L 129 Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og jernbaneloven.

(Fremme af digitale mobilitetstjenester, forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Delt

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 19-12-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 18-01-2019
Betænkning afgivet 21-02-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 26-02-2019
Delt i:
Ministerområde:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Resumé:
Formålet med forslaget er at gøre det muligt for såvel den offentligt finansierede kollektive trafik som den markedsbaserede at udvikle og drive nye og innovative digitale mobilitetstjenester til gavn for brugerne. Udvikling af digitale mobilitetsløsninger skal gøre det lettere at være passager i den kollektive trafik, f.eks. vil den samlede rejse kunne planlægges, bestilles og betales i én app.

Med forslaget kan rejsekortets og rejseplanens funktioner samles i én digital mobilitetstjeneste under ét selskab og med én fælles bestyrelse, så der kan sikres en målrettet og fælles strategi for en samlet digital tjeneste og en samlet prioritering af udviklingstiltag for begge produkter.

Endvidere skal de offentlige trafikvirksomheder stille udvalgte transportdata til rådighed for erhvervslivet og stille deres standardbilletter til rådighed for videresalg gennem tredjepart.

Endelig ensrettes og sænkes afstandskravene for fjernbuskørsel til 75 km, og betjeningskravet øges fra én gang 4 dage ugentligt til mindst en returreje 5 dage ugentligt. I den forbindelse skærpes tilsynsgrundlaget og sanktionssystemet over for branchen for at undgå snyd. Hensigten med kortere afstandskrav og højere betjeningskrav er at skabe rammer for flere fjernbusruter i Danmark, herunder i yderområderne.