitution fra eksisterende kandidatuddannelser til 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Der kan dog også her være tale om modsatrettede effekter i forhold til studerendes adfærd, hvorfor der ikke er foretaget et samlet aktivitetsskøn.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning og vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på samme vilkår som en erhvervskandidatuddannelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) med krav om sideløbende relevant beskæftigelse og uden SU, forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser eller øvrige efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet. Det vil være en betingelse for optagelse på en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, at den studerende enten har en dokumenteret ansættelsesaftale, hvilket indebærer, at der senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virksomheden og den studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et sådant forløb, og at der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen, eller at den studerende er iværksætter med selvstændig virksomhed. Der er tale om en ny mulighed for universiteterne for så vidt angår denne nye uddannelsestype, og det vil på den baggrund ikke være muligt på nuværende tidspunkt nærmere at angive, hvor mange akademiske overbygningsuddannelser der vil blive udbudt af universiteterne, og hvor mange heraf der kan forventes udbudt på samme vilkår som en erhvervskandidatuddannelse.

Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, der vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i forslaget. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har ikke haft bemærkninger hertil.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2018 til den 21. januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkredite­ringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Borgerlige Studerende, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, CO-Søfart, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Djøf, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum, FTF, GTS - Godkendt Teknologisk Service, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Lederne, LO, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maskinmesterskolen København, Maskinmesterstuderendes Landsråd, Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Metal Søfart, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teknisk Landsforbund, Tekniq, 3F Fagligt Fælles Forbund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Maskinmesterskole.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Der henvises således i bestemmelsen til § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, der omfatter bachelor- og kandidatuddannelser, der er forskningsbaserede heltidsuddannelser, og til § 5, stk. 1, der omfatter forskningsbaseret deltidsuddannelse i form af masteruddannelse, anden efter- og videreuddannelse samt supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Prækvalifikation og godkendelse i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner indebærer, at der foretages en vurdering af, om den nye uddannelse er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018.

Det foreslås, at et universitets udbud af akademiske overbygningsuddannelser skal kvalitetssikres, og at nye akademiske overbygningsuddannelser skal prækvalificeres og godkendes på samme måde som nye bachelor- og kandidat­uddannelser.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i § 3, stk. 1, 2. pkt., til en henvisning § 4, stk. 1, nr. 1-3. Henvisningen omfatter dermed bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser samt kandidatuddannelser. Forslaget er en konsekvensændring af, at det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at akademiske overbygningsuddannelser indsættes som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, mens henvisningen til kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse bliver henholdsvist § 4, stk. 1, nr. 3 og nr. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 2

Ministeren har i henhold til universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udlagt undervisning, jf. lovens § 3, stk. 1, 3. pkt. Ministeren har fastsat regler herom i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Det foreslås, at § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves. Ophævelsen af § 3, stk. 1, 4. pkt., sker af ordensmæssige grunde, idet bestemmelser, der indeholder bemyndigelser til ministeren eller administrationen, bør ske i et selvstændigt stykke, som bør placeres som det sidste stykke i den relevante paragraf.

Bemyndigelsen foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, i stedet indsat i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, sammen med en ny bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om gennemførelse af dele af en uddannelse i Grønland eller på Færøerne som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 3

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Ved udbud i Danmark forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Udlagt undervisning sigter bl.a. på de særlige tilfælde, hvor det danske universitet har behov for at lade de studerende tage en del af uddannelsen i udlandet for at give den samlede uddannelse et kvalitetsløft, men hvor der ikke er mulighed for gensidig udveksling.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at et universitet i særlige tilfælde vil kunne udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der tilrettelægges med undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at uddannelsen ikke må konkurrere med eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er overtaget.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med henblik på at understøtte de studerendes gennemførelse af uddannelsesdele både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne bedst muligt vil der blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., som foreslås ophævet med denne lovs § 1, nr. 2, fastsætter ministeren nærmere regler om udlagt undervisning. Ved udlagt undervisning forstås de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse, der udbydes af et dansk universitet, er udlagt til et universitet i udlandet.

Der er fastsat nærmere regler om udlagt undervisning i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Reglerne herom omfatter blandt andet betingelser for at indgå aftaler om udlagt undervisning, maksimalt omfang (målt i ECTS-point) af udlagt undervisning for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser, universitetets nærmere regler om udlagt undervisning i uddannelsens studieordning samt universitetets orienteringsforpligtelse om udlagt undervisning.

Som nævnt i bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om udlagt undervisning i § 3, stk. 1, 4. pkt., i den nugældende universitetslov af ordensmæssige grunde ophæves, og at bemyndigelsen til at fastsætte regler om udlagt undervisning i stedet indsættes i den foreslåede bestemmelse i lovens § 3, stk. 4, 1. pkt.

Udlagt undervisning sigter som hidtil blandt andet på de tilfælde, hvor det danske universitet har behov for at lade de studerende tage en del af uddannelsen i udlandet for at give den samlede uddannelse et kvalitetsløft, men hvor der ikke er mulighed for gensidig udveksling.

Det forventes, at de regler, som ministeren har fastsat om udlagt undervisning videreføres, herunder for så vidt angår regler om betingelser for at indgå aftaler med et universitet i udlandet om udlagt undervisning, maksimalt omfang (målt i ECTS-point) af udlagt undervisning for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser, universitetets nærmere regler om udlagt undervisning i uddannelsens studieordning samt universitetets orienteringsforpligtelse om udlagt undervisning.

Som følge af at der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat et nyt § 3, stk. 2, i loven, hvorefter et universitet i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, foreslås det endvidere, at der i lovens § 3, stk. 4, 2. pkt., indsættes en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler herom. Det forventes blandt andet, at ministeren vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannelsens obligatoriske fagelementer, der i henhold til uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om, at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse efter universitetets vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at universitetet skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der forventes derudover fastsat regler om, at det enkelte universitet bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 5

Universitetslovens § 3 a omhandler universiteternes samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter om udbud af uddannelse.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Det foreslås derfor, at akademisk overbygningsuddannelse tilføjes som nyt nr. 2 i bestemmelsens opregning af forskningsbaserede heltidsuddannelser. Som en konsekvens af dette forslag bliver henvisningen til kandidatuddannelse i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, herefter § 4, stk. 1, nr. 3.

Derfor foreslås det, at henvisningen til § 4, stk. 1, nr. 2, i universitetslovens § 3 a, stk. 2, ligeledes ændres til en henvisning til § 4, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 6

Universitetslovens § 4 omhandler universiteternes udbud af heltidsuddannelser.

Efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan et universitet som forskningsbaserede heltidsuddannelser udbyde bacheloruddannelser på 180 ECTS-point, kandidatuddannelser på 120 ECTS-point og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point. Efter bestemmelsen er bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Med lovforslaget foreslås det, at universiteterne som noget nyt kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point.

Titlen på den foreslåede nye uddannelsestype vil være »akademisk overbygningsuddannelse« (på engelsk master). Den akademiske overbygningsuddannelse vil være med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og med mulighed for SU.

Hvis et universitet ønsker at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, vil den nye uddannelse skulle prækvalificeres og godkendes af uddannelses- og forskningsministeren, før den kan udbydes, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Prækvalifikation er en vurdering af, om den nye uddannelse er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018. Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation skal udover at opfylde de gældende krav til dokumentation tillige indeholde en positiv tilkendegivelse fra relevante aftagere, herunder at de er interesseret i at ansætte dimittender fra den pågældende akademiske overbygningsuddannelse.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil den akademiske overbygningsuddannelse være indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7). Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen, der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen.

Den akademiske overbygningsuddannelse vil på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse kunne udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 7

Efter universitetslovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen. Dette indebærer, at universiteterne generelt kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelserne efter regler fastsat af universitetet. Bestemmelsen indeholder en henvisning til lovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås, at henvisningen i lovens § 4, stk. 4, til § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres til stk. 1, nr. 3 og 4. Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, hvor det foreslås at indsætte en henvisning til akademisk overbygningsuddannelse som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 8

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse. Dette indebærer, at universiteterne kan udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller en kandidatuddannelse.

Ekstra uddannelsesaktiviteter kan omfatte udmærkelse på eksamensbeviset, anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og aktiviteterne bidrager til at styrke talentindsatsen på universiteterne.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at indsætte en henvisning til akademiske overbygningsuddannelser i bestemmelsen, hvilket vil indebære, at universiteterne også kan udbyde de beskrevne, ekstra uddannelsesaktiviteter for talentfulde studerende, der er optaget på akademiske overbygningsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 9

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan et universitet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en henvisning til akademisk overbygningsuddannelse som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, hvorefter henvisningen til kandidatuddannelse ændres til nr. 3. Som en konsekvens heraf foreslås henvisningen til kandidatuddannelse i lovens § 4 b, stk. 1, ændret, således at der henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 10

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan et universitet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse). En erhvervskandidatuddannelse er en kandidatuddannelse tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Erhvervskandidatuddannelse udbydes med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lovens § 4 b, stk. 2, hvorefter universiteterne også kan udbyde akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse. Dette vil ske under betegnelsen akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. Udbud af akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse kan ske uden ministerens særlige godkendelse.

Det vil betyde, at allerede godkendte akademiske overbygningsuddannelser vil kunne udbydes på deltid som 2-årige uddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Det vil være en forudsætning, at den studerende under hele uddannelsesforløbet sideløbende er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selvstændig virksomhed. Akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse vil blive udbudt med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU. Akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser foreslås i øvrigt at skulle følge de samme retlige rammer som er fastsat for erhvervskandidatuddannelser ved lov nr. 1565 af 19. december 2017, dog tilpasset den halve tidsramme.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 11

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 3, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen.

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 3, der som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, bliver § 4 b, stk. 4.

Det vil betyde, at ministeren også for akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser vil kunne fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen. Hvis den akademiske overbygningsuddannelse udbudt på heltid er dimensioneret med en maksimumsramme for tilgangen af studerende, er det hensigten, at ministeren vil fastlægge, at dimensioneringen skal gælde for den samlede tilgang til den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse og den akademiske overbygningsuddannelse udbudt på heltid. Det er således ikke tanken, at dimensioneringen af en akademisk overbygningsuddannelse udbudt på heltid kan overskrides ved at øge optaget af studerende på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Til nr. 12

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 4, 1. pkt., kan universiteterne hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 4, der, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, bliver § 4 b, stk. 5.

Det vil betyde, at universiteterne på samme måde som ved udbud af erhvervskandidatuddannelse får mulighed for hos told- og skatteforvaltningen at indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. Hensigten er, at universitetet således får mulighed for at kontrollere, om den studerende opretholder betingelsen om at have sideløbende relevant beskæftigelse under hele den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der er tale om behandling af personoplysninger i henhold til persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det forudsættes, at behandlingen vil ske i overensstemmelse med persondataforordningens bestemmelser, herunder de generelle og grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i forordningens artikel 5.

Til nr. 13

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, der bliver stk. 6, fastsætter ministeren nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 om erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen).

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 5, der, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, bliver § 4 b, stk. 6.

Med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 6, forventes det, at ministeren vil fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau, herunder om krav til adgang og optagelse og særlige krav til tilrettelæggelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat, side 6-10.

Til nr. 14

Universitetslovens § 5 omhandler universitetets udbud af forskningsbaseret deltidsuddannelse. Efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, kan et universitet som deltidsuddannelse udbyde masteruddannelse, anden efter- og videreuddannelse samt supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Der er med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., fastsat nærmere regler om supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Det er herunder fastsat regler om betingelser for, at et universitet kan tilbyde supplerende uddannelsesaktiviteter, det maksimale omfang af suppleringen og de tidsmæssige rammer for gennemførelsen heraf, den enkelte studerende rettigheder i denne forbindelse samt godkendelse af undtagelsesvist udbud af egentlige suppleringskurser.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for adgang til kandidatuddannelse og akademisk overbygningsuddannelse, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at universiteterne også kan udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav til en akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2.

Til nr. 15

Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden, der henviser til masteruddannelse som forskningsbaseret deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, samt § 10, nr. 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det foreslås at indsætte den akademiske overbygningsgrad i § 6, stk. 1, 1. pkt., således at universitetet på samme vis kan tildele den akademiske overbygningsgrad til studerende, der har gennemført og bestået den akademiske overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 16

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder adgang til og optagelse på uddannelse, og det anføres i bemærkningerne til universitetsloven, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2810, at studerende med en relevant akademisk bacheloruddannelse skal have ret til at blive optaget på en fagligt relevant kandidatuddannelse.

I § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område fastlægges det, at en bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandidat­uddannelse, der er den naturlige overbygning af bachelor­uddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bachelorer kan bevare retten til optagelse på en kandidat­uddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen i en nærmere afgrænset, kortere årrække efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Formålet med forslaget er at fremme fleksibilitet til at kombinere uddannelsesforløb og relevant beskæftigelse, og samtidigt give arbejdsmarkedet bedre muligheder for at rekruttere kvalificerede bachelorer.

Ministeren vil herunder kunne indføre regler, der fastlægger nærmere betingelser for, at retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, bevares i en nærmere afgrænset, kortere årrække.

Hvis der viser sig en adfærd på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, som strider mod forslagets formål, vil ministeren således kunne indføre betingelser om, at retten til på et senere tidspunkt at blive optaget på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, alene kan gøres gældende, hvis det f.eks. dokumenteres, at den pågældende ikke eller kun i begrænset omfang har modtaget dimittenddagpenge i den mellemliggende periode, eller at den pågældende har været i relevant beskæftigelse efter den afsluttede bacheloruddannelse.

Hvis det viser sig nødvendigt at stille betingelser for udnyttelse af retskravet, skal det ske med en passende varsling af hensyn til de studerendes retssikkerhed. Studerende, der har forladt universitetet med et ubetinget forlænget retskrav på en kandidatuddannelse, vil således ikke blive berørt, hvis der efterfølgende bliver stillet betingelser for at kunne udnytte retskravet.

Med dette lovforslags § 6, stk. 2, foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 16, får virkning fra den 1. januar 2019. Det indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den 1. januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3.

Til nr. 17

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om adgang til og optagelse på uddannelse, og der er fastsat regler om adgangskrav, herunder adgangsprøver, i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Efter bekendtgørelsen forudsætter adgang til bacheloruddannelser en gymnasial eksamen, opfyldelse af specifikke adgangskrav, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav og kan endvidere forudsætte, at ansøgeren består en adgangsprøve.

Efter universitetets nærmere regler herom kan et universitet beslutte, at alle ansøgere til studiepladser på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om særlig anvendelse af adgangsprøver, således at et universitet kan beslutte og fastsætte nærmere regler om, at en afgrænset del af ansøgerne til studiepladser på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve.

Adgangsprøven kan således f.eks. være afgrænset til kun at gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddannelses studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen.

Den foreslåede ændring har til formål at give universiteterne flere muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse, og dermed understøtte dokumentation af, at alle optagne studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer.

Universiteternes hidtidige mulighed for at beslutte, at alle ansøgere til studiepladser på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve, fortsætter uændret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

Til nr. 18

Universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastlægger, at ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder regler om ansvar for tilmelding, indhold og omfang af tilmeldingen, framelding, tilrettelæggelse og muligheder for fravigelse af krav om tilmelding samt mulighed for fastsættelse af studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point pr. studieår.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til fag og prøver ved de enkelte akademiske overbygningsuddannelser.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler, der svarer til de nugældende regler for tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte kandidatuddannelser.

Det forventes således, at ministeren i henhold til bemyndigelsen i universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter regler for den akademiske overbygningsuddannelse, inden for hvilke det enkelte universitet selv skal fastsætte regler, der har til formål at fremme en aktiv studiekultur.

Det enkelte universitetet vil således skulle fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse (tilmeldingskrav), herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister.

Det er hensigten, at universitetet vil få de samme muligheder for at fastlægge løbende studieaktivitetskrav på en akademisk overbygningsuddannelse i form af bestå-krav, som universitetet har efter de gældende regler for heltidskandidat­uddannelser, herunder erhvervskandidatuddannelser. Universitetet vil således kunne fastsætte studieaktivitetskrav, hvis det vurderes relevant.

På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at universiteterne kan fravige deres internt fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver samt eventuelle studieaktivitetskrav, hvis en studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 411 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 125 som fremsat, side 6-7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.3.

Til nr. 19

Universitetslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., fastlægger, at ministeren fastsætter regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelse.

Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder regler om det maksimale omfang af tilmelding til fag, fagelementer og prøver, forudsætninger for tilmeldingen samt den studerendes rettigheder i forbindelse med tilmelding.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på den akademiske overbygningsuddannelse.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugældende regler er fastsat for tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelser.

Til nr. 20

Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017 om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Der er herunder fastsat regler om betingelser for studerendes deltagelse i projektorienterede forløb i udlandet, herunder vedrørende lønforhold.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om, at studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugældende regler er fastsat herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 21

Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017 om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Der er herunder fastsat regler om betingelser for modtagelse af erkendtlighed.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om, at studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugældende regler er fastsat herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 22

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Efter § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde 1-årig akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, og at akademisk overbygningsuddannelse derfor tilføjes som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, der indeholder en opregning af universiteternes forskningsbaserede heltidsuddannelser.

På den baggrund foreslås det, at ministeren også yder tilskud til universiteternes udbud af godkendte akademiske overbygningsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 23

Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet. Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 på de årlige finanslove. Sammensætningen af tilskud - tilskuddenes art - til universiteternes udbud af videregående uddannelser bliver fastsat på de årlige finanslove.

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at et universitet i særlige tilfælde kan udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

I forlængelse heraf foreslås det, at universitetslovens § 19, stk. 2, fastlægger, at godkendte uddannelser i Danmark, hvortil der ydes tilskud efter bestemmelsens 1. pkt., også omfatter videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2, dvs. videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det foreslåede indebærer, at den danske stat yder almindeligt uddannelsestilskud for uddannelsesdele både i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 24

Universitetslovens § 19, stk. 2, omhandler tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark. Efter bestemmelsens 2. pkt. fastsættes tilskuddet i overensstemmelse med maksimumsrammer, som ministeren har fastlagt for tilgangen til uddannelsen, hvorefter der i bestemmelsen henvises til universitetslovens § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 3. Det følger af universitetslovens § 4 b, stk. 3, at ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen.

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 10, om udbud af akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, at der indsættes et nyt stykke i universitetslovens § 4 b, stk. 3, hvorved den nugældende bestemmelse i § 4 b, stk. 3, bliver til § 4 b, stk. 4.

Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til § 4 b, stk. 3, i universitetslovens § 19, stk. 2, ændres til en henvisning til § 4 b, stk. 4.

Til nr. 25

Universitetslovens § 26 omhandler universiteternes opkrævning af deltagerbetaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Efter § 26, stk. 2, skal universitetet opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Det foreslås med § 1, nr. 9, at universiteterne også kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse under betegnelsen akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Som en konsekvens heraf og med henblik på en ensretning af regelgrundlaget og herunder de økonomisk rammer for universiteternes samlede udbud af forskningsbaserede uddannelser foreslås det, at universitetet også skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 26

Efter universitetslovens § 28, stk. 2, skal universitetets årsrapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Der kan oprettes en intern revision efter aftale mellem vedkommende minister og rigsrevisor efter § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. for enkelte institutioner, institutions- eller forvaltningsområder - en såkaldt § 9-aftale. I forbindelse med indgåelsen af en ny § 9-aftale for Uddannelses- og Forskningsministeriets selvejende institutioner lægger Rigsrevisionen op til en ny revisionsstrategi, der udspringer af standarderne for offentlig revision (SOR).

Ændringen af revisionsstrategien betyder, at institutionernes årsrapporter ikke vil blive revideret af Rigsrevisionen, men at Rigsrevisionen vil have fokus på de oplysninger, der har betydning for statsregnskabet, da det er statsregnskabet, som Folketinget skal godkende.

Det foreslås på den baggrund at ændre universitetslovens § 28, stk. 2, således at det fastlægges i bestemmelsen, at universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.2.

Til nr. 27

Det fastlægges i universitetslovens § 28, stk. 5, at årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

I forbindelse med indgåelsen af en ny § 9-aftale for Uddannelses- og Forskningsministeriets selvejende institutioner i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. lægger Rigsrevisionen op til en ny revisionsstrategi, der udspringer af standarderne for offentlig revision (SOR).

Ændringen af revisionsstrategien betyder, at institutionernes årsrapporter ikke vil blive revideret af Rigsrevisionen, men at Rigsrevisionen vil have fokus på de oplysninger, der har betydning for statsregnskabet, da det er statsregnskabet, som Folketinget skal godkende.

Det foreslås på den baggrund at ændre universitetslovens § 28, stk. 5, således at det fastlægges i bestemmelsen, at der ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport.

Det fastholdes uændret, at årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, tilrettelægger uddannelses- og forskningsministeren erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et sam­ordnet videregående uddannelsessystem.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, jf. § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Efter lovens § 17 a, stk. 4, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om udbud i udlandet. Der er fastsat nærmere regler om udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet i bekendtgørelse nr. 853 af 6. juli 2015 om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, godkender uddannelses- og forskningsministeren udbud i udlandet af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser i henhold til denne bekendtgørelse.

Med den foreslåede § 7 b, stk. 1, foreslås det, at et erhvervsakademi eller en professionshøjskole i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en videregående uddannelse, således, at dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at uddannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er overtaget af selvstyret eller hjemmestyret.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med den foreslåede § 7 b, stk. 2, vil ministeren fastsætte nærmere regler om udbud af uddannelser, hvor dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder praktik, der i henhold til uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om, at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse efter uddannelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for den danske uddannelse.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, tilrettelægger uddannelses- og forskningsministeren et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.

Institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, jf. § 11 c i lov om maritime uddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lovens § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

Med den foreslåede § 11 f, stk. 1, foreslås det, at en maritim uddannelsesinstitution i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en videregående maritim uddannelse (professionsbachelorniveau), således at dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at uddannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er overtaget af selvstyret eller hjemmestyret.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med den foreslåede bestemmelse i § 11 f, stk. 2, vil ministeren fastsætte nærmere regler om udbud af uddannelser, hvor dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder praktik, der i henhold til uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om, at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse efter uddannelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for den danske uddannelse.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at universiteterne som noget nyt kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point. Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Den akademiske overbygningsuddannelse vil være med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og med mulighed for SU. Akademisk overbygningsuddannelse udbydes på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) og vil derfor ikke give mulighed for SU. Den akademiske overbygningsuddannelse vil være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, hvilket er det samme niveau, som en kandidatuddannelse er indplaceret på.

Det er hensigten at ensrette de retlige rammer for den akademiske overbygningsuddannelse i forhold til kandidatuddannelsen, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Det forventes således fastsat, at den akademiske overbygningsuddannelse skal være et selvstændigt afrundet, forskningsbaseret uddannelsesforløb, hvilket også gælder for kandidat­uddannelsen.

Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, også kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder).

Forslaget indebærer, at personer, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, sidestilles med personer, der har gennemført en kandidatuddannelse for så vidt angår deres muligheder for at opfylde betingelserne for opnåelse af ret til dagpenge (dimittendrettigheder).

Det foreslås, at denne regel træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dette lovforslags § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Ved § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 er der vedtaget en ændring af § 54, stk. 1, 1. pkt., således, at bestemmelsen udvides til også at omfatte en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Denne bestemmelse træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Den foreslåede bestemmelse er således en sammenskrivning af gældende ret og den ændring, der følger af dette lovforslags § 4, nr. 1, samt den ændring, der følger af § 29, stk. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, og som træder i kraft den 1. august 2019.

Det foreslås, at personer, der i medfør af regler fastsat efter den gældende § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Dette svarer til gældende regler, dog med den ændring, at det også er muligt at opnå ret til dagpenge på grundlag af en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse og en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter.

Det foreslås, at denne regel træder i kraft den 1. august 2019, jf. dette lovforslags § 6, stk. 2.

Forslaget betyder, at loven pr. 1. august 2019 kommer til at omfatte såvel ændringen efter § 4, nr. 1, i dette lovforslag som ændringen i § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Til nr. 3

Efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, der deltager i uddannelse.

Et medlem kan dog bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som en heltidsuddannelse. Dette finder ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen, i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin og under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem at deltage i erhvervsforberedende uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter, samtidig med at pågældende bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det indebærer blandt andet, at det er muligt at følge uddannelser, der er udbudt i voksen- og efteruddannelsessystemet, f.eks. master-, diplom- og akademiuddannelser. Fælles for disse uddannelser er, at de er tilrettelagt som deltidsuddannelser, der - ud over en adgangsgivende videregående uddannelse - forudsætter mellem 2 og 3 års erhvervserfaring. Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagog­uddannelserne. Disse uddannelser giver ikke ret til statens uddannelsesstøtte, og der opkræves deltagerbetaling.

Som anført i de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1. foreslås det, at den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse tilrettelægges og gennemføres inden for rammerne af den gældende ordning for erhvervskandidatuddannelser, herunder at den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse tilrettelægges som deltidsuddannelse, og at uddannelsen ikke giver ret til statens uddannelsesstøtte under uddannelsen.

Det indebærer, at de studerende på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse sideløbende med uddannelsen skal have relevant beskæftigelse på mindst 25 timer om ugen eller være iværksætter med en fagligt relevant, selvstændig virksomhed eller være tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø og i et reelt iværksætterforløb.

Den foreslåede ordning indebærer, at deltagerne i den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse - på samme måde som deltagere i erhvervskandidatuddannelsen - kan opnå dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen på samme måde som fuldtidsstuderende. Der vil blive fastsat regler herom på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås, at det eksisterende princip om, at det ikke skal være muligt at få arbejdsløshedsdagpenge samtidig med deltagelse i en uddannelse, som giver dimittendrettigheder, også skal gælde for den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Dette svarer til, hvad der gælder for den nugældende ordning for erhvervskandidatuddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.4. og 3.1.3.1.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at det indsættes i § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder).

Med dette lovforslags § 4, nr. 2, foreslås det af lovtekniske grunde at nyaffatte § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som følge af, at § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, først træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Som en konsekvens heraf foreslås § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at nyaffattelsen af § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dette lovforslags § 4, stk. 2, og at ophævelsen af § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, jf. dette lovforslags § 5, nr. 1, først skal træde i kraft den 1. august 2019. Dette er en konsekvens af, at den ændring, der er foretaget af bestemmelsen ved § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, først træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 16, får virkning fra den 1. januar 2019. Det indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den 1. januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4, vil de regler, der med hjemmel i universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., er fastsat i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af andre forskrifter udstedt med hjemmel i universitetsloven. Uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at udstede regler i henhold til universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., er udmøntet i kapitel 6 i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er tale om en ordensmæssig bestemmelse.

Universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Derfor skal denne lov heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov