Betænkning afgivet af Transport-,
Bygnings- og Boligudvalget den 21. februar 2019
1. Ændringsforslag
Transport-, bygnings- og boligministeren
har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget, heraf 1 om
deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslag A til vedtagelse uændret og lovforslag B til
vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL, SF, ALT og RV) indstiller lovforslag A til vedtagelse uændret. Mindretallet
indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 2 og 3 til det under B
nævnte lovforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
kan støtte lovforslag A med følgende politiske
bemærkninger:
I forhold til sammenlægningen af
Rejsekortet A/S og Rejseplanen A/S glæder Socialdemokratiet
sig over udsigten til en samlet digital platform, der kan komme
passagererne til gode. I den forbindelse mener Socialdemokratiet,
det er vigtigt, at det sikres, at finansieringen af
sammenlægningen ikke kommer til at påvirke kvaliteten
af den kollektive trafik negativt. Derfor mener Socialdemokratiet,
at der løbende skal holdes øje med, om de
effektiviseringsgevinster, som finansieringen beror på, kan
realiseres
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
kan støtte lovforslag B med følgende politiske
bemærkninger:
Socialdemokratiet ønsker, at den
kollektive trafik bidrager til at sikre et Danmark, der
hænger bedre sammen. Samtidig ønsker
Socialdemokratiet, at helt almindelige danskere har råd til
at benytte den kollektive trafik. Her udgør fjernbusserne et
mere prisvenligt alternativ til toget, og det er glædeligt,
at danskerne med dette lovforslag får et større udbud
af fjernbusruter gennem forenkling af afstandskravet.
Socialdemokratiet er dog optaget af, at fjernbusserne ikke
undergraver den øvrige kollektive trafik i Danmark. Derfor
er det vigtigt, at der sikres fair konkurrence på markedet
for transportydelser. Socialdemokratiet mener derfor, at man i
fremtiden skal være opmærksomme på at sikre, at
fjernbusserne har et bredt udvalg af afgange, sådan at det
ikke ender med, at fjernbusserne kun kører på de
tidspunkter, hvor efterspørgslen er størst.
Socialdemokratiet mener også, det er afgørende, at det
sikres, at fjernbusserne overholder den danske lovgivning og ikke
sætter den øvrige kollektive trafik under pres ved at
omgå regler og intentioner i den danske lovgivning på
området. For Socialdemokratiet er det på den baggrund
vigtigt, at der sikres et effektivt tilsyn med fjernbusserne, mens
fjernbusselskaberne skal sikre ordentlige løn- og
arbejdsvilkår for de ansatte. Socialdemokratiet opfordrer
også til, at fjernbusselskaberne anvender den frivillige
mærkningsordning for passagerrettigheder, og mener i
forlængelse heraf, at fjernbusselskaber skal sikre
grundlæggende passagerrettigheder. Såfremt
mærkningsordningen ikke er tilstrækkelig og der
opstår problemer i forhold til passagerrettigheder hos
fjernbusselskaberne, mener Socialdemokratiet, at man fra politisk
side må drøfte alternative metoder til at sikre
passagerrettigheder hos fjernbusselskaberne.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
støtter lovforslag A. Lovforslaget kan understøtte
udviklingen af bedre digitale løsninger, der fremmer
mobiliteten på tværs af offentlige og private
transportudbud. Det er efter Enhedslistens opfattelse
åbenlyst, at der her er plads til forbedring, som vil
være til fordel for passagererne i den kollektive trafik. Det
er endvidere oplagt, at Nordjyllands Trafikselskabs Plustur og
MinRejseplan m.v. kan tjene som rigtig, rigtig gode eksempler.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
støtter ikke lovforslag B. Lovforslaget er efter
Enhedslistens opfattelse et anslag mod den skinnebårne
kollektive trafik. Det sker først og fremmest i form af en
lempelse af afstandskravene til fjernbuskørsel, som skal
fremme markedet for fjernbusser på bekostning af
jernbanetrafikken.
Arriva skriver bl.a. i sit
høringssvar (Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, alm.
del - bilag 27), at forslaget stiller den kollektive trafik
dårligt i konkurrencen med private fjernbusser. Arriva
fremhæver bl.a. det faktum, at fjernbusserne frit kan
vælge prissætning og køre i de få udvalgte
profitable perioder, hvor der er passagerer nok, typisk i
myldretiden om morgenen og om eftermiddagen, hvilket står i
modsætning til operatørerne i den offentlige
kollektive trafik, som skal overholde en trafikkontrakt med faste
prisstrukturer sammen med krav om at køre på stort set
alle tidspunkter af døgnet.
Enhedslisten konstaterer, at den offentlige
trafik er omfattet af politisk fastsatte passagerrettigheder, og at
kravene til de private busoperatører, hvad angår
passagerrettigheder, er klart lempeligere. Enhedslisten mener ikke,
det er et udtryk for fair konkurrence. Lovforslaget åbner
efter Enhedslistens opfattelse for, at fjernbusserne kan
køre i mere direkte konkurrence med jernbanetrafikken uden
samtidig at være underlagt de samme krav, hvilket vil betyde
færre indtægter til den offentlige kollektive
transport.
Danske Regioner påpeger i sit
høringssvar (Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, alm.
del - bilag 27), at fjernbusserne vil blive indsat på de
tidspunkter, hvor der er flest passagerer, hvilket vil betyde et
indtægtstab for regionerne, som vil skulle dækkes. Det
er derfor efter Enhedslistens opfattelse sandsynligt, at
besparelserne som følge af lovforslaget vil være
på ruter eller afgange med en svagere selvfinansieringsgrad i
form af indtægter fra passagererne. Og de ruter er som oftest
i de tyndtbefolkede områder. Dette har jo også vist sig
med de besparelser, som i anden anledning allerede er
gennemført rundtomkring i regionerne. Denne udsultning af
den offentlige kollektive transport kan Enhedslisten simpelt hen
ikke støtte.
Enhedslisten mener, at forslaget er
konstrueret til at fremme vejtransporten i form af fjernbusser, og
at dette miljømæssigt trækker i den forkerte
retning. Dette står efter Enhedslistens opfattelse i kontrast
til regeringens påståede ambitioner på klima- og
luftforureningsområderne. Dansk Jernbaneforbund gør i
den forbindelse i deres høringssvar (Transport-, Bygnings-
og Boligudvalget, alm. del - bilag 27) opmærksom på at
lovforslaget efter deres opfattelse vil være en
samfundsmæssig katastrofe, som betyder højere CO2-udslip og mere trængsel på
vejene.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af transport-, bygnings- og
boligministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om trafikselskaber og jernbaneloven
(Fremme af digitale mobilitetstjenester m.v.)« omfattende
§ 1, nr. 1, 2 og 6-8, § 2 og § 3, stk. 1.
B. »Forslag
til lov om ændring af lov om trafikselskaber (Forenkling af
afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.)« omfattende
§ 1, nr. 3-5 og 9-11, og § 3.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under B nævnte lovforslag
Til § 1
2) Det
under nr. 5 foreslåede § 23 affattes således:
Ȥ 23. Transport-,
bygnings- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke
oplysninger en indehaver af en tilladelse skal afgive om
buskørslens omfang og udøvelse, herunder om antal
afgange og antal passagerer, og om tilladelsesindehavers varsel om
ophør af en rute før tilladelsesperiodens
udløb.«
[Sproglig præcisering]
3) Det
under nr. 11 foreslåede § 30, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
For overtrædelse af bestemmelser i forordninger fastsat af
Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne
lov, kan der i regler, der fastsættes i medfør af
loven, fastsættes straf af bøde.«
[Præcisering af, at der i
bekendtgørelser kan fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af forordninger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ønskes
reglerne vedrørende forenkling af afstandskrav til
fjernbuskørsel m.v. udskilt til et selvstændigt
lovforslag.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en
sproglig præcisering, således at det klart
fremgår, hvilke forhold transport-, bygnings- og
boligministeren kan fastsætte regler om.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en
sproglig præcisering, således at det klart
fremgår, at der i regler, som udstedes i medfør af
loven, kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af EU-forordninger, der angår forhold, som
reguleres i lov om trafikselskaber.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. december
2018 og var til 1. behandling den 18. januar 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-,
Bygnings- og Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
transport-, bygnings- og boligministeren sendte den 25. oktober
2018 dette udkast til udvalget, jf. Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget, alm. del - bilag 27. Den 19. december 2018 sendte
transport-, bygnings- og boligministeren høringssvarene og
et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag
på lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
17 spørgsmål til transport-, bygnings- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus
Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann
(DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans
Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise
Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA) Villum
Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg
Madsen (S) Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart
Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus
Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft
Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage
Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |