L 201 Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-03-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 29-03-2019
Betænkning afgivet 09-04-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 23-04-2019
3. behandlet, vedtaget 25-04-2019
Ministerområde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Resumé:
Forslaget sikrer mere fleksible universitetsuddannelser. Forslaget giver universiteterne mulighed for at udbyde en ny 1-årig overbygningsuddannelse, og universiteterne får bedre muligheder for at anvende adgangsprøver, herunder studiestartsprøver på kandidatuddannelser. Forslaget giver også personer med en bacheloruddannelse ret til optagelse på en kandidatgraduddannelse i en afgrænset årrække.

Endvidere giver forslaget videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at udbyde uddannelser, hvor uddannelsernes dele gennemføres i både Danmark og i Grønland eller på Færøerne. Endelig ændrer forslaget nogle tekniske forhold i universitetsloven vedrørende regnskab og revision.

Forslaget følger op på aftale af 6. december 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.