Fremsat 18-04-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 04-05-2018
Betænkning afgivet 24-05-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 29-05-2018
3. behandlet, vedtaget 31-05-2018
Ministerområde:
Børne- og Socialministeriet
Lovforslaget har til formål at indføre et forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Lovforslaget vil give personer med handicap samme beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, som gælder i forhold til kriterierne køn, race og etnisk oprindelse.
Derudover vil lovforslaget indføre mulighed for, at overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet, og at det således bliver muligt at klage over diskrimination på baggrund af handicap.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 102 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.