B 126 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af id-kort i byggebranchen.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 01-03-2019

Fremsat: 01-03-2019

Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL), Rune Lund (EL), Pernille Skipper (EL), Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

20181_b126_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL), Rune Lund (EL), Pernille Skipper (EL), Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af id-kort i byggebranchen

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der med virkning fra den 1. september 2019 indfører et obligatorisk id-kort med sikkerhedsuddannelse m.m. gældende for ansatte i virksomheder i byggebranchen, herunder indehavere af enkeltmandsfirmaer. Id-kortet skal indeholde følgende oplysning:

- Navnet på kortholderen.

- Kortholderens fødselsdato.

- Billede af kortholderen.

- Kortholderens underskrift.

- Kortnummer.

- Navnet på virksomheden eller enkeltmandsvirksomheden.

- Registrering hos SKAT, RUT, social sikring, arbejdsskadeforsikring og eventuel erhvervsforsikringsdækning.

- Uddannelse, efteruddannelse og en sikkerhedsuddannelse af minimum 1 dags varighed.

- Varigheden af uddannelsens gyldighed.

Kortet udstedes og vedligeholdes af en offentlig myndighed og implementeres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, hvor der samtidig tages højde for de redskaber, arbejdsmarkedets parter allerede har udviklet på dette område, f. eks. byggebranchens uddannelseskort.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 94, folketingsåret 2013-14. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, tillæg A, B 94 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 94, og tillæg F, møde 87 kl. 15.01 og møde 99 kl. 10.36.

Id-kort inden for byggebranchen er et allerede kendt redskab, der sammen med en række andre tiltag skal medvirke til at bekæmpe social dumping og sikre et bedre arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen. Id-kortet findes allerede i forskellige former i bl.a. Finland, Irland, England, Belgien, Spanien og Norge.

Byggebranchen er et af de steder, hvor der er størst risiko for arbejdsulykker, ligesom der også er et betydeligt antal dødsulykker i branchen. Det er ligeledes en branche, hvor mange arbejdsulykker ikke anmeldes. Derfor ønsker Enhedslisten at indføre obligatoriske id-kort for beskæftigede, herunder enkeltmandsvirksomheder, inden for byggebranch?en, uanset om arbejdet udføres for en dansk eller udenlandsk virksomhed.

Id-kortet vil skabe et øget fokus på forebyggelse og korrekt håndtering af arbejdsskader i byggebranchen, og derfor er det også vigtigt, at kortet indeholder en obligatorisk sikkerhedsuddannelse af minimum 1 dags varighed.

Id-kortet, der dokumenterer, hvordan arbejdstageren er socialt sikret, vil bl.a. kunne bruges til at udrede tvivlsspørgsmål i forbindelse med arbejdsskader og sætte større fokus på arbejdsmiljø i det hele taget.

Kortet vil give de relevante myndigheder et værktøj i forbindelse med kontrolundersøgelser af ansættelser og udstati?oneringer. Det vil samtidig skabe klarhed over, hvordan de beskæftigede er stillet i tilfælde af arbejdsulykker.

Kortet skal endvidere indeholde en dokumentation af kompetencer. Bygningsarbejdere kan have et kursusbevis eller certifikat for en række gennemførte uddannelser i Danmark eller i udlandet såsom inden for asbestnedrivning, stilladsopsætning og epoxyarbejde. Ved at lade id-kortet indeholde oplysninger om kortholderens erhvervede kompetencer vil det være langt lettere for virksomheder i byggebranchen at få de rigtige folk til de forskellige opgaver - hvilket også vil føre til et mere sikkert arbejdsmiljø.

Den enkelte arbejdsgiver får pligt til at sikre, at alle, der på arbejdsgiverens vegne skal udføre arbejde på en byggeplads (byggebranchen), har et gyldigt id-kort, inden arbejdet påbegyndes. Kortet skal bæres og kunne fremvises på bygherrens og myndighedernes forlangende. Der skal fastsættes bestemmelser om konsekvenser, hvis kortet ikke bæres og er gyldigt.

Da id-kort i byggebranchen allerede eksisterer i adskillige EU-/EØS-lande, er der allerede så mange erfaringer, at det bør være muligt, at kortet kan være klar til brug senest den 1. september 2019.

Den 11. juni 2014 indgik regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti »Aftale om obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet«. Det vakte glæde blandt byggebranchens fagforeninger, men arbejdet trak ud på grund af uenigheder mellem aftaleparterne om, hvorvidt id-kortet også skulle omfatte selvstændige. Parterne aftalte at undersøge det nærmere, men arbejdet blev ikke afsluttet, inden valget blev udskrevet i 2015. I finanslovsaftalen for 2015 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti blev det videre aftalt, at man også skulle undersøge mulighederne for at indføre id-kort i andre udsatte brancher som hotel- og restaurationsbranchen og den grønne sektor (»Aftaler om Finansloven for 2015«, Finansministeriet, 2014). Heller ikke dette arbejde blev afsluttet inden valget i 2015. I finanslovsaftalen for 2016 mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti (»Aftaler om Finansloven for 2016«, Finansministeriet, 2015) blev det besluttet at stoppe arbejdet med id-kortet, ligesom der blev skåret i bevillingerne til Arbejdstilsynet.

Thorningregeringen havde forskellige vurderinger af omkostningerne ved at indfase og vedligeholde et id-kort. Under forhandlingerne om finansloven for 2014 skønnede regeringen, at etablering af kortet første år ville koste 25-35 mio. kr., og at den årlige udgift til drift ville være ca. 15 mio. kr. (»Byggebranchen får obligatorisk ID-kort«, Torben Kragh, www.licitationen.dk, den 12. juni 2014).

Det er en beskeden udgift, sammenlignet med at myndighedsindsatsen imod social dumping, som blev startet op og udviklet i valgperioden 2011-12, indtil nu har betydet, at SKAT gennem reguleringer har opkrævet et nettoprovenu på ca. 704 mio. kr. i manglende moms- og skatteindbetalinger. Udgifterne ved indførelse og vedligeholdelse af kortet vil efter Enhedslistens opfattelse blive modsvaret af øgede indtægter fra bedre kontrolmuligheder hos myndighederne og værdien af et bedre arbejdsmiljø, der bl.a. vil mindske udgifterne i forbindelse med arbejdsulykker.

Skriftlig fremsættelse

Finn Sørensen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af id-kort i byggebranchen.

(Beslutningsforslag nr. B 126)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.