Betænkning afgivet af Miljø-
og Fødevareudvalget den 1. november 2017
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget. Miljø- og fødevareministeren har
stillet ændringsforslag nr. 3. Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober
2017 og var til 1. behandling den 24. oktober 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
miljø- og fødevareministeren sendte den 19. juli 2017
dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 550
(folketingsåret 2016-17). Den 25. september 2017 sendte
miljø- og fødevareministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10
spørgsmål til miljø- og
fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af miljø- og
fødevareministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede
ændringsforslag under nr. 1, 2, 4 og 5.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
ønsker at tilkendegive, at det på baggrund af en
konkret sag er blevet tydeligt, at der kan opstå situationer,
hvor turister uforvarende og uden kendskab til hundeloven har taget
en hund af en forbudt race eller en krydsning heraf med ind i
Danmark. Med lovforslaget bliver det muligt i disse tilfælde
at sende hunden retur til det land, den kommer fra, eller til et
andet land, hvor racen ikke er forbudt. Socialdemokratiet mener
ikke, at det er rimeligt at aflive hunden, hvis den uforvarende er
taget med ind i Danmark. I sådanne tilfælde må
det være tilstrækkeligt at kræve, at hunden skal
ud af landet. Samtidig ser vi med tilfredshed på, at det
bliver muligt for politiet at afgøre, at hunden skal
anbringes i pension, indtil der er truffet afgørelse om
udførsel af hunden.
Et mindretal i
udvalget (ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget med ministerens og Enhedslistens
ændringsforslag. RV ønsker en mere fleksibel
regulering end det gældende raceforbud, som er for rigidt. RV
er enig med EL i, at man bør ophæve raceforbuddet og
samtidig se nærmere på, om der skal fastsættes
særlige krav for hold af disse racer, eller om der skal
være flere sanktionsmuligheder over for uansvarlige
hundeejere end de muligheder, som fremgår af hundeloven.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag under nr. 1, 2, 4 og 5. Enhedslisten vil
stemme mod det af miljø- og fødevareministeren
stillede ændringsforslag under nr. 3.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(ALT, RV og SF):
1) Undertitlen affattes således:
»(Ophævelse af lovens forbud mod
besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af 11
hunderacer og undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i
særlige tilfælde)«.
[Ændring af lovforslagets
undertitel]
Til § 1
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 1 a, stk. 1, nr. 3-13,
ophæves.«
[Ophævelse af forbuddet mod
besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af 11
hunderacer og krydsninger, hvori de nævnte racer
indgår]
Af miljø- og
fødevareministeren, tiltrådt af udvalget med undtagelse af EL:
3) Nr. 4
udgår, og i stedet indsættes:
»4. I § 6
b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Er en hund pensionsanbragt efter stk. 2, kan
politiets omkostninger til transport af hunden fra pensionen til
det sted, hvorfra hunden skal udleveres med henblik på
udførsel, ligeledes kræves refunderet af hundens
besidder.«
02. I
§ 6 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Ved en afgørelse efter § 1 b, stk. 6, kan politiet
fastsætte vilkår om, at omkostninger som nævnt i
stk. 5 skal betales til politiet, førend hunden kan
udføres.««
[Mulighed for fastsættelse af
vilkår om, at omkostninger til pensionsanbringelse og
transport af en hund til udleveringsstedet skal betales af hundens
besidder, inden hunden kan udføres]
Ny paragraf
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(ALT, RV og SF):
4)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring
af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse m.v.
af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider,
midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at
gøre m.v.), som ændret ved lov nr. 727 af 25. juni
2014 om ændring af lov om hunde, foretages følgende
ændring:
1. § 3,
stk. 4-6, ophæves.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 4.
[Ophævelse af
overgangsbestemmelse vedrørende forbudte hunde]
Til § 2
5) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2.
Bestemmelserne om undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde
i særlige tilfælde, jf. denne lovs § 1, nr. 1-4,
02, 5 og 6, har virkning fra den 15. marts 2017.«
[Præcisering af bestemmelse
om tilbagevirkende kraft]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af
undertitlen til lovforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 2, hvormed forbuddet mod besiddelse, avl
og erhvervsmæssig indførsel af 11 hunderacer
foreslås ophævet.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring
indebærer, at forbuddet mod besiddelse, avl og
erhvervsmæssig indførsel af amerikansk staffordshire
terrier, fila brasileiro, dogo argentino, amerikansk bulldog,
boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka,
sydrussisk ovtcharka, tornjak, sarplaninac eller krydsninger, hvori
de nævnte hunderacer indgår, ophæves.
Forbuddet mod besiddelse, avl og
erhvervsmæssig indførsel af pitpull terrier og tosa
inu opretholdes uændret.
Ved en ophævelse af ovennævnte
forbud mod 11 hunderacer bør der ses nærmere på,
om der skal fastsættes særlige krav for hold af disse
racer, eller om der skal være flere sanktionsmuligheder over
for uansvarlige hundeejere end de muligheder, som fremgår af
hundeloven.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås
indført en bestemmelse om, at politiet kan fastsætte
vilkår om, at politiets omkostninger til pensionsanbringelse
og transport af hunden fra pension til udleveringssted skal betales
til politiet af hundens besidder, inden hunden kan udleveres med
henblik på udførsel fra Danmark.
Hundelovens § 6 b, stk. 4, der bliver
stk. 5, fastsætter, at politidirektøren afholder
omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kan
kræve beløbet refunderet af besidderen. Bestemmelsen
finder anvendelse ved pensionsanbringelse af hunde efter § 6
b, stk. 1, og vil med lovforslaget ligeledes finde anvendelse for
pensionsanbringelse efter det med lovforslaget foreslåede
§ 6 b, stk. 2. Af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2009-10, A, L 163, side 15, fremgår, at
politiet afholder omkostningerne ved hundens anbringelse i pension,
men kan kræve beløbet refunderet af hundens besidder.
Det overlades til politiets skøn at afgøre, i hvilke
tilfælde besidderen skal refundere det beløb, som
politiet har afholdt, herunder om refusionen skal ske helt eller
delvis. I den forbindelse kan det f.eks. tillægges betydning,
om sagens udfald bliver, at hunden skal aflives, eller om hunden
har været anbragt i pension i et længere tidsrum
på grund af forhold, som besidderen ikke har haft indflydelse
på. Med det foreslåede 2. pkt. i § 6 b, stk. 4,
der bliver stk. 5, kan politiet endvidere kræve betaling for
politiets omkostninger til transport fra pensionen af en hund, der
er pensionsanbragt efter det med lovforslaget foreslåede
§ 6 b, stk. 2, til det sted, hvor hunden skal udleveres med
henblik på udførsel.
Tidspunkt og sted for udlevering af hunden
med henblik på udførsel fra landet aftales
nærmere af politiet og hundens besidder inden for den efter
§ 1 b, stk. 6, fastsatte frist. Som udgangspunkt skal
udleveringsstedet være det sted, hvorfra hunden skal
udføres (lufthavn, færgehavn, togstation,
landegrænse eller lignende sted, hvorfra hunden kan
udføres direkte).
Udgifter i forbindelse med transport kan
være lønudgifter til det personale, som udfører
transporten, og udgifter til brændstof. Løndelen
beregnes på grundlag af det faktiske timeforbrug
multipliceret med en standardtimeløn kalkuleret for
dagtimer, aftentimer og nattetimer for henholdsvis hverdage,
lørdage og søn- og helligdage for den
pågældende personalekategori, hvor afgrænsning af
dag, aften, nat samt lørdage, søn- og helligdage sker
med udgangspunkt i gældende overenskomst for hver
personalekategori. Brændstofudgifter beregnes på
grundlag af det faktiske kilometertal fra pensionen til
udleveringsstedet og transportmidlets officielle
brændstofforbrug. I de tilfælde, hvor en
dyretransportør på politiets vegne foretager
transporten af hunden til udleveringsstedet, vil der typisk
være en fast pris for en sådan ydelse.
Det fremgår ikke af det
gældende § 6 b, stk. 4, eller af forarbejderne hertil,
hvornår en eventuel refusion skal ske.
Med det foreslåede § 6 b, stk.
6, fastsættes det således, at politiet ved en
afgørelse om udførsel af en hund, jf. det med
lovforslaget foreslåede § 1 b, stk. 6, kan
fastsætte vilkår om, at politiets omkostninger til
pensionsanbringelse og transport af hunden til udleveringsstedet,
jf. § 6 b, stk. 4, der bliver stk. 5, skal betales til
politiet af hundens besidder, førend hunden kan
udføres fra landet. Herved kan det undgås, at hunden
transporteres til udleverings- og udførselsstedet og hundens
besidder eventuelt møder op uden at have betalt, ligesom
politiet kan undgå at skulle tage imod kontant betaling ved
udførselsstedet.
Baggrunden for at give politiet mulighed
for at fastsætte vilkår om betaling, inden hunden
udleveres med henblik på udførsel, er, at det ikke kan
udelukkes, at det i visse tilfælde kan medføre
vanskeligheder for politiet at inddrive et krav om refusion, hvis
hundens besidder har forladt landet med hunden.
Det overlades til politiets skøn at
afgøre, om der ved en afgørelse efter § 1 b,
stk. 6, skal stilles vilkår om betaling, inden hunden kan
udleveres med henblik på udførsel, og i hvilke
tilfælde besidderen skal betale/refundere politiets
omkostninger til henholdsvis pensionsanbringelse og/eller
transport, herunder om betalingen/refusionen skal ske helt eller
delvis. I den forbindelse kan det f.eks. tillægges betydning,
om hunden har været anbragt i pension i et længere
tidsrum på grund af forhold, som besidderen ikke har haft
indflydelse på, eller om det administrativt giver mening at
indkræve beløbet, hvis der f.eks. er tale om mindre
beløb.
Det er en forudsætning for at
kræve omkostninger betalt af hundens besidder, at
omkostningerne er afholdt af politiet eller kan opgøres, ved
at der f.eks. findes faste priser. Således vil de pensioner
og internater, som politiet benytter, oftest have faste
dagstakster, som gør det muligt at opgøre prisen for
anbringelse af hunden i pension for hele perioden frem til den
aftalte udleveringsdato, og i de tilfælde, hvor en
dyretransportør foretager transporten af hunden til
udleveringsstedet, vil der typisk være en fast pris for en
sådan ydelse, hvormed politiet på forhånd kan
opgøre prisen for transporten.
Til nr. 4
Overgangsbestemmelsen vedrørende
forbudte hunde i lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af
lov om hunde og dyreværnsloven ophæves som konsekvens
af forslaget om at ophæve forbudsordningen for 11 af de 13
hunderacer.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af ændringsforslag nr. 2. Det præciseres, at
bestemmelsen om tilbagevirkende kraft kun skal gælde for de
bestemmelser, som vedrører undtagelse fra aflivning af visse
ulovlige hunde af udenlandsk oprindelse.
Pia Adelsteen (DF) fmd. Lise Bech (DF) René
Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen
(V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Marianne Bredal (V) Torsten Schack
Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Carsten
Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Orla
Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S)
Christian Rabjerg Madsen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Kirsten
Brosbøl (S) Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen
(EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Nikolaj
Amstrup (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF)
Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | ?? 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 56
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra miljø- og fødevareministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag fra miljø- og
fødevareministeren | 5 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 56
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i hundesager, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om oversigt over, hvor mange
ressourcer politiet bruger på sager, der vedrører
hundelovens forbudsliste, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm., om en udenlandsk hundeejer
omgående vil kunne få udleveret sin hund fra
internat/politiets varetægt, hvis vedkommende forpligter sig
til med det samme at bringe den ud af Danmark, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm., om det er i overensstemmelse med
dyreværnsloven at placere en hund i internat, adskilt fra sin
ejer i månedsvis, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om, hvordan en hundeejer kan
dokumentere, at en hund ikke indeholder en forbudt hunderace, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm., om der er hunde, på internat,
hvor sagerne trækker ud, fordi ejeren ikke kan løfte
bevisbyrden for, at det ikke er en forbudt hunderace, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå | 7 | Spm. om, hvordan ministeren mener
hundelovens raceforbud har virket i Danmark, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der fjerner det raceforbud, der blev
indført i 2010, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, der indfører elementer af den
såkaldte Calgarymodel, hvor politiet får bedre mulighed
for at sætte ind over for uansvarlige hundeejere, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå | 10 | Spm. om oversigt over, hvilken begrundelse
hunde er blevet aflivet med, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
|