B 8 Forslag til folketingsbeslutning om maksimalt én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune og mulighed for én fællesanvisning på tværs af kommuner.

Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Beretning afgivet

Afgivet: 25-04-2019

Afgivet: 25-04-2019

Beretning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 25. april 2019

20181_b8_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 25. april 2019

1. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at beslutningsforslaget tager udgangspunkt i et udkast til et lovforslag, som den tidligere regeringen (Venstre) sendte i høring i oktober 2016. En del af lovforslaget omhandlede netop muligheden for, at kommunerne kunne kræve én fællesanvisningsliste og mulighed for fællesanvisning på tværs af kommunegrænser (Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om støttede private ungdomsboliger og lov om ejerlejligheder (Harmonisering og modernisering af regler om ungdomsboliger, Center for Boligsocial Udvikling og ejerlejlighedsopdeling), Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 27. oktober 2016). Der er ikke fremsat lovforslag på baggrund af udkastet til lovforslaget.

Enhedslisten har stillet fem spørgsmål til ministeren i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget, hvor ministeren ved besvarelsen er bedt om at lægge til grund, at den foreslåede ordning svarer til ordningen i det nævnte udkast til lovforslag. Enhedslisten konstaterer på baggrund af ministerens svar, at lovforslaget ikke har konsekvenser for de privatfinansierede ungdomsboliger, som ikke har modtaget offentlig støtte, som det fremgår af svaret på spørgsmål 2. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 3, giver forslaget mulighed for, at flere kommuner kan gå sammen om at oprette en fællesanvisning til ungdomsboligerne i de pågældende kommuner. Etablering af en fællesanvisning på tværs af kommunegrænser forudsætter imidlertid, at de involverede kommuner frivilligt indgår aftale herom. Samtidig indebærer forslaget, at der skabes ensartede regler for adgangen til de støttede ungdomsboliger. Det fremgår af svaret på spørgsmål 4, at forslaget konkret indebærer, at anvisningen af støttede ungdomsboliger til unge med handicap eller andre udsatte unge (»unge med særligt behov for en ungdomsbolig«) varetages af kommunerne, mens udlejerne eller en fællesanvisning udelukkende varetager anvisningen til unge uddannelsessøgende (studerende). Fordelingen af boliger til anvisning mellem henholdsvis kommune og udlejer/fællesanvisning er fastsat i det omtalte lovforslag og afhænger af, om de støttede ungdomsboliger i kommunen er med eget køkken eller fælleskøkken. Der er mulighed for lokalt at aftale sig til en anden fordeling end forudsat i det omtalte lovforslag for derved at kunne imødekomme lokale forskelle og behov. I svaret på spørgsmål 5 konstateres det, at forslaget ikke ændrer ved, at kommunen har kompetence til at træffe beslutning om anvisningskriterier, herunder ændring af kriterierne.

Enhedslisten konstaterer, at forslaget ikke forringer eksisterende vilkår for boligsøgende studerende, men derimod forbedrer dem i de tilfælde, hvor der er flere anvisningslister, eksempelvis omkring uddannelsesbyer, hvor det betyder, at de studerende må søge om en ungdomsbolig flere steder. Enhedslisten mener, at forslaget vil give en mere effektiv afvikling af boligkøen ved studiestart og gøre det nemmere for de studerende at få et samlet overblik over mulighederne for at få en ungdomsbolig. I forbindelse med behandlingen af forslaget har transport-, bygnings- og boligministeren ikke ønsket at støtte forslaget, bl.a. med henvisning til, at forslaget vil begrænse konkurrencen mellem lokale aktører. Enhedslisten mener at hensynet til, at uddannelsessøgende får let og overskuelig adgang til ungdomsboliger i uddannelsesbyerne, skal vægtes meget højt og således også højere end konkurrencehensyn.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2018 og var til 1. behandling den 15. november 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

P.u.v.

Lennart Damsbo Andersen

formand