B 126 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af id-kort i byggebranchen.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 01-03-2019
1. behandlet/henvist til udvalg 23-04-2019
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Ifølge forslaget skal regeringen fremsætte lovforslag, der med virkning fra den 1. september 2019 indfører et obligatorisk id-kort med sikkerhedsuddannelse m.m. gældende for ansatte i virksomheder i byggebranchen, herunder indehavere af enkeltmandsfirmaer.

Id-kortet skal indeholde følgende oplysninger:
– Navnet på kortholderen.
– Kortholderens fødselsdato.
– Billede af kortholderen.
– Kortholderens underskrift.
– Kortnummer.
– Navnet på virksomheden eller enkeltmandsvirksomheden.
– Registrering hos SKAT, RUT, social sikring, arbejdsskadeforsikring og eventuel erhvervsforsikringsdækning.
– Uddannelse, efteruddannelse og en sikkerhedsuddannelse af minimum 1 dags varighed.
– Varigheden af uddannelsens gyldighed.

Kortet skal udstedes og vedligeholdes af en offentlig myndighed og implementeres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, hvor der samtidig tages højde for de redskaber, arbejdsmarkedets parter allerede har udviklet på dette område, f. eks. byggebranchens uddannelseskort.