L 56 Forslag til lov om ændring af lov om hunde.

(Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde).

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-10-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 24-10-2017
Betænkning afgivet 01-11-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-11-2017
3. behandlet, vedtaget 09-11-2017
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Forslaget giver politiet mulighed for i særlige tilfælde at afgøre, at en hund, som er af en ulovlig race eller krydsning heraf, og som er af udenlandsk oprindelse, skal udføres fra Danmark, i stedet for at den skal aflives. Forudsætningen er, at hundens besidder ikke har været bekendt med, at hunden er forbudt. Muligheden tænkes kun anvendt i særlige tilfælde, f.eks. hvor udlændinge, som er uvidende om, at hunden er forbudt, uforvarende bringer den ind i Danmark, og kun har opholdt sig i landet i en kortere periode.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.