Fremsat den 4. oktober 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning1

(Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet.dk)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 51, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter "lov om elforsyning": », regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling«.

2. § 51, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

4. § 51 a ophæves og i stedet indsættes:

»§ 51 a. Bevillingshavere skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med bevilling efter § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1, og til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse til overdragelse af bevilling efter § 53.

Stk. 2. Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1 til virksomhederne.

Stk. 3. Virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1 udstedt til virksomhederne.

Stk. 4. Netvirksomheder skal betale omkostningerne til energi-, forsynings- og klimaministerens opgaver forbundet med netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1-4.

§ 51 b. Energinet.dk betaler halvårligt et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk efter § 51, stk. 1.

Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes årligt på finansloven.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2.

§ 51 c. Netvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til følgende opgaver:

1) Tilsyn med netvirksomhederne efter § 51, stk. 1.

2) Behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 5.

3) Udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes årligt på finansloven og opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet fordeles mellem netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og2.«

5. § 71 a ophæves.

6. § 78, stk. 11 og 12, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 11. Omkostninger som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 12.

Stk. 12. Netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter § 4 og §§ 37-37 b og regler udstedt i medfør heraf. Det samlede beløb fastsættes årligt på finansloven. Halvdelen af det samlede beløb betales af netvirksomhederne og opkræves hos netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af elhandelsvirksomhederne og opkræves hos elhandelsvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår.

Stk. 13. Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 11 og 12, jf. dog stk. 14. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 14. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Energitilsynets omkostninger i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven angående netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser.«

Stk. 13 bliver herefter stk. 15.

§ 2

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 2 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 foretages følgende ændringer:

1. § 58 b ophæves.

2. § 65, stk. 1 og 2, affattes således:

»Omkostninger, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

§ 3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 og senest ved § 3 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 3, ændres »behandling af ansøgning om bevilling« til: »myndighedsbehandling forbundet med bevilling efter stk. 1, herunder ansøgning om overdragelse af bevilling«.

2. I § 13, stk. 2, § 16, stk. 2 og § 17, stk. 4, ændres »behandling af ansøgning om tilladelse« til: »myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1«.

3. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Distributionsselskaberne skal betale energi-, forsynings- og klimaministerens omkostninger til opgaver forbundet med distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 4.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning til dækning af omkostningerne efter stk. 4.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

4. I § 30, stk. 1, indsættes efter »lov om naturgasforsyning«: »og regler udstedt i medfør af loven«.

5. § 30, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

6. I § 30, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres: »stk. 4« til: »stk. 2«.

7. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om energinet.dk, der driver transmissionsvirksomhed, samt selskaber, der driver transmissionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1.

Stk. 2. Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om energinet.dk, der driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1.

Stk. 3. Beløbene efter stk. 1 og 2 fastsættes årligt på finansloven.

Stk. 4. Det samlede beløb efter stk. 1 og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2.

§ 30 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, udøver efter denne lov udover transmissions- og distributionsvirksomhed. "«

8. § 44 affattes således:

»§ 44. Omkostninger, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de selskaber, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter § 35. Det samlede beløb fastsættes årligt på finansloven. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

Stk. 3. Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Energitilsynets omkostninger i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven angående distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser.«

9. § 44 a ophæves.

§ 4

I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 261 af 16. marts 2016, § 16 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 630 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 c indsættes i kapitel 2:

»§ 4 d. Energinet.dk skal betale omkostningerne til følgende opgaver, jf. dog stk. 2:

1) Myndighedsbehandling og vurdering af Energinet.dk's plan efter § 4, stk. 2.

2) Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.

3) Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.

4) Koordinering af tilladelser til Energinet.dk's infrastrukturprojekter af fælles interesse efter kapitel III i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.

Stk. 2. Omkostninger til opgaver efter stk. 1, som udføres for et af Energinet.dk helejet datterselskab i medfør af § 2, stk. 2 og 3, skal betales af det helejede datterselskab.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2.«

§ 5

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som ændret ved lov nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 23 c, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Omkostninger, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven betales af de selskaber, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Varmeselskaberne betaler halvårligt et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter §§ 23 l og 23 m. Det samlede beløb fastsættes årligt på finansloven. Betalingen opkræves i forhold til TJ varme leveret ab værk, korrigeret for graddage. Den leverede varme opgøres på baggrund af selskabets indberetning af energiforbrug og -produktion til Energistyrelsens energiproducenttælling i det foregående kalenderår. Betalingen opkræves fra de selskaber

1) der ejer anlæg til produktion af varme,

2) hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktion eller affaldsforbrænding,

3) hvis samlede levering af varme ab værk i det foregående kalenderår mindst har udgjort 100 TJ, korrigeret for graddage, og

4) som Energitilsynet fører tilsyn med.

Stk. 3. Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Energitilsynets omkostninger i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven angående varmeselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 6

 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning.

Lovforslaget indeholder nærmere en række forslag til ændringer af de bestemmelser i de nævnte love, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren og Energitilsynet kan opkræve betaling og fastsætte regler om gebyrbetaling for myndighedsbehandling.

Lovforslaget følger op på lov nr. 662 af 8. juni 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.) (herefter benævnt lov nr. 662 af 8. juni 2017), hvorefter der blev fastsat et lovfikseret beløb, der skulle opkræves hos Energinet.dk, til betaling for visse myndighedsopgaver m.v. frem til den 31. december 2017.

Regeringen oplyste i forbindelse med lovens vedtagelse, at den forventede at fremsætte et lovforslag og udstede bekendtgørelser, der indeholder en permanent løsning i folketingssamling 2017-2018.

Formålet med lovforslaget er således i de nævnte love at fastsætte hjemmel til, at der kan opkræves betaling for og fastsættes regler om opkrævning af gebyr for myndighedsbehandling forbundet med varetagelse af bestemte opgaver i Energistyrelsen og til drift og opgavevaretagelse i Energitilsynet fra den 1. januar 2018.

Hidtil er omkostningerne til Energitilsynets drift og opgavevaretagelse på el- og naturgasområdet og omkostningerne til størstedelen af Energistyrelsens gebyrfinansierede opgaver på el- og naturgasområdet blevet finansieret af Energinet.dk. På elområdet har Energinet.dk overvæltet omkostningen på systemtariffen, som betales af elhandelsvirksomhederne. På naturgasområdet har Energinet.dk overvæltet omkostningen på naturgastransmissionstariffen, som betales af naturgasdistributionsvirksomhederne og overvæltes på naturgasforbrugerne.

Ved nærværende lovforslag sker der en omfordeling af omkostningerne, hvorved det sikres, at de virksomheder, som modtager ydelser i form af myndighedsbehandling, betaler for disse ydelser.

Betalingerne skal dække alle Energitilsynets omkostninger, idet Energitilsynets drift og opgavevaretagelse - som i dag - også fremtidigt vil være fuldt ud gebyrfinansieret. Det samlede beløb for Energitilsynets omkostninger, der efter lovforslaget kan opkræves betaling for, fastsættes ligesom i dag på finansloven hvert år. Lovforslaget indeholder forslag til regler om, at Energitilsynet får bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om fordeling af betalingen til Energitilsynet fra energivirksomhederne. Det foreslås dog, at Energitilsynets opgave med kommunale indberetninger betales af energivirksomhederne efter et lovfikseret gebyr, som fastsættes på finansloven hvert år.

For så vidt angår opgaver i Energistyrelsen, indeholder lovforslaget hjemmel til at gebyrfinansiere de opgaver, som i dag er finansieret af Energinet.dk eller ved gebyrfinansiering fra elproduktionsvirksomhederne. Det drejer sig fortrinsvis om myndighedsbehandling af tilladelser og bevillinger til el- og gasvirksomheder, f. eks. bevilling til elproduktion på anlæg over 25 MW, bevilling til at drive elnet- eller gasdistributionsvirksomhed, tilladelser til at opføre nye elforsyningsnet på søterritoriet, tilladelser til nye transmissionsforbindelser m.v. samt tilsyn med Energinet.dk og distributionsvirksomhederne på el- og gasområdet.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at Energistyrelsens nye opgave i medfør af Europaparlamentet og Rådets Forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (infrastrukturforordningen) med koordinering af tilladelsesprocessen for Energinet.dk's infrastrukturprojekter af fælleseuropæisk interesse vil kunne gebyrfinansieres.

Energistyrelsens omkostninger til tilsyn finansieres efter lovforslaget ved gebyrer baseret på grundbeløb, som fastsættes på finansloven hvert år og fordeles mellem virksomhederne i forhold til virksomhedernes leverede eller transporterede energimængder. Dermed betales omkostningerne solidarisk af de relevante virksomheder. Energistyrelsens omkostninger i forbindelse med myndighedernes behandling af ansøgninger om tilladelser og bevillinger foreslås finansieret af den virksomhed, som ansøger om tilladelsen eller bevillingen.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til en mindre udvidelse af energi-, forsynings- og klimaministerens kompetence til at føre tilsyn med Energinet.dk, så der vil kunne føres tilsyn med Energinet.dk's forpligtelser efter elforordningen og forordninger, som er udstedt i medfør af heraf. Den seneste forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissions-systemer forventes at træde i kraft i september 2017. Det er primært denne forordning, som delvis vil erstatte bestemmelserne i lov om elforsyning om Energinet.dk's virksomhed. Det forventes, at Regeringen fremsætter et særskilt lovforslag i folketingsåret 2017-18, der indeholder forslag til ændringer af lov om elforsyning til gennemførelse af forordningen med forventet ikrafttræden den 1. januar 2018. Ændringen af tilsynsbestemmelsen er dog medtaget i dette lovforslag, da tilsynsbestemmelsens omfang er afgørende for, hvor højt et beløb, der kan opkræves for at føre tilsyn med Energinet.dk.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Betaling for myndighedsbehandling.

2.1.1. Gældende ret

Lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning indeholder en række regler, der giver energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling for en række opgaver, der efter loven kræver myndighedsbehandling, og som efter delegation varetages af Energistyrelsen samt om betaling til Energitilsynets og Ankenævnet på Energiområdets drift og opgavevaretagelse efter lovene.

Efter lov om varmeforsyning er der således udstedt regler om betaling af gebyrer til Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet. Efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning opkræves der gebyrer fra elproduktionsvirksomheder på over 25 MW til Energistyrelsens behandling af sager om tilladelse og bevillinger. Netvirksomheder, naturgasdistributionsvirksomheder og varmedistributionsvirksomheder betaler gebyrer for myndighedsbehandling i forbindelse med netvirksomhedernes energispareforpligtelser.

Foruden de ovenfor nævnte bemyndigelser, har energi-, forsynings- og klimaministeren en række bemyndigelser til at udstede regler om betaling for myndighedsbehandling og tilsyn, som ikke har været udnyttet siden 4. kvartal 2016. Betalingerne efter de nævnte lovhjemler blev suspenderet med virkning fra 4. kvartal 2016, fordi Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet dengang afdækkede en række uoverensstemmelser mellem opkrævningen af visse gebyrer efter de betalingsbekendtgørelser, som var gældende på daværende tidspunkt og hjemlerne til at udstede betalingsbekendtgørelser i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. Ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 blev finansieringsbehovet i forhold til de faktisk afholdte omkostninger efter den 1. oktober 2016 og frem til den 31. december 2017 sikret varetaget ved, at der opkræves et beløb fra Energinet.dk, som blev fastsat ved loven. Efter loven er der nu hjemmel i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning til, at Energinet.dk i 2017 betaler energi-, forsynings- og klimaministeren et fikseret beløb til dækning af en række myndighedsopgaver m.v. i Energistyrelsen og til drift og opgavevaretagelse i Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har fastsat regler om betaling og opkrævning af gebyrer i bekendtgørelse nr. 748 af 9. juni 2017 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og i bekendtgørelse nr. 1358 af 30. november 2015 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning. De gældende bekendtgørelser er i fuld overensstemmelse med lovhjemlerne. I begge bekendtgørelser er det fastsat, at afgørelser truffet efter bekendtgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget følger op på lov nr. 662 af 8. juni 2017 og indeholder i den forbindelse forslag til en permanent løsning for gebyropkrævning for Energistyrelsen og Energitilsynet. Da branchefinansiering af Ankenævnet på Energiområdet kan indeholdes inden for de gældende bestemmelser i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, indeholder lovforslaget ikke ændringer af bestemmelserne om finansiering af Ankenævnet på Energiområdet.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har, under hensyntagen til arten af de opgaver, der skal løses efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, og som det er besluttet også fremadrettet at gebyrfinansiere, opdelt gebyrerne i to dele. Ved opdelingen og ved indretningen af den fremtidige betalingsmodel er der lagt vægt på, dels at betalingen af gebyrer til Energistyrelsen og Energitilsynet skal afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere, dels at gebyrbetalingen afspejler, hvilke ydelser de enkelte virksomheder modtager.

Den foreslåede ordning indebærer således, at gebyrbetalingen opdeles i to dele:

- Konkret timeafregnede gebyrer, hvor der er direkte modydelser (behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger m.v.).

- Gebyrer baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand såsom tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser.

For så vidt angår bevillingshavere afspejler den foreslåede ordning samtidig bemærkningerne til lov om elforsyningslov fra 1999, jf. Folketingstidende 1998-1999, tillæg A, side 8551 ff., hvoraf det fremgår, at betalingen forudsættes at ske dels ved et grundbeløb, der fastsættes for hver bevillingshaver ud fra omsætning og bevillingstype, dels ved betaling af medgåede timer til særskilte tilsynsopgaver. Tilsvarende fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 449 af 31. maj 2000 om naturgasforsyning, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 6529 ff., at betalingen for myndighedsbehandling forudsættes at ske ved opkrævning af grundbeløb og eventuel betaling af medgåede timer til særskilte administrative opgaver.

Den foreslåede ordning sikrer, at der er tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte regler om timeafregnede gebyrer og gebyrer baseret på grundbeløb.

Det forventes, at der vil blive udstedt nye bekendtgørelser om betaling af gebyrerne med ikrafttræden den 1. januar 2018. Det er foreslået i lovforslaget, at Energitilsynet får bemyndigelse til at udstede regler om gebyrer, som skal betales til Energitilsynet, dog bortset fra på energispareområdet, hvor det foreslås, at bemyndigelsen til at udstede regler forbliver hos energi-, forsynings- og klimaministeren. Det foreslås samtidig, at der ikke skal kunne klages til anden administrativ myndighed over Energitilsynets afgørelser om betaling efter bekendtgørelserne. Det vil fortsat være energi-, forsynings- og klimaministeren, som har bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer, som skal betales til Energistyrelsen. Det forudsættes, at energi-, forsynings- og klimaministeren fortsat vil udnytte sin bemyndigelse til at afskære klageadgang for afgørelser truffet efter betalingsbekendtgørelserne udstedt af ministeren.

Reglerne om gebyrer baseret på grundbeløb, som skal betales til Energistyrelsen, foreslås fastsat ved lov, således at de beløb, som skal betales som gebyrer baseret på grundbeløb, fastsættes på finansloven hvert år, samtidig med at principperne for fordeling af gebyrerne mellem de enkelte virksomheder fastsættes ved lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. En sådan ordning sikrer, at Folketinget årligt tager stilling til de samlede omkostninger og dermed gebyropkrævningernes samlede størrelse og fordeling samt at beløbene vil være kendt af virksomhederne ved finansårets start. Der er tale om opgaver, som er tilstrækkeligt forudsigelige til, at Energistyrelsen vil kunne estimere omkostningerne til opgaverne med en rimelig sikkerhed forud for hvert finansår.

For så vidt angår Energitilsynet vil det samlede beløb for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse blive fastsat på de årlige finanslove. Det vil dog ikke blive fastsat på finansloven, hvordan beløbet skal fordeles mellem el-, gas- og varmevirksomhederne. Energitilsynet vil dermed inden for den samlede ramme på finansloven kunne foretage gebyropkrævninger og fordele opkrævningerne mellem de tre energiformer, mellem den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og mellem gebyrer baseret på timeafregning og gebyrer baseret på grundbeløb. Dette skyldes, at der kan ske uforudsete ændringer i løbet af året, som gør, at Energitilsynet skal bruge flere ressourcer end ventet på opgaver efter en bestemt lov. Ordningen giver således Energitilsynet fleksibiliteten til at flytte deres ressourcer til områder, hvor der er et ekstra behov i løbet af et finansår. Samtidig sikres det, at virksomhederne i hver forsyningssektor betaler de med sektoren forbundne omkostninger til varetagelse af myndighedsopgaver - også i situationer, hvor en forsyningssektor kræver ekstra ressourcer i Energitilsynet. Det forudsættes, at Energitilsynet ved bekendtgørelse vil fastsætte regler om fordelingen mellem timeafregnede gebyrer og gebyrer baseret på generelle grundbeløb. Gebyrer baseret på generelle grundbeløb forudsættes at blive fordelt mellem virksomhederne i forhold til selskabernes salg af energienheder eller selskabernes transporterede mængde energi til forbrug i Danmark.

Energitilsynets opgave med kommunale indberetninger vil dog blive opkrævet fra energivirksomhederne som et lovfikseret gebyr, hvor beløbet fastsættes på de årlige finanslove. Det skyldes et ønske om, at konkurrerende energivirksomheder skal betale lige høje gebyrer. Da energivirksomheder, som ikke er kommunalt ejede kun kan pålægges at betale for opgaven, hvis det er bestemt ved lov, er der således indført et lovfikseret gebyr for opgaven.

For så vidt angår gebyrerne efter lov om varmeforsyning påtænkes gebyrerne opkrævet på samme måde som hidtil, hvor varmevirksomhedernes gebyrer afhænger af leveret varme ab værk. Det tilføjes dog i bemyndigelsen, at der kan fastsættes regler om, at der opkræves betaling til Energitilsynets drift på varmeforsyningsområdet, ligesom der kan kræves betaling til drift af Energitilsynet efter de øvrige forsyningslove. Dermed sikres det, at Energitilsynets generelle driftsomkostninger ikke skal oppebæres af elforsyningsvirksomhederne alene, men at Energitilsynets generelle driftsomkostninger vil blive betalt forholdsmæssigt af virksomheder fra el, gas og varmesektoren.

2.2. Udvidelse af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med Energinet.dk

2.2.1. Gældende ret

Energi-, forsynings- og klimaministeren skal efter lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning føre tilsyn med Energinet.dk's virksomhed i medfør af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. Efter bemærkningerne til bestemmelsen herom i forslag til lov om elforsyning, jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, side 2381 ff., har det været hensigten, at der også skal kunne føres tilsyn med Energinet.dk's virksomhed i henhold til bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsen om tilsyn med Energinet.dk, at ministeren fører tilsyn med Energinet.dk's virksomhed i henhold til regler i bekendtgørelser udstedt i medfør af lovene.

I lov om elforsyning foreslås det endvidere, at tilsynsopgavens omfang udvides, så det også omfatter Energinet.dk's virksomhed i medfør af elforordningen og regler udstedt i medfør heraf. Det skyldes, at Kommissionen har udstedt en række nye forordninger i medfør af elforordningen - de såkaldte netregler. Forordningerne indeholder nye krav til Energinet.dk's virksomhed og erstatter delvis reglerne i lov om elforsyning om Energinet.dk's virksomhed. Den seneste forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, forventes at træde i kraft i september 2017. Det er primært denne forordning, som delvis vil erstatte bestemmelserne i lov om elforsyning om Energinet.dk's virksomhed. Der vil blive fremsat forslag til ændringer af lov om elforsyning til gennemførelse af forordningen i et særskilt lovforslag til fremsættelse oktober I. Ændringen af tilsynsbestemmelsen er dog medtaget i dette lovforslag, da tilsynsbestemmelsens omfang er afgørende for, hvor højt et beløb, der kan opkræves for at føre tilsyn med Energinet.dk. Ændringen forventes ikke at medføre et øget tilsyn med Energinet.dk.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med den foreslåede ordning for gebyrbetaling sikres den fortsatte betaling af visse myndighedsopgaver i Energistyrelsen og for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse, herunder af myndighedsopgaver, der følger af EU-direktiver eller forordninger. Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede administrative omkostninger for det offentlige, da Energistyrelsen og Energitilsynet vil skulle udsende et større antal fakturaer til et større antal virksomheder end hidtil.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Samlet set forventes lovforslaget ikke at medføre øgede omkostninger for erhvervslivet. Lovforslaget ændrer således kun i mindre grad i omfanget af de opgaver, som skal finansieres efter lovforslaget i forhold til det, som hidtil er finansieret af Energinet.dk, og som hidtil er blevet indregnet i tarifferne. Der henvises i den forbindelse til lovforslag nr. 662 af 8. juni 2017, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 180, side 57 f og side 63 f, som fremsat. I Energistyrelsen forventes dog, at omfanget af det generelle tilsyn med Energinet.dk bliver mindre i forbindelse med, at dele af Energinet.dk's opgaver forventes at blive overdraget til Energistyrelsen ved et særskilt lovforslag, som forventes at blive fremsat i folketingsåret 2017-18.

Ved nærværende lovforslag foreslås det, at Energistyrelsens nye opgave med koordinering af tilladelsesprocessen for Energinet.dk's infrastrukturprojekter af fælleseuropæisk interesse vil kunne gebyrfinansieres. Denne opgave er af meget begrænset omfang og vil ikke samlet set opveje den forventede nedgang i gebyrindtægter fra Energinet.dk. Der er taget højde for en forventet nedgang i tilsynet med Energinet.dk i de skøn, som er foretaget nedenfor.

De beløb, som skal fastsættes på finansloven i medfør af de foreslåede bestemmelser i lov om elforsyning § 51 b og § 51 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og § 78, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og i medfør af de foreslåede bestemmelser i lov om naturgasforsyning § 30 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 7 og § 44, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, og i medfør af den foreslåede bestemmelse i lov om varmeforsyning § 23 c, stk. 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, forventes at blive optaget på finansloven for 2018 ved et ændringsforslag. Fremover forventes beløbene at blive fastsat på finansloven i forbindelse med den almindelige finanslovsproces. Det forventes, at Energinet.dk i 2018 vil skulle betale 4.5 mio. kr. i medfør af § 51 b i lov om elforsyning. Det forventes, at netvirksomhederne i 2018 vil skulle betale 0,9 mio. kr. i medfør af § 51 c i lov om elforsyning. Det forventes, at Energinet.dk i 2018 vil skulle betale 0,7 mio. kr. i medfør af § 30 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Det forventes, at naturgasdistributionsselskaberne i 2018 vil skulle betale 0,09 mio. kr. i medfør af § 30 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Endelig forventes det, at Energitilsynets omkostninger for kommunale indberetninger, som skal betales efter § 78, stk. 12, i lov om elforsyning, § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning og § 23 c, stk. 2, i lov om varmeforsyning vil beløbe sig til 0,6 mio. kr., som vil blive fordelt, så en tredjedel af beløbet betales efter hver af de tre lovbestemmelser.

Lovforslaget medfører direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omlægning af gebyropkrævningen.

På elområdet skønnes Energinet.dk at blive opkrævet for ca. 11-13 mio. kr., som forventes at blive overvæltet på elhandelsvirksomhederne efter samme principper som hidtil. I forhold til hvad Energinet.dk ellers ville skulle have betalt, svarer dette til en forventet omkostningslettelse i størrelsesordenen 26-28 mio. kr.

Elnetvirksomhederne forventes at opleve en øget omkostning til finansiering af de opgaver, som angår elnetvirksomhederne i størrelsesordenen 17,5-18,5 mio. kr. Omkostningen vil kunne indregnes i indtægtsrammerne efter den nye indtægtsrammeregulering, som er vedtaget ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 og forventes udmøntet i en ny bekendtgørelse med virkning fra den 1. januar 2018.

Elhandelsvirksomhederne forventes samlet set at opleve det samme omkostningsniveau som hidtil. Det skyldes, at elhandelsvirksomhederne hidtil har betalt den samlede gebyromkostning til Energinet.dk via systemtariffen. Efter lovforslaget vil elhandelsvirksomhederne skulle betale den del af omkostningerne, som vedrører opgaver for elhandelsvirksomhederne direkte i størrelsesordenen 10,5-11,5 mio. kr. Den del af omkostningerne, som vedrører netvirksomhederne, forventes overvæltet på elhandelsvirksomhederne via en forhøjelse af nettarifferne som følge af forhøjelsen af netvirksomhedernes indtægtsrammer. Den del af omkostningerne, som vedrører Energinet.dk, forventes overvæltet på elhandelsvirksomhederne via systemtariffen ligesom hidtil. Det forventes dog, at systemtariffen vil være tilsvarende lavere som følge af de lavere omkostninger for Energinet.dk. Elhandelsvirksomhederne kan indregne omkostningerne i elpriserne til elforbrugerne på kommercielle vilkår. Forbrugerpriserne forventes ikke at blive ændret som følge af lovforslaget.

På naturgasområdet skønnes Energinet.dk at blive opkrævet ca. 5-6 mio. kr. som de forventes at overvælte på naturgasdistributionsselskaber efter samme principper som hidtil. Dette svarer til en forventet omkostningslettelse på ca. 8,5-9,5 mio. kr., idet Energinet.dk ellers ville være blevet opkrævet for det samlede beløb på området svarende til 14,5-17,5 mio. kr.

Naturgasdistributionsselskaberne vil skulle finansiere den del af omkostningerne, som angår naturgasdistributionsselskaberne direkte, svarende til et estimeret beløb på ca. 3-4 mio. kr. Den del af omkostningerne, som vedrører Energinet.dk forventes overvæltet på naturgasdistributionsselskaberne via naturgastransmissionstariffen ligesom hidtil. Det forventes samlet set, at naturgasdistributionsselskaberne vil opleve en lettelse i størrelsesordenen 5,5-6,5 mio. kr., idet en del af de samlede omkostninger vil skulle betales direkte af andre bevillingshavere eller handelsvirksomheder.

Naturgashandelsselskaberne forventes at opleve en øget omkostning i størrelsesordenen 6,5-7,5 mio. kr., da de vil skulle betale for omkostninger, som angår deres sager.

Andre bevillingshavere på naturgasområdet end distributionsselskaber, herunder lager og LNG-virksomheder forventes at opleve en større omkostning på i alt ca. 200.000 kr., da de vil skulle betale for omkostninger forbundet med deres konkrete sager.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for varmeselskaberne.

Det er tanken, at selskaberne skal faktureres 2 gange årligt. På energispareområdet forventes dog udsendt årlige fakturaer. Håndtering af et større antal fakturaer hos virksomhederne vil medføre begrænsede øgede administrative omkostninger. Da virksomhederne må forventes allerede at være i besiddelse af et fakturerings/afregningssystem, vil der ikke være øvrige administrative omkostninger for erhvervslivet forbundet med lovforslaget. Der er tale om en løbende omkostning. Det vurderes, at opkrævningerne ikke medfører omstillingsomkostninger.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det følger af artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (elforordningen), at afgifter, der opkræves af netoperatørerne for adgang til net, skal være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. De må ikke være afstandsbestemte. Tilsvarende følger det af artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (naturgasforordningen), at transmissionssystemoperatørernes tariffer skal være gennemsigtige, tilgodese behovet for systemintegritet og forbedring deraf og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast, og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer. Tarifferne eller metoderne til beregning af disse skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde.

Med lovforslaget sikres det, at Energinet.dk og netvirksomhederne udelukkende betaler gebyrer for opgaver, som udføres for disse virksomheder. Dermed vil omkostningerne være udtryk for virksomhedernes faktiske omkostninger, når gebyromkostningerne overvæltes på virksomhedernes tariffer.

Endvidere følger det af artikel 35, stk. 5, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (eldirektivet), og af artikel 39, stk. 5, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (naturgasdirektivet), at medlemsstaterne skal sikre, at den regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte budget og tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage dens opgaver. Lovforslagets bestemmelser om gebyrbetaling til Energitilsynet sikrer overholdelse af denne bestemmelse, idet gebyrbetalingerne efter disse bestemmelser vil udgøre den fulde finansiering af den danske regulerende myndighed, Energitilsynet.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 29. juni 2017 til den 16. august 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL - Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, SEAS-NVE, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Solar Lightning Consultants ApS

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 51, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, fører energi-, forsynings-, og klimaministeren tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk udøver i medfør af lov om elforsyning.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, side 2381 ff., at der skal kunne føres tilsyn med, at Energinet.dk overholder lov om elforsyning og regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen giver ikke med tilstrækkelig klarhed ministeren mulighed for at kunne udøve tilsyn med regler udstedt i medfør af loven.

Endvidere er der på EU-niveau vedtaget en række forordninger i medfør af elforordningen, der indeholder direkte krav til Energinet.dk, som supplerer og i en vis udstrækning erstatter kravene til Energinet.dk efter lov om elforsyning. Der er tale om de såkaldte netregler, herunder særligt Kommissionens Forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (Sysop), Kommissionens Forordning om fastsættelse af netregler om tilslutning af transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm og jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg (HVDC), Kommissionens Forordning om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning af produktionsanlæg (RfG) og Kommissionens Forordning om fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (DCC). Netreglerne indeholder regler om systemansvarlig virksomhed og erstatter i den forbindelse dele af kapitel 5 om systemansvarlig virksomhed i lov om elforsyning.

Med den ændrede bestemmelse sikres det, at tilsynet tillige omfatter krav af betydning for tilsynet fastsat i regler udstedt i medfør af loven samt i forordninger, som retter sig mod Energinet.dk.

Tilsynet med Energinet.dk er en gebyrfinansieret opgave. Det foreslås i den foreslåede bestemmelse i § 51 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at omkostningerne til tilsyn med Energinet.dk skal betales af Energinet.dk.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i lov om elforsynings § 51, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om, at bevillingshaverne og Energinet.dk skal betale for, at energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med disse virksomheder, herunder tilsynet med beredskabsarbejdet efter regler fastsat i medfør af § 85 c, stk. 6, og klagesagsbehandlingen. Efter den gældende bestemmelse i stk. 3 kan ministeren fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder skal betale for ministerens omkostninger til behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hjemmelsbestemmelserne i § 51, stk. 2 og 3, ophæves.

Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1755 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, blev det præciseret i lov om elforsyning § 51, stk. 2, at hjemlen til at opkræve gebyrbetaling også gælder for beredskabsarbejdet efter regler fastsat i medfør af § 85 c, stk. 6. Der vil fortsat kunne opkræves betaling for tilsyn med beredskabsarbejdet efter regler fastsat i medfør af § 85 c, stk. 6, efter dette lovforslag. Det følger af det foreslåede § 51 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter Energinet.dk skal betale for Energi-, Forsynings- og Klimaministerens tilsyn med Energinet.dk.

De opgaver, som der efter gældende ret er hjemmel til at udstede regler om opkrævning af gebyr for efter § 51, stk. 2 og 3, vil efter lovforslagets § 1, nr. 4, blive finansieret i medfør af lovens §§ 51 a-51 c. Ophævelsen af § 51, stk. 2 og 3 er således en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i §§ 51 a-51 c.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsens henvisning til stk. 4 ændres til stk. 2. Der er tale om en konsekvensændring som en følge af, at stk. 2 og 3 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Til § 51 a

Efter den nugældende bestemmelse i § 51 a kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger, der er nævnt i § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1, behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet.dk, behandling af godkendelse af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser.

Siden den 1. juli 2017 er det kun de dele af § 51 a, som vedrører elproduktionsbevillinger og tilladelser, der gives til elproduktionsbevillingshavere, som har været udmøntet ved bekendtgørelse nr. 748 af 9. juni 2017 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning. Det følger af bekendtgørelsen, at disse opgaver betales af elproduktionsbevillingshaverne efter en timesats. De øvrige myndighedsopgaver nævnt i den gældende bestemmelse i § 51 a har været finansieret af Energinet.dk efter § 71 a i lov om elforsyning. Bestemmelsen i § 71 a fastsætter, at Energinet.dk skal betale et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i 2017.

Den foreslåede ændring af § 51 a indebærer, at bevillingshavere og virksomheder, som meddeles tilladelser efter lov om elforsynings §§ 11, 12 a, 21, 22 a og b og 23, skal betale for omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med behandlingen af sager om bevilling og tilladelse efter lov om elforsyning.

Virksomheder, som meddeles tilladelse efter de nævnte bestemmelser, vil i de fleste tilfælde også være bevillingshavere, men de kan i sjældne tilfælde være andre typer af virksomheder, f.eks. en elforbrugende virksomhed, som ikke kan blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet og som derfor anmoder om tilladelse til at anlægge en direkte elforsyningslinje til virksomheden.

Bestemmelsen indeholder en udtømmende liste af opgaver, som kan finansieres efter bestemmelsen. Det vil være de virksomheder, der modtager den relevante bevilling, tilladelse eller tilsyn, som skal betale omkostningerne efter en timesats. Dermed sikres det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er forbundet med behandling af den enkelte virksomheds sag.

I forhold til den gældende bestemmelse i § 51 a indebærer den foreslåede bestemmelse en udvidelse af anvendelsesområdet, idet det foreslås at § 51 a ændres, så der kan kræves betaling for myndighedsbehandling forbundet med bevillinger og tilladelser. Efter den gældende bestemmelse kan der kun kræves betaling for behandling af ansøgninger.

Ordlyden foreslås ændret, da en stor del af arbejdet med de omfattede bevillinger og tilladelser ofte finder sted inden der er indsendt en egentlig ansøgning. Dette skyldes, at det i forbindelse med administration af loven har vist sig, at virksomhederne ofte ønsker en dialog forud for indsendelse af ansøgningen til Energistyrelsen, hvorved det af ressourcemæssige hensyn afklares, hvad ansøgningen i den konkrete sag skal indeholde m.v.

Energistyrelsens forudgående behandling og administrative forberedelse af en række afklarende spørgsmål før indgivelse af en formel ansøgning kan i de pågældende sager efter omstændighederne være ganske omfattende og bør finansieres på samme måde som myndighedsbehandlingen efter indsendelse af ansøgningen.

Der vil fortsat ikke kunne kræves gebyrbetaling for omkostningerne forbundet med drøftelser, hvis virksomheden ikke vælger at indsende en ansøgning. Der er ingen formkrav til ansøgninger og derfor kan en henvendelse, der vedrører en konkret sag efter omstændighederne blive betragtet som en indsendelse af en ansøgning på et tidligt tidspunkt. Det er hensigten, at den kommende ansøger eller dennes repræsentant orienteres om betalingskravet ved henvendelse til den godkendende myndighed.

Den gældende bestemmelse i § 51 a indeholder hjemmel til at gebyrfinansiere myndighedsbehandling i forbindelse med godkendelser, der meddeles efter §§ 4 og 4 a i lov om Energinet.dk. De nævnte bemyndigelser er udgået af den foreslåede bestemmelse, da der er foreslået tilsvarende betalingsbestemmelser i lov om Energinet.dk, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Desuden er hjemlen til at opkræve gebyrer for tilladelser til, at kommuner kan bevare ejerandele i energivirksomheder ved væsentlige ændringer efter § 37 a, stk. 1, udgået. Dette skyldes, at der ikke længere skønnes at være behov for at opkræve betaling for sådanne tilladelser, idet ressourceforbruget til opgaven er yderst begrænset og derfor vil kunne afholdes inden for Energistyrelsens eksisterende bevillingsmæssige ramme. Desuden vurderes det ikke at være formålstjenligt at opkræve gebyrer fra kommunerne i det konkrete tilfælde.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 51 a, stk. 1, skal bevillingshaverne betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med elproduktions- og netbevillinger efter § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1, og til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse til overdragelse af bevilling efter § 53. Der vil være tale om omkostninger til myndighedsbehandling i forbindelse med udstedelse af bevillinger i forbindelse med ansøgninger om nye bevillinger, i forbindelse med ansøgninger om overdragelse af bevillinger eller i forbindelse med, at eksisterende bevillinger udløber. Myndighedsbehandlingen indebærer bl.a. afholdelse af møder om sagen, herunder eventuelle rejseomkostninger, vurdering af indsendt materiale, udarbejdelse af udkast til bevilling m.v. I forhold til den gældende bestemmelse i § 51 a er det tilføjet i den foreslåede bestemmelse, at bevillingshaverne skal betale for bevillingsoverdragelser efter § 53. Det har hidtil været fast administrativ praksis, at der kan opkræves betaling for bevillingsoverdragelser. Med lovforslaget skrives dette udtrykkeligt i loven for at undgå fremtidig fortolkningstvivl.

Efter stk. 2 skal virksomheder, som meddeles en tilladelse omfattet af bestemmelsen betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1 til virksomhederne. Der er tale om tilladelse til etablering eller væsentlige ændringer af kraftværker efter lovens § 11, stk. 1, tilladelse til elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser efter lovens § 12 a, stk. 1, tilladelse til transmissionsnet efter lovens § 21, tilladelse til etablering af nye elforsyningsnet på søterritoriet eller væsentlige ændringer af elforsyningsnet på søterritoriet efter § 22 a og vurdering af elforsyningsnet på søterritoriets virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder efter § 22 b, samt tilladelse til direkte elforsyningsnet efter lovens § 23, stk. 1.

Efter stk. 3 skal elproduktionsbevillingshavere og indehavere af tilladelse nævnt i stk. 2 betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilsyn med overholdelse af vilkår i elproduktionsbevillinger udstedt til virksomhederne efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1 udstedt til virksomhederne.

Bestemmelsen omfatter ikke tilsyn med netbevillinger, idet dette tilsyn er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 51 c, som indeholder hjemmel til at opkræve gebyrer baseret på det generelle grundgebyr fra netvirksomhederne. Tilsynet med elproduktionsbevillingerne foreslås finansieret ved timebaserede gebyrer, som betales af elproduktionsvirksomhederne ligesom efter hidtidig praksis. Der føres som udgangspunkt et ensartet tilsyn med alle elproduktionsvirksomheder med bevilling hvert år, hvorfor det ikke vil være forbundet med forskelsbehandling af elproduktionsvirksomhederne at opkræve betalingen ved timebetaling. Tilsynet med netvirksomhederne er derimod stikprøvevis, hvorfor timebetaling for dette tilsyn ville føre til en tilfældig forskydning af omkostningerne for netvirksomhederne, som ikke ville være hensigtsmæssig.

Der føres som udgangspunkt kun tilsyn med tilladelserne nævnt i stk. 2, hvis myndighederne får anledning til det f.eks. i forbindelse med opfølgning på vilkår eller i forbindelse med klager over forhold, som strider imod tilladelserne. Dette tilsyn vil bedst kunne finansieres som timebaseret gebyr, idet tidsforbruget til opgaverne varierer meget fra år til år.

Efter stk. 4 skal netvirksomhederne betale omkostningerne til energi-, forsynings- og klimaministerens opgaver forbundet med netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5. Disse omkostninger finansieres i dag efter bestemmelsen i § 51, stk. 3, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der med hjemmel heri kan fastsættes regler om, at alle energi-, forsynings- og klimaministerens opgaver forbundet med netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser dækkes af netvirksomhederne. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende betalingsbestemmelse for energibesparelser.

Det foreslås i stk. 5 at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1-4. Efter gældende ret er det fastsat ved bekendtgørelse nr. 748 af 9. juni 2017 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning, at elproduktionsbevillingshavere skal betale for myndighedsbehandling efter § 51 a. Elproduktionsbevillingshaverne betaler en timesats for timer forbrugt til behandling af deres ansøgninger og til tilsyn med deres virksomhed. Betalingerne opkræves årligt. Betalinger for de øvrige opgaver nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 51 a er hidtil blevet betalt af Energinet.dk med kvartalsvise opkrævninger.

Det forventes, at ministeren efter den foreslåede bestemmelse vil fastsætte regler om, at der skal ske betaling efter en timesats, som er fastsat på grundlag af den gennemsnitlige lønomkostning til de medarbejdere, der deltager i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår. Endvidere vil der blive fastsat regler om, at betalingen skal ske halvårligt til Energistyrelsen på baggrund af fremsendte fakturaer. På energispareområdet forventes dog udsendt årlige fakturaer.

Til § 51 b

Den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 1, indebærer, at Energinet.dk halvårligt skal betale et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk efter § 51, stk. 1. Der er ved lovens vedtagelse ikke andre end Energinet.dk, der driver eltransmissionsvirksomhed i Danmark.

Efter den gældende bestemmelse i § 71 a betaler Energinet.dk et fast beløb i 2017 til dækning af en række omkostninger i Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet, herunder til dækning af tilsyn med Energinet.dk. Med den foreslåede bestemmelse begrænses det beløb, som Energinet.dk skal betale til opgaver, som udføres for Energinet.dk. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 51 a og § 51 c, hvorefter nogle af Energistyrelsens omkostninger dækkes af opkrævninger fra andre virksomheder end Energinet.dk og midler, der opkræves efter lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter ministeren får hjemmel til at opkræve gebyrer fra Energinet.dk for omkostninger til opgaver efter lov om Energinet.dk.

Desuden viderefører bestemmelsen princippet i den gældende bestemmelse i § 51, stk. 2, som foreslås ophævet med dette lovforslags § 1, nr. 2, og hvorefter Energinet.dk skal betale de omkostninger, som er forbundet med tilsynet med Energinet.dk.

Omkostningerne til tilsyn med Energinet.dk omfatter timer forbrugt til tilsyn med Energinet.dk efter § 51, stk. 1. Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk medfører en række omkostninger for Energistyrelsen. Bl.a. koordinerer og deltager Energistyrelsen i tilsynsmøder med Energinet.dk. Desuden varetager Energistyrelsen tilsynet ved at behandle og vurdere planer og rapporter, som Energinet.dk udarbejder, herunder Energinet.dk's planlægningsopgaver efter § 28, stk. 2, nr. 2 og nr. 9. For at kunne udføre et fagligt funderet tilsyn med Energinet.dk foretager Energistyrelsen også analyser af forsyningssikkerheden og indhentning af data om mængden af elektricitet i elforsyningsnettet til brug for tilsynet med Energinet.dk.

Efter de gældende regler er hjemlen til at kræve gebyrbetaling for behandling og vurdering af Energinet.dk's planlægningsaktiviteter nævnt i § 51, stk. 3, mens hjemlen til at kræve gebyrbetaling for tilsyn med Energinet.dk er nævnt i § 51, stk. 2. Da der i praksis er tale om, at vurderingen af Energinet.dk's planer er en del af tilsynet med Energinet.dk, nævnes behandling og vurdering af Energinet.dk's planlægningsaktiviteter ikke udtrykkeligt i den foreslåede lovbestemmelse.

Arbejdet med at analysere forsyningssikkerheden og at indhente data om mængden af elektricitet i elforsyningsnettet varetages i høj grad ved hjælp af it-systemer. Brugen af it-systemer vurderes samlet set at medføre en betragtelig ressourcebesparelse. Omkostningerne til dette arbejde omfatter således dels arbejdstimer forbrugt til analysearbejde og indhentelse af data og dels omkostninger til it-systemer.

Efter stk. 2 fastsættes det samlede beløb efter stk. 1 årligt på finansloven. Formålet med at fastsætte beløbet på finansloven hvert år er, at der er mulighed for at justere beløbet forud for hvert finansår, hvis ressourceforbruget til opgaverne forventes at blive ændret i de kommende år.

Den foreslåede bestemmelse har også til formål at øge forudberegneligheden, idet det samlede beløb til dækning af omkostninger er vedtaget af Folketinget og dermed kendt forud for hvert år, således at både Energinet.dk og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kender det beløb, som de skal budgettere med ved finanslovens vedtagelse. Det foreslås, at det årlige beløb vil blive fastsat ud fra forventede omkostninger til tilsynet med Energinet.dk.

I stk. 3 foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne skal ske efter halvårlige fakturaer til Energistyrelsen, som har fået delegeret kompetencen til at varetage opgaverne.

Til § 51 c

Den foreslåede bestemmelse i § 51 c, stk. 1 indebærer, at netvirksomhederne halvårligt skal betale et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af opgaver med tilsyn med netvirksomhederne efter § 51, stk. 1, behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 5 og udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4.

Efter gældende ret er der hjemmel til at opkræve betaling for de samme opgaver efter lovens § 51, stk. 2 og 3. Omkostningerne er hidtil blevet betalt af Energinet.dk efter bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi. I 2017 betales omkostningerne ligeledes af Energinet.dk efter § 71 a i lov om elforsyning, som foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 4. Da opgaverne imidlertid udføres for netvirksomhederne og ikke for Energinet.dk foreslås det, at netvirksomhederne skal betale omkostningerne til opgaverne. Opgaverne vurderes at være bedst egnet til at blive finansieret ved gebyrer baseret på grundbeløb, hvor alle netvirksomheder betaler en forholdsmæssig del af gebyret, da opgaverne retter sig mod netvirksomhederne generelt. Opgaverne med tilsyn samt behandling og vurdering af forskningsopgaver kan udføres som en stikprøvekontrol eller lignende, hvor der bruges forholdsvis mange omkostninger på enkelte virksomheder i forhold til andre uden at virksomhederne selv har indflydelse på ressourceforbruget.

I stk. 2 foreslås det, at det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes årligt på finansloven og opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet fordeles mellem netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår.

Elektricitet, som netvirksomhederne transporterer til andre netvirksomheder eller som eksporteres ud af landet medregnes ikke i opgørelsen over transporteret elektricitet til forbrug i Danmark. Formålet med denne fordeling er, at det sikres, at nettarifferne belastes ens i alle dele af landet. Dermed vil priserne ikke blive uforholdsmæssigt høje i områder med små netvirksomheder i forhold til områder med store netvirksomheder. Fordelingen baseres på det foregående års forbrug, idet det er det senest kendte forbrug på tidspunktet for beregning af fordelingen ved indmeldelsen til finansloven.

Formålet med at fastsætte beløbet på finansloven hvert år er, at der er mulighed for at justere beløbet forud for hvert finansår, hvis ressourceforbruget til opgaverne forventes at blive ændret i det kommende år. Den foreslåede bestemmelse har også til formål at øge forudberegneligheden, idet det samlede beløb til dækning af omkostninger er vedtaget af Folketinget og dermed kendt forud for hvert år, således at både Energinet.dk og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kender det beløb, som de skal budgettere med ved finanslovens vedtagelse. Det foreslås, at det årlige beløb vil blive fastsat ud fra forventede omkostninger til opgaverne.

I stk. 3 foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne skal ske efter halvårlige fakturaer til Energistyrelsen, som har fået delegeret kompetencen til at varetage opgaverne.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 71 a, stk. 1, indebærer, at Energinet.dk skal betale et beløb til dækning af omkostninger til energi-, forsynings- og klimaministeren i 2017. Efter § 71 a, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 71 a ophæves. Bestemmelsen er tidsbegrænset til og med udgangen af 2017, og den foreslås derfor ophævet af ordensmæssige hensyn.

Til nr. 6

Efter den nugældende bestemmelse i § 78, stk. 11, i lov om elforsyning, skal omkostningerne, som er forbundet med Energitilsynets etablering og drift betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med efter lov om elforsyning.

Efter den forslåede bestemmelse i § 78, stk. 11, skal omkostninger som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 12.

Nyaffattelsen indebærer således, at der ikke længere skal betales for omkostningerne til Energitilsynets etablering. Dette skyldes, at Energitilsynet er etableret. Med ændringen præciseres det endvidere, at der både skal betales for Energitilsynets opgavevaretagelse på elforsyningsområdet og den daglige drift af Energitilsynet. Dette afspejler, at Energitilsynet er fuldt ud gebyrfinansieret. Gebyrerne vil således finansiere alle Energitilsynets omkostninger, herunder også eventuelle omkostninger til udvidelse af Energitilsynets opgaver. Energitilsynet har opgaver efter både lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning og efter en række bekendtgørelser og forordninger inden for de nævnte loves anvendelsesområder. Omkostningerne til Energitilsynets drift vil blive fastsat som en samlet ramme på de årlige finanslove og fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne omfattet af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Med den foreslåede bestemmelse er ordlyden desuden blevet ændret, således at ordlyden af bestemmelserne om betaling for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse så vidt muligt er ens i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. I den forbindelse er det præciseret i bestemmelsen, at virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter regler udstedt i medfør af loven, skal betale for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse på samme måde som virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter loven. På samme måde er det tilføjet i de relevante love, at virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter forordninger skal betales til Energitilsynet. På elområdet er der tale om forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne samt elforordningen og forordninger udstedt i medfør heraf, som indeholder opgaver for Energitilsynet.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 12. skal netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne halvårligt betale et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter § 4 og §§ 37-37 b og regler udstedt i medfør heraf. Det samlede beløb fastsættes årligt på finansloven. Halvdelen af det samlede beløb betales af netvirksomhederne og opkræves hos netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af elhandelsvirksomhederne og opkræves hos elhandelsvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår.

Elektricitet, som netvirksomhederne transporterer til andre netvirksomheder eller som eksporteres ud af landet medregnes ikke i opgørelsen over transporteret elektricitet til forbrug i Danmark.

Der er tale om en ny bestemmelse, som fastsætter, at der skal betales et beløb til Energitilsynet for myndighedens varetagelse af opgaver med tilsyn med kommuners deltagelse i elforsyningsvirksomhed efter lovens § 4, stk. 3, og med håndtering af kommunale indberetninger efter lovens §§ 37-37 b. Energitilsynets opgaver er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2008 om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om elforsynings §§ 37 og 37 a og lov om varmeforsynings §§ 23 l og 23 m og i bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kommuners og Energinet.dk's deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter lov om elforsyning.

Efter sidstnævnte bekendtgørelse skal Energitilsynet føre tilsyn med, at kommuner, som deltager i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed omfattet af lov om elforsyning, driver virksomheden på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar efter § 4, stk. 3, i lov om elforsyning.

I henhold til § 37, stk. 5, i lov om elforsyning skal kommunerne hvert år indberette kommunens energivirksomheder til Energitilsynet. Kommunerne skal godtgøre ved erklæring til Energitilsynet, at der ikke er anvendt el-, varme- eller naturgasmidler til vandforsynings-, spildevands- eller affaldsaktiviteter. Pligten gælder kommuner med virksomheder og koncernkonstruktioner, hvori der produceres elektricitet, eller hvorfra der sker varmefremføring sammen med vandforsyning eller spildevandsaktiviteter eller affaldshåndtering. Energitilsynet træffer på baggrund af indberetningerne og erklæringerne afgørelse om godkendelse af eventuelle indberettede rådighedsbeløb m.v. i henhold til lov om elforsynings § 37, stk. 9. Energitilsynet skal herefter hvert år senest den 1. maj give Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om eventuelle rådighedsbeløb inkl. renter, som en eller flere kommuner måtte have modtaget. Ministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud, jf. lov om elforsynings § 37, stk. 10.

Hvert år den 1. september skal kommunerne på el- og varmeområdet indsende revisorerklæring om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning og erklæring indsendt den 1. februar. Energitilsynet udtager et antal revisorerklæringer til stikprøvekontrol hvert år med bistand fra et revisionsfirma. Formålet med opgaven er en vurdering af, om der skal ske modregning i kommunens statstilskud. Energitilsynet godkender indberetningerne m.v. og foretager stikprøver på området.

Formålet med at fastsætte betalingen ved lov er, at betalingen dermed kan opkræves fra alle elhandels- og netvirksomheder i branchen, så de kommunalt ejede selskaber ikke skal betale højere gebyromkostninger end konkurrerende virksomheder. Da de virksomheder, som ikke er kommunalt ejede ikke får en modydelse for opgaven, kan betalingen kun opkræves bredt i sektoren, hvis det er bestemt ved lov. Beløbet vil blive fastsat på finansloven hvert år. Formålet med at fiksere beløbet på finansloven og ikke i lov om elforsyning er at give fleksibilitet til at korrigere beløbet årligt, hvis forventningerne til opgavens omfang ændrer sig.

Efter den gældende bestemmelse i § 78, stk. 12, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om betaling efter stk. 11.

Den foreslåede nyaffattelse af § 78, stk. 13, 1. pkt., indebærer, at Energitilsynet skal fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 11 og 12, jf. dog stk. 14. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være pligt for Energitilsynet til at fastsætte regler om gebyrbetaling til Energitilsynet. Formålet med ændringen af bemyndigelsen fra energi-, forsynings- og klimaministeren til Energitilsynet er, at dækningen af Energitilsynets omkostninger til opgavevaretagelse og drift i videre omfang end i dag skal afspejle opgavernes karakter og omfang m.v. Det er derfor nærliggende at Energitilsynet skal have en mere direkte adgang til at fastsætte regler om gebyrbetaling, da de har størst kendskab til karakteren og omfanget af deres opgaver. Ændringen af bemyndigelsen har også til formål at gennemføre den forpligtelse, der følger af artikel 35, stk. 5, litra a, i eldirektivet, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at den nationale regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi. Denne forpligtelse sikres overholdt ved at Energitilsynet skal fastsætte regler om gebyrbetalingen for tilsynet.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i § 78, stk. 13, at ministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet. Denne del af bestemmelsen er udgået af den foreslåede bestemmelse, idet det vurderes, at det vil kunne indeholdes i den foreslåede bestemmelse, hvis Energitilsynet ønsker at fastsætte et klagegebyr. Adgangen til at fastsætte et klagegebyr er ikke udnyttet efter gældende ret.

Det forudsættes, at Energitilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af beløbet efter stk. 11 til Energitilsynet skal afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og opdeles i dels konkret timeafregnede gebyrer for behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger m.v. dels gebyrer baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand så som tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser. Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om fordelingen af omkostningerne mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer og opkrævning til Energitilsynet. Energitilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne.

Det forudsættes, at Energitilsynet vil fastsætte regler om, at betalingen af beløbet efter stk. 12, skal betales til Energitilsynet efter halvårlige fakturaer.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 78, stk. 13, 2. pkt., kan afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det er fastsat i § 89 i lov om elforsyning, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Den foreslåede bestemmelse i § 78, stk. 13, 2. pkt., fraviger bestemmelsen om klageadgang i § 89.

Efter den gældende bestemmelse i § 90, nr. 1, i lov om elforsyning har energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. I den gældende bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning, der indeholder regler om betaling og opkrævning af beløb til bl.a. Energitilsynet, er denne bemyndigelse udnyttet til at afskære klageadgang for afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen. Energitilsynet har ikke efter gældende ret bemyndigelse til at afskære klageadgang for afgørelser truffet af Energitilsynet.

Årsagen til, at det ikke vurderes at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fravige udgangspunktet om klageadgang i det konkrete tilfælde er, at afgørelser om opkrævning af beløb ikke er egnede til at blive gjort til genstand for prøvelse ved Energiklagenævnet, som normalt er klageinstans for Energitilsynets afgørelser, eller anden klagemyndighed. Afgørelser om opkrævning vil typisk have karakter af fakturaer, som er udstedt på baggrund af reglerne fastsat efter bekendtgørelsen kombineret med en opgørelse over medgåede timer til behandling af afgørelser eller en opgørelse over leverede eller transporterede energimængder. Spørgsmålet om afgørelsens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgsmål, om beregningen, der ligger til grund for opgørelsen, af det opkrævede beløbet er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige kompetenceområde som prøveinstans for energifaglige og juridiske spørgsmål, navnlig energiretlige spørgsmål, og rekursordningens styringsfunktion vil således være begrænset.

Energitilsynets afgørelser om opkrævning vil kunne prøves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser, jf. grundlovens § 63. På den baggrund vurderes det, at hensynet til virksomhedernes retssikkerhed er tilstrækkeligt tilgodeset.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 78, stk. 14, fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren dog regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Energitilsynets omkostninger i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven angående netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med ministerens bemyndigelse efter lov om elforsynings § 22, stk. 4, til at fastsætte regler på området for energispareforpligtelser, hvor gebyrernes størrelse afspejler den enkelte netvirksomheds energispareforpligtelse efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning § 22, stk. 4. Fordelingen af energisparemål til den enkelte netvirksomhed er desuden fastsat i en aftale mellem ministeren og netvirksomhederne, naturgasdistributionsvirksomhederne og varmedistributionsvirksomhederne af 16. december 2016 om energiselskabernes energispareindsats, som Energitilsynet ikke er bundet af, og reguleres ifølge aftalen hvert år i forhold til netvirksomhedernes leverede mængde energi.

Den foreslåede bestemmelse i § 78, stk. 14, skal anvendes til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at netvirksomhederne skal dække Energitilsynets udgifter angående netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser på en sådan måde, at størrelsen af udgiften står i forhold til netvirksomhedernes energispareforpligtelse efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 4, i lov om elforsyning. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan desuden fastsætte regler om opkrævningen af gebyrerne. Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet indholdsmæssige ændringer på området i forhold til de gældende bestemmelser i § 78, stk. 11 og 12.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i § 58 b, stk. 1, indebærer, at Energinet.dk skal betale et beløb til dækning af omkostninger til energi-, forsynings- og klimaministeren i 2017. Efter § 71 a, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 58 b ophæves. Bestemmelsen er tidsbegrænset til og med udgangen af 2017, og den foreslås derfor ophævet af ordensmæssige hensyn.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 65, stk. 1, skal udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter lov om fremme af vedvarende energi eller regler fastsat i medfør af loven betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 1, skal omkostninger til Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter lov om fremme af vedvarende energi eller efter regler udstedt i medfør af loven betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af loven.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en forholdsmæssig del af omkostningerne til Energitilsynets drift ligeledes betales af virksomhederne omfattet af lov om fremme af vedvarende energi. Dette afspejler, at Energitilsynet er fuldt ud gebyrfinansieret. Gebyrerne vil således finansiere alle Energitilsynets omkostninger, herunder også eventuelle omkostninger til udvidelse af Energitilsynets opgaver. Energitilsynet har opgaver efter både lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning og efter en række bekendtgørelser og forordninger inden for de nævnte loves anvendelsesområder. Omkostningerne til Energitilsynets drift vil blive fastsat som en samlet ramme på de årlige finanslove og fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne omfattet af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Med den foreslåede bestemmelse er ordlyden blevet ændret, således at ordlyden af bestemmelserne om betaling for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse så vidt muligt er ens i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. I den forbindelse er det præciseret i bestemmelserne, at virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter regler udstedt i medfør af loven, skal betale for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse på samme måde som virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter loven.

Efter den gældende bestemmelse i § 65, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om betaling af gebyrer til Energitilsynet.

Efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, 1. pkt., skal Energitilsynet fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være pligt til at fastsætte reglerne. Formålet med ændringen af bemyndigelsen fra energi-, forsynings- og klimaministeren til Energitilsynet er, at dækningen af Energitilsynets omkostninger til opgavevaretagelse og drift i videre omfang end i dag skal afspejle opgavernes karakter og omfang m.v. Det er derfor nærliggende at Energitilsynet skal have en mere direkte adgang til at fastsætte regler om gebyrbetaling, da de har størst kendskab til karakteren og omfanget af deres opgaver. Ændringen af bemyndigelsen har også til formål at gennemføre den forpligtelse, der følger af artikel 35, stk. 5, litra a, i eldirektivet, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at den nationale regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi. Denne forpligtelse sikres overholdt ved, at Energitilsynet skal fastsætte regler om gebyrbetalingen for tilsynet.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i § 65, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet. Denne del af bestemmelsen er udgået af den foreslåede bestemmelse, idet det vurderes, at det vil kunne indeholdes i den foreslåede bestemmelse, hvis Energitilsynet ønsker at fastsætte et klagegebyr. Adgangen til at fastsætte et klagegebyr er ikke udnyttet efter gældende ret.

Det forudsættes, at Energitilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af beløbet efter stk. 1 til Energitilsynet skal afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og opdeles i dels konkret timeafregnede gebyrer for behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger m.v. dels gebyrer baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand så som tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser. Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om fordelingen af omkostningerne mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer og opkrævning til Energitilsynet. Energitilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 2, 2. pkt., kan afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det er fastsat i § 66 i lov om fremme af vedvarende energi, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter loven eller regler fastsat i medfør af loven. Den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 2, 2. pkt., fraviger bestemmelsen om klageadgang i § 66.

Efter den gældende bestemmelse i § 68, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi har energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. I den gældende bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning, der indeholder regler om betaling og opkrævning af beløb til bl.a. Energitilsynet, er denne bemyndigelse udnyttet til at afskære klageadgang for afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen. Energitilsynet har ikke efter gældende ret bemyndigelse til at afskære klageadgang for afgørelser truffet af Energitilsynet.

Årsagen til, at det ikke vurderes at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fravige udgangspunktet om klageadgang i det konkrete tilfælde er, at afgørelser om opkrævning af beløb ikke er egnede til at blive gjort til genstand for prøvelse ved Energiklagenævnet, som normalt er klageinstans for Energitilsynets afgørelser, eller anden klagemyndighed. Afgørelser om opkrævning vil typisk have karakter af fakturaer, som er udstedt på baggrund af reglerne fastsat efter bekendtgørelsen kombineret med en opgørelse over medgåede timer til behandling af afgørelser eller en opgørelse over leverede eller transporterede energimængder. Spørgsmålet om afgørelsens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgsmål, om beregningen, der ligger til grund for opgørelsen, af det opkrævede beløbet er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige kompetenceområde som prøveinstans for energifaglige og juridiske spørgsmål, navnlig energiretlige spørgsmål, og rekursordningens styringsfunktion vil således være begrænset.

Energitilsynets afgørelser om opkrævning vil kunne prøves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser, jf. grundlovens § 63. På den baggrund vurderes det, at hensynet til virksomhedernes retssikkerhed er tilstrækkeligt tilgodeset.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, i lov om naturgasforsyning er der hjemmel til at fastsætte regler om dækning af omkostninger til behandling af ansøgning om bevilling.

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 3, i lov om naturgasforsyning indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om dækning af omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med bevillinger efter stk. 1, herunder ansøgninger om overdragelse af bevillinger. Efter den gældende bestemmelse kan der kun kræves betaling for behandling af ansøgninger.

I forhold til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, i lov om naturgasforsyning indebærer den foreslåede bestemmelse således en udvidelse af anvendelsesområdet, idet det med ændringen præciseres, at der kan kræves betaling for myndighedsbehandling forbundet med bevillinger. Ordlyden foreslås ændret, da en stor del af arbejdet med de omfattede bevillinger og tilladelser ofte finder sted inden der er indsendt en egentlig ansøgning. Dette skyldes, at det i forbindelse med administration af loven har vist sig, at virksomhederne ofte ønsker en dialog forud for indsendelse af ansøgningen til Energistyrelsen, hvorved det af ressourcemæssige hensyn afklares, hvad ansøgningen i den konkrete sag skal indeholde m.v.

Energistyrelsens forudgående behandling og administrative forberedelse af en række afklarende spørgsmål før indgivelse af en formel ansøgning kan i de pågældende sager efter omstændighederne være ganske omfattende og bør finansieres på samme måde som myndighedsbehandlingen efter indsendelse af ansøgningen.

Der vil fortsat ikke kunne kræves gebyrbetaling for omkostningerne forbundet med drøftelser, hvis virksomheden ikke vælger at indsende en ansøgning. Der er ingen formkrav til ansøgninger og derfor kan en henvendelse, der vedrører en konkret bevilling efter omstændighederne blive betragtet som indsendelse af en ansøgning på et tidligt tidspunkt. Det er hensigten, at den kommende ansøger eller dennes repræsentant orienteres om betalingskravet ved henvendelse til den godkendende myndighed.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere en præcisering af, at bevillingshaverne vil skulle betale for dækning af omkostningerne ved arbejde forbundet med tilladelser til overdragelse af bevillinger, som meddeles efter § 32 i lov om naturgasforsyning. Ændringen er udtryk for en præcisering, idet det hidtil har været fast praksis, at der kan opkræves betaling for bevillingsoverdragelser.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at der skal ske betaling efter en timesats, som er fastsat på grundlag af den gennemsnitlige lønudgift til de medarbejdere, der deltager i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår samt regler om opkrævning.

Til nr. 2

Efter de gældende bestemmelser i § 13, stk. 2, § 16, stk. 2 og § 17, stk. 4, i lov om naturgasforsyning kan energi-, forsynings-, og klimaministeren fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om tilladelser efter bestemmelserne. § 13, stk. 1, i lov om naturgasforsyning vedrører tilladelse til etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net, § 16, stk. 1, i lov om naturgasforsyning vedrører tilladelse til etablering af LNG-faciliteter og § 17, stk. 1-3, i lov om naturgasforsyning vedrører tilladelse til direkte ledninger.

Den foreslåede ændring af bestemmelserne i § 13, stk. 2, § 16, stk. 2 og § 17, stk. 4, i lov om naturgasforsyning indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om dækning af omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter stk. 1.

I forhold til de gældende bestemmelser i § 13, stk. 2, § 16, stk. 2 og § 17, stk. 4, i lov om naturgasforsyning indebærer den foreslåede bestemmelse således en udvidelse af anvendelsesområdet, idet det med ændringen præciseres, at der kan kræves betaling for arbejde forbundet med bevillinger. Ordlyden foreslås ændret, da en stor del af arbejdet med de omfattede bevillinger og tilladelser ofte finder sted inden der er indsendt en egentlig ansøgning. Dette skyldes, at det i forbindelse med administrationen af loven har vist sig, at virksomhederne ofte ønsker en dialog forud for indsendelse af ansøgningen til Energistyrelsen, hvorved det af ressourcemæssige hensyn afklares, hvad ansøgningen i den konkrete sag skal indeholde m.v.

Energistyrelsens forudgående behandling og administrative forberedelse af en række afklarende spørgsmål før indgivelse af en formel ansøgning kan i de pågældende sager efter omstændighederne være ganske omfattende og bør kunne finansieres på samme måde som myndighedsbehandlingen efter indsendelse af ansøgningen.

Der vil fortsat ikke kunne kræves gebyrbetaling for omkostningerne forbundet med drøftelser, hvis virksomheden ikke vælger at indsende en ansøgning. Der er ingen formkrav til ansøgninger og derfor kan en henvendelse, der vedrører en konkret sag efter omstændighederne blive betragtet som indsendelse af en ansøgning på et tidligt tidspunkt. Det er hensigten, at den kommende ansøger eller dennes repræsentant orienteres om betalingskravet ved henvendelse til den godkendende myndighed. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at der skal ske betaling efter en timesats, som er fastsat på grundlag af den gennemsnitlige lønudgift til de medarbejdere, der deltager i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår samt regler om opkrævning.

Til nr. 3

Efter den gældende § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, betaler bevillingshaverne, herunder distributionsvirksomhederne, efter regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren, de omkostninger, som bl.a. er forbundet med ministerens opgaver vedrørende energibesparelser.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4, i lov om naturgasforsyning skal distributionsselskaberne betale energi-, forsynings- og klimaministerens omkostninger til opgaver forbundet med distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. stk. 1. nr. 4. Disse omkostninger finansieres i dag efter bestemmelsen i § 30, stk. 3, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at alle energi-, forsynings- og klimaministerens opgaver forbundet med distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser dækkes af distributionsselskaberne. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen i forhold til den gældende betalingsbestemmelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om betaling og opkrævning til dækning af omkostningerne efter stk. 4. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med ministerens gældende bemyndigelse i § 14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning til at fastsætte regler på området for energispareforpligtelser, hvor gebyrernes størrelse afspejler det enkelte distributionsselskabs energispareforpligtelse efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Fordelingen af energisparemål til det enkelte distributionsselskab er desuden aftalt i en aftale mellem ministeren og netvirksomhederne, naturgasdistributionsselskaberne og varmedistributionsselskaberne af 16. december 2016 om energiselskabernes energispareindsats og reguleres ifølge aftalen hvert år afhængig af virksomhedernes leverede mængde energi. Det er på den baggrund ikke fundet hensigtsmæssigt, at myndighedernes omkostninger i forbindelse med energispareordningen reguleres af den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, hvorefter distributionsselskaberne skal betale et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af tilsyn med netvirksomhederne, idet dækningen af myndighedernes udgifter i forbindelse med energispareordningen ønskes opkrævet på en anden måde end den måde, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 30 a. Der er således efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5, i lov om naturgasforsyning behov for, at de regler ministeren fastsætter om distributionsselskabernes gebyrer, afspejler en løbende udvikling i distributionsselskabernes energispareforpligtelser efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, og på baggrund af den nævnte aftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og distributionsselskaberne.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at der skal ske betaling efter en timesats, som er fastsat på grundlag af den gennemsnitlige lønomkostning til de medarbejdere, der deltager i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår. Endvidere vil der blive fastsat regler om, at betalingen skal ske årligt til Energistyrelsen på baggrund af fakturaer.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, skal energi-, forsynings-, og klimaministeren føre tilsyn med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk udøver i medfør af lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen sikrer ikke med tilstrækkelig klarhed, at ministeren skal føre tilsyn med regler udstedt i medfør af loven. Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsen, at ministerens tilsynsforpligtelse også omfatter tilsyn med regler udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede ændring af § 30, stk. 1, indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal føre tilsyn med alle Energinet.dk's opgaver efter regler fastsat i medfør af loven. Dette er bl.a. relevant for bekendtgørelse nr. 962 af 27. september 2012 om varetagelse af forsyningssikkerheden, hvorefter Energinet.dk's transmissionsselskab har en række nærmere opregnede opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden, som supplerende bestemmelser til forordningen. Tilsynsforpligtelsen efter § 30, stk. 1, indebærer at ministeren skal føre tilsyn med Energinet.dk's opgavevaretagelse efter bekendtgørelsen. Bestemmelser om tilsyn med IT-beredskab, som fastsat ved bekendtgørelse nr. 515 af 23. maj 2017 om it-beredskab for el- og naturgassektorerne, i medfør af § 15 b, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, omfattes tillige af tilsynsforpligtelsen i § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Ændringen medfører, at der kan fastsættes regler om betaling for tilsyn med regler udstedt i medfør af lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 3, nr. 7.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 2, i lov om naturgasforsyning kan ministeren fastsætte regler om, at bevillingshaverne og Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om energinet.dk, skal betale for udgifter forbundet med tilsynet.

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning skal bevillingshavere og Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk efter regler udstedt af ministeren, betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af bevillingshaveres planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, nr. 5 og 14, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om naturgasforsyning nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

Bestemmelserne har været udmøntet ved den ophævede bekendtgørelse nr. 1477 af 8. december 2015 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning, men opkrævningerne blev suspenderet fra den 1. oktober 2016. Ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 blev det vedtaget, at Energinet.dk indtil udgangen af 2017 skal betale et fikseret beløb til dækning af omkostningerne.

Den foreslåede ophævelse af § 30, stk. 2 og 3, skyldes, at de gældende bestemmelser foreslås erstattet med de foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 4, og §§ 30 a-30 b, i lov om naturgasforsyning og den i dette lovforslag foreslåede bestemmelse i § 4 d, nr.1, i lov om Energinet.dk, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016, blev det præciseret i lov om naturgasforsyning § 30, stk. 2, at hjemlen til at opkræve gebyrbetaling også gælder for beredskabsarbejdet efter regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 6. Der vil fortsat kunne opkræves betaling for tilsyn med beredskabsarbejdet efter regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 6, efter dette lovforslag. Det følger af det foreslåede § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, hvorefter Energinet.dk skal betale for Energi-, Forsynings- og Klimaministerens tilsyn med Energinet.dk.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring af § 30, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, der bliver stk. 3, indebærer, at henvisningen til stk. 4 ændres til en henvisning til stk. 2. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvorefter § 30, stk. 2 og 3, i lov om naturgasforsyning foreslås ophævet, så stk. 4 bliver stk. 2.

Til nr. 7

Til § 30 a

Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 30 a, i lov om naturgasforsyning indebærer en forpligtelse for Energinet.dk's gastransmissionsselskab og for selskaber, der driver transmissions eller distributionsvirksomhed til at betale lovfikserede gebyrer til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af ministerens omkostninger til tilsyn med selskaberne.

Efter den gældende bestemmelse i § 44 a, i lov om naturgasforsyning betaler Energinet.dk et fast beløb i 2017 til dækning af en række omkostninger i Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet, herunder til dækning af tilsyn med Energinet.dk. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 662 af 8. juni 2017, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 180 som fremsat side 26, at regeringen i folketingssamlingen 2017-2018 forventer at fremsætte et lovforslag med en permanent løsning.

Det foreslås i § 30 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3 i lov om Energinet.dk, der driver transmissionsvirksomhed samt selskaber der driver gastransmissionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1. Der er ved lovens vedtagelse ikke andre end Energinet.dk, der driver gastransmissionsvirksomhed i Danmark.

Tilsynsopgavens karakter kan som efter gældende lov omfatte tilsyn med en række af forhold, herunder tilsyn med varetagelse af forsyningssikkerhed, vurdering af behov for transportkapacitet og behandling og vurdering af nødvendige planer, rapporter, mødevirksomhed m.v. I de gældende bestemmelser i § 30, stk. 2 og 3, i lov om naturgasforsyning sondres der mellem ministerens omkostninger til tilsyn i stk. 2 og ministerens omkostninger til behandling og vurdering af bevillingshavers planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver i stk. 3. Da der i praksis er tale om, at vurderingen af Energinet.dk's planer med f.eks. forsyningssikkerhed indgår som en del af tilsynet med Energinet.dk er det hensigtsmæssigt at vurdering af planer vil blive finansieret som en del af tilsynet med Energinet.dk og eventuelle andre transmissionsselskaber under den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter ministeren får hjemmel til at opkræve gebyrer fra Energinet.dk for omkostninger til opgaver efter § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk., der vedrører konkrete planer om udbygning af nettet m.v. Denne opgave er ikke omfattet af den årlige betaling, da sagen rejses på Energinet.dk's initiativ.

Det foreslås tilsvarende i stk. 2, at Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om energinet.dk, der driver distributionsvirksomhed samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt betaler et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Tilsynsopgavens karakter vil som efter gældende lov omfatte mødeaktivitet og behandling og vurdering af planer, rapporter m.v. Tilsyn med netvirksomhedernes opgaver med energibesparelser er dog ikke omfattet af bestemmelsen, da de dækkes efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Efter stk. 3 fastsættes det samlede beløb årligt på finansloven. Formålet med at fastsætte beløbet på finansloven hvert år er, at der er mulighed for at justere beløbet forud for hvert finansår, hvis ressourceforbruget til opgaverne forventes at blive ændret i det kommende år. Den foreslåede bestemmelse har også til formål at øge forudberegneligheden, idet det samlede beløb til dækning af omkostninger er vedtaget af Folketinget og dermed kendt forud for hvert år, således at både Energinet.dk og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kender det beløb, som de skal budgettere med ved finanslovens vedtagelse. Det foreslås, at det årlige beløb vil blive fastsat ud fra forventede omkostninger forbrugt til tilsyn med Energinet.dk og andre eventuelle distributions- og transmissionsselskaber efter § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Det foreslås, at betalingen fastsættes som et samlet beløb på finansloven for distributionsselskaber og Energinet.dk gastransmissionsselskab hver for sig.

Efter stk. 4 foreslås det, at det samlede beløb efter stk. 1 og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår. Naturgas, som distributionsselskaberne transporterer til andre distributionsselskaber eller som eksporteres ud af landet medregnes ikke i opgørelsen over transporteret naturgas til forbrug i Danmark. Formålet med denne fordeling er, at det sikres, at distributionstarifferne belastes ens i alle dele af landet. Fordelingen baseres på det foregående års forbrug, idet det er det senest kendte forbrug på tidspunktet for beregning af fordelingen ved indmeldingen til finansloven. Ved en eventuel konsolidering af distributionsselskaber anvendes selskabernes sammenlagte forbrug.

I stk. 5 foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om at betalingen skal ske efter halvårlige fakturaer til Energistyrelsen, som har fået delegeret kompetencen til at varetage opgaverne.

Til § 30 b

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i § 30 b, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, udøver efter lov om naturgasforsyning udover gastransmissions- og distributionsvirksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse i § 30 b i lov om naturgasforsyning vil betaling for tilsyn efter § 30, stk. 1, med anden virksomhed end den, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 30 a, i lov om naturgasforsyning blive fastsat som et gebyr efter de konkrete omkostninger, der er forbundet med tilsynet, og ikke som et fast årligt beløb på finansloven. Det skyldes, at denne virksomhed ikke er reguleret med samme intensitet som transmissions- og distributionsvirksomhed, og at LNG-virksomhed ikke udøves i Danmark i dag. Et tilsyn udgør derfor ikke på samme måde en fast årlig omkostning for energi-, forsynings- og klimaministeren. Et tilsyn vil blive iværksat efter konkret vurdering af behov.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at der skal ske betaling efter en timesats, som er fastsat på grundlag af den gennemsnitlige lønomkostning til de medarbejdere, der deltager i tilsynet. Endvidere vil der blive fastsat regler om at betalingen skal ske halvårligt til Energistyrelsen på baggrund af fakturaer.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning skal udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter lov om naturgasforsyning eller regler udstedt i henhold til loven betales af de selskaber, som Energitilsynet fører tilsyn med. Energi-, Forsynings- og Klimaministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Med den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning skal omkostninger, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de selskaber, som Energitilsynet fører tilsyn med efter lov om naturgasforsyning eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede nyaffattelse har til formål at sikre, at en forholdsmæssig del af omkostningerne til Energitilsynets drift ligeledes betales af virksomhederne omfattet af lov om naturgasforsyning. Dette afspejler, at Energitilsynet er fuldt ud gebyrfinansieret. Gebyrerne vil således finansiere alle Energitilsynets omkostninger, herunder også eventuelle omkostninger til udvidelse af Energitilsynets opgaver. Energitilsynet har opgaver efter både lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning og efter en række bekendtgørelser og forordninger inden for de nævnte loves anvendelsesområder. Omkostningerne til Energitilsynets drift vil blive fastsat som en samlet ramme på de årlige finanslove og fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne omfattet af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Med den foreslåede bestemmelse er ordlyden desuden blevet ændret, så ordlyden af bestemmelserne om betaling for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse så vidt muligt er ens i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. I den forbindelse er det præciseret i bestemmelsen, at virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter regler udstedt i medfør af loven, skal betale for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse på samme måde som virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter loven. På samme måde er det tilføjet i de relevante love, at virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter forordninger skal betales til Energitilsynet. På naturgasområdet er der tale om forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne samt naturgasforordningen og forordninger udstedt i medfør heraf, som indeholder opgaver for Energitilsynet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning at ministeren kan fastsætte, at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet. Denne del af bestemmelsen er udgået af den foreslåede bestemmelse, idet det vurderes, at det vil kunne indeholdes i den foreslåede bestemmelse, hvis Energitilsynet ønsker at fastsætte et klagegebyr. Adgangen til at fastsætte et klagegebyr er ikke udnyttet efter gældende ret.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2. skal distributionsselskaberne og handelsselskaberne halvårligt betale et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter § 35 i lov om naturgasforsyning. Det samlede beløb fastsættes årligt på finansloven. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

Elektricitet, som distributionsselskaberne transporterer til andre distributionsselskaber eller som eksporteres ud af landet medregnes ikke i opgørelsen over transporteret elektricitet til forbrug i Danmark.

Der er tale om en ny bestemmelse, som fastsætter, at der skal betales et beløb til Energitilsynet for myndighedens opgave med håndtering af kommunale indberetninger. I henhold til § 35 i lov om naturgasforsyning skal en kommune i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne selskaber opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelse. Denne opgørelse inklusive rådighedsdatoen skal indsendes til Energitilsynet. I henhold til § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning træffer Energitilsynet afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes. Efter § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning skal Energitilsynet hvert år senest den 1. juni give Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.

Formålet med at fastsætte betalingen ved lov er, at betalingen dermed kan opkræves fra alle distributions- og handelsselskaberne i branchen, så de kommunalt ejede selskaber ikke skal betale højere gebyromkostninger end konkurrerende virksomheder. Da de virksomheder, som ikke er kommunalt ejede ikke får en modydelse for opgaven, kan betalingen kun opkræves bredt i sektoren, hvis det er bestemt ved lov. Beløbet vil blive fastsat på finansloven hvert år. Formålet med at fiksere beløbet på finansloven og ikke i lov om naturgasforsyning er at give fleksibilitet til at korrigere beløbet årligt, hvis forventningerne til opgavens omfang ændrer sig.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., indebærer, at Energitilsynet skal fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning er det energi-, forsynings- og klimaministeren, som kan fastsætte regler om betaling til Energitilsynet. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være pligt til at fastsætte reglerne. Formålet med ændringen af bemyndigelsen fra energi-, forsynings- og klimaministeren til Energitilsynet er, at dækningen af Energitilsynets omkostninger til opgavevaretagelse og drift i videre omfang end i dag skal afspejle opgavernes karakter og omfang m.v. Det er derfor nærliggende at Energitilsynet skal have en mere direkte adgang til at fastsætte regler om gebyrbetaling, da de har størst kendskab til karakteren og omfanget af deres opgaver. Ændringen af bemyndigelsen har også til formål at gennemføre den forpligtelse, der følger af artikel 39, stk. 5, litra a, i naturgasdirektivet, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at den nationale regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi. Denne forpligtelse sikres overholdt ved at Energitilsynet skal fastsætte regler om gebyrbetalingen for tilsynet.

Det forudsættes, at Energitilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af beløb efter stk. 1 til Energitilsynet skal afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og opdeles i dels konkret timeafregnede gebyrer for behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger m.v. dels gebyrer baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand så som tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser. Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om fordelingen af omkostningerne mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer og opkrævning til Energitilsynet. Energitilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne.

Det forudsættes, at Energitilsynet vil fastsætte regler om, at betalingen af beløbet efter stk. 2, skal betales til Energitilsynet efter halvårlige fakturaer.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., kan afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det er fastsat i § 51 i lov om naturgasforsyning, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, 2. pkt., fraviger bestemmelsen om klageadgang i § 51.

Efter den gældende bestemmelse i § 52, nr. 1, i lov om naturgasforsyning har energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. I den gældende bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning, der indeholder regler om betaling og opkrævning af beløb til bl.a. Energitilsynet, er denne bemyndigelse udnyttet til at afskære klageadgang for afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen. Energitilsynet har ikke efter gældende ret bemyndigelse til at afskære klageadgang for afgørelser truffet af Energitilsynet.

Årsagen til, at det ikke vurderes at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fravige udgangspunktet om klageadgang i det konkrete tilfælde er, at afgørelser om opkrævning af beløb ikke er egnede til at blive gjort til genstand for prøvelse ved Energiklagenævnet, som normalt er klageinstans for Energitilsynets afgørelser, eller anden klagemyndighed. Afgørelser om opkrævning vil typisk have karakter af fakturaer, som er udstedt på baggrund af reglerne fastsat efter bekendtgørelsen kombineret med en opgørelse over medgåede timer til behandling af afgørelser eller en opgørelse over leverede eller transporterede energimængder. Spørgsmålet om afgørelsens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgsmål, om beregningen, der ligger til grund for opgørelsen, af det opkrævede beløbet er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige kompetenceområde som prøveinstans for energifaglige og juridiske spørgsmål, navnlig energiretlige spørgsmål, og rekursordningens styringsfunktion vil således være begrænset.

Energitilsynets afgørelser om opkrævning vil kunne prøves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser, jf. grundlovens § 63. På den baggrund vurderes det, at hensynet til virksomhedernes retssikkerhed er tilstrækkeligt tilgodeset.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Energitilsynets omkostninger i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven angående distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler på området for energispareforpligtelser, hvor gebyrernes størrelse afspejler den enkelte netvirksomheds energispareforpligtelse efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2 i lov om naturgasforsyning. Fordelingen af energisparemål til det enkelte distributionsselskab er desuden aftalt i en aftale mellem ministeren og netvirksomhederne, naturgasdistributionsselskaberne og varmedistributionsselskaberne af 16. december 2016 om energiselskabernes energispareindsats, som Energitilsynet ikke er bundet af, og reguleres ifølge aftalen hvert år i forhold til distributionsselskabernes leverede mængde energi.

Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 4, skal anvendes til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at distributionsselskaberne skal dække Energitilsynets udgifter angående distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser på en sådan måde, at størrelsen af udgiften står i forhold til distributionsselskabernes energispareforpligtelse efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan desuden fastsætte regler om opkrævningen af gebyrerne. Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet indholdsmæssige ændringer på energispareområdet i forhold til de gældende bestemmelser i § 44, stk. 1.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse i § 44 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning indebærer, at Energinet.dk skal betale et beløb til dækning af omkostninger til energi-, forsynings- og klimaministeren i 2017. Efter § 44 a, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 44 a i lov om naturgasforsyning ophæves. Bestemmelsen er tidsbegrænset til og med udgangen af 2017, og den foreslås derfor ophævet af ordensmæssige hensyn.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 51, stk. 3, at de kollektive elforsyningsvirksomheder efter regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren skal betale de omkostninger, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 5, § 28, stk. 2, nr. 2 og 9, og § 29 nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

Efter den gældende bestemmelse i lov om naturgasforsynings § 30, stk. 3. skal bevillingshaverne samt Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, efter regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren betale de omkostninger, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af bevillinghaverens planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, nr. 5, og § 14, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 51 a i lov om elforsyning, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af godkendelse af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk og behandling af ansøgning om tilladelse til etablering af elforsyningsnet på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone efter § 4 a i lov om Energinet.dk.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 d, stk. 1, i lov om Energinet.dk, skal Energinet.dk betale omkostningerne til følgende opgaver:

1) Myndighedsbehandling og vurdering af Energinet.dk's plan efter § 4, stk. 2.

2) Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.

3) Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.

4) Koordinering af tilladelser til Energinet.dk's infrastrukturprojekter af fælles interesse efter kapitel III i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en udtømmende liste over de opgaver, som skal finansieres efter bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse i § 4 d er i vidt omfang udtryk for en videreførelse af principperne i de gældende bestemmelser i § 51, stk. 3, og § 51 a, nr. 2 og 3, i lov om elforsyning og § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning.

I forhold til de gældende bestemmelser i § 51 a i lov om elforsyning sker der en udvidelse af anvendelsesområdet, idet det i den foreslåede affattelse af § 4 d er præciseret, at der kan kræves betaling for myndighedsbehandling forbundet med godkendelser og tilladelser. Ordlyden foreslås ændret i forhold til § 51 a i lov om elforsyning, da en stor del af arbejdet med de omfattede bevillinger og tilladelser ofte finder sted inden der er indsendt en egentlig ansøgning. Dette skyldes, at det i forbindelse med administrationen af loven har vist sig, at Energinet.dk ofte ønsker en dialog forud for indsendelse af ansøgningen til Energistyrelsen, hvorved det af ressourcemæssige hensyn afklares, hvad ansøgningen i den konkrete sag skal indeholde m.v.

Energistyrelsens forudgående behandling og administrative forberedelse af en række afklarende spørgsmål før indgivelse af en formel ansøgning kan i de pågældende sager efter omstændighederne være ganske omfattende og bør finansieres på samme måde som myndighedsbehandlingen efter indsendelse af ansøgningen.

Der vil fortsat ikke kunne kræves gebyrbetaling for omkostningerne forbundet med drøftelser, hvis virksomheden ikke vælger at indsende en ansøgning. Der er ingen formkrav til ansøgninger og derfor kan en henvendelse, der vedrører en konkret sag efter omstændighederne blive betragtet som en indsendelse af en ansøgning på et tidligt tidspunkt. Det er hensigten, at den kommende ansøger eller dennes repræsentant orienteres om betalingskravet ved henvendelse til den godkendende myndighed.

Herudover tilgodeser den foreslåede ændring lovtekniske og retssystematiske hensyn, idet betalingsbestemmelserne, som angår opgaver, der er hjemlet i lov om Energinet.dk, fastsættes i lov om Energinet.dk i stedet for lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 d, stk. 1, nr. 1 og 2, indebærer, at Energinet.dk skal betale omkostninger til myndighedsbehandling og vurdering af Energinet.dk's plan efter § 4, stk. 2, og for myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed. Efter § 4, stk. 2, skal Energinet.dk belyse udbygning af transmissionsnettet i en plan, som samtidig skitserer det fremtidige behov for transmissionskapacitet. I forbindelse med vurdering af planen, vurderes det, om der er behov for udbygningen samt om udbygningen er samfundsøkonomisk forsvarlig. Efter § 4, stk. 3, kan ministeren vurdere, om udbygningen skal godkendes. Der vil efter bestemmelsen kunne opkræves gebyrer for alt arbejde forbundet med godkendelse af og vurdering af planen om transmissionsudbygningen, herunder udarbejdelse af Energistyrelsens egne vurderinger af nye transmissionsudbygningers virkninger på forsyningssikkerheden, samt om tilsyn med, at vilkårene for godkendelsen overholdes. Det er hensigten, at der for Energinet.dk's gastransmissionsvirksomhed som hidtil alene kræves betaling for behandling og vurdering efter § 4, stk. 2, mens betaling for godkendelse omfattes af lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 d, stk. 1, nr. 3,indebærer, at Energinet.dk skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed. Der er tale om betaling for myndighedsbehandlingen af tilladelser til, at Energinet.dk kan etablere nye elforsyningsnet på søsterritoriet eller foretage væsentlige ændringer i elforsyningsnet på søterritoriet. I § 4 b opstilles en række betingelser for at give en tilladelse efter § 4 a, herunder at det skal vurderes, om projektet kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet. Hvis projektet kan påvirke udpegede beskyttede naturbeskyttelsesområder, skal det sendes i høring, m.v.. Efter den gældende bestemmelse i § 51 a, nr. 2, fremgår det eksplicit, at der kan kræves gebyrer for tilladelser efter § 4 a. Processen efter § 4 b er ikke nævnt eksplicit. Det har dog været forståelsen i praksis, at der kan kræves gebyrer for det arbejde, som er forbundet med processen i § 4 b efter lovhjemlen i § 51 a, nr. 2. Med den foreslåede bestemmelse præciseres dette i lovteksten.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 d, stk. 1, nr. 4, indebærer, at Energinet.dk skal betale omkostningerne til koordinering af tilladelser til Energinet.dk's infrastrukturprojekter af fælles interesse efter kapitel III i infrastrukturforordningen. Det er en ny betalingshjemmel, som foreslås indført ved lovforslaget. Bestemmelsen omfatter regler om gebyrbetaling for myndighedsbehandling af projekter, som er optaget på EU's liste over projekter af fælles interesse. Efter kapitel III i infrastrukturforordningen skal medlemsstaterne udpege en kompetent myndighed, som har ansvaret for at koordinere alle de tilladelser, som skal indhentes til infrastrukturprojekterne. Herunder skal den koordinerende myndighed sørge for, at alle tilladelser, som er nødvendige for projektets realisering er givet inden 3,5 år fra projektet er anmeldt til den kompetente myndighed. I Danmark er Energistyrelsen udpeget til at være kompetent myndighed. Det første projekt, som skal behandles efter proceduren i infrastrukturforordningen, blev anmeldt til Energistyrelsen den 18. marts 2016. Da arbejdet er udtryk for en bistand, som Energistyrelsen yder for Energinet.dk med henblik på et fremskynde og koordinere godkendelsesprocessen for Energinet.dk's PCI projekter, foreslås det, at der kan fastsættes regler om betaling til dækning af Energistyrelsens omkostninger til opgaven.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal omkostninger til opgaver efter stk. 1, som udføres for et af Energinet.dk helejet datterselskab i medfør af § 2, stk. 2 og 3, betales af det helejede datterselskab.

Energinet.dk har mulighed for at oprette datterselskaber efter § 2, stk. 3, i lov om Energinet.dk, som varetager opgaver efter loven i medfør af § 2, stk. 2. Ud fra princippet om, at omkostningerne skal betales af de virksomheder, som modtager en ydelse, foreslås det med bestemmelsen, at eventuelle datterselskaber, der giver anledning til de opgaver, som er nævnt i § 4 d, stk. 1, vil skulle varetage betalingsforpligtelsen.

Den foreslås i stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning til dækning af omkostningerne efter stk. 1. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at der skal ske betaling efter en timesats, som er fastsat på grundlag af den gennemsnitlige lønomkostning til de medarbejdere, der deltager i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår. Omkostningerne til opgaverne varierer fra år til år afhængig af antallet og omfanget af de ansøgninger, som Energinet.dk indsender efter de nævnte bestemmelser. Derfor vil det være mest hensigtsmæssigt, at betalingen sker efter det medgåede antal timer i det pågældende år. Endvidere forventes der fastsat regler om, at betalingen skal ske halvårligt til Energistyrelsen på baggrund af fakturaer, idet opgaverne i praksis varetages af Energistyrelsen.

Til § 5

Til nr. 1

Efter den nugældende varmeforsyningslovs § 23 c, stk. 1, skal udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter loven eller efter regler udstedt i henhold til loven betales af de af loven omfattede anlæg, som Energitilsynet fører tilsyn med. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede bestemmelse i § 23 c, stk. 1, indebærer, at omkostninger, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter lov om varmeforsyning eller regler udstedt i medfør af loven betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter lov om varmeforsyning eller regler udstedt i medfør af loven, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at en forholdsmæssig del af omkostningerne til Energitilsynets drift ligeledes betales af virksomhederne omfattet af lov om varmeforsyning. Dette afspejler, at Energitilsynet er fuldt ud gebyrfinansieret. Gebyrerne vil således finansiere alle Energitilsynets omkostninger, herunder også eventuelle omkostninger til udvidelse af Energitilsynets opgaver. Energitilsynet har opgaver efter både lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning og efter en række bekendtgørelser og forordninger inden for de nævnte loves anvendelsesområder. Omkostningerne til Energitilsynets drift vil blive fastsat som en samlet ramme på de årlige finanslove og fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne omfattet af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Med den foreslåede bestemmelse er ordlyden desuden blevet ændret, så ordlyden af bestemmelserne om betaling for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse så vidt muligt er ens i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. I den forbindelse er det præciseret i bestemmelsen, at virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter regler udstedt i medfør af loven, skal betale for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse på samme måde som virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter loven.

Efter den nugældende varmeforsyningslovs § 23 c, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om, at der skal betales gebyr for indbringelse af en klage for Energitilsynet. Denne del af bestemmelsen er udgået af den foreslåede bestemmelse, idet det vurderes, at det vil kunne indeholdes i den foreslåede bestemmelse, hvis Energitilsynet ønsker at fastsætte et klagegebyr. Adgangen til at fastsætte et klagegebyr er ikke udnyttet efter gældende ret.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal varmevirksomhederne halvårligt betale et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter §§ 23 l og 23 m. Det samlede beløb fastsættes årligt på finansloven. Betalingen opkræves i forhold til TJ varme leveret ab værk, korrigeret for graddage. Den leverede varme opgøres på baggrund af selskabets indberetning af energiforbrug og -produktion til Energistyrelsens energiproducenttælling i det foregående kalenderår. Betalingen opkræves fra de selskaber, der ejer anlæg til produktion af varme, hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktions eller affaldsforbrænding, hvis samlede levering af varme ab værk i det foregående kalenderår mindst har udgjort 100 TJ, korrigeret for graddage, og som Energitilsynet fører tilsyn med. Opkrævningen efter bestemmelsen følger principperne for betaling fra varmevirksomhederne til Energitilsynet i bekendtgørelse nr. 1358 af 30. november 2015 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning. Der er tale om en ny bestemmelse, som fastsætter betaling til Energitilsynet for myndighedens opgave med håndtering af kommunale indberetninger ved lov.

I henhold til lov om varmeforsynings §§ 23 l og 23 m skal kommunerne hvert år indberette kommunens energivirksomheder til Energitilsynet. Kommunerne skal godtgøre ved erklæring til Energitilsynet, at der ikke er anvendt el-, varme- eller naturgasmidler til vandforsynings-, spildevands- eller affaldsaktiviteter. Pligten gælder kommuner med virksomheder og koncernkonstruktioner, hvori der produceres elektricitet, eller hvorfra der sker varmefremføring sammen med vandforsyning eller spildevandsaktiviteter eller affaldshåndtering. Energitilsynet træffer på baggrund af indberetningerne og erklæringerne afgørelse om godkendelse af eventuelle indberettede rådighedsbeløb m.v. i henhold til lov om varmeforsynings § 23 l, stk. 9. Energitilsynet skal herefter hvert år senest den 1. maj give Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om eventuelle rådighedsbeløb inkl. renter, som en eller flere kommuner måtte have modtaget. Ministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud, jf. lov om varmeforsynings § 23 l, stk. 10. Hvert år den 1. september skal kommunerne på el- og varmeområdet indsende revisorerklæring om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning og erklæring indsendt den 1. februar. Energitilsynet udtager et antal revisorerklæringer til stikprøvekontrol hvert år med bistand fra et revisionsfirma. Formålet med opgaven er en vurdering af, om der skal ske modregning i kommunens statstilskud. Energitilsynet godkender indberetningerne m.v. og foretager stikprøver på området.

Formålet med at fastsætte betalingen ved lov er, at betalingen dermed kan opkræves fra alle varmevirksomhederne, så de kommunalt ejede selskaber ikke skal betale højere gebyromkostninger end konkurrerende virksomheder. Da de virksomheder, som ikke er kommunalt ejede ikke får en modydelse for opgaven, kan betalingen kun opkræves bredt i sektoren, hvis det er bestemt ved lov. Beløbet vil blive fastsat på finansloven hvert år. Formålet med at fiksere beløbet på finansloven og ikke i lov om varmeforsyning er at give fleksibilitet til at korrigere beløbet årligt, hvis forventningerne til opgavens omfang ændrer sig.

Efter den gældende bestemmelse i § 23 c, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om betaling af gebyrer til Energitilsynet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt. indebærer, at Energitilsynet skal fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være pligt for Energitilsynet til at fastsætte regler om gebyrbetaling til Energitilsynet. Formålet med ændringen af bemyndigelsen fra energi-, forsynings- og klimaministeren til Energitilsynet er, at dækningen af Energitilsynets omkostninger til opgavevaretagelse og drift i videre omfang end i dag skal afspejle opgavernes karakter og omfang m.v. Det er derfor nærliggende at Energitilsynet skal have en mere direkte adgang til at fastsætte regler om gebyrbetaling, da de har størst kendskab til karakteren og omfanget af deres opgaver.

Det forudsættes, at Energitilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af beløb efter stk. 1 vil følge de samme principper som i dag, hvor varmevirksomhedernes gebyrer afhænger af leveret varme ab værk. Dog forventes det, at betalingen vil skulle ske direkte til Energitilsynet, hvor der i dag betales via Energistyrelsen. Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om fordelingen af omkostningerne mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer og opkrævning til Energitilsynet efter samme principper som i dag. Energitilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne.

Det forudsættes, at Energitilsynet vil fastsætte regler om, at betalingen af beløbet efter stk. 2, skal betales til Energitilsynet efter halvårlige fakturaer.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., kan afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det er fastsat i § 26 i lov om varmeforsyning, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Den foreslåede bestemmelse i § 23 c, stk. 3, 2. pkt., fraviger bestemmelsen om klageadgang i § 26.

Efter den gældende bestemmelse i § 26 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning har energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. I den gældende bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov varmeforsyning, der indeholder regler om betaling og opkrævning af beløb til bl.a. Energitilsynet, er denne bemyndigelse udnyttet til at afskære klageadgang for afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen. Energitilsynet har ikke efter gældende ret bemyndigelse til at afskære klageadgang for afgørelser truffet af Energitilsynet.

Årsagen til, at det ikke vurderes at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fravige udgangspunktet om klageadgang i det konkrete tilfælde er, at afgørelser om opkrævning af beløb ikke er egnede til at blive gjort til genstand for prøvelse ved Energiklagenævnet, som normalt er klageinstans for Energitilsynets afgørelser, eller anden klagemyndighed. Afgørelser om opkrævning vil typisk have karakter af fakturaer, som er udstedt på baggrund af reglerne fastsat efter bekendtgørelsen kombineret med en opgørelse over medgåede timer til behandling af afgørelser eller en opgørelse over leverede eller transporterede energimængder. Spørgsmålet om afgørelsens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgsmål, om beregningen, der ligger til grund for opgørelsen, af det opkrævede beløbet er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige kompetenceområde som prøveinstans for energifaglige og juridiske spørgsmål, navnlig energiretlige spørgsmål, og rekursordningens styringsfunktion vil således være begrænset.

Energitilsynets afgørelser om opkrævning vil kunne prøves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser, jf. grundlovens § 63. På den baggrund vurderes det, at hensynet til virksomhedernes retssikkerhed er tilstrækkeligt tilgodeset.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 23 c, stk. 4, fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Energitilsynets omkostninger i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven angående varmeselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler på området for energispareforpligtelser, hvor gebyrernes størrelse afspejler den enkelte netvirksomheds energispareforpligtelse efter regler fastsat i medfør af lov om varmeforsyning § 28 b, stk. 2. Fordelingen af energisparemål til den enkelte netvirksomhed er desuden aftalt i en aftale mellem ministeren og netvirksomhederne, naturgasdistributionsselskaberne og varmedistributionsselskaberne af 16. december 2016 om energiselskabernes energispareindsats, som Energitilsynet ikke er bundet af, og reguleres ifølge aftalen hvert år i forhold til varmevirksomhedernes leverede mængde energi.

Den foreslåede bestemmelse i § 23 c, stk. 4, skal anvendes til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at distributionsselskaberne skal dække Energitilsynets udgifter angående distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser på en sådan måde, at størrelsen af udgiften står i forhold til distributionsselskabernes energispareforpligtelse efter regler fastsat i medfør af § 28 b, stk. 2, i lov om varmeforsyning. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan desuden fastsætte regler om opkrævningen af gebyrerne. Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet indholdsmæssige ændringer på energispareområdet i forhold til de gældende bestemmelser i § 23 c, stk. 1.

Til § 6

.

Det foreslås i stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. januar 2018 med henblik på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1. juli eller den 1. januar.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, og dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94.