Fremsat 27-02-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2019
Betænkning afgivet 04-04-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-04-2019
Ministerområde:
Justitsministeriet
Formålet med lovforslaget er at hæve strafniveauet i sager om flugter og bistand til flugter fra lukkede fængsler og arresthuse, herunder flugter i forbindelse med transport og ledsagede udgange fra de pågældende typer af institutioner, med henblik på at begrænse antallet af flugter og flugtforsøg.
Lovforslaget har endvidere til formål at give kriminalforsorgen mulighed for uden retskendelse at undersøge personer, der er anbragt i institution eller hospital, herunder hospital for sindslidende m.v. i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Lovforslag nr. L 170 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.