Fremsat den 11. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

(Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)

§ 1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 21:

§ 20. Staten yder til hver efterskole et årligt geografisk skoletilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt geografisk skoletilskud.

Stk. 2. Har en efterskole færre end 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, reduceres det geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 38 årselever. Beløbet, som det geografiske skoletilskud reduceres med pr. årselev, fastsættes på de årlige finanslove.«

2. § 23 a, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 1-6.

3. I § 23 a, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

4. I § 23 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 2, nr. 1«.

5. I § 23 a, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »landbrugs-, social- og sundheds- samt«.

6. I § 23 a, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

7. § 37, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Den samlede pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove. Der fastsættes herefter på finansloven en takst på baggrund af den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., nævnte skala i finansåret. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed. Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater.«

8. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret.

Stk. 5. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Geografisk skoletilskud til efterskoler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Afskaffelse af det særlige tilskud for elever fra visse lande

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Opdatering af regler om særligt tilskud for meritgivende brobygning

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Regionale konsekvenser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås for det første, at der indføres et nyt geografisk skoletilskud for efterskoler. Med forslaget sker en målretning af midlerne til efterskolerne med henblik på at understøtte, at der fortsat er grundlag for etablering og drift af efterskoler af forskellig størrelse og i hele landet.

Med lovforslaget foreslås for det andet ændring af bestemmelsen for beregning og udbetaling af tilskud til individuel supplerende støtte til elever på efterskoler. Med forslaget vil der ske en målretning af midlerne til den individuelle supplerende elevstøtte til efterskoler med flest elever fra familier med lavindkomster med henblik på at understøtte, at efterskolerne fortsat er en mulighed for alle unge.

Forslaget om at indføre et nyt geografisk skoletilskud samt forslaget om at ændre reglerne for beregning og udbetaling af individuel supplerende elevstøtte bygger på ønsker fra Efterskoleforeningen.

Lovforslaget indeholder for det tredje forslag om, at det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra ikkevestlige lande og det vestlige Balkan samt efterkommere af indvandrere fra disse lande afskaffes. Herved ligestilles disse elever tilskudsmæssigt med andre elever på efterskoler.

Forslaget om afskaffelse af det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra ikkevestlige lande og det vestlige Balkan samt efterkommere af indvandrere fra disse lande er en del af regeringens samlede forslag til finanslov for 2019.

Endelig foreslås der for det fjerde en sproglig opdatering af reglerne for det særlige tilskud til efterskoler for elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb. Med forslaget vil bestemmelsen blive ajourført i overensstemmelse med gældende terminologi i lovgivningen om erhvervsuddannelser.

2.1. Geografisk skoletilskud til efterskoler

2.1.1. Gældende ret

Staten yder til den enkelte efterskole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 19 i lov om efterskoler og frie fagskoler (jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018). Grundtilskuddet fordeles med samme beløb til hver efterskole.

Grundtilskud til den enkelte efterskole er i 2018 på 607.069 kr. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud.

Bestemmelsen om et årligt grundtilskud blev indføjet i lov om efterskoler og frie fagskoler med lov nr. 275 af 8. maj 2002 (Forenkling af bestemmelser om tilskud, elevstøtte og vedtægter). Med denne lov omlagdes det daværende skoletilskud til fast grundtilskud, og bevillingen til driftstilskud blev herefter opdelt i en grundtilskudsbevilling og en taxametertilskudsbevilling, og størrelsen af det årlige grundtilskud og af de årlige taxametertilskud, som efterskoler modtager, fastsættes med takster på de årlige finanslove.

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i dag efterskoler af forskellig størrelse, hvor det er muligt for eleverne at finde såvel mindre efterskoler med få elever som større efterskoler med mange elever. Det er vigtigt for skoleformens fortsatte mangfoldighed og lokale forankring, at der også fremover er efterskoler i forskellige størrelser og i alle egne af landet.

Med henblik på at øge det økonomiske råderum for mindre efterskoler foreslås det, at der etableres hjemmel til et nyt geografisk skoletilskud, der vil skulle udbetales pr. efterskole. Det foreslåede skoletilskud vil ligeledes kunne medvirke til at sikre et fortsat bredt udbud af efterskoler, da skoletilskuddet forventes at øge mulighederne for at etablere og drive mindre efterskoler i alle dele af landet.

Med lovforslaget foreslås indføjet en hjemmel i lov om efterskoler og frie fagskoler til, at staten til hver enkelt efterskole vil skulle yde et årligt geografisk skoletilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, vil skulle ydes et forholdsmæssigt geografisk skoletilskud.

Med henblik på at sikre, at forslaget ikke uhensigtsmæssigt understøtter efterskoleinitiativer, der pædagogisk og økonomisk ikke er bæredygtige, foreslås en minimumsgrænse på 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, som efterskolerne skal opfylde for at få det fulde beløb. For efterskoler, der ikke opfylder denne minimumsgrænse, reduceres det geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 38 årselever, som efterskolen har mindre end 38 årselever. Beløbet pr. årselev under 38 årselever, der fratrækkes det geografiske skoletilskud, fastsættes på de årlige finanslove. Den nedre grænse for en efterskoles antal årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, så skolen ikke modtager geografisk skoletilskud, vil afhænge af fastsættelse på de årlige finanslove af det geografiske skoletilskud og af fastsættelse på de årlige finanslove af det beløb pr. årselev under 38 årselever, som det geografiske skoletilskud reduceres med.

Forslaget vil indebære, at en efterskole for at opnå det fulde geografiske skoletilskud vil skulle have 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For efterskoler med færre årselever i skoleåret før finansåret reduceres det geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 38 årselever.

Forslaget indebærer ikke, at en efterskoles grundtilskud, jf. lovens § 19, vil skulle aftrappes eller bortfalde som følge af, at efterskolen ikke opfylder minimumskravet på 38 årselever for det geografiske skoletilskud. Det er alene det geografiske skoletilskud, der vil skulle aftrappes eller helt bortfalde.

Med forslag til finanslov for 2019 vil en efterskole i 2019 kunne modtage 182.000 kr. i geografisk skoletilskud. Det foreslås heri endvidere, at det geografiske skoletilskud til efterskoler med færre end 38 årselever i skoleåret før finansåret vil blive reduceret med 20.445 kr. pr. årselev under 38. Dette vil indebære, at en efterskole med 37 årselever vil modtage 161.555 kr. i geografisk skoletilskud, og at en efterskole med 29 årselever eller derunder i skoleåret før finansåret ikke vil modtage geografisk skoletilskud.

Det bemærkes, at afgrænsningen af det geografiske skoletilskud fremgår af forslag til finanslov for 2019, hvor det i anmærkningerne til § 20.22.11.15 fremgår, at geografisk skoletilskud i kombination med grundtilskuddet ikke kan overstige 20.000 kr. pr. årselev. Endvidere fremgår det heraf, at geografisk skoletilskud reduceres til skoler, hvor geografisk skoletilskud og grundtilskud overstiger 20.000 kr. pr. årselev. Dette vil blive korrigeret på ændringsforslag til finanslov for 2019 i overensstemmelse med ovenstående i nærværende lovforslag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 37, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, yder staten støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler.

Bestemmelsen blev indføjet i lov om efterskoler og frie fagskoler ved lov nr. 1226 af 27. december 2003. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at der fordeles en pulje til efterskolerne for at fremme ønsket om en deltagerkreds med forskellige forudsætninger og dermed, at skolernes kurser er for alle. Den enkelte skole vil selv fastsætte retningslinjer for fordelingen til de enkelte elever. Til elever ydes støtten som en individuel støtte efter efterskolens vurdering, således at efterskolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle.

Tilskuddet til efterskolerne til individuel supplerende støtte til elever på efterskoler ydes som et taxametertilskud til skolerne i lighed med skolernes øvrige tilskud. Dette giver gennemsigtighed og forudsigelighed over midlerne dertil, og det sikrer, at den enkelte efterskoles tilskud alene er afhængigt af efterskolens egne aktiviteter. Støtten tildeles en elev som individuel støtte til nedsættelse af egenbetalingen efter skolens vurdering.

Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., udbetales tilskud til individuel elevstøtte til skolen ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af tilskuddet til den enkelte efterskole indgår kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger, jf. gældende § 37, stk. 3, 2. pkt.

Tilskuddet bliver fordelt til den enkelte efterskole på grundlag af antallet af årselever i skoleåret, det slutter i året før finansåret, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, 3. pkt. For nyoprettede efterskoler og efterskoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret, jf. gældende § 37, stk. 3, 4. pkt. Skolerne får anvist beløbet samtidig med forskudsraten for januar måned, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 5. pkt.

Med gældende regler ydes tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskolerne med et års forsinkelse og ikke efter tidstro aktivitet. Det betyder fx, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskolerne i 2018 ydes på grundlag af efterskolernes årselevtal i skoleåret 2016-17. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, beregnes statens tilskud på grundlag af årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret.

Det følger af § 37, stk. 4, at i det omfang en efterskoles beløb til individuel elevstøtte ikke er korrekt anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud og tilfalder staten.

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Staten yder i dag tilskud til individuel supplerende elevstøtte til elever på efterskoler med en takst pr. årselev i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Det betyder, at efterskoler med mange elever får en større andel af midlerne til fordeling sammenlignet med efterskoler med færre elever. Da elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne kan bruge midlerne, og da midlerne alene kan anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling efter skolens vurdering, kan det være svært for nogle efterskoler at anvende de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen.

Det foreslås derfor, at tilskuddet til individuel elevstøtte fremover vil skulle beregnes som en samlet pulje for tilskud til individuel elevstøtte på baggrund af efterskolernes samlede årselevtal uanset indkomsttrin. Forslaget vil også indebære, at puljen vil skulle beregnes på grundlag af efterskolernes samlede årselevtal i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For 2019 betyder det, at puljen vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18. Forslaget vil også medføre, at puljen vil skulle fastsættes på de årlige finanslove.

Det foreslås endvidere, at der herefter på finansloven vil skulle fastsættes en takst på baggrund af den samlede pulje og antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Forslaget vil indebære, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For 2019 betyder det, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18.

Det foreslås endvidere, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle ydes til den enkelte efterskole på baggrund af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den elevstøtteskala, der er fastsat på de årlige finanslove, jf. gældende lovs § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Ved beregning af årselevtallet vil kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed skulle medregnes. Med koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til den generelle elevstøtteskala indebærer det også, at det alene er elever, der udløser statslig elevstøtte, der vil indgå i beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte fremadrettet. Det indebærer desuden, at beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte fremadrettet vil afhænge af, hvilket støtteniveau skolens elever er berettiget til på elevstøtteskalaen.

Det foreslåede har til hensigt at omfordele midlerne til individuel supplerende elevstøtte til de efterskoler, hvor der er flest elever, der opfylder kriterierne til nedsættelse af egenbetalingen. Forslaget vil dermed bidrage til, at efterskolerne vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle. Midlerne vil fortsat kun kunne bruges til nedsættelse af egenbetalingen.

Forslaget vil også indebære, at tilskuddet til individuel supplerende elevstøtte fremadrettet ydes til efterskolerne efter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som hidtil. Beregning af tilskud efter "tidstro aktivitet" betyder, at skolens endelige tilskud beregnes efter faktisk afholdt aktivitet i perioden. Tilskuddet til en efterskole udbetales forskudsvis og beregnes på grundlag af tidligere afholdt aktivitet. Skolerne indsender hvert kvartal til ministeriet en opgørelse over det faktiske antal elevstøtteuger, der omregnes til årselevtal. Herefter afregner ministeriet til den enkelte skole ved modregning i forskuddet og udbetaling af endeligt tilskud.

Beregningen af tilskud på baggrund af tidstro aktivitet vil således indebære, at tilskuddet vil skulle udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Det vil betyde, at for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, vil forskud skulle beregnes på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret. For tilskud i 2019 vil det betyde, at forskud vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18. Forslaget vil også betyde, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, vil skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret skulle anvendes.

Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bagud. Tilskud efter tidstro aktivitet vil også betyde, at beregningen af det endelige tilskud vil være ens for igangværende skoler og for nyoprettede skoler på baggrund af skolens aktivitet i perioden.

Omlægningen af den individuelle supplerende elevstøtte vurderes at ville medføre, at de enkelte efterskoler i samme omfang som i dag har gennemsigtighed og forudsigelighed over deres midler til individuel supplerende elevstøtte.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af det særlige tilskud for elever fra visse lande

2.3.1. Gældende ret

Staten yder efter nugældende § 23 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, til efterskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Der kan højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal. Formålet med denne begrænsning for den enkelte efterskole er at undgå en ujævn fordeling mellem efterskolerne af indvandrere og efterkommere af disse.

Bestemmelsen i lovens § 23 a, stk. 1, blev indføjet i loven med lov nr. 1083 af 17. december 2002. Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 72 som fremsat, side 1543, at formålet med det særlige tilskud (tillægstaksten) er at fremme integrationen for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande, således som dette begreb afgrænses af Danmarks Statistik.

Bestemmelsen blev ændret med lov nr. 1226 af 27. december 2003, hvor personkredsen for det særlige tilskud blev udvidet til også at omfatte personer fra Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Baggrunden for udvidelsen af personkredsen var, at der havde vist sig et tilsvarende behov for at fremme integrationen af denne personkreds. Endvidere blev bestemmelsen præciseret med lov nr. 559 af 6. juni 2007, så kun elever, der har gennemført 12 uger af efterskolens kursus kan indgå i beregningsgrundlaget for denne tillægstakst.

Bestemmelsen blev endelig også ændret med lov nr. 1568 af 19. december 2017, hvor terminologien i afgrænsningen af personkredsen til dette tilskud blev justeret og moderniseret til en terminologi, som nu anvendes af Danmarks Statistik. Det betød, at det tidligere anvendte begreb "mindre udviklede tredjelande" blev ændret til det nugældende begreb "ikkevestlige lande".

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at afskaffe det særlige tilskud til efterskoler for elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn.

Det foreslåede bortfald af det særlige tilskud til denne elevgruppe vil indebære, at denne elevgruppe tilskudsmæssigt vil blive sidestillet med andre elever på efterskoler.

Regeringen har indarbejdet dette bortfald af det særlige tilskud på finanslovforslaget 2019 som en del af den samlede udgiftspolitiske prioritering. Forslaget vil indebære statslig budgetforbedring på 9,7 mio. kr. i 2019 faldende til 9,3 mio. kr. i 2022 og frem.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.4. Opdatering af regler om særligt tilskud for meritgivende brobygning

2.4.1. Gældende ret

Det følger af gældende § 23 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten til efterskoler yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 5 uger på landbrugs-, social- og sundheds- samt erhvervsuddannelser.

Bestemmelsen blev indføjet i loven med lov nr. 1083 af 17. december 2002. Det fremgår af bemærkningerne til § 23 a, stk. 5, at tillægstaksten skal fremme undervisningsforløb, der giver elevene et mere sikkert grundlag for at vælge ungdomsuddannelse og dermed medvirker til at nedbringe elevernes samlede uddannelsestid både mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på elevernes efterfølgende ungdomsuddannelse.

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Ved lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle) blev dagældende love om landbrugsuddannelser og om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ophævet, hvorved landbrugsuddannelserne efter lov om landbrugsuddannelser og uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser blev en del af uddannelserne efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at »landbrugs-, social- og sundheds- samt« udgår af oplistningen i § 23 a, stk. 5, som konsekvens af, at disse uddannelser i dag er erhvervsuddannelser.

Forslaget om en sproglig opdatering vil ikke indebære realitetsændringer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at forslaget om et geografisk skoletilskud til efterskoler er udgiftsneutralt for staten. Det skyldes, at det nye geografiske skoletilskud foreslås finansieret ved at nedjustere driftstakst 1 og driftstakst 2, som de er fastsat i § 20.22.11 i finansloven for 2018, tilsvarende med udgangspunkt i forventet aktivitet.

Det bemærkes, at forslaget om omlægningen af den individuelle supplerende elevstøtte fra finansåret 2019 alene indebærer en ændret fordeling af midlerne mellem efterskolerne, men ikke en ændring af den samlede pulje, idet denne forventes fastsat på det hidtidigt forudsatte niveau. Forslaget har således ikke isoleret set nogen samlet økonomisk konsekvens, men det indebærer omfordeling mellem de enkelte efterskoler. Det er endvidere tanken, at tilskuddet fremadrettet udbetales til efterskolerne efter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som hidtil. Der kan således være udsving, såfremt aktiviteten i de ti nederste indkomstintervaller varierer fra år til år.

Regeringen har indarbejdet forslaget om bortfald af det særlige tilskud til efterskoler for elever fra visse lande på finanslovforslaget for 2019 som en del af den samlede udgiftspolitiske prioritering. Forslaget vil indebære statslige mindreudgifter på 9,7 mio. kr. i 2019, 9,5 mio. kr. i 2020, 9,3 mio. kr. i 2021 og 9,3 mio. kr. i 2022 og frem.

Forslaget om en sproglig opdatering af bestemmelsen om særligt tilskud for meritgivende brobygning i overensstemmelse med gældende lovgivning for erhvervsuddannelserne og vil ikke indebære økonomiske konsekvenser.

4. Regionale konsekvenser

Forslaget om et nyt geografisk skoletilskud har til formål at styrke grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse og i hele landet. Da mindre efterskoler ofte er beliggende i landdistrikter, vurderes det, at forslaget om et nyt geografisk skoletilskud målrettet mindre skoler indirekte i begrænset omfang kan have positive regionale konsekvenser i landdistrikter. Det vurderes dog, at de indirekte positive konsekvenser næppe kan anses for væsentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden den 4. september 2018 til den 2. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Forlag, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, FSR - danske revisorer, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Studievalg Danmark og UU Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Staten yder til hver enkelt efterskole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 19 i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskuddet fordeles med samme beløb til hver efterskole.

Grundtilskud til den enkelte efterskole er i 2018 på 607.069 kr. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud.

Der foreslås, at der indsættes en ny § 20 i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Med den foreslåede bestemmelse etableres der hjemmel til ydelse af et nyt geografisk skoletilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Formålet med forslaget er at øge det økonomiske råderum for mindre efterskoler og hermed styrke grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse og i hele landet. Baggrunden er, at der i dag er efterskoler af forskellig størrelse og i mange dele af landet, hvor det er muligt for eleverne at finde såvel mindre efterskoler med få elever som større efterskoler med mange elever. Det er vigtigt for efterskoleformens fortsatte mangfoldighed og lokale forankring, at der også fremover er efterskoler i forskellige størrelser og et bredt udbud af efterskoler i alle dele af landet.

I § 20, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at staten yder et nyt geografisk skoletilskud, der udbetales til hver enkelt efterskole. Det foreslås også, at det geografiske skoletilskud fastsættes på de årlige finanslove. Forslaget vil indebære, at det økonomiske råderum for mindre efterskoler hermed øges. Det vil betyde, at grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse og i hele landet forventes at blive styrket.

I § 20, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at staten til efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, yder et forholdsmæssigt geografisk skoletilskud. Forslaget vil indebære, at til nye efterskoler, der begynder virksomhed den 1. august i finansåret, vil staten yde et forholdsmæssigt geografisk skoletilskud for perioden 1. august til 31. december i finansåret.

I § 20, stk. 2. 1. pkt., foreslås det, at hvis en efterskole har færre end 38 årselever i skoleåret, der slutter i kalenderåret før finansåret, reduceres det geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 38 årselever.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at en efterskole vil skulle have mindst 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, for at få det fulde beløb for geografisk skoletilskud. Det foreslåede § 20, stk. 2, 1. pkt., vil også indebære, at hvis en efterskole ikke opfylder minimumskravet på 38 årslever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, vil skolens geografiske skoletilskud blive reduceret med et beløb pr. årselev, som efterskolen har mindre end 38 årselever. Forslaget har til formål at sikre, at forslaget om et geografisk skoletilskud ikke uhensigtsmæssigt understøtter efterskoleinitiativer, der pædagogisk og økonomisk ikke er bæredygtige.

I § 20, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at beløbet, som det geografiske skoletilskud reduceres med pr. årselev, som skolen har mindre end 38 årselever, fastsættes på de årlige finanslove. Forslaget vil medføre, at den nedre grænse for en efterskoles antal årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, så skolen ikke modtager geografisk skoletilskud, vil afhænge af fastsættelse på de årlige finanslove af det geografiske skoletilskud og af fastsættelse på de årlige finanslove af det beløb pr. årselev under 38 årselever, som det geografiske skoletilskud reduceres med.

Med forslag til finanslov for 2019 vil en efterskole kunne modtage 182.000 kr. i geografisk skoletilskud. Det foreslås heri endvidere, at det geografiske skoletilskud til efterskoler med færre end 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, vil blive reduceret med 20.445 kr. pr. årselev under 38. Dette vil indebære, at en efterskole med 37 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, vil modtage 161.555 kr. i geografisk skoletilskud, og at en efterskole med 29 årselever eller derunder i skoleåret, der slutter i året før finansåret, ikke vil modtage geografisk skoletilskud.

Det bemærkes, at afgrænsningen af det geografiske skoletilskud fremgår af forslag til finanslov for 2019, hvor det i anmærkningerne til § 20.22.11.15 fremgår, at geografisk skoletilskud i kombination med grundtilskuddet ikke kan overstige 20.000 kr. pr. årselev. Endvidere fremgår det heraf, at geografisk skoletilskud reduceres til skoler, hvor geografisk skoletilskud og grundtilskud overstiger 20.000 kr. pr. årselev. Dette vil blive korrigeret på ændringsforslag til finanslov for 2019 i overensstemmelse med ovenstående i nærværende lovforslag.

Forslaget vil ikke indebære, at en efterskoles grundtilskud, jf. lovens § 19, vil skulle aftrappes eller bortfalde som følge af, at efterskolen ikke opfylder minimumskravet på 38 årselever for det geografiske skoletilskud. Det er alene det geografiske skoletilskud, der vil skulle aftrappes eller helt bortfalde.

Opgørelsen af årselever ved beregningen af det geografiske skoletilskud vil skulle ske på samme måde som ved beregningen af, hvorvidt en efterskole opfylder mindstelevtalskravet i den gældende § 12, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, dvs. efter de gældende bestemmelser i §§ 13 og 14. Elever omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven) vil dog ikke skulle medregnes i opgørelsen af årselever til beregning af det geografiske skoletilskud. Baggrunden herfor er, at årselever omfattet af betalingsloven ikke indgår i tilskudsberegningen. Efterskolerne modtager tilskud direkte fra kommunerne for denne gruppe elever.

Med hensyn til kombinerede institutioner, dvs. en institution som varetager flere former for skole- og undervisningsvirksomhed efter lov om efterskoler og frie fagskoler eller som fri grundskole, folkehøjskole eller privat institution for gymnasial uddannelse, så sker en reduktion af det geografiske skoletilskud på baggrund af årselevtallet på efterskoledelen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den nugældende bestemmelse i § 23 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten til efterskoler yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Der kan højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal. Formålet med denne begrænsning for den enkelte efterskole er at undgå en ujævn fordeling mellem efterskolerne af unge indvandrere og efterkommere af disse.

Bestemmelsen i lovens § 23 a, stk. 1, blev indføjet i loven med lov nr. 1083 af 17. december 2002. Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 72 som fremsat, side 1543, at formålet med det særlige tilskud (tillægstaksten) er at fremme integrationen for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande, således som dette begreb afgrænses af Danmarks Statistik.

Bestemmelsen blev ændret med lov nr. 1226 af 27. december 2003, hvor personkredsen for det særlige tilskud blev udvidet til også at omfatte personer fra Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Baggrunden for udvidelsen af personkredsen var, at der havde vist sig et tilsvarende behov for at fremme integrationen af denne personkreds. Endvidere blev bestemmelsen præciseret med lov nr. 559 af 6. juni 2007, så kun elever, der har gennemført 12 uger af skolens kursus kan indgå i beregningsgrundlaget for denne tillægstakst.

Bestemmelsen blev endelig også ændret med lov nr. 1568 af 19. december 2017, hvor terminologien i afgrænsningen af personkredsen til dette tilskud blev justeret og moderniseret til en terminologi, som nu anvendes af Danmarks Statistik. Det betød, at det tidligere anvendte begreb "mindre udviklede tredjelande" blev ændret til det nugældende begreb "ikkevestlige lande".

Det foreslås, at § 23 a, stk. 1, ophæves. Forslaget vil betyde, at det særlige tilskud til efterskoler for elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn, afskaffes.

Det foreslåede bortfald af det særlige tilskud til efterskoler efter § 23 a, stk. 1, vil indebære, at denne elevgruppe tilskudsmæssigt vil blive sidestillet med andre elever på efterskoler.

På den baggrund foreslås det at afskaffe tillægstaksten for indvandrere og efterkommere og på den måde gennemføre en budgetforbedring på 9,7 mio. kr. i 2019.

Forslaget indebærer endvidere, at § 23 a, stk. 2-7, herefter bliver stk. 1-6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af nugældende § 23 a, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at et særligt tilskud (tillægstakst) ydes for følgende elever uden kompetencegivende uddannelse:

1) Elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en fri fagskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

2) Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en fri fagskole. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 17½ år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, vil lovens § 23 a, stk. 1, om et særligt tilskud til efterskoler for elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn, blive ophævet. Herefter bliver stk. 2-7 til stk. 1-6.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 23 a, stk. 3, til gældende lovs § 23 a, stk. 2, ændres til en henvisning til § 23 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring i § 23 a, stk. 3, er en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 3, til nugældende § 23 a, stk. 2, foreslås ændret i overensstemmelse med forslaget og bestemmelsens nye nummerering af stykker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af nugældende § 23 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at kravet til egenbetalingens omfang i lovens § 11, stk. 4, om, at egenbetalingen for elever, der ikke modtager statslig elevstøtte, mindst skal udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, ikke finder anvendelse for elever omfattet af lovens § 23 a, stk. 3, nr. 1. Elevgruppen omfattet af § 23 a, stk. 3, nr. 1, omfatter elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en fri fagskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, vil lovens § 23 a, stk. 1, om et særligt tilskud til efterskoler for elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn, blive ophævet. Herefter bliver stk. 2-7 til stk. 1-6.

Det foreslås, at henvisningen i § 23 a, stk. 4, til gældende lovs § 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres til en henvisning til § 23 a, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede ændring i § 23 a, stk. 4, er en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 4, til nugældende § 23 a, stk. 3, nr. 1, foreslås ændret i overensstemmelse med forslaget og bestemmelsens nye nummerering af stykker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af gældende § 23 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten til efterskoler yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 5 uger på landbrugs-, social- og sundheds- samt erhvervsuddannelser.

Ved lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle) blev dagældende lov om landbrugsuddannelser og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ophævet, hvorved landbrugsuddannelserne efter lov om landbrugsuddannelser og uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser blev en del af uddannelserne efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås derfor, at »landbrugs-, social- og sundheds- samt« udgår af oplistningen i § 23 a, stk. 5, som konsekvens af, at disse uddannelser i dag er erhvervsuddannelser.

Forslaget vil indebære, at afgrænsningen af brobygningsforløb i mindst 5 uger, som kan medregnes til det særlige tilskud til efterskoler for elevers deltagelse i meritgivende brobygningsforløb, opdateres i overensstemmelse med gældende lovgivning om erhvervsuddannelser.

Der vil ingen realitetsændringer ske ved forslaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af nugældende § 23 a, stk. 7, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at tillægstaksterne efter nugældende lovs § 23 a, stk. 1-6, fastsættes på de årlige finanslove. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-6 og om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale baggrund og forudgående skolegang.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, ophæves lovens § 23 a, stk. 1, om et særligt tilskud til efterskoler for elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn. Herefter bliver stk. 2-7 til stk. 1-6.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 23 a, stk. 7, til gældende lovs § 23 a, stk. 1-6, ændres til en henvisning til § 23 a, stk. 1-5.

De foreslåede ændringer i § 23 a, stk. 7, er en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 7, til nugældende § 23 a, stk. 1-6, foreslås ændret i overensstemmelse med forslaget og bestemmelsens nye nummerering af stykker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Ifølge den gældende bestemmelse i § 37 i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten ydes som en individuel støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle, jf. § 37, stk. 1.

Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., udbetales tilskud til individuel elevstøtte til skolen ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregningen af tilskuddet indgår kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 uger af kurset, jf. § 37, stk. 3, 2. pkt. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes statens tilskud på grundlag af skolens årselevtal i finansåret, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret, jf. gældende § 37, stk. 3, 4. pkt. Skolerne får anvist beløbet samtidig med forskudsraten for januar måned, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 5. pkt. For skoler, der starter i løbet af finansåret, anvises beløbet samtidig med den første forskudsrate, jf. § 37, stk. 3, 6. pkt.

Den nuværende ordning giver gennemsigtighed og forudsigelighed for den enkelte efterskole, og den sikrer, at den enkelte skoles tilskud alene er afhængigt af skolens egne aktiviteter. Tilskuddet til den enkelte efterskole bliver fordelt på grundlag af antallet af årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 3. pkt.

Tilskuddet til individuel støtte må alene anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling.

Den nugældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, blev indføjet ved lov nr. 1226 af 27. december 2003, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, L 82 som fremsat, side 2590. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at der fordeles en pulje til efterskolerne for at fremme ønsket om en deltagerkreds med forskellige forudsætninger og dermed, at skolernes kurser er for alle. Den enkelte skole vil selv fastsætte retningslinjer for fordelingen til de enkelte elever. Til elever ydes støtten som en individuel støtte efter efterskolens vurdering, således at efterskolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle.

Den nuværende beregningsmåde i den gældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at efterskoler med mange elever får en større andel af tilskuddet til fordeling sammenlignet med efterskoler med færre elever. Da elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne kan bruge midlerne, og da midlerne alene må anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling efter skolens vurdering, kan det være svært for nogle efterskoler at anvende de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen. Det medfører, at det kan være vanskeligt for efterskolerne at anvende det tildelte tilskud til nedsættelse af elevbetalingen, da indkomstforholdene hos elevernes forældre er afgørende for, om skolerne kan anvende tilskuddet.

Med gældende regler ydes tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskolerne med et års forsinkelse og ikke efter tidstro aktivitet. Det betyder fx, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskolerne i 2018 ydes på grundlag af efterskolernes årselevtal i skoleåret 2016-17. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, beregnes statens tilskud på grundlag af årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret.

Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte § 37, stk. 3. Med den foreslåede nyaffattelse ændres reglerne for beregning af puljen til individuel supplerende elevstøtte samt reglerne for beregning og udbetaling af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til de enkelte efterskoler. Baggrunden for forslaget er, at det kan det være vanskeligt for nogle efterskoler at anvende de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen. Det skyldes, at elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne kan bruge midlerne, samt at midlerne alene kan anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en elev egenbetaling efter skolens vurdering.

I § 37, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at den samlede pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove. Forslaget vil indebære, at puljen vil skulle beregnes på grundlag af efterskolernes samlede årselevtal uanset indkomsttrin i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For 2019 betyder det, at puljen vil blive beregnet på grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18.

I § 37, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at der herefter på finansloven vil skulle fastsættes en takst på baggrund af den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Forslaget vil indebære, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For 2019 betyder det, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18.

I § 37, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte efterskole ud fra efterskolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Forslaget vil indebære, at statens tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle ydes til den enkelte efterskole ud fra efterskolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Med koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til den generelle elevstøtteskala indebærer det også, at det alene er elever, der udløser statslig elevstøtte, der vil indgå i beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte fremadrettet. Det indebærer desuden, at beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte fremadrettet vil afhænge af, hvilket støtteniveau skolens elever er berettiget til på elevstøtteskalaen. Formålet med forslaget er en omfordeling af midlerne til den individuelle supplerende støtte til de efterskoler, som har flest årselever fra familier med lavindkomster. Forslaget vil dermed bidrage til, at efterskolerne vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle.

I § 37, stk. 3, 4. pkt., foreslås det, at der ved beregning af årselevtallet kun medregnes elever på kurser af mindst 2 ugers varighed. Forslaget vil indebære, at kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed vil kunne medregnes ved beregning af årselevtallet for tilskud til individuel supplerende elevstøtte. Det vil betyde, at en elev på et efterskolekursus af en uges varighed, fx et sommerkursus, ikke vil kunne medregnes ved beregning af årselevtallet for tilskud til individuel supplerende elevstøtte

Forslaget vil indebære, at tilskuddet til individuel supplerende elevstøtte fremadrettet vil blive ydet til efterskolerne efter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som hidtil.

Tilskud til en efterskole udbetales forskudsvis. Forslaget vil også medføre, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bagud. Det vil sikre, at tilskuddet udbetales på baggrund af den faktiske aktivitet og dermed for de elever, som indgår i beregningsgrundlaget og faktisk er på skolen.

Tilskud efter tidstro aktivitet vil også indebære, at beregning af det endelige tilskud vil være ens for igangværende skoler og for nyoprettede skoler.

Beregning af tilskud efter "tidstro aktivitet" betyder, at en efterskoles endelige tilskud beregnes efter faktisk afholdt aktivitet i perioden, mens forskuddet på tilskud beregnes på grundlag af tidligere afholdt aktivitet. Skolerne indsender hvert kvartal til ministeriet en opgørelse over det faktiske antal elevstøtteuger, der omregnes til årselevtal. Herefter afregner ministeriet til den enkelte skole ved modregning i forskuddet og udbetaling af endeligt tilskud.

I § 37, stk. 3, 5. pkt., foreslås det, at tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Forslaget vil indebære, at forskud på tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle udbetales løbende gennem året.

Beregningen af tilskud på baggrund af tidstro aktivitet vil således indebære, at tilskuddet vil skulle udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Det vil betyde, at for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, vil forskud skulle beregnes på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret. For tilskud i 2019 vil det betyde, at forskud vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18. Forslaget vil også betyde, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, vil skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret skulle anvendes.

Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bagud. Tilskud efter tidstro aktivitet vil også betyde, at beregningen af det endelige tilskud vil være ens for igangværende skoler og for nyoprettede skoler på baggrund af skolens aktivitet i perioden.

Forslaget vil betyde, at der vil ske en omfordeling af den individuelle supplerende elevstøtte til de efterskoler, som har flest årselever fra familier med lavindkomster. Forslaget vil dermed bidrage til, at efterskolerne vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle. Midlerne vil fortsat kun kunne bruges til nedsættelse af elevbetalingen.

Omlægningen af den individuelle supplerende elevstøtte vurderes at ville medføre, at de enkelte efterskoler i samme omfang som i dag vil have gennemsigtighed og forudsigelighed over deres midler til individuel supplerende elevstøtte.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Ifølge den gældende bestemmelse i § 37 i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten ydes som en individuel støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle, jf. § 37, stk. 1.

Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., udbetales tilskud til individuel elevstøtte til skolen ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregningen af tilskuddet indgår kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 uger af kurset, jf. § 37, stk. 3, 2. pkt. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes statens tilskud på grundlag af skolens årselevtal i finansåret, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret, jf. gældende § 37, stk. 3, 4. pkt. Skolerne får anvist beløbet samtidig med forskudsraten for januar måned, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 5. pkt. For skoler, der starter i løbet af finansåret, anvises beløbet samtidig med den første forskudsrate, jf. § 37, stk. 3, 6. pkt.

Den nuværende ordning giver gennemsigtighed og forudsigelighed for den enkelte efterskole, og den sikrer, at den enkelte skoles tilskud alene er afhængigt af skolens egne aktiviteter. Tilskuddet til den enkelte efterskole bliver fordelt på grundlag af antallet af årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 3. pkt.

Den nugældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, blev indføjet ved lov nr. 1226 af 27. december 2003, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, L 82 som fremsat, side 2590. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at der fordeles en pulje til efterskolerne for at fremme ønsket om en deltagerkreds med forskellige forudsætninger og dermed, at skolernes kurser er for alle. Den enkelte skole vil selv fastsætte retningslinjer for fordelingen til de enkelte elever. Til elever ydes støtten som en individuel støtte efter efterskolens vurdering, således at efterskolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle.

Forslaget om en nyaffattelse af § 37, stk. 3, vil indebære, at tilskuddet til individuel supplerende elevstøtte fremadrettet vil blive ydet til efterskolerne efter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som hidtil. Tilskud til en efterskole udbetales forskudsvis. Forslaget vil også medføre, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bagud. Det sikrer, at tilskuddet udbetales på baggrund af den faktiske aktivitet og dermed for de elever, som indgår i beregningsgrundlaget og faktisk er på skolen.

I det foreslåede § 37, stk. 4, foreslås det, at for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret. Det vil betyde, at for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, vil forskud skulle beregnes på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret.

Beregningen af tilskud på baggrund af tidstro aktivitet vil således indebære, at tilskuddet vil skulle udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Det vil betyde, at for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, vil forskud skulle beregnes på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret. For tilskud i 2019 vil det betyde, at forskud vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18.

Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bagud. Skolerne indsender hvert kvartal til ministeriet en opgørelse over det faktiske antal elevstøtteuger, der omregnes til årselevtal. Herefter afregner ministeriet til den enkelte skole ved modregning i forskuddet og udbetaling af endeligt tilskud. Tilskud efter tidstro aktivitet vil også betyde, at beregningen af det endelige tilskud vil være ens for igangværende skoler og for nyoprettede skoler på baggrund af skolens aktivitet i perioden.

I det foreslåede § 37, stk. 5, foreslås det, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Det vil betyde, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i kalenderåret før finansåret, vil skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret skulle anvendes. For nye skoler er forskud betinget af, at et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af forskuddet.

Beregningen af tilskud på baggrund af tidstro aktivitet vil således indebære, at tilskuddet vil skulle udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Forslaget vil betyde, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, vil skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret skulle anvendes.

Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bagud. Skolerne indsender hvert kvartal til ministeriet en opgørelse over det faktiske antal elevstøtteuger, der omregnes til årselevtal. Herefter afregner ministeriet til den enkelte skole ved modregning i forskuddet og udbetaling af endeligt tilskud. Tilskud efter tidstro aktivitet vil også betyde, at beregningen af det endelige tilskud vil være ens for igangværende skoler og for nyoprettede skoler på baggrund af skolens aktivitet i perioden.

Forslaget indebærer endvidere, at § 37, stk. 4, herefter bliver stk. 6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. marts 2019.

Tilskud til efterskoler følger finansåret, uanset at skoleåret går på tværs af finansår, og afhænger af aktiviteten i det skoleår, der slutter i finansåret.

Forslaget om et nyt geografisk skoletilskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er indarbejdet i regeringens forslag til finanslov for 2019. Det følger af regeringens forslag til finanslov for 2019, at det nye tilskud vil skulle have virkning for et helt finansår startende pr. 1. januar 2019. Som følge af at lovforslaget først træder i kraft den 1. marts 2019, vil udbetaling af geografisk skoletilskud månedsvis forud på baggrund af aktiviteten i det skoleår, der slutter i året før finansåret, dvs. skoleåret 2017-2018, afvente vedtagelse og ikrafttræden af den fremsatte lovændring i lovforslagets § 1, nr. 1. De månedsvise udbetalinger forud af det geografiske skoletilskud vil efter vedtagelse og ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 1, blive reguleret, så en efterskole i 2019 vil kunne modtage den fastsatte takst for geografisk skoletilskud på finanslov for 2019. Med forslag til finanslov for 2019 vil en efterskole i 2019 kunne modtage 182.000 kr. i geografisk skoletilskud.

Tilsvarende er forslaget om ændringer af reglerne for beregning og udbetaling af tilskud til individuel supplerende elevstøtte, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, indarbejdet i regeringens forslag til finanslov for 2019, hvoraf det følger, at de nye regler for beregning og udbetaling af tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle have virkning for et helt finansår startende pr. 1. januar 2019. Undervisningsministeren bemyndiges i tekstanmærkning nr. 223 til finanslovens § 20.98.51 til, uanset § 37, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at udbetale tilskud til individuel supplerende elevstøtte efter regler svarende til de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 7 og 8. Med tekstanmærkningen vil der således blive beregnet og udbetalt forskud fra og med den 1. januar 2019 på baggrund af aktiviteten i 3. kvartal i året før finansåret, dvs. 3. kvartal i 2018, svarende til de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 7 og 8. Forskud reguleres til endeligt tilskud hvert kvartal på baggrund af skolens faktiske aktivitet i denne periode.

Endelig er forslaget om afskaffelse af det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere og efterkommere af indvandrere fra visse lande, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, også indarbejdet i regeringens forslag til finanslov for 2019. Det følger heraf, at den foreslåede ophævelse af dette tilskud vil skulle have virkning for et helt finansår startende pr. 1. januar 2019. Den eksisterende tilskudsmodel indebærer, at der udbetales forskud løbende i finansåret indtil december måned, hvor forskud trækkes tilbage, og det endelige tilskud beregnes og udbetales. Med en ikrafttræden af lovforslaget den 1. marts 2019 vil der fra den 1. marts 2019 ikke længere skulle udbetales hverken forskud eller tilskud. Forskudsudbetalinger vil frem mod lovens ikrafttræden den 1. marts 2019 udgøre 0 kr. månedligt. Reelt bortfalder såvel forskud som tilskud dermed fra 1. januar 2019.

Det bemærkes, at lov om efterskoler og frie fagskoler ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 56 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Loven kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kgl. anordning. De ændringer, som foreslås med dette lovforslag, vil derfor heller ikke skulle gælde for Færøerne og Grønland eller i øvrigt kunne sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov