Tak, formand, og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget.
Lovforslaget har først og fremmest til formål at sikre hjemmel til en permanent betalingsmodel for finansiering af Energitilsynets drift og opgavevaretagelse samt visse opgaver i Energistyrelsen.
Med denne betalingsmodel sikres det, at virksomhederne betaler gebyrer i overensstemmelse med de ydelser, de modtager.
Denne overensstemmelse har ikke hidtil været der, og det er vigtigt, at vi får rettet op på det.
Der er tale om opgaver, som for en stor dels vedkommende er lovbundne og direktivbelagte.
Samtidig løser Energitilsynet vigtige opgaver for sektorerne.
Det er derfor afgørende, at vi sikrer klarhed over finansieringen fremover.
Samlet set forventes lovforslaget ikke at medføre en ændring i forbrugerpriserne, hverken på el- eller gasområdet, men der vil ske en omfordeling af omkostningerne på henholdsvis el- og gasområdet.
Energinet vil opleve en nedgang i omkostningerne, mens distributionsselskaberne og handelsselskaberne vil blive opkrævet mere.
Lovforslaget medfører endvidere en mindre udvidelse af tilsynet med Energinet.
Fremover skal der ikke bare føres tilsyn med, at Energinet overholder dansk lovgivning, men også, at de overholder reglerne i EU's forordninger.
Udvidelsen skyldes, at Kommissionen har udstedt en række nye forordninger, som indeholder direkte pligter for Energinet.
Lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser planlægges at træde i kraft den 1.
januar 2018.
Jeg er glad for den interesse, der er udtrykt for lovforslaget her i Tinget, og jeg ser frem til den fortsatte drøftelse om lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.
Tak.