L 170 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven.

(Skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse samt undersøgelse af arrestanter m.v. i forbindelse med transporter).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-02-2019

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)

20181_l170_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse samt undersøgelse af arrestanter m.v. i forbindelse med transporter)

(Lovforslag nr. L 170)

Lovforslaget har til formål at hæve strafniveauet i sager om flugter og bistand til flugter fra lukkede fængsler og arresthuse, herunder flugter i forbindelse med transport og ledsagede udgange fra de pågældende typer af institutioner med henblik på at begrænse antallet af flugter og flugtforsøg.

Lovforslaget har endvidere til formål at give kriminalforsorgen mulighed for uden retskendelse at undersøge personer, der er anbragt i institution eller hospital, herunder hospital for sindslidende m.v. i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af de relevante bestemmelser i retsplejeloven og straffeloven.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.