Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2030546_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 12122
MENA
15. marts 2019
URU alm. del - svar på spørgsmål 137 stillet den 8.
marts 2019 til udenrigsministeren af Rasmus
Nordqvist (ALT).
Spørgsmål
Hvad er udenrigsministerens reaktion på Human Rights Watchs kritik af
FN’s
Menneskerettighedsråds beslutning om endnu en gang at udskyde
offentliggørelse af vigtig liste over virksomheder, der støtter israelske
bosættelser, og hvad vil ministeren gøre i Rådet for at sikre, at danske og
internationale investorer kan skelne mellem virksomheder, der opererer
lovligt i Israel, og virksomheder, der risikerer at bryde folkeretten ved at
støtte ulovlige bosættelser i de besatte områder?
Svar
FN’s højkommissær for menneskerettigheder har i et brev af 4. marts 2019
til formanden for Menneskerettighedsrådet tilkendegivet, at hun inden for
de kommende måneder agter at færdiggøre arbejdet i medfør af
Menneskerettighedsrådets resolution 31/36 med at udarbejde en database
over virksomheder involveret i aktiviteter, der direkte eller indirekte
muliggør, faciliterer eller profiterer af de israelske bosættelsers etablering
og vækst i de besatte områder. Højkommissæren oplyser videre i brevet,
at hun i lyset af den korte tid, hun har haft som højkommissær til at
gennemføre mandatet i Menneskerettighedsrådets resolution
sammenholdt med mandatets juridiske, metodiske og faktuelle
kompleksitet, har behov for at gøre sig yderligere overvejelser, før hun
fuldt ud kan reagere på Rådets anmodning i resolution 31/36.
Jeg finder ikke anledning til på det grundlag at rette kritik mod
højkommissæren eller hendes arbejde, og jeg mener, at det mest
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: MFU spm. om, Human Rights Watchs kritik af FN's Menneskerettighedsråds beslutning om at udskyde offentliggørelse af liste over virksomheder, der støtter israelske bosættelser, til udenrigsministeren
2
hensigtsmæssige, Rådet kan gøre lige nu, er at give hende den tid, hun
udbeder sig for at kunne udføre sit mandat fra Rådet.
Fra dansk side har vi allerede nationalt taget en række konkrete skridt, og
jeg henviser til mit svar på S 494 af 14. februar 2019 for nærmere
oplysninger herom.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen