L 50 Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler.

(Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over skole- og undervisningsvirksomhed m.v.).

Af: Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
Udvalg: Undervisningsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 07-12-2017

Optrykt: 07-12-2017

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. december 2017

20171_l50_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 7. december 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler

(Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over skole- og undervisningsvirksomhed m.v.)

§ 1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »skole- og undervisningsvirksomhed til gode«: », jf. dog § 6 c«.

2. I § 6, stk. 1, nr. 4, udgår »samt hovedsagelig udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, jf. dog stk. 3«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Skolens bygninger og arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. dog stk. 3 og § 6 d.«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

4. I § 6, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, indsættes efter »bygninger sammen med andre«: », jf. dog § 6 a«.

5. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En skole, der er godkendt før den 1. januar 1994, og som er berettiget til tilskud, uanset at den har bygninger og arealer, der ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 5, kan erhverve nye bygninger og arealer, der ikke opfylder dette krav. Det er dog en betingelse, at de nye bygninger og arealer erhverves til afløsning af bygninger og arealer, der ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 5. Det er endvidere en betingelse, at de nye bygninger og arealer afstandsmæssigt ligger tættere på de af skolens bygninger og arealer, som opfylder kravet i stk. 1, nr. 5, end de bygninger og arealer, de afløser.«

6. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. En skole som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 7, kan leje bygninger og arealer i en periode på op til 10 år, hvis det sker

1) til afløsning af eksisterende bygninger og arealer,

2) ved udvidelse med nye bygninger og arealer eller

3) ved nyoprettelse af en skole.

Stk. 2. En skole som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 7, kan eje en mindre del af skolens undervisningsfaciliteter, som ikke er en del af skolens kernefaciliteter, sammen med andre.

§ 6 b. En skole kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for andre skoler omfattet af denne lov. En skole, der også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som folkehøjskole, jf. § 12 b, stk. 1, kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for en folkehøjskole godkendt efter lov om folkehøjskoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af administrative opgaver, herunder om karakteren og omfanget af administrative opgaver.

§ 6 c. En efterskole kan uanset § 6, stk. 1, nr. 2, i begrænset omfang anvende skolens egne midler til folkeoplysnings-virksomhed i Danmark for at styrke skolens lokale forankring.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for efterskolernes folkeoplysningsvirksomhed, herunder om omfanget af en efterskoles folkeoplysende aktiviteter.

§ 6 d. Undervisningsministeren kan uanset § 6, stk. 1, nr. 5, godkende, at en efterskole kan anvende bygninger og arealer, som ligger på en småø, jf. stk. 2, og i samme kommune som efterskolen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for godkendelser efter stk. 1.«

7. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindre udviklede tredjelande» til: »ikkevestlige lande«.

8. I § 37, stk. 2, 2. pkt., ændres »Told- og Skattestyrelsen« til: »told- og skattemyndighederne«.

9. I § 47 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,«.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

10. I § 48, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 1, nr. 1-4 eller 6,« til: »§ 6, stk. 1, nr. 1-5 eller 7,«.

11. I § 51 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 6, stk. 1, nr. 6« til: »§ 6, stk. 1, nr. 7«.

12. I § 51 a, stk. 4, ændres »og 6,« til: »og 7,«.

§ 2

I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»En skole, der varetager skole- og undervisningsvirksomhed som kombineret institution, jf. § 10, stk. 1, kan i medfør af en skriftlig aftale varetage administrative opgaver for en skole godkendt efter lov om efterskoler og frie fagskoler.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.