Hvad er udenrigsministerens reaktion på Human Rights Watchs kritik af FN’s Menneskerettighedsråds beslutning om endnu en gang at udskyde offentliggørelse af vigtig liste over virksomheder, der støtter israelske bosættelser, og hvad vil ministeren gøre i Rådet for at sikre, at danske og internationale investorer kan skelne mellem virksomheder, der opererer lovligt i Israel, og virksomheder, der risikerer at bryde folkeretten ved at støtte ulovlige bosættelser i de besatte områder?
Baggrund:
Som medlem af FN’s Menneskerettighedsråd har Danmark mulighed for at påvirke Rådets beslutninger. I flere år har Rådet arbejdet på en liste over virksomheder, der støtter ulovlige israelske bosættelser. Nu har FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder Michelle Bachelet netop besluttet at udskyde publicering endnu en gang, hvilket Human Rights Watch kritiserer i en artikel dateret d. 5. marts 2019: “Israeli authorities’ brazen expansion of illegal settlements underscores why the UN database of businesses facilitating these settlements needs to be published,” Bruno Stagno Ugarte of Human Rights Watch said in a statement. “ Each delay further entrenches corporate involvement in the systematic rights abuses stemming from illegal settlements,” he said, calling for Bachelet to commit to a clear publication date”. (https://www.reuters.com/article/us-israel-palestinians-un-rights-idUSKCN1QM26W)
En sådan liste ville give danske investorer mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om investeringer i Israel og de besatte områder, hvor udenrigsministeren selv, jf. en artikel ”forretning på forbudt land” dateret d. 16. marts 2019 (https://old.danwatch.dk/undersogelse/forretning-paa-forbudt-land/) i en kommentar til en Danwatch-rapport fra 2014 udtaler, at “Finansielle transaktioner, investeringer, køb, udbud samt andre økonomiske aktiviteter (herunder inden for serviceydelser, f.eks. turisme) i israelske bosættelser, eller som er til gavn for de israelske bosættelser, er forbundet med juridiske og økonomiske risici i kraft af, at de israelske bosættelser i henhold til folkeretten er opført på besat jord og ikke er anerkendt som en retmæssig del af Israels territorium. Man bør ligeledes være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne.
Dato: 08-03-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
Mellemøsten, menneskerettigheder, folkeretten og andre internationale aftaler