B 8 Forslag til folketingsbeslutning om maksimalt én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune og mulighed for én fællesanvisning på tværs af kommuner.

Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-10-2018
1. behandlet/henvist til udvalg 15-11-2018
Beretning afgivet 25-04-2019
Ministerområde:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Resumé:
Formålet med forslaget er, at den enkelte kommune maksimalt skal kunne oprette én fællesanvisning for ungdomsboliger. Desuden skal der være mulighed for, at udlejere af private og fondsejede værelser og ungdomsboliger frivilligt kan tilslutte sig fællesanvisningen. Endelig skal det med forslaget være muligt at etablere en fællesanvisning på tværs af kommuner.

Udvalget afgav beretning over forslaget, hvor Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at beslutningsforslaget tager udgangspunkt i et udkast til et lovforslag, som den tidligere regeringen (Venstre) sendte i høring i oktober 2016, men som ikke blev fremsat. Enhedslisten mener, at forslaget vil give en mere effektiv afvikling af boligkøen ved studiestart og gøre det nemmere for de studerende at få et samlet overblik over mulighederne for at få en ungdomsbolig. I forbindelse med behandlingen af forslaget har transport-, bygnings- og boligministeren ikke ønsket at støtte forslaget, bl.a. med henvisning til, at forslaget vil begrænse konkurrencen mellem lokale aktører. Enhedslisten mener at hensynet til, at uddannelsessøgende får let og overskuelig adgang til ungdomsboliger i uddannelsesbyerne, skal vægtes meget højt og således også højere end konkurrencehensyn.