Skriftlig fremsættelse (18. april
2018)
Børne- og
socialministeren (Mai Mercado):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap
(Lovforslag nr. L 221)
Lovforslaget
indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap.
Forslaget vil
give personer med handicap samme beskyttelse mod forskelsbehandling
uden for arbejdsmarkedet, som gælder i forhold til
kriterierne køn, race og etnisk oprindelse, samt give
effektive håndhævelsesmuligheder ved overtrædelse
af lovforslagets forbud mod forskelsbehandling.
Forbuddet
foreslås at gælde for alle områder i samfundet,
bortset fra områder der er omfattet af lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Ligeledes vil
udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter være
undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling.
Enhver, som
udfører opgaver inden for lovforslagets
anvendelsesområde, vil være omfattet af forbuddet mod
forskelsbehandling.
Det
foreslås også, at lovens bestemmelser ikke ved aftale
vil kunne fraviges til ugunst for den person, der udsættes
for forskelsbehandling på grund af handicap. Det vil sige, at
en aftale om, at en person med handicap giver afkald på sine
rettigheder i henhold til loven, er ugyldig.
Forbuddet mod
forskelsbehandling foreslås at omfatte såvel direkte
som indirekte forskelsbehandling, ligesom det foreslås, at
chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en
uønsket optræden i relation til en person med handicap
finder sted med det formål eller den virkning at krænke
en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt,
nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den
pågældende.
Derudover
foreslås det, at også en instruks om at
forskelsbehandle en person på grund af den
pågældendes handicap betragtes som
forskelsbehandling.
Det
foreslås endvidere, at forbuddet mod forskelsbehandling
omfatter forskelsbehandling af en person på grund af den
pågældendes forhold til en person med handicap,
såfremt forskelsbehandlingen sker på grund af den anden
persons handicap.
Der
foreslås to undtagelser til forbuddet mod forskelsbehandling.
Dels vil både direkte og indirekte forskelsbehandling
være lovlig, såfremt forskelsbehandlingen har et
sagligt formål eller har til formål at forebygge eller
opveje ulemper knyttet til handicap Det saglige formål skal
dog være nødvendigt for at opnå formålet,
og der skal være et rimeligt forhold mellem det
ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen
er for den eller de, som bliver stillet dårligere. Dels skal
det være muligt at opretholde eller vedtage specifikke
foranstaltninger, som har til formål at forebygge eller
opveje ulemper knyttet til et handicap. Specifikke foranstaltninger
foreslås kun at kunne opretholdes, indtil formålet er
opnået.
Det
foreslås, at der gælder samme bevisbyrderegler som i
lov om etnisk ligebehandling og forskelsbehandlingsloven. Det
betyder, at princippet om delt bevisbyrde skal finde
anvendelse.
Med
lovforslaget foreslås desuden indført et forbud mod
repressalier. Det vil sige, at ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller
nogen form for retsforfølgning, der iværksættes
med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling
iagttages, vil være ulovlige.
Derudover
foreslås der indført klageadgang til
Ligebehandlingsnævnet over overtrædelser af forbuddet
mod forskelsbehandling på grund af handicap samt over
forbuddet mod repressalier, og at personer, der er krænket
ved overtrædelser af forbuddet, kan tilkendes en
godtgørelse.
For at kunne
følge hvordan lovforslaget virker i praksis, vil der ske en
årlig opfølgning via oplysninger fra
Ligebehandlingsnævnet, ligesom der efter tre år vil
blive foretaget en mere uddybende evaluering.
Det
foreslås, at ændringerne skal træde i kraft den
1. juli 2018.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.