Fremsat den 6. februar 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1691 af 26. december 2017, lov nr. 317 af 25. april 2018, § 24 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, lov nr. 741 af 8. juni 2018, lov nr. 742 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 743 af 8. juni 2018 og senest ved § 38 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12,«.

2. § 9 a, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse,

a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft,

b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft,

c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, eller

d) som er beslægtet til en stillingsbetegnelse nævnt i litra a, b eller c,«

3. I § 9 a, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande, jf. stk. 23,«

Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.

4. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, der bliver nr. 3, udgår: »som udbetales til en dansk bankkonto,«

5. § 9 a, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således:

»7) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens

a) særlige individuelle kvalifikationer som udøvende eller skabende kunstner,

b) særlige individuelle kvalifikationer som professionel idrætsudøver eller idrætstræner eller

c) særlige individuelle kvalifikationer i øvrigt,«

6. I § 9 a, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, ændres »jf. stk. 13« til: »jf. stk. 14«.

7. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, der bliver nr. 12, ændres »stk. 16« til: »stk. 17«, i litra a ændres »jf. nr. 2« til: »jf. nr. 3«, og i litra b ændres »jf. nr. 3« til: »jf. nr. 4«.

8. § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra d, der bliver nr. 12, litra d, affattes således:

»d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet.«

9. § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

10. I § 9 a, stk. 4, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »stk. 2, nr. 4« til: »stk. 2, nr. 5, 10 og 11«, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 2, nr. 9« til: »stk. 2, nr. 10«.

11. I § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«.

12. I § 9 a, stk. 5, 3. pkt., § 9 i, stk. 3, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., § 9 n, stk. 2, 2. pkt., og § 9 p, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »der ikke kan lægges udlændingen til last,«: »eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie,«.

13. I § 9 a, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

14. I § 9 a, stk. 8, ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

15. I § 9 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter stk. 2, nr. 1-3, 5-9 og 12, jf. stk. 1, meddeles på baggrund af ansættelse minimum 30 timer om ugen.«

Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.

16. I § 9 a, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«.

17. I § 9 a, stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes som 3. pkt.:

»En udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, eller § 9 i, stk. 2, og har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.«

18. I § 9 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 eller 2 eller nr. 11, litra a-c« til: »stk. 2, nr. 1, 3 eller nr. 12, litra a-c«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 4 og 9« til: »Stk. 4 og 10«.

19. I § 9 a, stk. 11, der bliver stk. 12, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Stillingsbetegnelser, der er mangel på, jf. stk. 2, nr. 1, opgøres på en liste (positivlisten) og kan tidligst udgå af listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen.«

20. I § 9 a, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 2 og 3«.

21. I § 9 a, stk. 12, der bliver stk. 13, indsættes som 2. pkt.:

»En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at udlændingen ikke længere er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande, jf. stk. 23, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.«

22. I § 9 a, stk. 13 og 14, der bliver stk. 14 og 15, ændres »stk. 2, nr. 10« til: »stk. 2, nr. 11«.

23. I § 9 a, stk. 15, der bliver stk. 16, ændres »stk. 16« til: »stk. 17«, og i nr. 2 ændres »stk. 2, nr. 11« til: »stk. 2, nr. 12«.

24. I § 9 a, stk. 16, nr. 3, der bliver stk. 17, nr. 3, ændres »20 fuldtidsansatte« til: »5 fuldtidsansatte«.

25. § 9 a, stk. 16, nr. 6, der bliver stk. 17, nr. 6, affattes således:

»6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og«

26. I § 9 a indsættes efter stk. 16, der bliver stk. 17, som nyt stykke:

»Stk. 18. Betingelsen i stk. 17, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.«

Stk. 17-20 bliver herefter stk. 19-22.

27. I § 9 a, stk. 17, der bliver stk. 19, ændres »stk. 16« til: »stk. 17«.

28. I § 9 a, stk. 18, der bliver stk. 20, ændres »stk. 19« til: »stk. 21«.

29. I § 9 a, stk. 19, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 21, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 16« til: »stk. 17«.

30. I § 9 a, stk. 19, 3. pkt., der bliver stk. 21, 3. pkt., ændres »2 år fra afgørelsestidspunktet« til: »1 år fra afgørelsestidspunktet«.

31. I § 9 a indsættes efter stk. 20, der bliver stk. 22, som nyt stykke:

»Stk. 23. Listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark bliver opgjort årligt som et 3-årigt glidende gennemsnit.«

Stk. 21 og 22 bliver herefter stk. 24 og 25.

32. I § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 24, ændres »jf. stk. 16-19« til: »jf. stk. 17-21«.

33. I § 9 a, stk. 22, der bliver stk. 25, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 2 og 3«, og der indsættes som 2. pkt.:

»De regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr.«

34. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.

35. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,« til: »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3,«.

36. I § 9 h, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 9 a, stk. 10« til: »§ 9 a, stk. 11«.

37. I § 9 h, stk. 3, 1. pkt., og § 52 b, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 16« til: »§ 9 a, stk. 17«.

38. I § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 9 i, stk. 3 og 4« til: »§ 9 i, stk. 4 og 5«.

39. I § 9 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

40. I § 9 i, stk. 3, 1.-3. pkt., der bliver stk. 4, 1.-3. pkt., ændres »efter stk. 1 og 2« til: »efter stk. 1-3«.

41. I § 9 i, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »efter stk. 1 og 2« til: »efter stk. 1-3«, »stk. 3, 1. pkt.« ændres til: »stk. 4, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 3, 2. pkt.« til: »Stk. 4, 2. pkt.«

42. I § 9 i, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

43. I § 9 i, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

44. I § 9 i indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:

»Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1 eller 2, og som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 12.

45. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3 eller 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller 11«.

46. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4 og nr. 11, litra b,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b,«.

47. I § 17, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12«, og »og § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11« til: »§ 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12, og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2«.

48. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 5« til: »§ 9 i, stk. 6«.

49. I § 19, stk. 1, nr. 12, ændres »§ 9 a, stk. 4, 4. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 4, 3. pkt.«

50. I § 40, stk. 3, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

51. I § 44 a indsættes som stk. 12-14:

»Stk. 12. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget.

Stk. 13. Statsforvaltningen videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning, hvis udlændingens ret til ophold efter EU-retten er konstateret ophørt.

Stk. 14. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen kan uden udlændingens samtykke i indkomstregisteret indhente oplysninger, som er nødvendige for at informere arbejdsgiverne i overensstemmelse med stk. 12 og 13.«

52. I § 48 h, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«, og i stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 14« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11, og stk. 15«.

53. I § 52 b, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 9 a, stk. 18, jf. § 9 a, stk. 19« til: »§ 9 a, stk. 20, jf. § 9 a, stk. 21« og »jf. § 9 a, stk. 19« til: »jf. § 9 a, stk. 21«.

54. I § 59, stk. 6, indsættes efter »forsætligt«: »eller ved grov uagtsomhed«.

55. I § 59, stk. 9, indsættes efter »nr. 2«: »og 6«.

56. § 59, stk. 10, ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2019.

Stk. 2. § 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 1. juni 2019 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 2. pkt., jf. § 1, nr. 39, finder ikke anvendelse på udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge inden den 1. juni 2019. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker en udlændingepolitik, der går på to ben. Danmark skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik over for flygtninge og familiesammenførte, men samtidig skal vi være åbne over for velkvalificerede udlændinge, som kommer med lyst, evner og appetit på at gøre en positiv forskel i det danske samfund. Regeringen ser globaliseringen som en gevinst for det enkelte individ og for vores fællesskab. Danmark vinder, når idéer, arbejdskraft og varer krydser landegrænser.

Danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence. Vi lever i en tid, hvor ny teknologi hastigt forandrer virksomhedernes konkurrencevilkår. Det kræver, at virksomhederne kan rekruttere højtkvalificerede og dygtige medarbejdere, som kan anvende de nye teknologier i virksomhederne, eller som kender de markedsforhold, som gør sig gældende på eksportmarkeder, der er blevet afgørende for danske virksomheders succes, og dermed den danske velstand. Virksomhederne skal kunne tiltrække talent på tværs af landegrænser, også fra de lande, der ikke er omfattet af EU-samarbejdet og arbejdskraftens frie bevægelighed. Ellers risikerer vi, at virksomhederne placerer investeringer og vellønnede job uden for Danmark.

Samtidig ønsker regeringen, at en styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal balanceres i forhold til at sikre og fastholde et robust dansk arbejdsmarked med ordnede forhold, så dansk og udenlandsk arbejdskraft konkurrerer på lige vilkår.

Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur med lav ledighed og historisk høj beskæftigelse. I januar 2018 steg den danske beskæftigelse til et historisk højt niveau. Stigningen i beskæftigelsen har ført til et øget pres på det danske arbejdsmarked, hvor der er tiltagende mangelproblemer. Der ses samtidig et øget fald i ledigheden i EU generelt. Hertil kommer, at andelen af personer i den erhvervsaktive alder er faldende i alle EU-lande. Det svækker alt andet lige danske virksomheders muligheder for at tiltrække og fastholde arbejdstagere fra de lande. Og det øger derfor virksomhedernes behov for en fleksibel adgang til kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande.

Dertil kommer, at det er en god forretning for Danmark at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske arbejdstagere bidrager med både viden, innovation og til de offentlige finanser. Særligt arbejdstagere fra tredjelande bidrager positivt, fordi adgangen til Danmark er begrænset til arbejdstagere med et relativt højt kvalifikationsniveau. Personer rekrutteret via beløbsordningen bidrager med godt 1,4 mia. kr. til de offentlige finanser hvert år. Det svarer til et gennemsnit på godt 300.000 kr. årligt pr. udenlandsk medarbejder.

For at sikre at Danmark og danskerne ikke ender i en situation, hvor økonomien rammes af overophedning og tilbageslag, hvilket i høj grad var tilfældet under det seneste opsving, hvor der var udbredt mangel på arbejdskraft, præsenterede regeringen den 3. oktober 2018 udspillet "Styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft". Dette lovforslag har til formål at udmønte de dele af udspillet, som kræver ændring af udlændingeloven.

Med lovforslaget ønsker regeringen at gøre det lettere for virksomhederne at få kvalificerede udlændinge til Danmark og samtidig at forenkle en række af de eksisterende regler.

Det foreslås således bl.a., at der indføres en ny landespecifik beløbsordning, hvorefter arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, der fremgår af listen over top 30 lande målt på summen af ud- og indadgående investeringer, skal have adgang til Danmark, hvis de er tilbudt et job med en løn på minimum 350.000 kr. om året.

Det foreslås også, at den eksisterende positivliste moderniseres og suppleres ved at give mulighed for, at de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser kan supplere positivlisten med stillingsbetegnelser, samt at positivlisten kan suppleres med beslægtede stillinger.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en mere fleksibel og balanceret fast track-ordning. Det foreslås at forkorte den gældende karantæneperiode, hvor en virksomhed ikke må være straffet efter udlændingeloven, at lempe reglerne om inddragelse og nægtelse af forlængelse af certificering ved idømt bødestraf samt at sænke kravet om, at certificering forudsætter 20 fuldtidsansatte til et krav om 5 fuldtidsansatte. Det foreslås også, at der fremadrettet gives mulighed for flere korttidsophold på et år uden dog at ændre på, at udlændingens samlede ophold ikke må overstige 90 dage pr. år.

Herudover foreslås det, at kravet om, at løn op til beløbsordningens beløbsgrænse skal udbetales til en dansk bankkonto, afskaffes. En afskaffelse af kravet vil fjerne en administrativ belastning for virksomhederne.

Regeringen ønsker også at forenkle reglerne for forskere og ph.d.-studerende ved at give udenlandske forskere samme mulighed, som udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten, beløbsordningen og fast track-ordningen i dag har for 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed. Det foreslås ligeledes at give ph.d.-studerende mulighed for at påbegynde en ansættelse parallelt med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, således at ph.d.-studerende får samme ret til at påbegynde en ansættelse som udenlandske arbejdstagere, der skifter job under opholdet i Danmark. Herudover indeholder lovforslaget forslag om at undtage familiemedlemmer til forskere og ph.d.-studerende for bortfaldsreglerne.

Endvidere foreslås det, at reglerne om etableringsophold for kandidat- og ph.d.-dimittender smidiggøres. Det foreslås således, at udlændinge skal kunne påbegynde arbejde ved skift til og fra etableringsordningen, så snart der er indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, ligesom det foreslås, at der skal gives mulighed for flere etableringsophold, f.eks. hvis en udlænding både afslutter en kandidat- og en ph.d.-uddannelse i Danmark.

Lovforslaget indeholder også forslag om forenklinger af den eksisterende ordning for opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som udenlandsk læge eller tandlæge samt forslag om indførelse af en ny ordning for opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som udenlandsk sygeplejerske.

Det foreslås med lovforslaget også, at det fremadrettet skal være muligt at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på baggrund af en ansættelse på minimum 30 timer om ugen, at det gældende selvforsørgelseskrav skal ensrettes og sænkes, samt at reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse skal justeres.

Med lovforslaget ønsker regeringen også at skærpe indsatsen til bekæmpelse af illegal arbejdskraft. Det foreslås derfor med lovforslaget, at grov uagtsomhed, modsat i dag, skal være en skærpende omstændighed ved strafudmåling for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, ligesom det foreslås at skærpe bødeniveauet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft i tilfælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Desuden foreslås det at skærpe bødeniveauet ved forsætlig bistand til ulovligt ophold eller arbejde. Samtidig foreslås det - for i højere grad at hjælpe arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulovlig arbejdskraft - at arbejdsgivere skal orienteres ved ændringer i en udlændings arbejdstilladelse.

Endelig foreslås det uafhængigt af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere eller som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere skal fritages for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. En ny landespecifik beløbsordning

I dag kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen), hvis udlændingen er tilbudt en løn på minimum 426.985,06 kr. (2019-niveau).

Regeringen finder, at den nuværende beløbsgrænse er en barriere for, at danske virksomheder kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft.

Regeringen ønsker at understøtte, at danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Det er nødvendigt, hvis danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence. Udenlandske arbejdstagere fra tredjelande yder et markant bidrag til vækst, velstand og offentlige finanser.

Regeringen foreslår derfor, at der etableres en ny landespecifik beløbsordning, hvorefter udlændinge, der er statsborgere i et tredjeland, der fremgår af listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, får adgang til Danmark, hvis de er tilbudt et job med en løn på minimum 350.000 kr.

Med forslaget ønsker regeringen at sikre virksomhederne styrkede muligheder for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Forslaget vil således være med til at fremme investeringer i Danmark og danske investeringer i udlandet. Såvel udenlandske investeringer i Danmark som danske investeringer i udlandet har en positiv effekt på dansk økonomi. Det skaber både arbejdspladser og gavner produktiviteten.

Top 30 lande målt på summen af ud- og indadgående investeringer vil blive opgjort som et 3-årigt glidende gennemsnit. Investeringerne vil således blive opgjort ud fra den samlede værdi af investeringerne på et givent tidspunkt opgjort over en periode på 3 år. Top 30 landene repræsenterer dermed til enhver tid lande, hvor der er særlige danske økonomiske interesser.

Pr. december 2018 vil følgende 12 tredjelande være på listen over top 30 lande: USA, Singapore, Kina (inklusiv Hongkong), Australien, Japan, Canada, Brasilien, Malaysia, Indien, Mexico, Thailand og Rusland. Det bemærkes, at de øvrige lande på listen er EU/EØS-lande og derfor ikke relevante for den foreslåede landespecifikke beløbsordning. Tal fra 2017 er de senest tilgængelige, og top 30-listen er således opgjort på baggrund af tal fra perioden 2015-2017. Udenrigsministeriet (Invest in Denmark) vil opgøre tallene i fjerde kvartal hvert år, hvorefter Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund heraf udarbejder top 30-listen. Listen forventes at blive offentliggjort den 1. februar med virkning fra 1. august. Hermed vil virksomhederne kunne nå at afslutte igangværende rekrutteringsprocesser på baggrund af den tidligere liste.

Ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn er opfyldt, vil kunne indgå fast garanteret løn udbetalt i Danmark, herunder udbetalte feriepenge, og fast garanteret løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Akkordløn, provisionsløn og bonus, der ikke er fast og garanteret vil således ikke kunne indgå. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil indgå ved beregningen. Det er en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension fra både arbejdstager og arbejdsgiver indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings lønindkomst. Det svarer til, hvordan beløbsordningens mindstebeløb blev opgjort frem til den 1. juli 2017, hvor et flertal uden om regeringen ændrede opgørelsesmetoden, jf. lov nr. 701 af 8. juni 2017.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud, og at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Beløbsgrænsen på 350.000 kr. vil, som det gælder for den almindelige beløbsordning, blive reguleret årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 22. Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2020.

Det foreslås dog, at de regulerede beløb for den foreslåede landespecifikke beløbsordning og den almindelige beløbsordning afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet. Der henvises til § 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 330 af 24. april 2018 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).

Opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning vil ikke kunne meddeles, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning skal omfattes af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Det foreslås også, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning. Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den landespecifikke beløbsordning vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den landespecifikke beløbsordning, vil, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. I 2019 udgør gebyret 3.025 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1681 af 17. december 2018 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis det land, som udlændingen er statsborger i, ikke længere er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. I så fald vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse.

De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19. Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26. Dette vil være i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2.

2.2. En moderniseret positivliste

2.2.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor. Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten bliver opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, 2. pkt.

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, får en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 1. pkt. (jobskiftereglen). Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 2. pkt.

Udlændinge, som har fået opholdstilladelse efter positivlisten, kan ansøge om opholdstilladelse til et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 1. pkt. Udlændingen skal senest umiddelbart efter, at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 2. pkt. Der stilles ikke krav til omfanget af udlændingens jobsøgning i jobsøgningsperioden. Opholdstilladelse er dog betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 10, 3. pkt. Hvis udlændingen finder job i jobsøgningsperioden, må vedkommende påbegynde ansættelsesforholdet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 1. pkt. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor vedkommende påbegynder nyt arbejde, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 2. pkt.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kan der meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter positivlisten. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelsen efter bl.a. positivlisten er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse efter positivlisten meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan bl.a. inddrage en opholds- og arbejdstilladelse meddelt efter positivlisten, hvis grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen er urigtigt eller ikke længere er til stede, eller hvis udlændingen ikke overholder de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for arbejdstilladelsen. F.eks. hvis udlændingen mister sit arbejde. Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 3.

Afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse efter positivlisten kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten vil ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4 og 14.

Gebyrsatsen for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten og en ansøgning om forlængelse af en sådan opholdstilladelse er i 2019 fastsat til 3.025 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1681 af 17. december 2018 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet. Der skal ligeledes betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2019 fastsat til 860 kr., jf. § 5, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1681 af 17. december 2018 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. En udvidelse af positivlisten

Positivlisten kritiseres for, at den ikke i tilstrækkelig grad afspejler det aktuelle behov for arbejdskraft, og at den kun er målrettet fagområder med mangel på højtkvalificeret arbejdskraft, selvom der også i stigende grad er mangel på arbejdskraft på faglært niveau. For at sikre større aktualitet, bedre samklang med efterspørgslen på arbejdskraft samt bedre rekrutteringsmuligheder, ønsker regeringen at udvide positivlisten.

Som supplement til den gældende positivliste foreslås det derfor, at de regionale arbejdsmarkedsråd, hvis der er enighed i det enkelte råd, skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten. De regionale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten vil kun gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd vil få mulighed for at sætte stillingsbetegnelser på positivlisten, som mangler regionalt og på alle uddannelsesniveauer.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde i det pågældende område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet ligge i det område, der har indført stillingen på listen. Udlændingen vil dog efter 4 år kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling. Udlændingebekendtgørelsen forventes at blive præciseret i overensstemmelse hermed.

Som yderligere et supplement til den gældende positivliste foreslås det endvidere, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de relevante arbejdsgiverorganisationer skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den i følge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser, som har et tæt kendskab til en bestemt del af arbejdsmarkedet, får mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser på alle uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for hele landet.

Det foreslås også, at den gældende positivliste fremover udvides med beslægtede stillingsbetegnelser til de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen. Beslægtede stillingsbetegnelser defineres som stillingsbetegnelser, der tilhører det nærmeste overordnede niveau i klassifikationen af den konkrete stilling. Derved vil beslægtede stillingsbetegnelser i alle tilfælde være inden for samme fagområde, som den stillingsbetegnelse, der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen, men der vil ikke nødvendigvis være direkte mangel på de beslægtede bestillingsbetegnelser. Et fagområde på positivlisten vil blive bestemt af betegnelsen for den nærmest overordnede klassifikation til den stillingsbetegnelse, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen.

Forslaget betyder eksempelvis, at hvis der er mangel på bygningsingeniører, jf. arbejdsmarkedsbalancen, så vil den nærmeste overordnede betegnelse "Ingeniørarbejde inden for bygning og anlæg" fremgå af positivlisten, hvorved de til bygningsingeniører beslægtede stillingsbetegnelser anlægsingeniør, bygningskonsulent, havneingeniør m.v. vil indgå på positivlisten. Dette gælder også, selvom der ikke er direkte mangel på de beslægtede stillinger. Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som fastlægger, hvilke stillingsbetegnelser, der indgår i den overordnede betegnelse af et givet fagområde, og som således skal indføres som beslægtede stillingsbetegnelser til de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen.

I forlængelse heraf foreslås det endvidere, at de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser skal kunne udvide positivlisten med beslægtede stillingsbetegnelser til de supplerende stillingsbetegnelser, som rådene og a-kasserne fremadrettet ønsker at supplere den gældende positivliste med.

Forslaget indebærer, at når de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser beslutter at supplere positivlisten med en supplerende stillingsbetegnelse, så vil rådene og a-kasserne samtidig kunne beslutte, om den supplerende stillingsbetegnelse skal udvides med beslægtede stillingsbetegnelser. Det vil ikke være muligt at udvælge enkelte beslægtede stillingsbetegnelser. Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der fastlægger, hvilke stillingsbetegnelser, som er beslægtede stillingsbetegnelser til de stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere den gældende positivliste med. Inden de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser træffer beslutning om beslægtede stillingsbetegnelser, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration sende en oversigt over beslægtede stillingsbetegnelser til den eller de konkrete supplerende stillingsbetegnelser, som rådene og a-kasserne ønsker at supplere den gældende positivliste med.

De regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser vil ved indberetning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration skulle oplyse, hvilke stillingsbetegnelser som den gældende positivliste skal suppleres med. I samme indberetning skal rådene og a-kasserne oplyse, hvornår den supplerende stillingsbetegnelse skal udgå af positivlisten igen - dog minimum for en periode på 2 år - samt hvorvidt den gældende positivliste skal suppleres med beslægtede stillingsbetegnelser. Indberetningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober hvert år, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten.

Både de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser vil dog have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis det vurderes, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering af positivlisten, medmindre rådene eller a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft samt beslægtede stillingsbetegnelser til disse stillingsbetegnelser, forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. februar og 1. august.

Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, der regionalt er mangel på, og som de fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er mangel på samt beslægtede stillingsbetegnelser til disse stillingsbetegnelser, forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. april og den 1. oktober.

Det vil som i dag fortsat være en betingelse for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen er i besiddelse af et reelt jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom. Der vil som i dag ikke kunne meddeles opholdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, vil fortsat være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, og have mulighed for at søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10. Som i dag vil medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten kunne få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Opholdstilladelse efter positivlisten vil fortsat være betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt.

Opholdstilladelsen vil som i dag blive meddelt for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse efter positivlisten kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten vil ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse fortsat skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, og for at klage over et afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

2.2.2.2. En mere forudsigelig positivliste

I dag kan en stillingsbetegnelse, som er indført på positivlisten, udgå igen efter et halvt år, når der sker en opdatering af positivlisten henholdsvis den 1. januar eller den 1. juli hvert år. Regeringen ønsker at sikre, at virksomhederne ikke oplever, at en stillingsbetegnelse pludselig forsvinder midt i en rekrutteringsproces. Et halvt år er kort tid og afspejler ikke i tilstrækkelig grad, at en rekrutteringsproces kan tage længere tid.

Det foreslås derfor, at en stillingsbetegnelse, der kommer på positivlisten, tidligst kan udgå af positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år.

Forslaget betyder, at positivlisten gøres mere forudsigelig, og at virksomhederne får bedre tid til rekruttering, da en stillingsbetegnelse tidligst kan udgå efter en minimumsperiode på 2 år.

Forslaget vil omfatte hele positivlisten, dvs. også de stillingsbetegnelser som de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser supplerer positivlisten med. Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere den gældende positivliste med en stillingsbetegnelse eller har truffet en positiv beslutning om beslægtede stillingsbetegnelser, skal der samtidig træffes beslutning om, hvornår stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen - dog med en minimumsperiode på 2 år. Hermed sikres virksomhederne en større forudsigelighed. Beslutningen om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Stillingsbetegnelsernes udløbsdato vil blive offentliggjort.

2.3. En mere fleksibel fast track-ordning

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre et ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 15.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 16, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virksomheden, 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6) ikke gentagne gange er straffet efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf inden for de seneste 2 år forud for certificeringen og 7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år. Af udlændingelovens § 60, stk. 1, fremgår bl.a., at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17, og en certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 18.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 1. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørelse om at inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 19, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 3. pkt.

Ved afgørelse om inddragelse af en certificering kan der bl.a. lægges vægt på, om virksomheden 1) en eller flere gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, 2) er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf, 3) har væsentligt under 20 ansatte i en længere periode, 4) har fået en rød smiley af Arbejdstilsynet uden at efterkomme eller tage initiativ til at efterkomme denne, eller 5) bevidst har afgivet urigtige oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med en ansøgning om certificering eller forlængelse af en certificering. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6.

Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering kan påklages til Udlændingenævnet i medfør af udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 5 og 6. Der skal betales gebyr for at påklage et afslag på certificering og afslag på forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Smidigere regler for virksomhedscertificering

Den nuværende certificeringsordning opleves af virksomhederne som restriktiv, og der er risiko for, at virksomheder, der gør, hvad de kan for at efterleve reglerne, alligevel udelukkes fra at blive certificeret pga. mindre fejl. Regeringen ønsker derfor at gennemføre en række tiltag, der skal sikre en mere smidig og balanceret mulighed for at blive virksomhedscertificeret til at benytte fast track-ordningen, herunder at give mindre virksomheder og nystartede virksomheder mulighed for at gøre brug af ordningen.

Det foreslås, at betingelsen om, at en virksomhed skal have 20 fuldtidsansatte for at kunne blive certificeret ændres, så det fremadrettet bliver et krav, at virksomheden skal have mindst 5 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering for at kunne blive certificeret. Der skal som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere.

Det er antallet af ansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgørende for, om en virksomhed har 5 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den kortvarigt oplever et fald i antallet af ansatte efter, at ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 5 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Det er således antallet af fuldtidsansatte på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering, der er afgørende, hvilket svarer til, hvad der gælder i dag.

Som i dag vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved vurderingen af, hvor mange fuldtidsansatte en virksomhed har, foretage en høring af Skattestyrelsen, som kan oplyse, hvor mange fuldtidsansatte en virksomhed har registreret på sit CVR-nummer.

Med den foreslåede nedsættelse af kravet til antallet af fuldtidsansatte kan mindre virksomheder gøre brug af ordningen samtidig med, at f.eks. forholdsvist nystartede virksomheder får bedre mulighed for at benytte fast track-ordningen.

Det foreslås også, at betingelsen om, at en virksomhed ikke gentagne gange må være straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5,eller § 60, stk. 1, eller være ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf inden for de seneste 2 år forud for certificeringen, ændres på flere punkter. Det foreslås således, at kravet om, at en virksomhed ikke inden for de seneste 2 år forud for certificeringen må være straffet, ændres til, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for certificeringen må være straffet. Forslaget betyder, at virksomheden fremadrettet ikke vil kunne certificeres i en periode på 1 år, hvis virksomheden er straffet.

Det foreslås også, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden mindst 3 gange er straffet efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, inden for det seneste år forud for certificeringen.

Det foreslås endvidere, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden har færre end 250 fuldtidsansatte og er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bødestraf på mindst 60.000 kr. eller strengere straf inden for det seneste år forud for certificeringen, medmindre virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. I så fald finder betingelsen ikke anvendelse.

Ligeledes foreslås det, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden har 250 fuldtidsansatte eller flere og er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bødestraf på mindst 100.000 kr. eller strengere straf inden for det seneste år forud for certificeringen, medmindre virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. I så fald finder betingelsen ikke anvendelse.

Forslagene betyder, at en virksomhed med færre end 250 fuldtidsansatte ikke vil kunne certificeres i en periode på 1 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde på mindst 60.000 kr. eller strengere straf, mens en virksomhed med 250 fuldtidsansatte eller flere ikke vil kunne certificeres i en periode på 1 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde på mindst 100.000 kr. eller strengere straf. Er en virksomhed straffet i overensstemmelse med ovenstående vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddele afslag på certificering. Dette gælder dog ikke, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Kan en virksomhed ikke certificeres, vil virksomheden fortsat kunne benytte udenlandsk arbejdskraft efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

En certificering vil som i dag blive inddraget, hvis certificeringen er opnået ved svig. Certificeringen vil endvidere blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. I forbindelse med en inddragelse af en certificering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag træffe afgørelse om en karantæneperiode, hvori virksomheden ikke kan certificeres.

Det foreslås, at den gældende karantæneperiode på 2 år fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om inddragelse af en certificering ændres til 1 år. Forslaget betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når styrelsen træffer afgørelse om inddragelse af en certificering, samtidig vil træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet.

Det vil som i dag bero på en konkret vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt. Det vil således f.eks. føre til inddragelse af en certificering, hvis virksomheden 3 gange eller flere er i ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller hvis en virksomhed med færre end 250 fuldtidsansatte er ifaldet straf i form af en bøde på mindst 60.000 kr., eller hvis en virksomhed med 250 fuldtidsansatte eller flere er ifaldet straf i form af en bøde på mindst 100.000 kr. Omvendt vil det f.eks. normalt ikke føre til inddragelse af en certificering, hvis en virksomhed godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf på grund af simpel uagtsomhed, og virksomheden ikke tidligere er idømt straf for overtrædelse af udlændingeloven.

At en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, således at den ikke har 5 fuldtidsansatte, vil som udgangspunkt ikke føre til inddragelse af en certificering. Derimod vil en mere permanent personalereduktion som udgangspunkt føre til inddragelse af certificeringen.

Udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 6, forventes at blive ændret i overensstemmelse hermed.

Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering vil som i dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 5 og 6, ligesom der som i dag vil skulle betales gebyr for at påklage et afslag på certificering og afslag på forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

2.3.2.2. Smidigere regler for korttidsophold efter fast track-ordningen

Regeringen ønsker også at smidiggøre adgangen til at få opholdstilladelse til korttidsophold efter fast track-ordningen hos en certificeret virksomhed. I dag er der mulighed for at få opholdstilladelse efter fast track-ordningen, hvis udlændingens ophold i Danmark - der højst kan udgøre et ophold pr. år - ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra d.

For at sikre en større fleksibilitet foreslås det, at der fremadrettet gives mulighed for flere korttidsophold på et år, uden dog at ændre på, at det samlede ophold ikke må overstige 3 måneder pr. år (svarende til 90 dage).

Forslaget indebærer, at en udlænding vil kunne få opholdstilladelse til flere korttidsophold efter fast track-ordningen, så længe korttidsopholdene ikke overstiger 3 måneder (90 dage) pr. år regnet fra indrejsen i Danmark. En opholdstilladelse til et korttidsophold vil som i dag ikke kunne forlænges, og der vil således fortsat skulle søges om opholdstilladelse ved hvert enkelt korttidsophold.

2.4. Afskaffelse af kravet om dansk bankkonto på beløbsordningen

2.4.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kroner, som udbetales til en dansk bankkonto. Beløbsgrænsen i beløbsordningen reguleres hvert år, så reguleringen svarer til lønudviklingen i samfundet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 22. I 2019 er beløbsgrænsen fastsat til 426.985,06 kr., jf. § 3, stk. 8, i bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til udlændingeloven.

Kravet om, at beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto indebærer, at løndele i form af f.eks. fri bolig og bil eller lignende ikke kan indgå i lønberegningen, ligesom lønudbetaling op til beløbsgrænsen ikke kan ske i hjemlandet.

Fast track-ordningen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 12, litra a-d, giver virksomheder, som er certificerede efter § 9 a, stk. 16, mulighed for med kort varsel at ansætte højtkvalificerede udlændingen uden at skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. herved § 9 a, stk. 15. Samtidig giver ordningen mulighed for, at udlændingen kan arbejde skiftevis i Danmark og i udlandet uden, at opholdstilladelsen bortfalder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 5.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til beløbsordningen (det såkaldte beløbsspor). Kravet om, at beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto gælder således også for udlændinge, som søger opholdstilladelse efter fast track-ordningens beløbsspor.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har af Økonomi- og Indenrigsministeriet fået tildelt adgang til at udstede administrative personnumre til brug for styrelsens sagsbehandling. Styrelsen for International Rekruttering og Integration tildeler f.eks. et administrativt personnummer i forbindelse med udstedelse af en "foreløbig arbejdstilladelse", som giver udlændinge på fast track-ordningen ret til at begynde at arbejde, inden der er meddelt en opholds- og arbejdstilladelse.

Et administrativt personnummer er et egentligt personnummer og kan derfor anvendes ved kontakt til offentlige myndigheder og private, som i deres sagsbehandling har behov for at anvende et personnummer. Hvis vedkommende efterfølgende skal bopælsregistreres i CPR, som tilflyttet fra udlandet, vil vedkommende af bopælskommunen blive bopælsregistreret i CPR under det allerede tildelte personnummer.

En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i over 3 måneder, kan efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) om registrering af tilflytning fra udlandet bopælsregistreres i CPR, hvis vedkommende har en fast bopæl eller et fast opholdssted, der kan danne grundlag for bopælsregistreringen, jf. CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 16, stk. 1. For så vidt angår ikke-nordiske statsborgere skal de kunne dokumentere deres lovlige ophold ved at fremlægge en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, jf. CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 17. En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i 3 måneder eller derunder, kan derfor ikke blive bopælsregistreret i CPR. Udlændingen har derfor kun et administrativt personnummer, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har tildelt vedkommende.

Hvis udlændingen på f.eks. fast track-ordningen efterfølgende af Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver meddelt opholds- og arbejdstilladelse, kan vedkommende henvende sig til bopælskommunen og anmelde tilflytning fra udlandet med henblik på at blive bopælsregistreret som indrejst i CPR. Hvis CPR-lovens betingelser for registrering af tilflytning fra udlandet er opfyldt, bopælsregistreres vedkommende i CPR under det allerede tildelte personnummer. For nogle kommuners vedkommende kan der tillige ske anmeldelse af tilflytning fra udlandet i International Citizen Service.

Det følger af hvidvasklovens § 1, nr. 1, at bankerne er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme og dermed er forpligtet til at overholde de krav, som loven fastsætter.

Hovedformålet med hvidvaskloven er, at reglerne skal medvirke til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, herunder finansiering af terrorisme, ved at begrænse mulighederne for misbrug af det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering.

Det følger af hvidvasklovens § 11, at bankerne skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer et kundeforhold samt løbende i kundeforholdet. Igennem hele kundeforholdet skal oplysningerne opdateres, når der sker ændringer. Bankerne skal kende og indhente eventuelle supplerende oplysninger om deres kunder for at kunne vurdere, hvilken risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, der er forbundet med den enkelte kunde samt for at kunne vurdere, om kunden gør noget "uventet". Banken skal således bl.a. indhente kundens identitetsoplysninger, herunder navn og personnummer eller lignende.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kravet om, at løn op til beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto, blev indført af et flertal uden om regeringen med virkning fra den 1. juli 2017, jf. lov nr. 701 af 8. juni 2017. Kravet giver anledning til udfordringer for både virksomheder og for de udenlandske medarbejdere, særligt for de udenlandske medarbejdere, som skal være i Danmark kortvarigt og opretholder ansættelsen i hjemlandet. Der er to hovedudfordringer.

Den ene hovedudfordring er, at det kan være svært at nå at få en dansk bankkonto, inden den første månedsløn skal udbetales. Dette gælder både for udlændinge, som kommer kortvarigt til Danmark og opretholder ansættelsen i hjemlandet, og for udlændinge som overgår til dansk ansættelse. En arbejdstager kan påbegynde sit arbejde i Danmark på en hvilken som helst dag i en given måned. Hvis udlændingen er månedslønnet, kan der således være meget kort tid til første lønudbetaling. Processen for oprettelse af en dansk bankkonto kan medføre, at virksomhederne ikke opfylder betingelsen om udbetaling til en dansk bankkonto i forbindelse med de første lønudbetalinger. Uanset om udlændingen er bopælsregistreret i CPR eller har et administrativt personnummer, skal en bank foretage kundekendskabsprocedure, inden der kan oprettes en bankkonto. Hvis udlændingen alene har et administrativt personnummer, skal banken gennemføre ekstra undersøgelser, som påkrævet efter hvidvaskloven, for bl.a. at fastlægge identitet. Virksomhederne fortæller, at procedurerne kan være tidskrævende, når der er tale om udlændinge, fordi de ikke er kendt i de danske systemer. Dette gælder uanset, om udlændingen er bopælsregistreret i CPR eller alene har et administrativt personnummer.

Den anden hovedudfordring omfatter især udstationerede udlændinge, der typisk opretholder ansættelsen i hjemlandet, mens de for en kortere periode eller gentagende gange arbejder i Danmark - ofte for at udføre en konkret opgave i en virksomhed for derefter at tage hjem. Mange udstationerede udlændinge får opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, da fast track-ordningen giver mulighed for at arbejde skiftevis i Danmark og udlandet uden, at opholdstilladelsen bortfalder. I enkelte lande er det imidlertid i visse situationer ikke tilladt, at løn, i forbindelse med midlertidig udstationering i udlandet, udbetales til en udenlandsk konto. Hvis kravet om udbetaling af løn til en dansk bankkonto betyder, at et ansættelsesforhold i hjemlandet må afbrydes (midlertidigt), så lønnen kan udbetales til en dansk bankkonto, kan det have stor betydning for den udenlandske medarbejders sociale sikring i hjemlandet og ikke mindst for medarbejderens derboende familie. I flere lande er social sikring knyttet til ansættelsesforhold (og lønudbetaling) og den omfatter både arbejdstageren og dennes familie. Kravet om, at udbetaling af løn op til beløbssporets mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto, har således fjernet ordningens fleksibilitet.

Kravet om dansk bankkonto giver en masse administrativt bureaukrati for de danske virksomheder.

Det foreslås derfor, at kravet om, at løn op til beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto, afskaffes.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse efter beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor ikke længere vil være betinget af, at løn op til beløbsordningens mindstebeløb udbetales til en dansk bankkonto. Dermed vil både fast garanteret løn udbetalt i Danmark og fast garanteret løn udbetalt i udlændingens hjemland kunne medregnes i opgørelsen af, om betingelsen om en minimumsløn er opfyldt.

Hermed vil det blive administrativt lettere for virksomhederne at rekruttere udenlandske medarbejdere via beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor. Afskaffelsen af kravet vil samtidig betyde, at fast track-ordningens beløbsspor igen får den fleksibilitet, som den skulle give virksomhederne og udenlandske medarbejdere.

2.5. Forenkling af reglerne for forskere og ph.d.-studerende

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Udenlandske forskere

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller i en virksomhed i Danmark.

Forskere omfatter videnskabeligt personale, der ansættes ved en privat eller offentlig forskningsinstitution eller virksomhed, herunder f.eks. videnskabelige assistenter, adjunkter, lektorer og professorer, der aflønnes for deres arbejde.

En udlænding skal kun søge om opholds- og arbejdstilladelse som forsker efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, hvis udlændingen skal være ansat som forsker i Danmark i mere end 3 måneder, idet udlændingen ellers er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2, nr. 2.

Det er en betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse som forsker, at forskeren ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, får en stedfæstet arbejdstilladelse til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1. Der stilles ikke krav til omfanget af forskerens beskæftigelse på det danske universitet eller virksomheden i Danmark. Forskeren kan således samtidig være tilknyttet f.eks. et dansk universitet og et eller flere universiteter i andre lande, uden at dette får betydning for forskerens opholdstilladelse her i landet. Det er dog en forudsætning for at blive omfattet af forskerreglen, at forskeren har tilknytning til et universitet eller en virksomhed her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 2, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

En udlænding med en forskeropholdstilladelse kan opgive sin bopæl i Danmark eller, uden at opgive sin bopæl i Danmark, udrejse i mere end 6 på hinanden følgende måneder uden, at opholdstilladelsen bortfalder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 5.

En udlænding, som har opholdstilladelse som forsker, kan skifte stillingsindhold inden for samme universitet eller virksomhed uden at ansøge om en ny arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2. Det gælder f.eks. ved forfremmelse, ændret arbejdssted eller ændret forskningsprojekt. Løn- og ansættelsesvilkår skal fortsat være sædvanlige efter danske vilkår.

Der kan meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter forskerordningen. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter bl.a. forskerordningen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Den medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter forskerordningen kan ikke opgive sin danske bopæl eller, uden at opgive sin bopæl i Danmark, opholde sig uden for Danmark i mere end 6 måneder, da opholdstilladelsen i så fald vil bortfalde, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.

Opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse som forsker, skal, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Der skal betales gebyr for at påklage et afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

2.5.1.2. Udenlandske ph.d.-studerende

Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1 (lønnet ph.d.-studerende), eller udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitet eller virksomhed i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende).

Der kan meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2. Dette følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1.

Opholdstilladelse til ph.d.-studerende meddeles efter bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen). Der meddeles således opholdstilladelse til lønnede ph.d.-studerende efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, mens ulønnede ph.d.-studerende meddeles opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 5, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, som lønnet ph.d.-studerende er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse som ulønnet ph.d.-studerende, efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende, jf. studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det følger af studiebekendtgørelsen § 10, at opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2, er betinget af, at familien har fælles bopæl, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og at den herboende kan dokumentere at forsørge udlændingen. Dette skal dokumenteres f.eks. ved udskrift fra en bankkonto.

En udlænding, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet efter § 9 i, stk. 2, gives opholdstilladelse for en periode svarende til den normerede tid for ph.d.-uddannelsen, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 5. Opholdstilladelsen kan forlænges i op til 2 år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i forhold til den normerede studietid. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 10.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en ph.d.-uddannelse her i landet, meddeles samtidig opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse efter endt ph.d.-uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

En ph.d.-studerende, som har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, må arbejde ved siden af sine studier i op til 20 timer om ugen og fuldtid i månederne juni, juli og august, jf. studiebekendtgørelsen § 16.

En udlænding med en ph.d.-opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, kan opgive sin bopæl i Danmark eller, uden at opgive sin bopæl i Danmark, opholde sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden følgende måneder uden, at opholdstilladelsen bortfalder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 5. Den medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende kan derimod ikke opgive sin danske bopæl eller, uden at opgive sin bopæl i Danmark, opholde sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden følgende måneder, uden at opholdstilladelsen dermed vil bortfalde, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse som ph.d.-studerende, skal, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på uddannelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Der skal betales gebyr for at påklage et afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Jobsøgningsophold for forskere

Regeringen ønsker at styrke mulighederne for ansættelse og fastholdelse af højtkvalificerede forskere og ph.d.-studerende. Samtidig ønsker regeringen i højere grad at ensrette og forenkle reglerne for udenlandske forskeres og ph.d.-studerendes ophold.

En ph.d.-studerende, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, får i dag samtidig opholdstilladelse for yderligere 6 måneder, med henblik på at kunne søge arbejde efter afslutning af ph.d.-uddannelsen. Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

I dag kan udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a-c (fast track-ordningens beløbsspor, forskerspor og uddannelsesspor) og § 9 a, stk. 3 (udlændinge ansat på forskningscenteret European Spallation Source (ESS) i Sverige), søge om opholdstilladelse til et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 1. pkt.

Det foreslås, at udenlandske forskere med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, fremadrettet skal kunne søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 1. pkt.

Der ændres ikke med forslaget på betingelserne for at opnå opholdstilladelse til et jobsøgningsophold. Forslaget indebærer således alene, at den eksisterende persongruppe, der i dag kan søge opholdstilladelse med henblik på et jobsøgningsophold, udvides med udenlandske forskere.

Det vil således fortsat være en betingelse for at få opholdstilladelse til et jobsøgningsophold, at udlændingen er blevet uforskyldt ledig, f.eks. på grund af rationaliseringer. Skyldes ansættelsesforholdets ophør udlændingens tjenesteforseelser, er der ikke tale om uforskyldt ledighed. Det beror på en konkret vurdering, om udlændingen må anses for værende blevet uforskyldt ledig. Udlændingen skal som i dag senest umiddelbart efter, at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt indgive ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 10, 2. pkt. Der stilles ikke krav til omfanget af udlændingens jobsøgning i jobsøgningsperioden. Opholdstilladelsen vil være betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 10, 3. pkt.

Opholdstilladelsen vil, som det i øvrigt gælder, ikke kunne forlænges ud over de 6 måneder.

2.5.2.2. Nem og smidig adgang til at påbegynde beskæftigelse for ph.d.-studerende

En udlænding, der har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse til et stedfæstet arbejde, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11 og stk. 3, herunder som forsker, og der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan i dag opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 1. pkt. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9, 2. pkt. (jobskiftereglen).

Det foreslås, at ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, dvs. både lønnede og ulønnede ph.d.-studerende, der har indgået aftale om ansættelse, har fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt en ansættelse, og der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsesforholdet, skal kunne opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet.

En ph.d.-studerende, der tilbydes ansættelse i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde ansættelsen straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder arbejdet.

Forslaget indebærer endvidere, at en ph.d.-studerende, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af et ansættelsesforhold, som er påbegyndt, mens den pågældende har opholdstilladelse som ph.d.-studerende, også vil kunne opholde sig her i landet og fortsætte ansættelsesforholdet, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet.

2.5.2.3. Undtagelse for bortfaldsreglerne for medfølgende familie til forskere og ph.d.-studerende

Det følger bl.a. af udlændingelovens § 17, stk. 5, at en udlænding med opholdstilladelse som forsker, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, og en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, er undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, hvis de opgiver deres bopæl i Danmark eller, uden at opgive bopælen i Danmark, hvis de opholder sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Medfølgende familiemedlemmer til udenlandske forskere og ph.d.-studerende er derimod ikke undtaget for bortfaldsreglerne.

For at sikre, at en udenlandsk forsker eller ph.d.-studerende, der f.eks. er tilknyttet universiteter i flere lande og derfor rejser ind og ud af Danmark, lettere kan tage familien med fra land til land foreslås det, at medfølgende familiemedlemmer til forskere og ph.d.-studerende undtages for bortfaldsreglerne.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske forskere og ph.d.-studerende ikke bortfalder, hvis de pågældende opgiver deres bopæl, eller hvis de opholder sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden følgende måneder.

2.6. Smidigere regler for etableringsophold for nyuddannede udlændinge

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, fremgår det, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

En udlænding med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet gives samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1.

En udlænding, der afslutter en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse, kan ligeledes få 6 måneders opholdstilladelse med henblik på jobsøgning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5. Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5 kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før ansøgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9. Der gives etableringsophold én gang for en periode på 2 år uden mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 9. Efter 2 års ophold kan udlændingen søge om opholdstilladelse efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Et etableringskort giver ret til både at tage arbejde hos en dansk arbejdsgiver og til at starte selvstændig virksomhed. Der stilles ikke krav til indholdet af en tilbudt beskæftigelse, ligesom det ikke er et krav, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse eller beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Endvidere stilles der ikke krav til karakteren af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Med et etableringskort er det ikke nødvendigt at søge om en ny opholdstilladelse ved jobskifte i den periode, hvor etableringskortet er gyldigt.

Opholdstilladelse er betinget af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Der henvises dog til forslaget om et lavere og ensrettet forsørgelseskrav, jf. afsnit 2.9.

Opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold er endvidere betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dimittenddagpenge efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udenlandske kandidater og ph.d.-studerende, der uddanner sig i Danmark, udgør en potentiel værdifuld arbejdskraft for danske virksomheder. Efter de gældende regler er der mulighed for at få opholdstilladelse til et etableringsophold en gang for en periode på 2 år uden mulighed for forlængelse. Regeringen ønsker at smidiggøre og forenkle reglerne om etableringskort, så det bliver mere attraktivt og mere smidigt for højtuddannede udlændinge med en dansk kandidat- eller ph.d.-grad at finde arbejde i Danmark efter endt uddannelse. Hermed ønsker regeringen at forbedre virksomhedernes og universiteternes rammevilkår for rekruttering og fastholdelse af højtuddannede udlændinge.

Det foreslås, at en udlænding med et etableringskort efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, der har indgået aftale om ansættelse, har fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt en ansættelse, og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsesforholdet, skal kunne opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der har et etableringskort, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsesforholdet får ret til at opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet. En udlænding med et etableringskort, som tilbydes arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde arbejdet straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse med en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder arbejdet.

Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af et ansættelsesforhold, som er påbegyndt under etableringsopholdet, også vil kunne opholde sig her i landet og fortsætte ansættelsesforholdet, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet.

I forlængelse heraf foreslås det også, at en udlænding, der afslutter sin kandidat- eller ph.d.-uddannelse og søger om et etableringskort, skal have ret til at arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold.

Forslaget betyder, at en udlænding, der afslutter sin kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og som har søgt opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold, kan påbegynde beskæftigelsen, så snart ansøgningen er indgivet. Hermed vil udlændingen f.eks. kunne bibeholde et evt. studiejob, mens udlændingen afventer meddelelse af etableringskortet, eller påbegynde en ny ansættelse, selvom udlændingen endnu ikke har fået sit etableringskort.

Endelig foreslås det at smidiggøre den gældende regel om, at der kun kan meddeles opholdstilladelse til et etableringsophold uden mulighed for forlængelse, således at der fremadrettet kan meddeles flere etableringsophold til samme udlænding, hvis udlændingen afslutter en ny uddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau.

2.7. En mere enkel ordning om autorisationsophold for læger og tandlæger og indførelse af en ordning for opholdstilladelse til autorisationsophold for sygeplejersker

2.7.1. Gældende ret

Der gives i dag efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., bl.a. opholdstilladelse med henblik på, at udenlandske læger og tandlæger kan gennemføre en faglig afprøvning og en sproglig opkvalificering, så de pågældende kan opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge. Udenlandske sygeplejersker har i dag ikke mulighed for at opnå opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation.

Administrationen er nærmere beskrevet i notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge af 14. december 2010 og notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af autorisation som tandlæge af 25. juni 2012. Det fremgår af praksisnotaterne, at det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge eller tandlæge, at Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at den udenlandske læge eller tandlæges grunduddannelse er egnet som grundlag til - efter opkvalificering - at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fastsætter indhold og krav for de forskellige prøver og kurser, som udlændingen skal bestå, og dem der endeligt meddeler dansk autorisation, jf. § 3, stk. 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1141 af 13. september 2018.

Det fremgår endvidere af praksisnotaterne, at opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af autorisation som læge eller tandlæge er betinget af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende families forsørgelse er sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark. Efter gældende praksis opfyldes kravet ved, at udlændingen skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år (svarende til 79.920 kr.).

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på opnåelse af autorisation som læge eller tandlæge, som ønsker at arbejde i Danmark, skal søge arbejdstilladelse hertil, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2. Arbejdstilladelsen stedfæstes til den konkrete arbejdsgiver, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2. Det fremgår af praksisnotaterne, at der ikke stilles krav om fuldtidsbeskæftigelse. Der stilles ikke krav til ansættelsens karakter. Det er dog en grundlæggende betingelse, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Som en del af autorisationsforløbet skal udlændingen gennemføre en evalueringsansættelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (for så vidt angår læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (for så vidt angår tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS). En evalueringsansættelse har til formål at teste udlændingens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis.

Udlændingen skal efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2, søge arbejdstilladelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at gennemføre den obligatoriske evalueringsansættelse. Arbejdstilladelsen med henblik på en evalueringsansættelse gives i overensstemmelse med ansættelseskontrakten for evalueringsansættelsen og stedfæstes til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1. Evalueringsansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Et autorisationsophold meddeles med henblik på midlertidigt ophold for to år og kan forlænges i yderligere to år, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 20. Det følger dog af praksisnotaterne, at opholdstilladelsen kun kan forlænges, hvis den danske sprogtest, som er nødvendig for at opnå autorisation er bestået, dvs. Prøve i Dansk 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (for så vidt angår læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (for så vidt angår tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS). Kan udlændingen ikke dokumentere at have bestået den danske sprogtest, er der efter praksis ikke den fornødne fremdrift i forhold til opnåelse af autorisation og dermed ikke fornødent grundlag for at forlænge opholdstilladelsen. Det vil som det altovervejende udgangspunkt ikke være muligt at få opholdstilladelsen forlænget ud over sammenlagt fire år.

Der betales ikke i dag gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på et autorisationsophold, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, modsætningsvis.

Udenlandske sygeplejesker kan ikke efter de gældende regler få opholdstilladelse til at gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation. Udenlandske sygeplejersker kan dog i begrænset omfang søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, som praktikanter, med henblik på at gennemføre en evalueringsansættelse.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen ønsker, at den eksisterende adgang til at opnå opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge tydeliggøres.

Det foreslås derfor, at adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation udskilles af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., og fremadrettet reguleres i en særskilt bestemmelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3.

Herudover ønsker regeringen, at udenlandske sygeplejersker fremadrettet også skal have mulighed for at opnå opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation, så de herefter kan være med til at imødekomme det danske sundhedsvæsens behov for arbejdskraft.

Det foreslås derfor, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3 - udover udenlandske læger og tandlæger - også skal omfatte udenlandske sygeplejersker.

Hermed vil udenlandske sygeplejersker fremadrettet på lige fod med udenlandske læger og tandlæger gives mulighed for at få opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation.

Det vil være en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, at Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at den udenlandske læges, tandlæges eller sygeplejerskes grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der søger opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation.

Opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske vil være betinget af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende families forsørgelse er sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der søger opholdstilladelse med henblik på autorisation.

Det foreslås dog, at den gældende praksis, hvorefter selvforsørgelseskravet opfyldes ved, at udlændingen skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år, ændres, så beløbet, udlændingen skal dokumentere, fastsættes til et beløb svarende til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år. Det svarer pr. 1. januar 2019 til 36.432 kr.

Dette indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til 36.432 kr. pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde.

Det foreslås ligeledes, at selvforsørgelseskravet for medfølgende familiemedlemmer fastsættes således, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til 36.432 kr. pr. 1. januar 2019), hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle/fast samlever. Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske med medfølgende ægtefælle eller samlever pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have 36.432 kr. til rådighed for sig selv og 36.432 kr. til rådighed for sin ægtefælle eller samlever, dvs. i alt 72.864 kr.

Det foreslås endvidere, at udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er enlige forsørgere, hvis den medfølgende familie består af et eller flere børn (svarende til 72.858 kr. pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og uanset antallet af børn. Beløbet vil dække både udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske samt det eller de medfølgende børn. Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske med et eller flere medfølgende børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have i alt 72.858 kr. til rådighed.

Det foreslås også, at udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er gifte forsørgere (svarende til 50.988 kr. pr. 1. januar 2019), hvis den medfølgende familie består af både ægtefælle/fast samlever og børn. Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og uanset antallet af børn.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske med medfølgende ægtefælle/samlever og børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have i alt 36.432 kr. til rådighed for sig selv og 50.988 kr. til rådighed for sin ægtefælle/samlever og barn/børn, dvs. i alt 87.420 kr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 om et lavere og ensrettet selvforsørgelseskrav.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019 er fremsat forslag om at erstatte integrationsydelsen med en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2020.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på opnåelse af autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, som ønsker at arbejde i Danmark, skal søge arbejdstilladelse hertil, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der har opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation. Arbejdstilladelsen stedfæstes til den konkrete arbejdsgiver, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2. Der kan gives arbejdstilladelse til evalueringsansættelse og til øvrigt arbejde ud over evalueringsansættelsen. Arbejdstilladelse med henblik på en evalueringsansættelse gives i overensstemmelse med ansættelseskontrakten for evalueringsansættelsen. Der stilles ikke krav til ansættelsens karakter. Det er dog en grundlæggende betingelse, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Som nævnt under afsnit 2.7.1 er det en del af et autorisationsforløb, at udlændingen gennemfører en evalueringsansættelse, der har til formål at teste udlændingens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis. Udlændingen skal efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2, søge arbejdstilladelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at gennemføre den obligatoriske evalueringsansættelse. Arbejdstilladelsen med henblik på en evalueringsansættelse gives i overensstemmelse med ansættelseskontrakten for evalueringsansættelsen og stedfæstes til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1. Evalueringsansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det bemærkes, at kravet om, at udlændingens og dennes eventuelle medfølgende families forsørgelse skal være sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der har opholdstilladelse med henblik på autorisation.

Det foreslås også, at ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske gebyrfinansieres. Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studier, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for studiesager. Gebyret for studiesager er i 2019 fastsat til 1.900 kr., jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1681 af 17. december 2018 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet. En udlænding kan være undtaget fra gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Dette følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at tyrkiske statsborgere, der søger opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge, i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra kravet om gebyrbetaling. Der henvises til afsnit 7.

Et autorisationsophold meddeles i dag for en periode på to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 20.

For så vidt angår læger og tandlæger vil der fremadrettet blive meddelt opholdstilladelse for en periode på tre år med mulighed for forlængelse i to år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendig for at opnå dansk autorisation, dvs. Prøve i Dansk 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (for så vidt angår læger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (for så vidt angår tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS).

I modsætning til hvad der gælder for læger og tandlæger skal sygeplejersker, der er statsborger i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS, have afsluttet prøver og evalueringsansættelse med positivt resultat senest 3 år efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt en sygeplejerskers grunduddannelse som egnet til afprøvning. Dette følger af § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013. Af § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 fremgår, at der kan dispenseres fra autorisationsbetingelserne ved helt særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være ved barsel eller alvorlig sygdom af længere varighed, hvorefter der, efter en konkret vurdering, kan ske forlængelse af perioden med op til den dokumenterede barsels- eller sygdomsperiode.

Der vil derfor blive meddelt opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som sygeplejerske for en periode på højst tre år, og i det omfang Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger perioden, hvorefter udlændingen skal have afsluttet prøver og evalueringsansættelse, kan opholdstilladelsen tilsvarende forlænges.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der har opholdstilladelse med henblik på autorisation. Der vil skulle betales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Dette følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at tyrkiske statsborgere, der påklager et afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge, i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra kravet om gebyrbetaling. Der henvises til afsnit 7.

2.8. Mere fleksible regler for arbejdstid

2.8.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet de opholdsordninger for erhverv, der efter ansøgning giver mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse. Det gælder positivlisten (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1), beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 2), forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), gæsteforskere (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), trainees (§ 9 a, stk. 2, nr. 5), ordningen om særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 6), ansatte på boreskibe m.fl. (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), fodermestre og driftsledere inden for landbruget (§ 9 a, stk. 2, nr. 8), etableringskortet (§ 9 a, stk. 2, nr. 9) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 11). Herudover kan der meddeles opholdstilladelse med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed efter Start Up Denmark-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 10).

En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, får en arbejdstilladelse, jf. § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 330 af 24. april 2018 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). Dette gælder dog ikke udlændinge med et etableringskort, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, da denne gruppe er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8. En udlænding med et etableringskort kan således arbejde uden begrænsning. Arbejdstilladelse til de øvrige arbejdstagere efter § 9 a, stk. 2, gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse, at udlændingen er tilbudt en stilling i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Sædvanlige ansættelsesvilkår fortolkes i praksis bl.a. som et krav om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde. Der stilles dog ikke krav til omfanget af beskæftigelsen for forskere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, men det er en grundlæggende forudsætning for at få opholdstilladelse efter forskerordningen, at forskeren har en tilknytning til det universitet eller den virksomhed, som danner grundlag for opholdstilladelsen.

For øvrige udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, vil det bero på en konkret vurdering, om det konkrete ansættelsestilbud er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde, går mange år tilbage og er stadfæstet af Udlændingenævnet, der er klagemyndighed for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen finder, at de nuværende regler er for ufleksible. På mange virksomheder er det helt almindeligt at ansætte arbejdstagere på nedsat tid. De nuværende regler giver som det altovervejende udgangspunkt ikke mulighed for, at udenlandske arbejdstagere på lige fod med herboende arbejdstagere kan ansættes på nedsat tid.

Det foreslås derfor, at det fremover skal være muligt at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på baggrund af en ansættelse på minimum 30 timer om ugen. Det bemærkes, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller den foreslåede landespecifikke beløbsordning, jf. herved afsnit 2.1, fortsat vil skulle have en løn, der modsvarer beløbsordningernes mindstebeløb, også selvom der er tale om en ansættelse på 30 timer om ugen. Det vil fortsat være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse på baggrund af en ansættelse på 37 timer om ugen, og som ønsker at gå ned i arbejdstid til 30 timer om ugen, f.eks. i forbindelse med, at vedkommende kommer tilbage til arbejdspladsen efter endt barsel, skal indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse herom. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil herefter tage stilling til, om betingelserne er opfyldt, herunder om ansættelsen er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Styrelsen kan i den forbindelse anmode de regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant brancheorganisation om en udtalelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

2.9. Et lavere og ensrettet selvforsørgelseskrav

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau og er inviteret til at forske hos en privat eller offentlig forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på forskningsinstitutionen (gæsteforsker). Af § 9 a, stk. 2, nr. 9, fremgår det, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før ansøgningens indgivelse (etableringskort), og af § 9 a, stk. 2, nr. 10, fremgår det, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet (Start Up Denmark ordningen). Efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til bl.a. gæsteforskere, udlændinge med et etableringskort og udlændinge med opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, at bl.a. en opholdstilladelse som gæsteforsker (efter § 9 a, stk. 2, nr. 4), et etableringskort (efter § 9 a, stk. 2, nr. 9) og en opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen (efter § 9 a, stk. 2, nr. 10) skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ligeledes følger det, at opholdstilladelse som gæsteforsker skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler. Det følger endvidere, at et etableringskort og en opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.

Betingelsen om, at forsørgelsen af en udlænding med opholdstilladelse som gæsteforsker, med et etableringskort eller med opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen samt dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer er sikret gennem henholdsvis egne midler (for så vidt angår gæsteforskere) og egne midler det første år af opholdet her i landet (for så vidt angår udlændinge med et etableringskort eller opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen) anses for opfyldt, hvis udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til den kontanthjælpssats, der fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 1-3.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn i øvrigt tilsiger det. Der gives efter bestemmelsen bl.a. opholdstilladelse med henblik på, at udenlandske læger og tandlæger kan gennemføre en faglig afprøvning og en sproglig opkvalificering, så de pågældende kan opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge.

Af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, fremgår det, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet.

Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, efter ansøgning meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger således af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse. Af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, følger, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, når udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse. Ligeledes følger det af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, når udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Herudover kan der meddeles opholdstilladelse med henblik på deltagelse i et adgangsgivende kursus i forbindelse med en videregående uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 2, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole, jf. studiebekendtgørelsens § 3, og med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse eller grundskoleuddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 4. En udlænding, der afslutter en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse, kan ligeledes få 6 måneders opholdstilladelse med henblik på jobsøgning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.

De nærmere betingelser for at få en studieopholdstilladelse følger af studiebekendtgørelsens §§ 6-8.

Det følger således af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1, at opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse (studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2), i en ph.d.-uddannelse uden at være aflønnet (studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2), i et adgangsgivende kursus (studiebekendtgørelsens § 2), i et kursus på en folkehøjskole (studiebekendtgørelsens § 3) og i en ungdomsuddannelse eller grundskoleuddannelse (studiebekendtgørelsens § 4) er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. Dette gælder også for udlændinge, der har opholdstilladelse til jobsøgning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 5.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., at de nævnte udlændinge - bortset fra udlændinge med opholdstilladelse til et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5 - skal dokumentere deres selvforsørgelse. Dette kan f.eks. ske ved at fremvise en udskrift fra en bankkonto med et indestående, der svarer til det månedlige SU stipendium med udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har betalt den påkrævede studieafgift for uddannelsen, og den af udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for første semester af uddannelsen, jf. herved studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 3. pkt.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en studerende med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse (studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2), med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse uden at være aflønnet (studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2) eller med henblik på at deltage i et adgangsgivende kursus (studiebekendtgørelsens § 2) er bl.a. betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og at den studerende dokumenterer at kunne forsørge udlændingen. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1. Sidstnævnte betingelse kan opfyldes ved, at den studerende fremviser en udskrift fra en bankkonto i dennes navn med et indestående, der svarer til det månedlige SU stipendium med udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder, jf. herved studiebekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge er bl.a. betinget af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende families forsørgelse er sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark. Efter gældende praksis opfyldes kravet ved, at udlændingen skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år (svarende til 79.920 kr.). Der henvises til afsnit 2.7.

Opholdstilladelse med henblik på at følge en ph.d.-uddannelse, hvor udlændingen aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 5.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding i uddannelsesmæssigt øjemed efter ansøgning kan få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet. Af § 9 k, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at en udlænding endvidere efter ansøgning kan få opholdstilladelse som volontør med henblik på at udføre humanitært og socialt arbejde her i landet. Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, efter ansøgning meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 k.

De nærmere regler for meddelelse af opholdstilladelse som praktikant og volontør, herunder betingelserne for at få opholdstilladelse, er reguleret i bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører (praktikant- og volontørbekendtgørelsen).

Det er bl.a. en betingelse for at få opholdstilladelse som praktikant, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter de til enhver tid gældende overenskomster for praktikanter. Hvis praktikopholdet er ulønnet, skal udlændingen godtgøre at råde over egne midler svarende til SU-taksten for udeboende på ansættelsestidspunktet. Dette følger af praktikant- og volontørbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 5.

Det er ligeledes (bl.a.) en betingelse for at få opholdstilladelse som volontør, at udlændingen har godtgjort at råde over midler svarende til SU-taksten for udeboende på tidspunktet, hvor udlændingen påbegynder volontørtjenesten, medmindre udlændingen får betalt kost og logi af volontørstedet, idet betingelsen i så fald anses for opfyldt. Dette følger af praktikant- og volontørbekendtgørelsens § 4, nr. 5.

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 2.9.1, kræves der i forhold til visse ansøgninger om opholdstilladelse på erhvervs- og studieområdet m.v. dokumentation for selvforsørgelse, førend der kan meddeles opholdstilladelse. Der stilles forskellige krav til dokumentationen for selvforsørgelse afhængig af, hvilken type opholdstilladelse der er tale om.

Dette er administrativt tungt og vanskeligt at gennemskue for ansøgerne. Herudover betyder de gældende dokumentationskrav, at det beløb, der skal dokumenteres, i visse tilfælde bliver uforholdsmæssigt højt.

Derfor ønsker regeringen at smidiggøre og ensrette selvforsørgelseskravet på erhvervs- og studieområdet m.v. Det foreslås derfor, at selvforsørgelseskravet ensrettes med udgangspunkt i integrationsydelsen, jf. vejledning af 12. december 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven, prøvebekendtgørelsen, lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og af satser for integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik (tabel 7).

Det foreslås således, at selvforsørgelseskravet fastsættes til et beløb svarende til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år. Det svarer pr. 1. januar 2019 til 36.432 kr.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse som gæsteforsker (efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4), med et etableringskort (efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9), med en opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen (efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10), med en opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse (efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2), med en opholdstilladelse med henblik på at følge en ph.d.-uddannelse uden at være aflønnet (efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 2), med en opholdstilladelse med henblik på at deltage i et adgangsgivende kursus (efter studiebekendtgørelsens § 2), med en opholdstilladelse med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole (efter studiebekendtgørelsens § 3), med en opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse/grundskoleuddannelse (efter studiebekendtgørelsens § 4), med en opholdstilladelse til jobsøgning efter endt kandidat- eller ph.d.-uddannelse (efter studiebekendtgørelsens § 5) og med en opholdstilladelse som praktikant eller volontør efter praktikant- og volontørbekendtgørelsen, jf. beskrivelsen af selvforsørgelseskravet i afsnit 2.9.1, skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til 36.432 kr. pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde. Tilsvarende vil gælde for udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Der henvises til afsnit 2.7.

Det foreslås endvidere, at selvforsørgelseskravet for medfølgende familiemedlemmer til de ovennævnte grupper, jf. beskrivelsen af selvforsørgelseskravet i afsnit 2.9.1, fastsættes således, at den udenlandske arbejdstager, studerende, praktikant eller volontør skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til 36.432 kr. pr. 1. januar 2019), hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle/fast samlever. Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant og volontør med medfølgende ægtefælle/samlever pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have 36.432 kr. til rådighed for sig selv og 36.432 kr. til rådighed for sin ægtefælle/samlever, dvs. i alt 72.864 kr. Tilsvarende vil gælde for udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Der henvises til afsnit 2.7.

Ligeledes foreslås det, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant eller volontør skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er enlige forsørgere, hvis den medfølgende familie består af et eller flere børn (svarende til 72.858 kr. pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og sidstnævnte uanset antallet af børn. Beløbet vil dække både den udenlandske arbejdstager, studerende, praktikant og volontør samt det eller de medfølgende børn. Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant og volontør med et eller flere medfølgende børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have i alt 72.858 kr. til rådighed. Tilsvarende vil gælde for udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Der henvises til afsnit 2.7.

Det foreslås også, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant eller volontør skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er gifte forsørgere (svarende til 50.988 kr. pr. 1. januar 2019), hvis den medfølgende familie består af både ægtefælle/fast samlever og børn. Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og sidstnævnte uanset antallet af børn. Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager, studerende, praktikant og volontør med både medfølgende ægtefælle/samlever og børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have 36.432 kr. til rådighed for sig selv og 50.988 kr. til rådighed for sin ægtefælle/samlever og barn/børn, dvs. i alt 87.420 kr. Tilsvarende vil gælde for udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Der henvises til afsnit 2.7.

Udlændingebekendtgørelsen, studiebekendtgørelsen og praktikant- og volontørbekendtgørelsen forventes at blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019 er fremsat forslag om at erstatte integrationsydelsen med en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2020, hvorfor udlændingebekendtgørelsen, studiebekendtgørelsen og praktikant- og volontørbekendtgørelsen samtidig som en konsekvens heraf forventes at blive ændret.

2.10. Justering af reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på erhvervs- og studieområdet m.v.

2.10.1. Gældende ret

En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og § 9 p, stk. 1) kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs. ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne, ophold på grundlag af en opholdstilladelse, eller processuelt ophold i forbindelse med at en anden ansøgning om opholdstilladelse er tillagt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., og § 9 p, stk. 2, 1. og 2. pkt.

En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studie (efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2), au pair (efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1), praktikant/volontør (efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1), working holiday (efter udlændingelovens § 9 l, stk. 1), medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager (efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1) og medfølgende familie til en udenlandsk studerende (efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1) kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs. ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Dette følger af § 9 i, stk. 3, 1. pkt., § 9 j, stk. 2, 1. pkt., § 9 k, stk. 2, 1. pkt., § 9 l, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, stk. 2, 1. pkt.

Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette fremgår af § 9 a, stk. 5, 3. pkt. (beskæftigelse), § 9 i, stk. 3, 2. pkt. (studie), § 9 j, stk. 2, 2. pkt. (au pair), § 9 k, stk. 2, 2. pkt. (praktikant/volontør), § 9 l, stk. 2, 2. pkt. (working holiday), § 9 m, stk. 2, 2. pkt. (medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager), § 9 n, stk. 2, 2. pkt. (medfølgende familie til en udenlandsk studerende), og § 9 p, stk. 2, 3. pkt. (beskæftigelse).

En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse skal indgives før den hidtidige opholdstilladeles udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold grundet omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette følger af § 9 a, stk. 6 (beskæftigelse), § 9 i, stk. 4 (studie), § 9 j, stk. 3 (au pair), § 9 k, stk. 3 (praktikant/volontør), § 9 l, stk. 3 (working holiday), § 9 m, stk. 3 (medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager), § 9 n, stk. 3 (medfølgende familie til en udenlandsk studerende), og § 9 p, stk. 2, 3. pkt. (beskæftigelse).

Vurderingen af, om der foreligger omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller om der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, foretages på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last omfatter f.eks. force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer el.lign.

Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syg, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse rettidigt, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

I sager, hvor en ansøgning om forlængelse er indgivet under ulovligt ophold, og hvor opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvor der foreligger ganske særlige grunde, foretager Styrelsen for International Rekruttering og Integration en konkret og individuel vurdering af, om de løbende betingelser for opholdstilladelsen har været opfyldt i den periode, udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig opholdstilladelse. Kun hvis det er dokumenteret eller i fornøden grad sandsynliggjort, at betingelserne har været opfyldt, tillades forlængelsesansøgningen indgivet.

Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 8, 1. pkt., at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse tidligst kan indgives 3 måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, kan indgives 4 måneder før tilladelsens udløb, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 8, 3. pkt.

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 2.10.1, er der meget begrænsede muligheder for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold.

En udlænding, der ved en undskyldelig fejl eksempelvis ikke får indgivet en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til tiden, vil således efter de gældende regler typisk være henvist til at udrejse af Danmark og ansøge fra hjemlandet. Det, finder regeringen, er ufleksibelt. Det skal stadig være det klare udgangspunkt, at en ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse skal indgives under lovligt ophold, men reglerne må heller ikke blive så formalistiske, at de kommer til at mangle sund fornuft.

Det foreslås derfor, at de gældende - begrænsede - muligheder for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, suppleres af en mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, selvom ansøgningen er indgivet i en periode, hvor ansøgeren ikke har lovligt ophold i Danmark, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og hvis afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie.

Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og for så vidt angår udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, processuelt ophold i form af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen i forbindelse med, at udlændingen har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling.

Med forslaget vil det som i dag være det altovervejende udgangspunkt, at en ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skal indgives under lovligt ophold i Danmark, jf. herved afsnit 2.10.1. Forslaget indebærer dog, at den begrænsede dispensationsadgang, som i dag gælder, hvis udlændingens ophold skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvor der foreligger ganske særlige grunde, udvides, således at der også gives mulighed for, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning her i landet, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og hvis afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er tale om undskyldelige omstændigheder, og om afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et barn - som typisk får opholdstilladelse for en kortere periode end forældrene, fordi barnets pas udløber før forældrenes - til en udenlandsk arbejdstager indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse for sent, fordi arbejdstageren ikke er opmærksom på, at barnets opholdstilladelse udløber før vedkommendes egen opholdstilladelse. Det betyder efter de gældende regler, at barnet - og dermed forælderen - må udrejse af Danmark for at indgive ansøgning om en ny opholdstilladelse for barnet. Det medfører økonomiske udgifter for familien i form af transport til hjemlandet og potentiel stor ulempe for forælderen og dennes arbejdsplads. Det kan også indgå i vurderingen, om der er tale om et kortvarigt ophold, hvor udlændingen ikke har lovligt ophold, ligesom længden af udlændingens forudgående lovlige ophold kan have betydning for vurderingen. Generelt gælder det for vurderingen, at jo længere opholdet har varet, jo mere skal der til for, at der foreligger undskyldelige omstændigheder.

Der kan f.eks. også foreligge undskyldelige omstændigheder, hvis forældre til et barn født i Danmark fejlagtigt tror, at barnet har ret til at være i Danmark i kraft af udstedt cpr-nummer og sygesikringsbevis og derfor ikke har fået søgt opholdstilladelse.

Udlændingen vil som i dag skulle rette henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i rimelig forlængelse af, at udlændingen bliver opmærksom på, at vedkommende ikke opholder sig lovligt i Danmark. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

I sager, hvor der foreligger undskyldelige omstændigheder, og afvisningen af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretage en konkret og individuel vurdering af, om de løbende betingelser for opholdstilladelsen har været opfyldt i den periode, udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig opholdstilladelse. Kun hvis det er dokumenteret eller i fornøden grad sandsynliggjort, at betingelserne har været opfyldt, kan ansøgningen tillades indgivet. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Som i dag kan en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse tidligst indgives 3 måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 8, 1. pkt. Ligeledes vil en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, som i dag kunne indgives 4 måneder før tilladelsens udløb, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 8, 3. pkt.

2.11. Hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulovlig arbejdskraft

2.11.1. Gældende ret

2.11.1.1. Lovgivning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. flygtninge, familiesammenførte udlændinge og medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udenlandske studerende er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Disse grupper kan dermed arbejde uden, at de pågældende udlændinge er meddelt arbejdstilladelse.

Herudover kan udlændinge- og integrationsministeren bestemme, at andre udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Dette fremgår af udlændingelovens § 14, stk. 3. Det er i udlændingebekendtgørelsens § 24 reguleret, hvilke udlændinge, der - udover de i udlændingelovens § 14, stk. 1, nævnte - er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det drejer sig bl.a. om forskere, foredragsholdere, kunstnere, montører, samt idrætsudøvere- og trænere.

I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet, hvilke udlændinge der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (f.eks. efter beløbsordningen eller positivlisten). En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, får en arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1. Dette gælder dog ikke udlændinge med et etableringskort, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, da denne gruppe er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8. En udlænding med et etableringskort kan således arbejde uden begrænsning. Arbejdstilladelse til de øvrige arbejdstagere efter § 9 a, stk. 2, gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt. En arbejdstilladelse, der gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, indebærer, at udlændingen kun har ret til at arbejde for den arbejdsgiver, som opholds- og arbejdstilladelsen er givet på baggrund af.

Herudover afhænger en udlændings ret til at arbejde af vedkommendes opholdsgrundlag.

Eksempelvis får visse udenlandske studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.1, samtidig arbejdstilladelse til at arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i juni, juli og august. Arbejdstilladelsen stedfæstes ikke til en bestemt arbejdsgiver. Tilsvarende gælder en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af en Working Holiday aftale, jf. udlændingelovens § 9 l. Opholds- og arbejdstilladelse gives på de betingelser, som Working Holiday aftalen opstiller, men udlændingens arbejdstilladelse stedfæstes ikke til en bestemt arbejdsgiver.

Omvendt får en praktikant eller volontør med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde for den konkrete arbejdsgiver, som opholdstilladelsen er givet på baggrund af. Dette gælder også for udlændinge med opholdstilladelse som religiøs forkynder, jf. udlændingelovens § 9 f. For disse udlændinge gælder, at opholdstilladelsen giver ret til at arbejde i Danmark i den stilling og på det arbejdssted, som fremgår af opholdstilladelsen.

Herudover giver udlændingeloven mulighed for, at visse udlændinge kan udføre ulønnet frivilligt arbejde. Det gælder f.eks. udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j.

En opholdstilladelse meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses. Dette følger af udlændingelovens § 11, stk. 1.

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbegrænset opholdstilladelse, der er meddelt med mulighed for varigt ophold, forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold kan ligeledes forlænges, såfremt de betingelser, der blev stillet for den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt. En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, kan nægtes forlænget, hvis betingelserne for den meddelte tilladelse ikke overholdes. Betingelserne for tilladelsen vil afhænge af, hvilken opholdsordning der er meddelt tilladelse efter.

En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19. Det gælder f.eks., når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, eller når de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse, ikke overholdes, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 6, 1. pkt., kan bl.a. Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse og afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse påklages til Udlændingenævnet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dog gælder automatisk klageadgang til Flygtningenævnet ved klager over afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, samt inddragelse af opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, jf. § 53 a. stk. 2, 3. pkt.

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 1, at afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort og beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort, skal indeholde en frist for udrejse. Da der er automatisk klageadgang til Flygtningenævnet ved klager over afslag på opholdstilladelse, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse og inddragelse af opholdstilladelse, jf. ovenfor, udsættes udrejsefristen i disse sager dog automatisk, indtil der er truffet endelig afgørelse i Flygtningenævnet.

Påklages en afgørelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i udlændingelovens § 33, stk. 1, inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet, jf. herved udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt. Herudover kan Udlændingenævnet ved klage over en afgørelse træffe afgørelse om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 7.

Det vil således afhænge af den konkrete sag, om en udlænding har ret til fortsat at opholde sig og arbejde i Danmark under en klagesags behandling.

Når en udlænding har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, har den pågældende ret til at arbejde i Danmark uden, at udlændingen er meddelt arbejdstilladelse. Der gælder en række betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11.

I gyldighedsperioden kan en opholdstilladelse endvidere bortfalde. Det følger således af udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at en opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl her i landet. En opholdstilladelse bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstillade med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Dette følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Hovedparten af ansøgningerne om opholdstilladelse behandles af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første instans med Udlændingenævnet som klageinstans, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1 og stk. 2. Dog er Flygtningenævnet klageinstans i asylsager, jf. udlændingelovens § 53 a.

Statsforvaltningen behandler ansøgninger fra EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EU-reglerne, f.eks. familiemedlemmer til EU-statsborgere, med Udlændingestyrelsen som klageinstans. Dette fremgår af § 34 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 (EU-opholdsbekendtgørelsen). Statsforvaltningen udsteder bevis for ret til ophold. Retten til at arbejde følger direkte af EU-retten. Retten til at arbejde gives således ikke ved Statsforvaltningens udstedelse af bevis og er således ikke stedfæstet. Statsforvaltningen træffer efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) afgørelse om ophør af opholdsret og inddragelse af opholdsdokument. En afgørelse herom kan påklages til Udlændingestyrelsen, jf. § 34 i EU-opholdsbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 118 af 28. november 2018 som fremsat er foreslået en række forslag til, hvilke myndigheder der som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen pr. 1. april 2019 skal varetage de opgaver efter udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, som i dag varetages af Statsforvaltningen.

Udenrigsministeriet giver opholdstilladelse til diplomater og andre udlændinge, der nyder diplomatiske rettigheder, og som er udstationeret på ambassader og i internationale organisationer her i landet, samt deres familiemedlemmer, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1.

Ved ansættelse af en udenlandsk statsborger er det arbejdsgiverens ansvar at sikre, at udlændingen har ret til at arbejde. En arbejdsgiver skal bl.a. være opmærksom på, at en udlænding kan have ret til at opholde sig i Danmark uden at have ret til at arbejde, ligesom der kan være begrænsninger i retten til at arbejde, jf. ovenfor.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har siden april 2013 sendt et orienteringsbrev til en arbejdsgiver, hvis styrelsen inddrager eller nægter at forlænge en opholds- og arbejdstilladelse stedfæstet til denne arbejdsgiver. Styrelsen for International Rekruttering og Integration sender også et orienteringsbrev til en arbejdsgiver, hvis styrelsen afviser eller meddeler afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, og udlændingen allerede er påbegyndt arbejde hos arbejdsgiveren, f.eks. hvis udlændingen er begyndt ny beskæftigelse i medfør af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9. Arbejdsgiveren får kun besked om, at den pågældende medarbejder ikke længere har ret til at arbejde, men ikke nogen begrundelse for dette. Endvidere orienteres arbejdsgiveren om, at det er strafbart for en arbejdsgiver at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse.

Arbejdsgivere, der har en udlænding ansat, hvor opholds- og arbejdstilladelsen ikke er stedfæstet til arbejdsgiveren, får ikke besked, hvis en opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget. Det gælder f.eks. for udlændinge med en opholdstilladelse til at studere i Danmark, hvor den studerende samtidig får en begrænset ret til at arbejde i Danmark, eller for udlændinge, som er fritaget for arbejdstilladelse, f.eks. en udlænding, som har opholdstilladelse som familiesammenført eller som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.

2.11.1.2. Forvaltningsloven

Udlændingestyrelsens, Styrelsens for International Rekruttering og Integrations, Statsforvaltningens, Udlændingenævnets og Flygtningenævnets behandling af oplysninger er omfattet af reglerne i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

Af forvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår det, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§152 c-152 f, med hensyn til bl.a. oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og proportionalitetsprincipperne.

Derudover følger det af forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen i § 29, stk. 1, gælder dog ikke, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

I forvaltningslovens § 31 er det fastsat, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen er ikke begrænset til at omfatte fortrolige oplysninger og gælder både for personoplysninger og andre oplysninger. Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 32, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

2.11.1.3. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Udlændingestyrelsens, Styrelsens for International Rekruttering og Integrations, Statsforvaltningens, Udlændingenævnets og Flygtningenævnets behandling af personoplysninger er omfattet af databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018, og af databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016, som trådte i kraft den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen finder ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling af personoplysninger forstås ifølge forordningens artikel 4, nr. 2, enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.

Databeskyttelsesforordningens kapitel II indeholder de såkaldte behandlingsregler. I forordningens artikel 5, stk. 1, er der fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forordningen, og som altid vil skulle overholdes. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«). Det fastsættes endvidere, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«). Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Desuden gælder, at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastlægges tillige i artikel 5, stk. 1, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbevaringsbegræns-ning«). Endelig skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«). Den dataansvarlige er ifølge artikel 5, stk. 2, ansvarlig for og skal påvise at ovennævnte principper overholdes (»ansvarlighed«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser for, hvornår behandling af oplysninger må finde sted. Af artikel 6, stk. 1, følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst ét af følgende forhold gør sig gældende: Den registrerede har givet samtykke til behandlingen af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål (litra a), behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt (litra b), eller behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (litra c), for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser (litra d), af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under den offentlige myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt (litra e) eller for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kæver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn (litra f). Første afsnit, litra f), gælder ikke for behandling, som offentlige myndigheder foretager som led i udførelsen af deres opgaver. Desuden skal grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c) og e) fremgå af enten EU-retten eller et medlemslands nationale rets, som den dataansvarlige er underlagt.

Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger er i øvrigt reguleret i forordningens artikel 9 og 10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Forordningens artikel 10 omfatter behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1.

Databeskyttelsesforordningens kapitel III omhandler den registreredes rettigheder. Det drejer sig om ret til gennemsigtig oplysning, meddelelser og nærmere regler for udøvelsen af den registreredes rettigheder i artikel 12, oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede i artikel 13, oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede i artikel 14, den registreredes indsigtsret i artikel 15, ret til berigtigelse i artikel 16, ret til sletning (»retten til at blive glemt«) i artikel 17, ret til begrænsning af behandling i artikel 18, underretningspligt i forbindelse med berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling i artikel 19, ret til dataportabilitet i artikel 20, ret til indsigelse i artikel 21, automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering i artikel 22 og begrænsninger i forhold til visse forpligtelser og rettigheder i forordningen i artikel 23.

2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der eksisterer i dag en række vejledningsmuligheder for arbejdsgiverne om reglerne for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Det har dog vist sig, at arbejdsgivere til trods herfor i visse tilfælde uforvarende kommer til at overtræde udlændingeloven ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen ønsker at forbedre myndighedernes hjælp til arbejdsgiverene, så de ikke uforvarende kommer til at overtræde udlændingeloven ved beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

Det foreslås derfor, at den eksisterende orientering af arbejdsgivere udvides således, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen i alle tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse, hvor udlændingen har haft ret til at påbegynde ansættelsesforholdet, eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, orienterer den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom. I disse tilfælde har arbejdsgiveren ikke kendskab til ophøret af udlændingens opholdsgrundlag, medmindre udlændingen selv orienterer arbejdsgiveren herom.

Offentlige arbejdsgivere kan i medfør af forvaltningslovens kapitel 8 få oplysninger om en udlændings opholdstilladelse eller opholdskort, hvis de anmoder Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Statsforvaltningen herom. Med de foreslåede ændringer vil Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen få en pligt til af egen drift, hvor udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, at orientere den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom. Pligten til at orientere gælder både i forhold til offentlige og private arbejdsgivere.

Forpligtelsen for Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen til af egen drift at orientere arbejdsgivere i ovennævnte tilfælde skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Videregivelse af de omhandlende oplysninger skal således ske i overensstemmelse med blandt andet de grundlæggende principper om behandling i artikel 5.

Myndighedens videregivelse af oplysningen om, at en udlænding ikke længere har ret til at arbejde, er nødvendig for at varetage en myndighedsopgave, nemlig for at sikre, at udlændinge ikke arbejder ulovligt i Danmark. Med den foreslåede ændring indføres et klart retsgrundlag for denne behandling i national ret, jf. præambelbetragtning 45 i forordningen. Videregivelsen vil herefter være omfattet af artikel 6, stk. 1, litra e, og løsningen vil således også kunne anvendes på udlændinge, der allerede er meddelt opholds- og arbejdstilladelser.

Desuden følger det af artikel 5, litra c, at oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). En forudsætning for at videregive oplysningerne er derfor, at årsagen til, at udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget ikke videregives til arbejdsgiveren, men at arbejdsgiveren alene oplyses om, at den pågældende udlænding ikke længere har ret til at arbejde i Danmark.

Ved videregivelse bliver modtageren (arbejdsgiveren) selvstændig dataansvarlig i forhold til oplysningerne, og skal derfor selv overholde reglerne i forordningen. Dette kræver navnlig, at modtageren har et selvstændigt behandlingsgrundlag i forordningen.

Efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Ligeledes følger det af forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, at behandlingen er lovlig, hvis behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Den dataansvarlige er i denne sammenhæng den eller de private eller offentlige arbejdsgivere, der har udbetalt løn til udlændingen inden for de seneste 3 måneder forud for det tidspunkt, hvor myndigheden træffer afgørelse om inddragelse, afslag på forlængelse eller konstatering af bortfald af udlændingens ophold- og arbejdstilladelse.

Vurderingen af, om en privat arbejdsgiver har ret til at behandle oplysningerne, beror på en afvejning mellem på den ene side arbejdsgiverens interesse i ikke at beskæftige en udlænding uden arbejdstilladelse og samfundets interesse i at bekæmpe beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft - og på den anden side udlændingens interesse i, at personlige oplysninger ikke videregives.

Det vurderes, at det er væsentligt for en arbejdsgiver at kunne tilgå oplysninger, der giver mulighed for at vurdere, at en udlænding beskæftiges lovligt, bl.a. fordi arbejdsgiveren risikerer at ifalde strafansvar ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 59, stk. 5. Endvidere har samfundet en væsentlig interesse i at bekæmpe ulovligt arbejde.

Der er alene tale om videregivelse af en oplysning om, at udlændingen ikke længere har ret til at arbejde, og de nævnte hensyn vurderes at veje tungere end hensynet til udlændingen, der ikke har ret til at opholde sig eller arbejde i Danmark.

Da offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke kan benytte artikel 6, stk. 1, litra f, som behandlingsgrundlag, må lovligheden af en offentlig arbejdsgivers behandling af oplysninger om, at en ansat udlænding ikke længere har ret til at arbejde, bero på andet hjemmelsgrundlag, f.eks. førnævnte artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling der er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse.

Det vurderes, at en offentlig arbejdsgiver kan behandle oplysningen om ophør af en ansat udlændings ret til at arbejde, da dette er nødvendigt for at arbejdsgiveren kan løse myndighedens opgaver i overensstemmelse med gældende regler, herunder kravet i udlændingelovens § 59, stk. 5, og at løsning af disse opgaver er i samfundets interesse.

Med forslaget vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration få hjemmel til at indhente oplysninger i indkomstregistret (eIndkomst) om en udlændings arbejdsgiver eller arbejdsgivere, behandle de indhentede oplysninger og orientere eventuelle arbejdsgivere om, at en udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse, hvor udlændingen har haft ret til at påbegynde ansættelsesforholdet, eller en udlændings opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget. Orienteringen vil ske efter, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering har givet afslag på opholdstilladelse eller har nægtet at forlænge en opholdstilladelse, har konstateret at en opholdstilladelse er bortfaldet eller har inddraget en opholdstilladelse. Tilsvarende vil Statsforvaltningen få hjemmel til at indhente arbejdsgiveroplysninger i indkomstregisteret, behandle de indhentede oplysninger og orientere eventuelle arbejdsgivere om, at en udlændings ret til ophold efter EU-reglerne er ophørt og at den pågældendes opholdsdokument er inddraget.

Der vil dermed ikke ske orientering af arbejdsgiveren, hvis udlændingen allerede har eller samtidig får et andet opholdsgrundlag, som giver udlændingen ret til fortsat at arbejde for arbejdsgiveren. Orienteringen vil heller ikke ske, hvis myndighederne ikke ud fra sagens oplysninger eller ved opslag i indkomstregisteret (eIndkomst) kan identificere arbejdsgiveren. Det kan være i tilfælde, hor arbejdsgiveren ikke har indberettet indkomst i til indkomstregistret (eIndkomst), f.eks. ved ulønnet beskæftigelse.

Med henblik på at sikre opfyldelse af oplysningspligten, vil udlændinge fremadrettet i skemaet til brug for ansøgning om opholdstilladelse blive orienteret om, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen i tilfælde af, at der gives afslag på opholdstilladelse eller en opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, vil oplyse eventuelle arbejdsgivere og eventuelle tidligere arbejdsgivere herom. Ansøgningsskemaerne vil blive tilrettet i henhold hertil. Der vil endvidere på udlændingemyndighedernes hjemmeside blive orienteret om ændringen således, at udlændinge der allerede har en opholdstilladelse kan gøre sig bekendt med, at udlændingemyndighederne, hvor en udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, vil orienterer den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom.

Myndighedernes orientering af arbejdsgiveren vil ske via den digitale postkasse til de arbejdsgivere, som ifølge myndighedernes opslag i indkomstregisteret (eIndkomst) på afgørelsestidspunktet har indberettet lønindkomst til udlændingen for arbejde, der er udført inden for de seneste 3 måneder. Det foreslås, at arbejdsgiveren i orienteringen også underrettes om betydningen, hvis udlændingen indgiver en klage over afgørelsen om afslag på opholdstilladelse eller om inddragelse, nægtelse af forlængelse eller konstatering af bortfald. Det foreslås også, at arbejdsgiveren i orienteringen informeres om, at det ifølge udlændingelovens § 59, stk. 5, er ulovligt at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Da myndighederne vil orientere arbejdsgivere, der på afgørelsestidspunktet har indberettet lønindkomst til udlændingen for arbejde, der er udført inden for de seneste 3 måneder, kan det medføre, at en arbejdsgiver, hvor udlændingen ikke længere er ansat, orienteres om, at udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget. Da den tidligere arbejdsgiver alene orienteres om, at udlændingen ikke længere har ret til at arbejde og ikke om baggrunden m.v. herfor, vurderes det, at hensynet til, at en arbejdsgiver ikke risikerer at ifalde strafansvar ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 59, stk. 5, vejer tungere end hensynet til udlændingen, der ikke har ret til at opholde sig eller arbejde i Danmark.

Arbejdsgiveren har selv ansvaret for at undersøge, om udlændingen har påklaget afgørelsen om afslag på opholdstilladelse, inddragelse, nægtelse af forlængelse eller bortfald af opholdstilladelse, og om klagen har opsættende virkning efter loven eller i øvrigt er tillagt opsættende virkning af klageinstansen. Endvidere skal arbejdsgiveren selv gøre sig bekendt med klageinstansens efterfølgende afgørelse i klagesagen.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 118 af 28. november 2018 som fremsat er foreslået en række forslag til, hvilke myndigheder der som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen pr. 1. april 2019 skal varetage de opgaver efter udlændingeloven- og lov om dansk indfødsret, som i dag varetages af Statsforvaltningen. Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. april 2019.

2.12. Grov uagtsomhed som skærpende omstændighed ved strafudmåling for ulovlig beskæftigelse af udlændinge samt skærpet bødeniveau ved visse skærpende omstændigheder

2.12.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 5 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6.

Bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge er senest ændret med lov nr. 428 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af udlændinge), jf. herved lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2004, Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 7447-7456. Vedrørende Folketingets behandling af lovforslaget henvises til Folketingstidende 2003-2004, tillæg B, side 2281-2290.

Af forarbejderne til lov nr. 428 af 9. juni 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2283-2284, fremgår det, at det med lovændringen tilsigtes generelt at skærpe bødeniveauet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft. Det er således i forarbejderne forudsat, at den vejledende bødestørrelse for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, forhøjes fra 3.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned til 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Endvidere er det forudsat, at den vejledende bødestørrelse for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 6, forhøjes fra 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned til 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. I tilfælde, hvor der foreligger flere skærpende omstændigheder, er det i forarbejderne forudsat, at den vejledende bødestørrelse på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fraviges i skærpende retning.

Er der ved en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, jf. udlændingelovens § 59, stk. 7. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftalen om finansloven for 2018 er regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti enige om, at det er uacceptabelt, at nogle arbejdsgivere ansætter udlændinge uden ret til at arbejde. Aftalepartierne er på den baggrund enige om bl.a. at øge bøderne overfor de arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, når der foreligger skærpende omstændigheder.

Det foreslås på den baggrund for det første, at det ved straffens udmåling for den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, skal betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået groft uagtsomt.

Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Det er tilfælde, hvor det kan bebrejdes en person, at pågældende handlede eller forholdt sig passiv, på en given måde. Det skal kunne lægges personen til last, at der er udvist forhold, der kunne og burde være undgået, f.eks. ved bedre iagttagelse, mere omtanke eller fremskaffelse af oplysninger. Principielt må domfældelse for uagtsomhed forudsætte, at retten kan forestille sig en anden handling eller undladelse, som lå inden for tiltaltes muligheder og forventes af pågældende. I lovforslaget foreslås det, at grov uagtsomhed fremover skal udgøre en skærpende omstændighed. Forskellen mellem simpel og grov uagtsomhed er alene en gradsforskel, og afgrænsningen heraf skal ske gennem domstolenes praksis.

For at ifalde straf skal en arbejdsgiver have handlet uagtsomt. En arbejdsgiver, der ikke har handlet uagtsomt, ifalder ikke straf, uanset at den ansatte har arbejdet ulovligt. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en arbejdsgiver, der f.eks. har ansat en udenlandsk studerende, som udgangspunkt ikke vil have handlet ansvarspådragende og dermed ikke vil ifalde straf, selvom den udenlandske studerende også arbejder for en anden arbejdsgiver, og den udenlandske studerende derved samlet set arbejder mere end det i arbejdstilladelsen fastsatte maksimale ugentlige timeantal. Domstolene kan dog finde, at der er konkrete omstændigheder, der gør, at arbejdsgiveren alligevel har handlet uagtsomt. En arbejdsgiver kan søge vejledning om, hvad arbejdsgiveren kan gøre for at sikre sig mod at handle ansvarspådragende ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft ved at kontakte Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der bl.a. har udgivet pjecen "Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft". Domstolene kan ved deres bedømmelse af, om en arbejdsgiver har handlet uagtsomt, inddrage, om arbejdsgiveren har taget skridt til at sikre sig mod at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

For det andet foreslås det, at bødeniveauet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft skærpes i tilfælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Vedtages lovforslaget, forudsættes det således, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned til et udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt.

Er overtrædelsen begået groft uagtsomt, forudsættes det, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned til et udgangspunkt på 15.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Endelig forudsættes det, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned til et udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, fastholdes det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned uændret. Tilsvarende fastholdes det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som hidtil, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning.

Fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

De foreslåede skærpelser af bødeniveau finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2.

2.13. Skærpet bødeniveau ved forsætlig bistand til ulovligt ophold eller arbejde

2.13.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet.

Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 8, nr. 2, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden til det ulovlige ophold er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 9.

Bestemmelserne om straf for forsætlig bistand til ulovligt ophold er indført ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt for seksuelle overgreb eller vold m.v. mod børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for vold m.v. mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004, Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6196-6270. Af forarbejderne til lov nr. 427 af 9. juni 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg B, s. 1677, forudsættes det, at den vejledende bødestørrelse i sager vedrørende forsætlig bistand til ulovligt ophold udgør 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 6, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.

Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 8, nr. 6, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden til det ulovlige arbejde er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 10.

Bestemmelserne om straf for forsætlig bistand til ulovligt arbejde blev indført ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 78 af 23. februar 2005, Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), tillæg A, side 1304-1365.

Af kommenteret høringsnotat vedrørende de indkomne høringssvar til lovforslag nr. L 149 af 15. december 2004, der bortfaldt som følge af nyvalg til Folketinget den 8. februar 2005, men som i al væsentligt var identisk med lovforslag nr. L 78 af 23. februar 2005, følger det, at bødeniveauet for forsætlig bistand til ulovligt arbejde forudsættes at være det samme som ved bistand til ulovligt ophold. Den vejledende bødestørrelse i sager vedrørende forsætlig bistand til ulovligt arbejde forudsættes således at udgøre 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr.

2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at skærpe bødeniveauet for den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt ophold eller forsætligt bistår en udlænding med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for den pågældende.

Forslaget hænger sammen med regeringens mål om at bekæmpe beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft.

Vedtages lovforslaget, forudsættes det således, at bøden for den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt ophold eller forsætligt bistår en udlænding med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for den pågældende, forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr., til et udgangspunkt på 2.500 kr., stigende med 750 kr. ud over den første måned, maksimalt 7.000 kr.

2.14. Øvrige - Smidigere regler for bibeskæftigelse for visse udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer

2.14.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, flygtninge og familiesammenførte udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Disse grupper kan dermed arbejde uden begrænsning.

I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet, hvilke udlændinge, der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, får en arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1. Dette gælder dog ikke udlændinge med et etableringskort, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, da denne gruppe er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8. En udlænding med et etableringskort kan således arbejde uden begrænsning. Arbejdstilladelse til de øvrige arbejdstagere efter § 9 a, stk. 2, gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt.

En arbejdstilladelse, der gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, indebærer, at udlændingen kun har ret til at arbejde for den arbejdsgiver, som opholds- og arbejdstilladelsen er givet på baggrund af. En udenlandsk arbejdstager, der ønsker at udføre arbejde for en anden arbejdsgiver, skal derfor søge om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Dette gælder dog ikke for forskere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 og nr. 12, litra b, og gæsteforskere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, da disse udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Tilsvarende er en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 2, 2. pkt.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), nr. 2 (beløbsordningen), nr. 5 (trainees), nr. 6 (på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer), nr. 7 (på boreskibe m.v.), nr. 8 (fodermester og driftsleder inden for landbruget), nr. 10 (Start Up Denmark ordningen for selvstændige) og nr. 11, litra a, c og d (fast track-ordningens beløbsspor samt fast track-ordningens spor om uddannelsesophold og korttidsophold) skal søge om særskilt arbejdstilladelse, såfremt de ønsker at udføre bibeskæftigelse, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Det er en forudsætning for at få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, at bibeskæftigelsen har sammenhæng med det arbejde, der udgør hovedgrundlaget for udlændingens opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Herudover skal bibeskæftigelsen - som det gælder for hovedbeskæftigelsen - ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Bibeskæftigelsen må ikke påbegyndes, før Styrelsen for International Rekruttering og Integration har meddelt arbejdstilladelse. En arbejdstilladelse til bibeskæftigelse meddeles - ligesom det gælder for hovedbeskæftigelsen - til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt.

De beskrevne regler finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med ophold uden for Danmark, men som har arbejdstilladelse her i landet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4 (såkaldte grænsependlere).

2.14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen fremsatte i foråret 2018 et lovforslag, der skulle gøre det mere fleksibelt for alle udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse at udføre bibeskæftigelse ved siden af deres hovedbeskæftigelse. Der henvises til Folketingstidende, 2017-18, A, L 141 som fremsat. Det var der ikke politisk flertal for, og det blev derfor kun udlændinge med opholdstilladelse som forskere, gæsteforskere og ph.d.-studerende, der, jf. beskrivelsen i afsnit 2.14.1, fik en smidigere adgang til at udføre bibeskæftigelse med sammenhæng til hovedbeskæftigelsen.

Regeringen ønsker fortsat, at alle udenlandske arbejdstagere får en lettere og mere smidig adgang til at udføre bibeskæftigelse.

Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere bliver fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis der er sammenhæng med hovedbeskæftigelsen, da de nævnte grupper dels omfatter talenter, som Danmark er i konkurrence med andre lande om at tiltrække, og da det kan svække Danmarks mulighed for at tiltrække disse talenter, at der skal søges arbejdstilladelse hver gang, der skal udføres bibeskæftigelse, dels at grupperne kan have behov for med kort varsel at kunne udføre bibeskæftigelse af ofte kortere varighed.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for forskere og gæsteforskere, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., og ph.d.-studerende, jf. herved § 14, stk. 2, 2. pkt.

Gruppen udøvende og/eller skabende kunstnere kan bl.a. omfatte stillingskategorierne professionelle musikere (herunder orkestermuskere og solister), balletdansere og andre professionelle dansere og scenekunstnere samt professionelle danseinstruktører og koreografer. Gruppen professionelle idrætsudøvere og idrætstrænere kan omfatte idrætsudøvere og idrætstrænere inden for forskelligartede sportsgrene, f.eks. fodbold, ishockey og volleyball.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere vil kunne udføre bibeskæftigelse uden at indgive en ansøgning om arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det vil være et krav, at bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse (hovedbeskæftigelsen). Der vil ikke gælde særskilte krav til løn- og ansættelsesvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår vil - som det i øvrigt gælder på det danske arbejdsmarked - være reguleret via den danske model, som baserer sig på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Kravet om, at bibeskæftigelsen skal have sammenhæng med hovedbeskæftigelsen betyder f.eks., at en udlænding med opholdstilladelse som udøvende orkestermusiker kan spille i et andet orkester eller undervise på en musikskole men ikke udføre bibeskæftigelse som kok.

En professionel idrætsudøver eller idrætstræner kan endvidere udføre bibeskæftigelse, hvis den tilbudte bibeskæftigelse har en naturlig sammenhæng med udlændingens professionelle idrætsudøvelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den professionelle idrætsudøver eller idrætstræner skal holde foredrag om sin idrætsudøvelse eller trænervirksomhed. Det kan også være, hvis den professionelle idrætsudøver eller idrætstræner er tilbudt at udføre bibeskæftigelse hos en af hovedarbejdsgiverens sponsorer, uanset arbejdets karakter. Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, da der efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis i dag - efter ansøgning - kun meddeles arbejdstilladelse til at udføre bibeskæftigelse, hvis idrætsudøveren eller idrætstræneren er tilbudt beskæftigelse hos hovedarbejdsgiverens hovedsponsor. Som i dag vil der også foreligge en naturlig sammenhæng til hovedbeskæftigelsen, hvis en idrætsudøver bliver udlejet til en anden idrætsklub.

Bibeskæftigelsen kan både være i form af lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder freelancearbejde.

Øvrige udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer, og som omfatter meget forskelligartede stillingskategorier vil som i dag skulle søge arbejdstilladelse til at udføre bibeskæftigelse.

Det bemærkes, at retten til at udføre bibeskæftigelse også vil omfatte grænsependlere, der har eller får arbejdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4, på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som professionelle idrætsudøvere eller trænere. Udlændingebekendtgørelsen forventes at blive ændret i overensstemmelse hermed.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter på ca. 1,9 mio. kr. årligt i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der primært kan henføres til udgifter forbundet med øget sagsbehandling, som følge af en forventet mertilgang af ansøgninger på fortrinsvis den landespecifikke beløbsordning og den moderniserede positivliste. Herudover forventes lovforslagets element om orientering af arbejdsgivere ved inddragelse, afslag på forlængelse og konstatering af bortfald, at medføre et marginalt øget ressourcebrug. Merudgifterne vil blive finansieret inden for den gældende gebyrordning.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre merudgifter på ca. 0,3 mio. kr. årligt i Udlændingestyrelsen. Udgifterne kan henføres til lovforslagets element om orientering af arbejdsgivere ved inddragelse, afslag på forlængelse og konstatering af bortfald. Udgifterne afholdes inden for Udlændingestyrelsens eksisterende ramme.

Lovforslaget forventes derudover at medføre merudgifter på ca. 1,0 mio. kr. i 2019 til it-tekniske tilpasninger af en række relevante systemer, herunder registersamkøringsløsningen (RSK). Udgifterne afholdes inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets eksisterende ramme.

Lovforslagets element om indførelse af et omkostningsdækkende gebyr for indgivelse af ansøgninger om autorisationsopholdstilladelse forventes samlet set at være udgiftsneutralt.

Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af øget sagsbehandling i forbindelse med flere ansøgninger på fortrinsvis den landespecifikke beløbsordning og den moderniserede positivliste.

Lovforslaget medfører endvidere implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af øget sagsbehandling og en styrket orienteringsindsats i forbindelse med hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulovlig arbejdskraft.

Lovforslaget medfører derudover implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af it-tekniske tilpasninger af en række relevante systemer, herunder registersamkøringsløsningen (RSK).

Lovforslaget medfører endeligt implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af den foreslåede indførelse af gebyr på autorisationsopholdsansøgninger. Den foreslåede indførelse af gebyr for indgivelse af autorisationsopholdsansøgninger forventes ikke at have digitaliseringsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget ikke ændrer på de informationsforpligtigelser og oplysningskrav, som erhvervet i dag er underlagt på de områder, lovforslaget berører. Lovforslaget pålægger heller ikke erhvervet nye informationsforpligtigelser eller oplysningskrav.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Der gives i dag efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., bl.a. opholdstilladelse med henblik på, at udenlandske læger og tandlæger kan gennemføre en faglig afprøvning og en sproglig opkvalificering, så de pågældende kan opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge. Udenlandske sygeplejersker har i dag ikke mulighed for at opnå opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 39, at adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation udskilles af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., og fremadrettet reguleres i en særskilt bestemmelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Det foreslås ligeledes, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3 - udover udenlandske læger og tandlæger - også skal omfatte udenlandske sygeplejersker.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse med henblik på, at en udenlandsk læge, tandlæge eller sygeplejerske kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglig opkvalificering, så den pågældende kan opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Ud over sproglig opkvalificering er det en obligatorisk del af et autorisationsforløb, at udlændingen gennemfører en evalueringsansættelse, der har til formål at teste udlændingens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der søger opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation.

Opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske vil være betinget af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende families forsørgelse er sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der søger opholdstilladelse med henblik på autorisation. Det foreslås dog, at den gældende praksis, hvorefter selvforsørgelseskravet opfyldes ved, at udlændingen skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år (svarende til 79.920 kr.), ændres, så beløbet, udlændingen skal dokumentere fremadrettet fastsættes med udgangspunkt i et halvt års integrationsydelse (svarende til 36.432 kr.).

Som noget nyt foreslås det, at ansøgning om autorisationsopholdstilladelse skal gebyrpålægges. Som det fremgår af afsnit 2.7.2 kan en udlænding, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, være undtaget fra gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det.

Da udenlandske sygeplejersker ikke tidligere har haft mulighed for at opnå opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation, udgør de foreslåede ændringer en lempelse af reglerne, som de gælder i dag, og Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det på den baggrund ikke i strid med associeringsaftalekomplekset med Tyrkiet også at gebyrpålægge tyrkiske statsborgeres ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske. Derimod finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det ikke vil være i overensstemmelse med associeringsaftalekomplekset at gebyrpålægge tyrkiske statsborgeres ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge, idet de foreslåede ændringer for læger og tandlæger ikke vurderes at være en lempelse af reglerne, som de gælder i dag.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. december 2018 til den 7. januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Ansatte Tandlægers Organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business Academy, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artistforbund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Forlag, Danske Havne, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund, Dansk Pen, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejerråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Teater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kongelige Ballet, Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, DEOO, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, Det Faglige Hus, Det Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, DGI, DI, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhverv Aarhus, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Århus, FinansDanmark, Finanssektorens Arbejdsgi-verforening, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Forfatterskolen, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Frise (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark), Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK, HORESTA, IDA, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Business College, International Community, IT-Universitetet i København, KFUM's sociale arbejde, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Lederne, Lægeforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke, NEXT Uddannelse København, Niels Brock, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Tandlægers Organisation, Producentforeningen - The Danish Producers Association, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Professionshøjskolen UCN, PROSA - Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SMVdanmark - det nye Håndværksråd, SOS mod Racisme, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, University College Lillebælt, Tandlægeforeningen, Team Danmark, Work-live-stay southern denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1

Udlændingelovens § 4 c omhandler karensperioder for visum. I § 4 c, stk. 4, er opremset en række undtagelsesbestemmelser til karensreglerne. Undtagelserne omfatter bl.a. udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, med henblik på beskæftigelse her i landet.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Det foreslås, at der i § 4 c, stk. 4, nr. 5, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil være undtaget for karensreglerne. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten).

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil der kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, hvor der nationalt er mangel på arbejdskraft.

Den foreslåede bestemmelse svarer i indhold til den nuværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Hvorvidt der nationalt er mangel på arbejdskraft vil som i dag blive opgjort på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør to gange om året. Arbejdsmarkedsbalancen giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Når arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samtidig bruttolisten over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Bruttolisten sammenholdes med den gældende positivliste og danner grundlag for en revision af denne.

For at en stillingsbetegnelse kan indføres på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil der kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft. Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd ikke har mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd, hvis der er enighed i det enkelte råd, fremadrettet vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle uddannelsesniveauer. De supplerende stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd indfører på positivlisten, vil kun gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, medmindre rådene vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de regionale arbejdsmarkedsråd ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde i det pågældende geografiske område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet ligge i det geografiske område, som er underlagt arbejdsmarkedsrådet. Udlændingen vil efter 4 år kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil der kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område. Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de fagligt afgrænsede a-kasser ikke har mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de relevante arbejdsgiverorganisationer vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den i følge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end de 14 dage, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, med mindre a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de fagligt afgrænsede a-kasser ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra d, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil der kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, hvor der er tale om en beslægtet stillingsbetegnelse til en stillingsbetegnelse, der er mangel på, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, b eller c, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, fremover udvides med beslægtede stillingsbetegnelser til de stillingsbetegnelser, som der nationalt er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen. Beslægtede stillingsbetegnelser defineres som stillingsbetegnelser, der tilhører det nærmeste overordnede niveau i klassifikation af den konkrete stilling. Derved vil beslægtede stillingsbetegnelser i alle tilfælde være inden for samme fagområde, som den stillingsbetegnelse, der, jf. arbejdsmarkedsbalancen, er mangel på, men der vil ikke nødvendigvis være mangel på de beslægtede bestillingsbetegnelser. Beslægtede stillingsbetegnelser vil således blive bestemt af betegnelsen for den nærmest overordnede klassifikation til den stillingsbetegnelse, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen.

Det vil f.eks. betyde, at hvis der er mangel på bygningsingeniører, jf. arbejdsmarkedsbalancen, så vil den nærmeste overordnede betegnelse "Ingeniørarbejde inden for bygninger og anlæg" fremgå af positivlisten, hvorved de til bygningsingeniører beslægtede stillingsbetegnelser anlægsingeniør, bygningskonsulent, havneingeniør m.v. vil indgå på positivlisten. Dette gælder også, selvom der ikke er direkte mangel på de beslægtede stillinger.

Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som fastlægger, hvilke stillingsbetegnelser, der indgår i den overordnede betegnelse af et givent fagområde, og som således skal indføres som beslægtede stillingsbetegnelser til de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter arbejdsmarkedsbalancen.

Forslaget indebærer også, at de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b og c, vil kunne udvide positivlisten med beslægtede stillingsbetegnelser til de supplerende stillingsbetegnelser, som rådene og a-kasserne ønsker at supplere positivlisten med.

Når de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser beslutter at supplere positivlisten med en supplerende stillingsbetegnelse, så vil rådene og a-kasserne samtidig kunne beslutte, om den supplerende stillingsbetegnelse skal udvides med beslægtede stillingsbetegnelser. Det vil ikke være muligt at udvælge enkelte beslægtede stillingsbetegnelser. Beslægtede stillingsbetegnelser indført af de regionale arbejdsmarkedsråd vil kun give adgang til at varetage arbejde i det geografiske område, som er underlagt det arbejdsmarkedsråd, der har indført de beslægtede stillinger på positivlisten. Udlændingen vil efter 4 år kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling.

Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som fastlægger, hvilke stillingsbetegnelser, som er beslægtede stillingsbetegnelser, til de stillingsbetegnelser, som rådene og a-kasserne ønsker at supplere positivliste med. Inden rådene og a-kasser træffer beslutning om beslægtede stillingsbetegnelser, vil de modtage en oversigt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration over beslægtede stillingsbetegnelser til den eller de konkrete supplerende stillingsbetegnelser, som de ønsker at supplere den gældende positivliste med.

De regionale arbejdsmarkedsråds og de fagligt afgrænsede a-kassers beslutning om, hvorvidt de vil supplere positivlisten med beslægtede stillinger indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober hvert år.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foretage en konkret og individuel vurdering af ansættelsesforholdet, herunder af om udlændingen er ansat på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder i sager om ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der vil ikke kunne meddeles en opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d, vil få en stedfæstet arbejdstilladelse til det bestemte arbejdsforhold, som der meddeles opholdstilladelse på baggrund af, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4 og 14. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Hvis der meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de forslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d, vil udlændingen være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, og udlændingen vil kunne søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil der kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d.

Opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d, vil blive betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der gælder udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt.

Opholdstilladelsen efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d, vil blive meddelt for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I dag kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen), hvis udlændingen er tilbudt en løn på minimum 426.985,06 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark.

Top 30 lande målt på summen af ud- og indadgående investeringer vil blive opgjort som et 3-årigt glidende gennemsnit, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn på 350.000 kr. er opfyldt, vil kunne indgå fast garanteret løn udbetalt i Danmark, herunder udbetalte feriepenge, og fast garanteret løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Akkordløn, provisionsløn og bonus, der ikke er fast og garanteret vil således ikke kunne indgå. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil indgå ved beregningen. Det er en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension fra både arbejdstager og arbejdsgiver indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings lønindkomst.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 7, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

En opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis det land, som udlændingen er statsborger i, ikke længere er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. I så fald vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 21. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19. Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26. Dette vil være i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb (i 2019-niveau 426.985,06 kr.), som udbetales til en dansk bankkonto.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a, om fast track-ordningen, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til beløbsordningen (fast track-ordningens såkaldte beløbsspor). Kravet om, at beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto gælder også for udlændinge, som søger opholdstilladelse efter fast track-ordningens beløbsspor.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at kravet om, at løn op til beløbsordningens mindstebeløb skal udbetales til en dansk bankkonto afskaffes.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse efter beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor ikke længere vil være betinget af, at løn op til beløbsordningens mindstebeløb udbetales til en dansk bankkonto. Dermed vil både fast garanteret løn udbetalt i Danmark og fast garanteret løn udbetalt i udlændingens hjemland kunne medregnes i opgørelsen af, om betingelsen om en minimumsløn er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, følger, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer.

En udlænding med særlige individuelle kvalifikationer er karakteriseret ved at besidde egenskaber, der er så tæt knyttet til udlændingen som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det arbejde, som udlændingen er tilbudt. Opholdstilladelsen kan således gives efter en konkret og individuel vurderingen, hvis en person med særlige individuelle kvalifikationer tilbydes ansættelse hos en arbejdsgiver, der findes at have et særligt behov for denne person grundet vedkommendes særlige individuelle kvalifikationer. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har bl.a. efter en konkret og individuel vurdering meddelt opholdstilladelse til specialiserede kokke, professionelle idrætsudøver og idrætstrænere, balletdansere, professionelle musikere, herunder orkestermusikere og solister, filminstruktører, en konservator, en fiskeinspektør og en IT-spil designer efter bestemmelsen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer som udøvende eller skabende kunstner.

Med forslaget vil meddelelse af opholdstilladelse til de udlændinge, der i dag får opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende eller skabende kunstner, blive reguleret særskilt i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra a.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer som professionel idrætsudøver eller idrætstræner.

Med forslaget vil meddelelse af opholdstilladelse til de udlændinge, der i dag får opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere, blive reguleret særskilt i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra b.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer i øvrigt.

Med forslaget vil meddelelse af opholdstilladelse til de udlændinge, der i dag får opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer uden at være udøvende eller skabende kunstnere, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra a, eller professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra b, blive reguleret særskilt i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c.

Der ændres ikke med de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra a-c, på betingelserne for at få opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer.

En udlænding med særlige individuelle kvalifikationer vil således fortsat være karakteriseret ved at besidde egenskaber, der er så tæt knyttet til udlændingen som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det arbejde, som udlændingen er tilbudt. Til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om en person findes at have særligt individuelle kvalifikationer, lægges der bl.a. vægt på udlændingens uddannelsesmæssige baggrund, tidligere arbejdserfaring og relevante personlige egenskaber.

Det vil som i dag være et krav for at få opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Afgørelse om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra a-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.

De foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra a-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, skal ses i sammenhæng med forslaget om at udvide bestemmelsen i udlændingelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., om udlændinge, der er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.

Til nr. 6

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 2, nr. 10, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 13, til § 9 a, stk. 14.

Til nr. 7

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 2, nr. 11, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 16, til § 9 a, stk. 17, i litra a at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 2, til § 9 a, stk. 2, nr. 3, og i litra b at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 3, til § 9 a, stk. 2, nr. 4.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra d, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre et ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningens såkaldte korttidsspor).

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 16, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virksomheden, 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6) ikke gentagne gange er straffet efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf inden for de seneste 2 år forud for certificeringen og 7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 12, litra d, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet.

Der vil således ikke fremadrettet være en begrænsning på antallet af korttidsophold, så længe opholdene ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra indrejsen i Danmark. En opholdstilladelse til et korttidsophold vil som i dag ikke kunne forlænges, og der vil således fortsat skulle søges om opholdstilladelse ved hvert enkelt korttidsophold. Opholdstilladelse vil som i dag blive meddelt således, at tilladelsen udløber 14 dage efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 90 dage.

Der vil som i dag ikke blive stillet særlige betingelser til udlændingens beskæftigelse. Det vil dog som i dag være et krav for at få opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse på baggrund af et etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr. 9) og opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende efter Start Up Denmark ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 10) skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen i § 9 a, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er en følge af, at det med regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft foreslås, at det gældende selvforsørgelseskrav på erhvervs- og studieområdet m.v. skal ensrettes.

Der henvises til afsnit 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse på baggrund af et etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr. 9) og opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende efter Start Up Denmark ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 10) skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., at opholdstilladelse som gæsteforsker (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Forslaget om i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10, at udvide bestemmelsen fra kun at omfatte gæsteforskere til også at omfatte udlændinge med et etableringskort og udlændinge med opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende efter Start Up Denmark ordningen, er en følge af, at det med regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft foreslås, at det gældende selvforsørgelseskrav på erhvervs- og studieområdet m.v. skal ensrettes. Forslaget om at udvide bestemmelsen i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve bestemmelsen i § 9 a, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Forslaget om i § 9 a, stk. 4, 4. pkt., at ændre henvisningen til stk. 2, nr. 9, til stk. 2, nr. 10, er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Med forslaget om at udvide bestemmelsen i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at opholdstilladelse som gæsteforsker (§ 9 a, stk. 2, nr. 4, der med lovforslaget bliver nr. 5) opholdstilladelse på baggrund af et etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr. 9, der med lovforslaget bliver nr. 10) og opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende efter Start Up Denmark ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 10, der med lovforslaget bliver nr. 11) skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Det foreslås også, at selvforsørgelseskravet fastsættes til et beløb svarende til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år. Det svarer pr. 1. januar 2019 til 36.432 kr. Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse som gæsteforsker, med et etableringskort og med opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen, skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til 36.432 kr. pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde.

Det foreslås endvidere, at selvforsørgelseskravet for medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse som gæsteforsker, med et etableringskort eller med opholdstilladelse efter Start Up Denmark ordningen fastsættes således, at den udenlandske arbejdstager skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til 36.432 kr. pr. 1. januar 2019), hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle/fast samlever. Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager med medfølgende ægtefælle/samlever pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have 36.432 kr. til rådighed for sig selv og 36.432 kr. til rådighed for sin ægtefælle/samlever, dvs. i alt 72.864 kr.

Ligeledes foreslås det, at en udenlandsk arbejdstager skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er enlige forsørgere, hvis den medfølgende familie består af et eller flere børn (svarende til 72.858 kr. pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og sidstnævnte uanset antallet af børn. Beløbet vil dække både den udenlandske arbejdstager samt det eller de medfølgende børn. Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager med et eller flere medfølgende børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have i alt 72.858 kr. til rådighed.

Det foreslås også, at en udenlandsk arbejdstager skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er gifte forsørgere (svarende til 50.988 kr. pr. 1. januar 2019), hvis den medfølgende familie består af både ægtefælle/fast samlever og børn. Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og uanset antallet af børn. Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager med både medfølgende ægtefælle/samlever og børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have 36.432 kr. til rådighed for sig selv og 50.988 kr. til rådighed for sin ægtefælle/samlever og barn/børn, dvs. i alt 87.420 kr.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019 er fremsat forslag om at erstatte integrationsydelsen med en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2020.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., hvorefter opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, videreføres uændret.

Til nr. 11

Indgivelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver eller på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med de foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som der i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver eller på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der henvises til afsnit 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

En udlænding, der ikke har lovligt ophold, kan ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette fremgår af de gældende bestemmelser i § 9 a, stk. 5, 3. pkt. (beskæftigelse), § 9 i, stk. 3, 2. pkt. (studie), § 9 j, stk. 2, 2. pkt. (au pair), § 9 k, stk. 2, 2. pkt. (praktikant/volontør), § 9 l, stk. 2, 2. pkt. (working holiday), § 9 m, stk. 2, 2. pkt. (medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager), § 9 n, stk. 2, 2. pkt. (medfølgende familie til en udenlandsk studerende), og § 9 p, stk. 2, 3. pkt. (beskæftigelse).

Med de foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 5, 3. pkt., § 9 i, stk. 3, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., § 9 n, stk. 2, 2. pkt., og § 9 p, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at en udlænding, der ikke har lovligt ophold, fremadrettet også skal kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikant/volontør-ophold, working holiday-ophold og som medfølgende familiemedlem, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie. Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag.

Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og for så vidt angår udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, processuelt ophold i form af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen i forbindelse med, at udlændingen har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 12, vil det som i dag være det altovervejende udgangspunkt, at en ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skal indgives under lovligt ophold i Danmark, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1. Forslaget indebærer dog, at den begrænsede dispensationsadgang, som i dag gælder, hvis udlændingens ophold skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvor der foreligger ganske særlige grunde, udvides, således at der også gives mulighed for at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning her i landet, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og hvis afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er tale om undskyldelige omstændigheder, og om afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et barn - som typisk får opholdstilladelse for en kortere periode end forældrene, fordi barnets pas udløber før forældrenes - til en udenlandsk arbejdstager indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse for sent, fordi arbejdstageren ikke er opmærksom på, at barnets opholdstilladelse udløber før vedkommendes egen opholdstilladelse. Det betyder efter de gældende regler, at barnet - og dermed forælderen - må udrejse af Danmark for at indgive ansøgning om en ny opholdstilladelse for barnet. Det medfører økonomiske udgifter for familien i form af transport til hjemlandet og potentiel stor ulempe for forælderen og dennes arbejdsplads. Det kan indgå i vurderingen, om der er tale om et kortvarigt ophold, hvor udlændingen ikke har lovligt ophold, ligesom længden af udlændingens forudgående lovlige ophold kan have betydning for vurderingen. Generelt gælder det for vurderingen, at jo længere opholdet uden opholdstilladelse har varet, jo mere skal der til for, at der foreligger undskyldelige omstændigheder.

Der kan f.eks. også foreligge undskyldelige omstændigheder, hvis forældre til et barn født i Danmark fejlagtigt tror, at barnet har ret til at være i Danmark i kraft af udstedt cpr-nummer og sygesikringsbevis og derfor ikke har fået søgt opholdstilladelse.

Udlændingen vil som i dag skulle rette henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i rimelig forlængelse af, at udlændingen bliver opmærksom på, at vedkommende ikke opholder sig lovligt i Danmark. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

I sager, hvor der foreligger undskyldelige omstændigheder, og afvisningen af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie, jf. ovenfor, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretage en konkret og individuel vurdering af, om de løbende betingelser for opholdstilladelsen har været opfyldt i den periode, udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig opholdstilladelse. Kun hvis det er dokumenteret eller i fornøden grad sandsynliggjort, at betingelserne har været opfyldt, kan ansøgningen tillades indgivet. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 7, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, og 11, er opfyldt.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 7, 1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration også vil kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Der henvises til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, og 11, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 8, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ikke vil kunne gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Der henvises til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse, at en udlænding er tilbudt en stilling i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Sædvanlige ansættelsesvilkår fortolkes i praksis bl.a. som et krav om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde. Der stilles dog ikke krav til omfanget af beskæftigelsen for forskere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 5-9 og 12, skal kunne meddeles på baggrund af ansættelse minimum 30 timer om ugen.

Det bemærkes, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter beløbsordningen eller efter den foreslåede landespecifikke beløbsordning, fortsat vil skulle have en løn, der modsvarer beløbsordningernes mindstebeløb, også selvom der er tale om en ansættelse på 30 timer om ugen. Det vil fortsat være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse på baggrund af en ansættelse på 37 timer om ugen, og som ønsker at gå ned i arbejdstid til 30 timer om ugen, f.eks. i forbindelse med, at vedkommende kommer tilbage til arbejdspladsen efter endt barsel, skal indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse herom. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil herefter tage stilling til, om betingelserne er opfyldt, herunder om ansættelsen er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Styrelsen kan i den forbindelse anmode de regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant brancheorganisation om en udtalelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Der henvises til afsnit 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold (jobskiftereglen).

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 9, 1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil være omfattet af jobskiftereglen. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Det bemærkes, at ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændinge påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Til nr. 17

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver kan påbegynde et nyt ansættelsesforhold straks efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold (den såkaldte jobskifteregel). Jobskiftereglen gælder ikke for udlændinge med et etableringskort efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, eller med opholdstilladelse som ph.d.-studerende, jf. § 9 i, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at en udlænding med et etableringskort efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, og en udlænding med opholdstilladelse som ph.d.-studerende efter § 9 i, stk. 2, skal omfattes af jobskiftereglen. Det foreslås således, at udlændinge med et etableringskort eller med opholdstilladelse som ph.d.-studerende, der har indgået aftale om ansættelse, har fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt en ansættelse, og der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsesforholdet, skal kunne opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet.

En udlænding, der har et etableringskort eller opholdstilladelse som ph.d.-studerende, og som tilbydes arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde arbejdet straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark. Ansøgning om ny opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder ansættelsen.

En udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af et ansættelsesforhold, som er påbegyndt under et etableringsophold, vil også kunne opholde sig her i landet og fortsætte ansættelsesforholdet, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet.

Der henvises til afsnit 2.5 og 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 10, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2 eller nr. 11, litra a-c, til § 9 a, stk. 2, nr. 1, 3 eller nr. 12, litra a-c, og i 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen § 9 a, stk. 4 og 9 til § 9 a, stk. 4 og 10.

Til nr. 19

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Positivlisten opdateres hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, 2. pkt.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at der fremadrettet skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, og hvor der er tale om en beslægtet stillingsbetegnelse til en stillingsbetegnelse, der er mangel på, jf. litra a, b eller c, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra d.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 12, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, skal opgøres på en liste (positivlisten), og at stillingsbetegnelserne tidligst skal kunne udgå af listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen. Forslaget indebærer, at stillingsbetegnelser, som der nationalt og regionalt er mangel på samt beslægtede stillingsbetegnelser til disse stillingsbetegnelser vil blive opgjort på positivlisten, og at stillingsbetegnelserne tidligst kan udgå af positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år.

Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere positivlisten med en stillingsbetegnelse eller har truffet en positiv beslutning om beslægtede stillingsbetegnelser, så vil der således samtidig skulle træffes beslutning om, hvornår stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen - dog med en minimumsperiode på 2 år. Beslutningen om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober hvert år.

Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft samt beslægtede stillingsbetegnelser til disse stillingsbetegnelser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a og d, jf. litra a, forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. februar og 1. august.

Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, der regionalt er mangel på, og som de fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er mangel på samt beslægtede stillingsbetegnelser til disse stillingsbetegnelser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, c og d, jf. litra b og c, forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. april og den 1. oktober.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, at en opholdstilladelse efter beløbsordningen kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 12, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning, ligeledes vil kunne få opholdstilladelsen forlænget, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse efter beløbsordningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 13, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det, at en opholdstilladelse efter den landespecifikke beløbsordning vil skulle forlænges, uanset at udlændingen ikke længere er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse vil fortsat skulle være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 13 og 14, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 10, til § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 23

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 15, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 16 til § 9 a, stk. 17, og i nr. 2 at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 11, til § 9 a, stk. 2, nr. 12.

Til nr. 24

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse efter fast track-ordningen til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret.

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 15.

Betingelserne for at blive certificeret som virksomhed fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 16. Det fremgår således af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 16, nr. 3, at det er en betingelse for at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, at virksomheden har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 17, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det, at det fremadrettet skal være en betingelse for at en virksomhed efter ansøgning kan blive certificeret, at virksomheden har mindst 5 fuldtidsansatte i Danmark.

Forslaget indebærer, at det nuværende krav om 20 fuldtidsansatte sættes ned til 5 fuldtidsansatte. Der skal som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal af medarbejdere, hvilket svarer til, hvad der gælder i dag.

Det vil som i dag være antallet af ansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgørende for, om en virksomhed har 5 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den kortvarigt oplever et fald i antallet af ansatte efter ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 5 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Det er således antallet af fuldtidsansatte på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering, der er afgørende, hvilket svarer til, hvad der gælder i dag.

Som i dag vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved vurderingen af, hvor mange fuldtidsansatte en virksomhed har, foretage en høring af Skattestyrelsen, som kan oplyse, hvor mange fuldtidsansatte en virksomhed har registreret på sit CVR-nummer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse efter fast track-ordningen til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret.

Betingelserne for at blive certificeret som virksomhed fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 16, nr. 1-7. Det fremgår således af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 16, nr. 6, at det er en betingelse for, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, at virksomheden ikke gentagne gange er straffet efter § 59, stk. 5 eller 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf inden for de seneste 2 år forud for certificeringen.

Med den foreslåede nye affattelse af § 9 a, stk. 17, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at det fremadrettet skal være en betingelse for, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover.

Det foreslås således, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, mindst 3 gange inden for det seneste år forud for certificeringen.

Det foreslås endvidere, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden har færre end 250 fuldtidsansatte og er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bødestraf på mindst 60.000 kr. eller strengere straf inden for det seneste år forud for certificeringen.

Ligeledes foreslås det, at en virksomhed fremadrettet udelukkes fra at blive certificeret, hvis virksomheden har 250 fuldtidsansatte eller flere og er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bødestraf på mindst 100.000 kr. eller strengere straf inden for det seneste år forud for certificeringen.

Forslagene betyder, at en virksomhed med færre end 250 fuldtidsansatte ikke vil kunne certificeres i en periode på 1 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde på mindst 60.000 kr. eller strengere straf, mens en virksomhed med 250 fuldtidsansatte eller flere ikke vil kunne certificeres i en periode på 1 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde på mindst 100.000 kr. eller strengere straf.

Er en virksomhed straffet i overensstemmelse med ovenstående, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration således normalt meddele afslag på certificering. Der henvises dog også til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Virksomheden vil fortsat kunne benytte udenlandsk arbejdskraft efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse efter fast track-ordningen til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret.

Betingelserne for at blive certificeret som virksomhed fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 16. Det fremgår således af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 16, nr. 6, at det er en betingelse for at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, at virksomheden ikke gentagne gange er straffet efter § 59, stk. 5 eller 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf inden for de seneste 2 år forud for certificeringen.

Med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at det fremadrettet skal være en betingelse for at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at betingelsen ikke skal finde anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Forslaget indebærer, at en virksomhed med færre end 250 fuldtidsansatte, hvor virksomheden er straffet i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, alligevel kan certificeres, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Forslaget indebærer endvidere, at en virksomhed med 250 fuldtidsansatte eller flere, hvor virksomheden er straffet i form af en bøde på 100.000 kr. eller strengere straf, alligevel kan certificeres, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil foretage en konkret og individuel vurdering af, om virksomheden har godtgjort, at der foreligger undskyldelige omstændigheder. I denne vurdering vil indgå de oplysninger, som virksomheden indsender, herunder eventuel domsudskrift og dokumentation for bødestørrelse. Har virksomheden godtgjort at være ifaldet straf på grund af simpel uagtsomhed, og er virksomheden ikke tidligere straffet for overtrædelse af udlændingeloven, vil virksomheden som det altovervejende udgangspunkt kunnet blive certificeret. Dette gælder uanset bødens størrelse.

Der henvises til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 17, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 16 til § 9 a, stk. 17.

Til nr. 28

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslaget § 1, nr. 26, indsættes et nyt stk. 18 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det som konsekvens heraf i § 9 a, stk. 18, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 19 til § 9 a, stk. 21.

Til nr. 29

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 19, 1. og 2. pkt., at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 16 til § 9 a, stk. 17.

Til nr. 30

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 1. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørelse om at inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede, jf. § 9 a, stk. 19, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 19, 1. og 2. pkt. samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 3. pkt.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det, at den gældende karantæneperiode på 2 år fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om inddragelse af en certificering ændres til 1 år.

Forslaget betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når styrelsen træffer afgørelse om inddragelse af en certificering, samtidig vil skulle træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Det vil som i dag bero på en konkret vurdering, hvorvidt certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at der indsættes et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter udlændinge, der er statsborgere i et tredjeland, der fremgår af listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, får adgang til Danmark, hvis de er tilbudt et job med en løn på minimum 350.000 kr. (den landespecifikke beløbsordning).

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det, at listen over top 30 lande måles som summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark opgjort årligt som et 3-årigt glidende gennemsnit.

Investeringerne vil således blive opgjort ud fra den samlede værdi af investeringerne på et givent tidspunkt opgjort over en periode på 3 år. Top 30 landene repræsenterer dermed til enhver tid lande, hvor der er særlige danske økonomiske interesser.

Pr. december 2018 vil følgende 12 tredjelande være på listen over top 30 lande: USA, Singapore, Kina (inklusiv Hongkong), Australien, Japan, Canada, Brasilien, Malaysia, Indien, Mexico, Thailand og Rusland. Det bemærkes, at de øvrige lande på listen er EU/EØS-lande og derfor ikke relevante for den foreslåede landespecifikke beløbsordning. Tal fra 2017 er de senest tilgængelige, og top 30-listen er således opgjort på baggrund af tal fra perioden 2015-2017. Udenrigsministeriet (Invest in Denmark) vil opgøre tallene i fjerde kvartal hvert år, hvorefter Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund heraf udarbejder top 30-listen. Listen forventes at blive offentliggjort den 1. februar med virkning fra 1. august.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 26, indsættes et nyt stk. 18 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det som konsekvens heraf i § 9 a, stk. 21, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 16-19 til § 9 a, stk. 17-21.

Til nr. 33

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, at beløbet i § 9 a, stk. 2, nr. 2 (den gældende beløbsordning), reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med forslaget i lovforslaget § 1, nr. 33, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 22, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Forslaget indebærer, at beløbsgrænsen for den foreslåede landespecifikke beløbsordning ligeledes vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.

Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2020.

Samtidig foreslås det med den nye bestemmelse i § 9 a, stk. 25, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 33, at de regulerede beløb for den foreslåede landespecifikke beløbsordning og den almindelige beløbsordning fremadrettet skal afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, at der senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, skal betales et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det, at der i § 9 h, stk. 1, nr. 4, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

I 2019 udgør gebyret for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse f.eks. efter den gældende beløbsordning 3.025 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1681 af 17. december 2018 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at der senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelse, herunder ph.d.-uddannelse, efter henholdsvis § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og § 9 i, stk. 2, skal betales et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.

Udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge, får i dag opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 2. pkt. Der betales i dag ikke gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på et autorisationsophold, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, modsætningsvis.

Med lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at der i § 9 h, stk. 1, nr. 5, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, ligeledes senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af uddannelse.

I 2019 udgør gebyret for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelse 1.900 kr., jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1681 af 17. december 2018 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

En udlænding kan være undtaget fra gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Dette følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra kravet om gebyrbetaling. Der henvises til afsnit 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås det som konsekvens heraf i § 9 h, stk. 1, nr. 16, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 10, til § 9 a, stk. 11.

Til nr. 37

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås det som konsekvens heraf i § 9 h, stk. 3, 1. pkt., og § 52 b, stk. 2, nr. 5, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 16, til § 9 a, stk. 17.

Til nr. 38

Med lovforslagets § 1, nr. 39, indsættes et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i.

Med lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås det som konsekvens heraf i § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, at ændre henvisningen til § 9 i, stk. 3 og 4, til § 9 i, stk. 4 og 5.

Til nr. 39

I dag meddeles der opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det følger, at der efter ansøgning endvidere gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssig hensyn i øvrigt tilsiger det.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Med forslaget foreslås det, at udenlandske sygeplejersker på lige fod med udenlandske læger og tandlæger fremadrettet skal have mulighed for at få opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation. Forslaget indebærer, at udenlandske sygeplejersker under samme betingelser som læger og tandlæger vil få mulighed for at gennemføre den nødvendige evalueringsansættelse og sproglige opkvalificering, der er en forudsætning for den videre proces hen imod en dansk autorisation.

Det vil være en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, at Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at den udenlandske læges, tandlæges eller sygeplejerskes grunduddannelse er egnet til at, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der søger opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation.

Det er således afgørende, at udlændingens grunduddannelse af Styrelsen for Patientsikkerhed vurderes som egnet til afprøvning i et autorisationsforløb med henblik på at opnå dansk autorisation. Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele dansk autorisation, når visse autorisationsbetingelser er opfyldt. Det er bl.a. en del af autorisationsforløbet, at udlændingen gennemfører en evalueringsansættelse, der har til formål at teste udlændingens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 2, vil udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, og som ønsker at arbejde i Danmark, skulle søge arbejdstilladelse hertil. Arbejdstilladelsen stedfæstes til den konkrete arbejdsgiver, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2. Der kan gives arbejdstilladelse til evalueringsansættelse og til øvrigt arbejde ud over evalueringsansættelsen. Arbejdstilladelse med henblik på en evalueringsansættelse gives i overensstemmelse med ansættelseskontrakten for evalueringsansættelsen. Der stilles ikke krav til ansættelsens karakter. Det er dog en grundlæggende betingelse, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

For så vidt angår læger og tandlæger vil der blive meddelt opholdstilladelse for en periode på tre år med mulighed for forlængelse i to år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendig for at opnå dansk autorisation, dvs. Prøve i Dansk 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (for så vidt angår læger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (for så vidt angår tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS).

I modsætning til, hvad der gælder for læger og tandlæger skal sygeplejersker, der er statsborger i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS, have afsluttet prøver og evalueringsansættelse med positivt resultat senest 3 år efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt en sygeplejerskers grunduddannelse som egnet til afprøvning. Dette følger af § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013. Af § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 fremgår, at der kan dispenseres fra autorisationsbetingelserne ved helt særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være ved barsel eller alvorlig sygdom af længere varighed, hvorefter der, efter en konkret vurdering, kan ske forlængelse af perioden med op til den dokumenterede barsels- eller sygdomsperiode.

Der vil derfor blive meddelt opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som sygeplejerske for en periode på højst tre år. I det omfang Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger perioden, hvorefter udlændingen skal have afsluttet prøver og evalueringsansættelse, kan opholdstilladelsen tilsvarende forlænges.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2. Der skal indbetales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der har opholdstilladelse med henblik på autorisation.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge af 14. december 2010 og notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge med henblik på opnåelse af autorisation som tandlæge af 25. juni 2012, at det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge eller tandlæge, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende families forsørgelse er sikret gennem egne midler under opholdet i Danmark. Efter gældende praksis opfyldes kravet ved, at udlændingen skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år (svarende til 79.920 kr.).

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det, at opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger og tandlæger, der søger opholdstilladelse med henblik på autorisation.

Det foreslås dog samtidig, at den gældende praksis, hvorefter selvforsørgelseskravet opfyldes ved, at udlændingen skal dokumentere at have midler til rådighed svarende til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år, ændres, så beløbet fremadrettet tager udgangspunkt i integrationsydelsen.

Dette indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til 36.432 kr. pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde.

Det foreslås ligeledes, at selvforsørgelseskravet for medfølgende familiemedlemmer fastsættes således, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år (svarende til 36.432 kr. pr. 1. januar 2019), hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle/fast samlever. Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske med medfølgende ægtefælle eller samlever pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have 36.432 kr. til rådighed for sig selv og 36.432 kr. til rådighed for sin ægtefælle eller samlever, dvs. i alt 72.864 kr.

Det foreslås endvidere, at udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er enlige forsørgere, hvis den medfølgende familie består af et eller flere børn (svarende til 72.858 kr. pr. 1. januar 2019). Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og uanset antallet af børn. Beløbet vil dække både udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske samt det eller de medfølgende børn. Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske med et eller flere medfølgende børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have i alt 72.858 kr. til rådighed.

Det foreslås også, at udlændingen med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske skal dokumentere at være i besiddelse af et beløb, der svarer til et halvt års integrationsydelse for personer, der er gifte forsørgere (svarende til 50.988 kr. pr. 1. januar 2019), hvis den medfølgende familie består af både ægtefælle/fast samlever og børn. Dette gælder uanset opholdsperiodens længde og sidstnævnte uanset antallet af børn.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske med medfølgende ægtefælle/samlever og børn pr. 1. januar 2019 vil skulle dokumentere at have i alt 36.432 kr. til rådighed for sig selv og 50.988 kr. til rådighed for sin ægtefælle/samlever og barn/børn, dvs. i alt 87.420 kr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 og 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019 er fremsat forslag om at erstatte integrationsydelsen med en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2020.

Til nr. 40

Reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelse og med henblik på at opnå dansk autorisation som læge og tandlæge, følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3.

En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på uddannelse og med henblik på at opnå dansk autorisation som læge og tandlæge efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs. ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Dette følger af § 9 i, stk. 3, 1. pkt.

Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette fremgår af § 9 i, stk. 3, 2. pkt. Vurderingen af, om der foreligger omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller om der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, foretages på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Har udlændingen fået fastsat en udrejsefrist, eller har udlændingen en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning ikke indgives, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. § 9 i, stk. 3, 3. pkt.

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1.-3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås det i § 9 i, stk. 3, 1.-3. pkt., at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, om opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske omfattes af de gældende regler om indgivelse af ansøgning.

Det bemærkes, at de gældende - begrænsede - muligheder for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, med lovforslagets § 1, nr.12, foreslås suppleret af en mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, selvom ansøgningen er indgivet i en periode, hvor ansøgeren ikke har lovligt ophold i Danmark, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og hvis afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie. Denne udvidelse vil gælde tilsvarende for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 og afsnit 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på uddannelse og med henblik på at opnå dansk autorisation som læge og tandlæge, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold grundet omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Vurderingen af, om der foreligger omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller om der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, foretages på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 39, at der indsættes et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås det at ændre henvisningen til stk. 1 og 2 til stk. 1-3 og - som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 39 - at ændre henvisningen til stk. 3, 1. pkt., til stk. 4, 1. pkt., og i 2. pkt., at ændre henvisningen til stk. 3, 2. pkt., til stk. 4, 2. pkt.

Forslaget om i § 9 i, stk. 4, 1. pkt., at ændre henvisningen til stk. 1 og 2 til stk. 1-3 indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske vil blive omfattet af de gældende regler om indgivelse af ansøgning.

Det bemærkes, at de gældende - begrænsede - muligheder for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, med lovforslagets § 1, nr.12, suppleres af en mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, selvom ansøgningen er indgivet i en periode, hvor ansøgeren ikke har lovligt ophold i Danmark, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og hvis afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for ansøgeren selv eller dennes familie. Denne udvidelse vil gælde tilsvarende for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 og 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Med lovforslagets § 1, nr. 39, indsættes et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i.

Med lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det som konsekvens heraf i § 9 i, stk. 8, at ændre henvisningen til § 9 i, stk. 6 til stk. 7.

Til nr. 43

Med lovforslagets § 1, nr. 39, indsættes et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i.

Med lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det som konsekvens heraf i § 9 i, stk. 9, at ændre henvisningen til § 9 i, stk. 8 til § 9 i, stk. 9.

Til nr. 44

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før ansøgningens indgivelse (etableringskort).

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det, at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på uddannelse, herunder en ph.d.-uddannelse, og som søger om et etableringskort efter endt uddannelse, skal have ret til at arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold.

Forslaget betyder, at en udlænding, der afslutter sin kandidat- eller ph.d.-uddannelse (lønnet såvel som ulønnet), og der har søgt opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold, kan påbegynde beskæftigelsen, så snart ansøgningen er indgivet. Hermed vil udlændingen f.eks. kunne bibeholde et evt. studiejob, mens udlændingen afventer meddelelse af etableringskortet eller påbegynde en ny ansættelse, selvom udlændingen endnu ikke har fået sit etableringskort.

Til nr. 45

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10, om fortsat ophold i forbindelse med uforskyldt ledighed.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at indsætte et nyt stykke 9 i udlændingelovens § 9 a, hvorefter udlændingelovens § 9 a, stk. 10, om fortsat ophold i forbindelse med uforskyldt ledighed, bliver til § 9 a, stk. 11.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 45, foreslås det, at der i § 9 m, stk. 1, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning. Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 45, foreslås det endvidere som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, at den nuværende henvisning i § 9 m, stk. 1, til § 9 a, stk. 10, ændres til § 9 a, stk. 11.

Forslaget indebærer, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil kunne få opholdstilladelse. Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere i Danmark, være undtaget for krav om arbejdstilladelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 46

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 (som forsker) og 4 (som gæsteforsker) og nr. 11, litra b (fast track-ordningens forskerspor), er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås det i udlændingelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4 og nr. 11, litra b, til § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b.

Forslaget indebærer, at den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, 1. pkt., vil blive udvidet med udlændinge, der har opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra a og b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Disse grupper vil således med forslaget fremadrettet blive fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Udlændinge med opholdstilladelse som forsker efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, der som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, bliver nr. 4, vil som i dag være fritaget for arbejdstilladelse til at udføre bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. Dette gælder også for gæsteforskere med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, der som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, bliver nr. 5, og udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningens forskerspor, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra b, der som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, bliver nr. 12, litra b.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 46, indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere, vil kunne udføre bibeskæftigelse uden at indgive en ansøgning om arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det vil være et krav, at bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse (hovedbeskæftigelsen). Der vil ikke gælde særskilte krav til løn- og ansættelsesvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår vil - som det i øvrigt gælder på det danske arbejdsmarked - være reguleret via den danske model, som baserer sig på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Kravet om, at bibeskæftigelsen skal have sammenhæng med hovedbeskæftigelsen betyder f.eks., at en udlænding med opholdstilladelse som udøvende orkestermusiker kan spille i et andet orkester eller undervise på en musikskole men ikke udføre bibeskæftigelse som kok.

En professionel idrætsudøver eller idrætstræner kan endvidere udføre bibeskæftigelse, hvis den tilbudte bibeskæftigelse har en naturlig sammenhæng med udlændingens professionelle idrætsudøvelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den professionelle idrætsudøver eller idrætstræner skal holde foredrag om sin idrætsudøvelse eller trænervirksomhed. Det kan også være, hvis den professionelle idrætsudøver eller idrætstræner er tilbudt at udføre bibeskæftigelse hos en af hovedarbejdsgiverens sponsorer, uanset arbejdets karakter. Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, da der efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis i dag - efter ansøgning - kun meddeles arbejdstilladelse til at udføre bibeskæftigelse, hvis idrætsudøveren eller idrætstræneren er tilbudt beskæftigelse hos hovedarbejdsgiverens hovedsponsor. Som i dag vil der også foreligge en naturlig sammenhæng til hovedbeskæftigelsen, hvis en idrætsudøver bliver udlejet til en anden idrætsklub.

Bibeskæftigelsen kan både være i form af lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder freelancearbejde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 47

Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder.

Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 5, at udlændinge med familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter fast track-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, er undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. § 17, stk. 1. Andre udlændinge med familiemæssig tilknytning til udenlandske arbejdstagere er ikke i dag undtaget for bortfaldsreglerne.

Med lovforslagets § 1, nr. 47, foreslås det at udvide bestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 5, med udlændinge med familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse som forsker efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, og ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2.

Hermed vil en opholdstilladelse til en udlænding med familiemæssig tilknytning til en udenlandsk forsker eller ph.d.-studerende ikke bortfalde, hvis den pågældende opgiver sin bopæl, eller hvis vedkommende opholder sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden følgende måneder.

Der ændres ikke på retsstillingen for de øvrige udlændinge som i dag er undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 17, stk. 5. Det omfatter bl.a. udlændinge med opholdstilladelse som forsker efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, og fast track-ordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 12. Som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, foreslås det dog, jf. lovforslagets § 1, nr. 47, at ændre henvisningen i § 17, stk. 5, til § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11, til § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 48

Med lovforslagets § 1, nr. 39, indsættes et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i.

Med lovforslagets § 1, nr. 48, foreslås det som konsekvens heraf i § 19, stk. 1, nr. 11, at ændre henvisningen til § 9 i, stk. 5, til § 9 i, stk. 6.

Til nr. 49

Med lovforslagets § 1, nr. 9, ophæves § 9 a, stk. 4, 2. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det som konsekvens heraf i § 19, stk. 1, nr. 12, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 4, 4. pkt., til § 9 a, stk. 4, 3. pkt.

Til nr. 50

Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 3, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 350.000 kr., hvis udlændingen er statsborger i et land, som er på listen over top 30 lande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark (en landespecifik beløbsordning).

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 50, foreslås det, at der i § 40, stk. 3, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en landespecifik beløbsordning.

Forslaget, indebærer, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil skulle meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Hermed vil virksomheder, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding efter den foreslåede nye landespecifikke beløbsordning, få pligt til at give Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om bl.a. løn- og ansættelsesforhold er eller har været overholdt, mens udlændingen er ansat eller, hvis ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat. Det svarer til, hvad der gælder i dag for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Som i dag vil oplysningspligten også gælde i sager, hvor udlændingen er udrejst, eller den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse udløbet.

Til nr. 51

Ved ansættelse af en udenlandsk statsborger er det arbejdsgiverens ansvar at sikre, at udlændingen har ret til at arbejde. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har siden april 2013 sendt et orienteringsbrev til en arbejdsgiver, hvis styrelsen inddrager eller nægter at forlænge en opholds- og arbejdstilladelse stedfæstet til denne arbejdsgiver. Styrelsen for International Rekruttering og Integration sender også et orienteringsbrev til en arbejdsgiver, hvis styrelsen afviser eller meddeler afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, og udlændingen allerede er påbegyndt arbejde hos arbejdsgiveren. Arbejdsgivere, der har en udlænding ansat, hvor opholds- og arbejdstilladelsen ikke er stedfæstet til arbejdsgiveren, får ikke besked, hvis en opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 47, foreslås det, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændinges samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, skal kunne videregive oplysning, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget.

Forslaget indebærer, at den eksisterende orientering af arbejdsgivere udvides således, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration i alle tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse, hvor udlændingen har haft ret til at påbegynde ansættelsesforholdet, eller udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, vil skulle orientere den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom. I disse tilfælde har arbejdsgiveren ikke kendskab til ophøret af udlændingens opholdsgrundlag, medmindre udlændingen selv orienterer arbejdsgiveren.

Offentlige arbejdsgivere kan i medfør af forvaltningslovens kapitel 8 få oplysninger om en udlændings opholdstilladelse, hvis de anmoder Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration herom. Med de foreslåede ændringer vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration få en pligt til af egen drift, hvor udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, at orientere den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom. Pligten til at orientere vil gælde både i forhold til offentlige og private arbejdsgivere.

Forpligtelsen for Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen til af egen drift at orientere arbejdsgivere i ovennævnte tilfælde skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Det bemærkes, at Statsforvaltningens forpligtelse fra den 1. april 2019 forventes at overgå til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. herved lovforslag nr. L 118 af 28. november 2018 som fremsat.

Videregivelse af de omhandlende oplysninger skal således ske i overensstemmelse med blandt andet de grundlæggende principper om behandling i artikel 5.

Myndighedens videregivelse af oplysningen om, at en udlænding ikke længere har ret til at arbejde, er nødvendig for at varetage en myndighedsopgave, nemlig for at sikre, at udlændinge ikke arbejder ulovligt i Danmark. Med den foreslåede ændring indføres et klart retsgrundlag for denne behandling i national ret, jf. præambelbetragtning 45 i forordningen. Videregivelsen vil herefter være omfattet af artikel 6, stk. 1, litra e, og løsningen vil således også kunne anvendes på udlændinge, der allerede er meddelt opholds- og arbejdstilladelser.

Desuden følger det af artikel 5, litra c, at oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). En forudsætning for at videregive oplysningerne er derfor, at årsagen til, at udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget ikke videregives til arbejdsgiveren, men at arbejdsgiveren alene oplyses om, at den pågældende udlænding ikke længere har ret til at arbejde i Danmark.

Ved videregivelse bliver modtageren (arbejdsgiveren) selvstændig dataansvarlig i forhold til oplysningerne, og skal derfor selv overholde reglerne i forordningen. Dette kræver navnlig, at modtageren har et selvstændigt behandlingsgrundlag i forordningen.

Efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Ligeledes følger det af forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, at behandlingen er lovlig, hvis behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Den dataansvarlige er i denne sammenhæng den eller de private eller offentlige arbejdsgivere, der har udbetalt løn til udlændingen inden for de seneste 3 måneder forud for det tidspunkt, hvor myndigheden træffer afgørelse om inddragelse, afslag på forlængelse eller konstatering af bortfald af udlændingens ophold- og arbejdstilladelse.

Vurderingen af, om en privat arbejdsgiver har ret til at behandle oplysningerne, beror på en afvejning mellem på den ene side arbejdsgiverens interesse i ikke at beskæftige en udlænding uden arbejdstilladelse og samfundets interesse i at bekæmpe beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft - og på den anden side udlændingens interesse i, at personlige oplysninger ikke videregives.

Det vurderes, at det er væsentligt for en arbejdsgiver at kunne tilgå oplysninger, der giver mulighed for at vurdere, at en udlænding beskæftiges lovligt, bl.a. fordi arbejdsgiveren risikerer at ifalde strafansvar ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 59, stk. 5. Endvidere har samfundet en væsentlig interesse i at bekæmpe ulovligt arbejde.

Der er alene tale om videregivelse af en oplysning om, at udlændingen ikke længere har ret til at arbejde, og de nævnte hensyn vurderes at veje tungere end hensynet til udlændingen, der ikke har ret til at opholde sig eller arbejde i Danmark.

Da offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke kan benytte artikel 6, stk. 1, litra f, som behandlingsgrundlag, må lovligheden af en offentlig arbejdsgivers behandling af oplysninger om, at en ansat udlænding ikke længere har ret til at arbejde, bero på andet hjemmelsgrundlag, f.eks. førnævnte artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling der er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse.

Det vurderes, at en offentlig arbejdsgiver kan behandle oplysningen om ophør af en ansat udlændings ret til at arbejde, da dette er nødvendigt for at arbejdsgiveren kan løse myndighedens opgaver i overensstemmelse med gældende regler, herunder kravet i udlændingelovens § 59, stk. 5, og at løsning af disse opgaver er i samfundets interesse.

De oplysninger, som videregives til arbejdsgiverne, vil være begrænset til oplysning om, at udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse eller opholds- og arbejdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget. Der gives ingen informationer om baggrunden for afgørelsen eller andre oplysninger om udlændingens forhold i øvrigt.

De oplysninger, der indhentes fra indkomstregistret, herunder behandles, efter bestemmelsen, vil være begrænset til oplysninger om, hvilke arbejdsgivere der har indbetalt løn til udlændingen inden for de seneste tre måneder forud for afgørelsestidspunktet.

Myndighedernes orientering af arbejdsgiveren vil ske via den digitale postkasse til de arbejdsgivere, som ifølge myndighedernes opslag i indkomstregisteret (eIndkomst) på afgørelsestidspunktet har indberettet lønindkomst til udlændingen for arbejde, der er udført inden for de seneste 3 måneder. Det er ministeriets hensigt at orienteringen endvidere vil indeholde oplysning om betydningen, hvis udlændingen indgiver en klage over afgørelsen om afslag på opholdstilladelse eller om inddragelse, nægtelse af forlængelse eller konstatering af bortfald. Det foreslås også, at arbejdsgiveren i orienteringen informeres om, at det ifølge udlændingelovens § 59, stk. 5, er ulovlig at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Arbejdsgiveren vil selv have ansvaret for at undersøge, om udlændingen har påklaget afgørelsen om afslag på opholdstilladelse, inddragelse, nægtelse af forlængelse eller bortfald af opholdstilladelse, og om klagen er tillagt opsættende virkning efter loven eller i øvrigt er tillagt opsættende virkning af klageinstansen. Endvidere vil arbejdsgiveren selv skulle gøre sig bekendt med klageinstansens efterfølgende afgørelse i klagesagen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 13, foreslås det, at Statsforvaltningen uden udlændinges samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, skal kunne videregive oplysning, hvis udlændings ret til ophold efter EU-retten er konstateret ophørt.

Forslaget indebærer, at Statsforvaltningen i alle tilfælde, hvor en udlændings ret til ophold efter EU-retten er konstateret ophørt, vil skulle orientere den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, herom. I disse tilfælde har arbejdsgiveren ikke kendskab til ophøret af udlændingens ret til ophold efter EU-retten, medmindre udlændingen selv orienterer arbejdsgiveren herom. Det bemærkes, at Statsforvaltningens forpligtelse fra den 1. april 2019 forventes at overgå til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. herved lovforslag nr. L 118 af 28. november 2018 som fremsat.

Offentlige arbejdsgivere kan i medfør af forvaltningslovens kapitel 8 få oplysninger om en udlændings ret til ophold efter EU-retten, hvis de anmoder Statsforvaltningen herom. Med de foreslåede ændringer vil Statsforvaltningen få en pligt til af egen drift, hvor udlændingens ret til ophold efter EU-retten er konstateret ophørt, at orientere den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom. Pligten til at orientere vil gælde både i forhold til offentlige og private arbejdsgivere.

De oplysninger, som videregives til arbejdsgiverne, vil være begrænset til oplysning om, at udlændingens ret til ophold er ophørt. Der gives ingen informationer om baggrunden for, hvorfor udlændingens ret til ophold er ophørt eller andre oplysninger om udlændingens forhold i øvrigt.

De oplysninger, der indhentes fra indkomstregistret, herunder behandles, efter bestemmelsen, vil være begrænset til oplysninger om, hvilke arbejdsgivere der har indbetalt løn til udlændingen inden for de seneste tre måneder forud for afgørelsestidspunktet.

Myndighedernes orientering af arbejdsgiveren vil ske via den digitale postkasse til de arbejdsgivere, som ifølge myndighedernes opslag i indkomstregisteret (eIndkomst) på afgørelsestidspunktet har indberettet lønindkomst til udlændingen for arbejde, der er udført inden for de seneste 3 måneder. Det foreslås, at arbejdsgiveren i orienteringen også underrettes om betydningen, hvis udlændingen indgiver klage over, at udlændingens ret til ophold efter EU-retten er ophørt. Det foreslås også, at arbejdsgiveren i orienteringen informeres om, at det ifølge udlændingelovens § 59, stk. 5, er ulovlig at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Arbejdsgiveren vil selv have ansvaret for at undersøge, om udlændingen har indgivet klage over, at vedkommendes ret til ophold efter EU-retten er ophørt. Endvidere vil arbejdsgiveren selv skulle gøre sig bekendt med klageinstansens efterfølgende afgørelse i klagesagen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 14, foreslås det, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen uden udlændingens samtykke i indkomstregisteret skal kunne indhente oplysninger, som er nødvendige for at informere arbejdsgiverne i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 12 og 13.

Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltning får hjemmel til at indhente oplysninger i indkomstregistret om en udlændings arbejdsgiver eller arbejdsgivere, behandle de indhentede oplysninger og orientere eventuelle arbejdsgivere i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 12 og 13.

Orienteringen vil ske efter, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Statsforvaltningen har truffet afgørelse om afslag på opholdstilladelse eller om, at en opholdstilladelse, en opholds- og arbejdstilladelse eller et opholdskort er nægtet at forlænge, er konstateret bortfaldet eller er inddraget. Der vil ikke ske orientering af arbejdsgiveren, hvis udlændingen allerede har eller samtidig får et andet opholdsgrundlag.

Arbejdsgiveren har selv ansvaret for at undersøge, om udlændingen har påklaget en afgørelse, og om klagen er tillagt opsættende virkning efter loven eller i øvrigt er tillagt opsættende virkning af klageinstansen. Endvidere skal arbejdsgiveren selv gøre sig bekendt med klageinstansens efterfølgende afgørelse i klagesagen.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 118 af 28. november 2018 som fremsat er foreslået en række forslag til, hvilke myndigheder der som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen pr. 1. april 2019 skal varetage de opgaver efter udlændingeloven- og lov om dansk indfødsret, som i dag varetages af Statsforvaltningen. Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. april 2019.

Til nr. 52

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås det som konsekvens heraf i § 48 h, stk. 1, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 10, til § 9 a, stk. 2, nr. 11, og i § 48, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 14, til § 9 a, stk. 2, nr. 11, og stk. 15.

Til nr. 53

Med lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 9 a.

Med lovforslaget § 1, nr. 26, indsættes et nyt stk. 18 i udlændingelovens § 9 a. Med lovforslagets § 1, nr. 53, foreslås det som konsekvens heraf i § 52 b, stk. 2, nr. 6, at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 18, jf. § 9 a, stk. 19, til § 9 a, stk. 20, jf. § 9 a, stk. 21, og henvisningen til § 9 a, stk. 19, til § 9 a, stk. 21.

Til nr. 54

Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Der kan idømmes straf efter bestemmelsen, selvom overtrædelsen ikke er begået forsætligt, men alene simpelt eller groft uagtsomt.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 6, skal det ved straffens udmåling efter § 59, stk. 5, betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Det er om bødeniveauet ved ulovlig beskæftigelse af en udlænding forudsat i forarbejderne, jf. betænkning af 27. maj 2004 til lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2283-2284, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. I sager, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

I tilfælde, hvor der foreligger flere skærpende omstændigheder, f.eks. hvis overtrædelsen er begået forsætligt, og den pågældende herved har opnået en økonomisk fordel, forudsættes det, at den vejledende bødestørrelse på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fraviges i opadgående retning.

De angivne niveauer er gengivet i Rigsadvokatens meddelelse, senest revideret den 22. januar 2018, om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b.

Af Rigsadvokatens meddelelse fremgår det således, at anklagemyndigheden ved overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, som udgangspunkt nedlægger påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Foreligger der en skærpende omstændighed, som nævnt i udlændingelovens § 59, stk. 6, nedlægger anklagemyndigheden som udgangspunkt påstand om en bøde på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Foreligger der flere skærpende omstændigheder efter udlændingelovens § 59, stk. 6, nedlægges der som udgangspunkt påstand om en skærpet bøde.

Det er endvidere forudsat i forarbejderne, jf. betænkningen til lovforslaget, Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2284-85, at fængselsstraf idømmes i særlige situationer, hvor der foreligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden vis konsekvent udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 59, stk. 6, således at det ved straffens udmåling efter udlændingelovens § 59, stk. 5, skal betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået groft uagtsomt.

Forslaget indebærer, at det ved straffens udmåling efter udlændingelovens § 59, stk. 5, skal betragtes som en skærpende omstændighed, ikke blot at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, men også at overtrædelsen er begået groft uagtsomt.

Ved strafudmålingen for den, der uagtsomt beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5, skal det således fremover betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået groft uagtsomt. Simpel uagtsomhed betragtes derimod som hidtil ikke som en skærpende omstændighed.

Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Det er tilfælde, hvor det kan bebrejdes en person, at pågældende handlede eller forholdt sig passiv, på en given måde. Det skal kunne lægges personen til last, at der er udvist forhold, der kunne og burde være undgået, f.eks. ved bedre iagttagelse, mere omtanke eller fremskaffelse af oplysninger. Principielt må domfældelse for uagtsomhed forudsætte, at retten kan forestille sig en anden handling eller undladelse, som lå inden for tiltaltes muligheder og forventes af pågældende. I lovforslaget foreslås det, at grov uagtsomhed fremover skal udgøre en skærpende omstændighed. Forskellen mellem simpel og grov uagtsomhed er alene en gradsforskel, og afgrænsningen heraf skal ske gennem domstolenes praksis.

Det foreslås endvidere, at bødeniveauet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft skærpes i tilfælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Vedtages lovforslaget, forudsættes det således, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt.

Er overtrædelsen begået groft uagtsomt, forudsættes det, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 15.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Endelig forudsættes det, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, fastholdes det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned uændret. Tilsvarende fastholdes det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som hidtil, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning.

Det bødeniveau, der forudsættes med en vedtagelse af lovforslaget, er af vejledende karakter og begrænser ikke domstolenes frihed i forbindelse med strafudmålingen. Fastsættelsen af straffen beror således på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 55

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet.

Ved straffens udmåling efter stk. 8, nr. 2, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden til det ulovlige ophold er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 9.

Bestemmelserne om straf for forsætlig bistand til ulovligt ophold er indført ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt for seksuelle overgreb eller vold m.v. mod børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for vold m.v. mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004, Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6196-6270. Af forarbejderne til lov nr. 427 af 9. juni 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg B, s. 1677, forudsættes det, at den vejledende bødestørrelse i sager vedrørende forsætlig bistand til ulovligt ophold udgør 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr.

Det er endvidere forudsat i forarbejderne, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 6249, at forsætlig bistand til ulovligt ophold i tilfælde af særlig skærpende omstændigheder som udgangspunkt altid straffes med fængsel.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 6, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.

Ved straffens udmåling efter § 59, stk. 8, nr. 6, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden til det ulovlige arbejde er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 10.

Bestemmelserne om straf for forsætlig bistand til ulovligt arbejde blev indført ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 78 af 23. februar 2005, Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), tillæg A, side 1304-1365.

Af kommenteret høringsnotat vedrørende de indkomne høringssvar til lovforslag nr. L 149 af 15. december 2004, der bortfaldt som følge af nyvalg til Folketinget den 8. februar 2005, men som i al væsentligt var identisk med lovforslag nr. L 78 af 23. februar 2005, følger, at bødeniveauet for forsætlig bistand til ulovligt arbejde forudsættes at være det samme som ved bistand til ulovligt ophold. Den vejledende bødestørrelse i sager vedrørende forsætlig bistand til ulovligt arbejde forudsættes således at udgøre 2.000 kr., stigende med 500 kr. ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr.

Det er endvidere forudsat i forarbejderne, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, 1. samling, side 4405-06, at der i sager, hvor der er særlig skærpende omstændigheder, som udgangspunkt idømmes fængselsstraf.

De angivne vejledende bødeniveauer ved forsætlig bistand til ulovligt ophold og arbejde er gengivet i Rigsadvokatens meddelelse, revideret den 22. januar 2018, om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b.

Af Rigsadvokatens meddelelse fremgår det således, at anklagemyndigheden ved overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 2 eller 6, som udgangspunkt nedlægger påstand om en bøde på 2.000 kr. stigende med 500 kr. for hver måned ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, at der i udlændingelovens § 59, stk. 9, indsættes en henvisning til udlændingelovens § § 59, stk. 8, nr. 6.

Forslaget indebærer, at det ved straffens udmåling efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 6 - som efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 2 - skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet.

Det følger allerede af udlændingelovens § 59, stk. 10, at det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed ved straffens udmåling for overtrædelse af § 59, stk. 8, nr. 6, om forsætlig bistand til ulovligt arbejde, at bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet. Forslaget ændrer ikke herved.

Som konsekvens heraf foreslås det, at udlændingelovens § 59, stk. 10, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.

Formålet med lovforslagets § 1, nr. 55 og 56, er således dels at forenkle reglerne, dels at give mulighed for at skærpe det vejledende bødeniveau for forsætlig bistand til ulovligt ophold og arbejde.

Vedtages lovforslaget, forudsættes det således, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 2.500 kr., stigende med 750 kr. ud over den første måned, maksimalt 7.000 kr., for den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt ophold eller forsætligt bistår en udlænding med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for den pågældende.

Det bødeniveau, der forudsættes med en vedtagelse af lovforslaget, er af vejledende karakter og begrænser ikke domstolenes frihed i forbindelse med strafudmålingen. Fastsættelsen af straffen beror således på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 56

Efter udlændingelovens § 59, stk. 10, skal det ved straffens udmåling efter § 59, stk. 8, nr. 6, betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestil-fælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til en udlændings ulovlige arbejde her i landet.

Med forslaget ophæves udlændingelovens § 59, stk. 10.

Forslaget er en konsekvens af, at henvisningen til udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 6, indsættes i ud-lændingelovens § 59, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, og forslaget medfører således ingen indholds-mæssige ændringer.

§ 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2019.

Forslaget indebærer, at der kan søges opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-d, nr. 2, nr. 7, litra a-c, og nr. 12, litra d, og § 9 i, stk. 3, fra og med den 1. juni 2019.

Forslaget indebærer endvidere, at opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 2, der med lovforslaget bliver nr. 3, og fast track-ordningens beløbsspor, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a, der med lovforslaget bliver nr. 12, litra a, ikke fra og med den 1. juni 2019 vil blive betinget af, at løn udbetales til en dansk bankkonto. Dette gælder for ansøgninger, der indgives fra og med den 1. juni 2019, det gælder for ansøgninger, der er verserende den 1. juni 2019, og det gælder for ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter beløbsordningen.

Ligeledes indebærer forslaget, at udlændinge, der før den 1. juni 2019 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (§ 9 a), som studerende, herunder som ph.d.-studerende og med henblik på autorisationsophold (§ 9 i), som au pair-person (§ 9 j), som praktikant eller volontør (§ 9 k), på baggrund af et working holiday ophold (§ 9 l), og som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager eller studerende (§§ 9 m og 9 n), men som endnu ikke har fået deres endelige afgørelse, vil blive omfattet af de foreslåede bestemmelser om, at en ansøgning om opholdstilladelse kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Forslaget indebærer også, at udlændinge, der før den 1. juni 2019 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (§ 9 a), men som endnu ikke har fået deres endelige afgørelse, vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse om, at opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse meddeles på baggrund af ansættelse minimum 30 timer om ugen, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Herudover indebærer forslaget, at udlændinge, der har opholdstilladelse på baggrund af et etableringskort, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 9, der med lovforslaget bliver nr. 10, og som ph.d.-studerende, jf. § 9 i, stk. 2, fra og med den 1. juni 2019 efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af et ansættelsesforhold kan opholde sig og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 10, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Forslaget indebærer også, at virksomheder, der før den 1. juni 2019 har indgivet ansøgning om certificering, men som endnu ikke har fået deres endelige afgørelse, vil blive omfattet af de foreslåede lempelser af betingelserne for at blive virksomhedscertificeret, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, 25, 26 og 30. Det bemærkes, at virksomheder, der er i karantæne, når loven træder i kraft, kan ansøge om en ny certificering efter de foreslåede nye betingelser, når de opfylder de nye lempede betingelser.

Endvidere indebærer forslaget, at udlændinge, der søger opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejersker, fra og med den 1. juni 2019 skal betale gebyr herfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 35. Dette gælder tilsvarende, hvis der klages over en afgørelse om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.

Herudover indebærer forslaget, at udlændinge, der har opholdstilladelse som studerende, herunder som ph.d.-studerende, jf. § 9 i, stk. 1 og 2, fra og med den 1. juni 2019 efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af et etableringskort, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles et etableringskort, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Forslaget indebærer endvidere, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 14, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 46, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer som udøvende og/eller skabende kunstnere og som professionelle idrætsudøvere eller idrætstrænere, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med hovedbeskæftigelsen, finder anvendelse fra og med den 1. juni 2019, uanset om udlændingen har søgt om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, før eller efter lovens ikrafttræden.

Forslaget indebærer også, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere) og 12 (fast track-ordningen), samt udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), fra og med den 1. juni 2019 undtages for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. den foreslåede ændring af § 17, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.

Endelig indebærer forslaget, at udlændingemyndighederne fra og med den 1. juni 2019 uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, videregiver oplysning om, at udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, eller at udlændingens ret til ophold efter EU-retten er konstateret ophørt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 12-14, jf. lovforslagets § 1, nr. 51.

Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at § 1, nr. 9 og 10, ikke finder anvendelse på udlændinge, der inden den 1. juni 2019 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget indebærer, at det nye ensrettede selvforsørgelseskrav for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. de foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, ikke finder anvendelse på udlændinge, der inden den 1. juni 2019 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Det foreslås i stk. 2, 3. og 4. pkt., at den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 2. pkt., jf. § 1, nr. 39, ikke skal finde anvendelse på udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge inden den 1. juni 2019. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse, Det bemærkes, at forslaget om at give udenlandske sygeplejersker adgang til at søge opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske foreslås at træde i kraft den 1. juni 2019.

Det bemærkes, at de forudsatte bødeniveauer efter § 59, stk. 6 og stk. 8, nr. 2 og 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 54 og 55, i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper, jf. straffelovens § 3, alene finder anvendelse på lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Det følger af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afgivelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås derfor, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov