Bilag 1

»Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

- Vask og aftørring af flader i boligen

- Rengøring af toilet og bad

- Støvsugning, gulvvask og boning

- Opvask, tøjvask og strygning

- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

- Indvendigt

- Udvendigt

Børnepasning

- Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

- Græsslåning

- Klipning af hæk

- Lugning

- Beskæring af buske og træer

- Snerydning

B. Grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.

- Maling af vinduesrammer (udvendigt)

- Maling af døre (udvendigt)

- Maling af ydervægge (udvendigt)

Isolering af tag

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

- Indsættelse af isolerende foring

- Indsættelse af filter

- Montering af røgsuger

- Ændring af skorstenshøjde

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.

- Nye ruder og vinduer

- Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

- Forsatsvinduer

Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.

- Nye døre

Isolering af ydervægge, f.eks.

- Isolering

- Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

- Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Afmontering af brændeovne

- Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse

Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.

- Radiatortermostatventiler

- Vejrkompenseringsanlæg

- Urstyring

- Udskiftning af radiatorer

Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

- Installation, reparation eller udskiftning af solfangere

- Installation, reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

- Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.

- Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

- Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.

- Etablering af stikledning

Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.

- Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion

- Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange

Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.

- Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

- Kloakarbejder på egen grund

- Udskiftning af kloakrør

- Fornyelse og etablering af dræn

- Udskiftning og etablering af opsamlingstank

- Nedsivningsanlæg

- Minirensningsanlæg

- Rodzoneanlæg

- Højvandslukkere

- Regnvandsfaskiner

Radonsikring, f.eks.

- Radonudsugning

Tilslutning til bredbånd:

- Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).

Installation af tyverialarm«

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Som led i finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti foreslås en række ændringer på personskatteområdet. Der er tale om en videreførelse af BoligJobordningen som en permanent ordning, ophævelse af skatten på fri telefon og internet (datakommunikationsforbindelse), afskaffelse af udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsopsparing og forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud på børneopsparing.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget udmønter fire elementer, der indgår i Aftale om finansloven for 2018. Der er tale om nedsættelse af beskatningen på områder, som berører mange borgere. Skattenedsættelserne vil derfor komme en bred gruppe af Danmarks befolkning til gavn.

1.1.1. Permanent BoligJobordning

Den gældende BoligJobordning ophører med udgangen af 2017. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at gøre BoligJobordningen permanent, samtidig med at de omfattede ydelser justeres, jf. Aftale om finansloven for 2018.

Det betyder, at der fra den 1. januar 2018 skal gælde en permanent BoligJobordning, der giver fradrag for lønudgifter til serviceydelser og håndværksydelser i hjemmet eller en fritidsbolig. Fradraget vil i 2018 udgøre op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser, mens der vil være et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser. Beløbsgrænserne vil fremover blive reguleret på samme måde som en lang række øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen. Derved fastholdes værdien af fradraget over tid.

Med en permanent BoligJobordning fastholdes en velfungerende ordning, som hjælper de travle familier i hverdagen, samtidig med at det fortsat vil være attraktivt at energirenovere boligen, ligesom etableringen af velfungerende bredbåndsforbindelser i alle dele af Danmark fortsat understøttes.

Ved samtidig at gøre ordningen permanent skabes der en større sikkerhed for borgere, der ønsker at indrette sig efter den økonomiske håndsrækning, som ordningen indebærer f.eks. til rengøring i hjemmet. BoligJobordningen har siden indførelsen i 2011 været ophævet, ændret og genindført flere gange, hvilket har gjort det vanskeligt for borgerne at holde styr på reglerne.

Som noget nyt foreslås det ligeledes, at der indføres fradrag for lønudgifter til installation af tyverialarm, hvilket kan medvirke til at sikre tryghed i hjemmet.

1.1.2. Ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

Brugen af især mobiltelefoner udvikler sig hele tiden, og det er i dag nærliggende at lade den samme telefon blive brugt til både arbejdsrelaterede og private telefonsamtaler, mails m.v. I mange mobiltelefonabonnementer indgår fri tale og data, så prisen ikke påvirkes af, at der f.eks. tales og mailes mere, fordi telefonen også bruges privat, og arbejdsgiverens udgift er således upåvirket heraf.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at ophæve beskatningen af fri telefon og internet (datakommunkationsforbindelse). Ophævelsen vil afhjælpe, at ansatte af hensyn til skattereglerne skal gå rundt med to mobiltelefoner - én til arbejdsrelaterede samtaler og én til private samtaler. Den vil endvidere medføre administrative lettelser for arbejdsgiverne, som ikke længere skal indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af den fri telefon og/eller datakommunikationsforbindelse, og som ikke længere skal føre kontrol med, om der er privat rådighed over en arbejdstelefon. Hertil kommer, at forslaget vil medføre skattelettelser for en bred gruppe af lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

1.1.3. Afskaffelse af udligningsskatten

Der resterer kun 2 år med den særlige, midlertidige beskatning af store pensionsudbetalinger og det med en beskeden beskatning på henholdsvis 2 og 1 pct. Det skønnes, at skatten i overvejende grad har opfyldt sit formål, og regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at den afskaffes fra og med indkomståret 2018.

1.1.4. Forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud på børneopsparing

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at forhøje beløbsgrænserne for indskud på børneopsparingskonti til det dobbelte af de gældende beløbsgrænser. I forbindelse med forhøjelsen af beløbsgrænsen lovfæstes reglerne, der hidtil har været fastsat via bekendtgørelse.

En børneopsparingskonto, som forældre eller bedsteforældre opretter til et barn eller barnebarn, kan bidrage til at give barnet en økonomisk god start på livet. En børneopsparingskonto kan være en stor økonomisk hjælp, når barnet f.eks. flytter hjemmefra, begynder at studere m.v.

Forhøjelse af beløbsgrænserne vil øge forældrenes m.fl. muligheder for økonomisk at kunne hjælpe barnet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. BoligJobordningen

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter til serviceydelser i hjemmet eller reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boligen.

Med BoligJobordningen er der i ligningslovens § 8 V indført fradragsret for visse af denne type udgifter i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2017. I 2016 og 2017 omfattede fradragsretten en række grønne istandsættelsesarbejder og endvidere tilslutning til bredbånd i hjemmet eller en fritidsbolig. Ordningen ophørte ved udgangen af 2017, dvs. at arbejdet efter den hidtil gældende ordning skal være udført senest den 31. december 2017.

Efter ordningen kan personer over 18 år fradrage lønudgifter, som de har afholdt til hjælp (serviceydelser), grøn istandsættelse eller tilslutning til bredbånd (håndværksydelser). Fradraget er i 2016 og 2017 todelt således, at der kan opnås fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 18.000 kr. pr. person.

Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i eller på en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2.

Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver. Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.

Der kan tillige opnås fradrag for lønudgifter ved vedligeholdelse m.v. af fritidsboliger, som er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for fritidsboliger, hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, er omfattet af BoligJobordningen.

De ydelser, der kan give fradrag efter BoligJobordningen i forhold til helårsboliger, giver som udgangspunkt også fradrag i relation til fritidsboliger. Der er dog ikke fradrag for serviceydelser vedrørende fritidsboliger, der udlejes, fordi der allerede direkte eller indirekte bliver givet fradrag for sådanne ydelser efter gældende regler om fradragsret ved udlejning. En ejer af en fritidsbolig, der udlejer fritidsboligen, kan foretage fradrag efter BoligJobordningen for vedligeholdelses- og reparationsarbejder vedrørende fritidsboligen.

De fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydelser i hjemmet og i en fritidsbolig og grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af ligningslovens Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen 2016-2017.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3.

For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsvarende regler, hvor der dog er taget hensyn til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende gælder i forhold til de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder reglerne i lov om hjemmeservice, eller udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6. Det er også tilfældet for udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ (reservebedsteforælderordningen). Tilsvarende kan pensionister, der udfører arbejde i eller i tilknytning til private hjem, ikke anvende den skattefri bundgrænse på 10.700 kr. (2017) i ligningslovens § 7 Å, hvis den, der har fået udført arbejdet, tager fradrag for arbejdet efter BoligJobordningen. Det er endvidere fastsat direkte i loven, at dette også gælder for arbejde vedrørende solcelleanlæg og husstandsvindmøller, hvis der modtages tilskud i form af offentlig driftsstøtte til disse anlæg, og for arbejde vedrørende afmontering af brændeovne, hvis der modtages offentligt tilskud til skrotning af disse.

Der kan kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke fradrages.

Det en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag. Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb.

Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, der bliver betalt den 1. marts 2018 eller senere.

2.1.2. Forslaget

Det foreslås at videreføre BoligJobordningen som en permanent ordning i overensstemmelse med Aftale om finansloven for 2018. Det foreslås således, at der som efter den hidtidige ordning gives et ligningsmæssigt fradrag (for arbejdsløn) ved både service- og håndværksydelser op til et loft på henholdsvis 6.000 kr. og 12.000 kr. Begge lofter foreslås reguleret i henhold til personskattelovens § 20.

Det foreslås endvidere at tilpasse de ydelser, hvortil der ydes fradrag. Herunder udvides ordningen til også at omfatte installation af tyverialarm, der kan bidrage til at øge trygheden i hjemmet.

En væsentlig del af de håndværksydelser, der er omfattet af den hidtil gældende ordning, foreslås videreført som fradragsberettigede ydelser. Det gælder bl.a. håndværksydelser vedrørende energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation af solfangere, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits, varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion og varmestyringsanlæg. Det gælder endvidere f.eks. udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloak­rør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning og etablering af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og højvandslukkere.

Fradragsretten for visse håndværksydelser, der blev indført med virkning i 2016 og 2017, videreføres ikke. Der er tale om følgende ydelser, der udgår af ordningen: Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, solafskærmning af vinduer og glasdøre, energirådgivning, udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger, sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, installation af ladestik til elbiler og fjernelse af asbest, PCB og bly.

Tilslutning til bredbånd foreslås videreført som fradragsberettiget håndværksydelse. Herudover foreslås installation af tyverialarm medtaget under ordningen som fradragsberettiget håndværksydelse.

Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet af BoligJobordningen. De fradragsberettigede serviceydelser omfatter således som hidtil almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Tilsvarende gælder vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning).

Der foreslås i forhold til ordningen i 2017 ikke ændringer i betingelserne for at kunne tage fradrag efter BoligJobordningen. Det betyder, at der ikke ændres på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det omhandlede arbejde skal være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl (folkeregisteradresse), eller være udført vedrørende en fritidsbolig omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Det vil ligeledes fortsat være en betingelse, at personer, der bor i f.eks. lejelejlighed, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.

Det er endvidere som hidtil en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag.

Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet. Bestemmelserne herom vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med hjemmel i ligningslovens § 8 V, stk. 9.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb.

2.2. Ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Fri telefon

En arbejdstager, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af et beløb på 2.800 kr. (2018-niveau).

For samlevende ægtefæller reduceres det skattepligtige beløb på 2.800 kr. med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Det betyder, at hver ægtefælle får reduceret den skattepligtige værdi med 700 kr. og dermed beskattes af 2.100 kr. (2018-niveau), hvis begge ægtefæller er skattepligtige af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, hele indkomståret.

Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA'er (Personal Digital Assistant), smartphones og lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne.

Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser f.eks. telefonsvarerfunktion, »vis-nummer funktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller andre private udgifter, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet, hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.

Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri telefon privat.

Der er grænser for omfanget af telefoner, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Dette gælder uanset, om der er én eller flere arbejdsgivere, der vil stille telefon til rådighed for privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles mere end én telefon til rådighed, beskattes telefonudgifterne vedr. sådanne yderligere telefoner efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Arbejdstagerens rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende telefonen, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller telefonen til rådighed for privat benyttelse for andre end arbejdstageren selv, f.eks. arbejdstagerens ægtefælle, børn og venner m.fl.

Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgifter eller ej, medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Beskatningen af fri telefon omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker arbejdstagerens udgifter som udlæg efter regning, det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet. Arbejdsgiverens betaling er i sådanne tilfælde ikke skattepligtig for arbejdstageren.

2.2.1.2. Fri datakommunikationsforbindelse

Arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - beskattes ikke, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes arbejdstageren som af fri telefon, jf. afsnittet ovenfor.

Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgang til og brug af internet, der af en arbejdsgiver m.v. er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN-forbindelse, en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilken teknisk løsning der er valgt. Datakommunikationsforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften til etablering af datakommunikationsforbindelsen omfattet. Abonnementsudgifterne til datakommunikationsadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

Skattefriheden for en datakommunikationsforbindelse omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikationen skattemæssigt som en telefon, jf. afsnittet ovenfor om fri telefon.

Hvis arbejdsgiveren m.v. yder et fast månedligt beløb til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej, betragtes det som et tilskud, som skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af arbejdstagerens dokumenterede udgifter til datakommunikationsforbindelse beskattes derimod ikke, hvis arbejdstageren har den nævnte adgang til arbejdsgiverens netværk.

Hvis en arbejdstager med arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes forbindelsen som af fri telefon, dvs. af et beløb på 2.800 kr. årligt (2018-niveau). Hvis arbejdstageren har både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, beskattes der kun af i alt 2.800 kr. I begge tilfælde vil den skattepligtige værdi under visse betingelser blive nedsat, hvis arbejdstageren er gift og samlevende med en ægtefælle, der også beskattes af fri telefon eller datakommunikationsforbindelse uden adgang til arbejdsgiverens netværk, jf. afsnittet ovenfor om beskatning af fri telefon.

Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ligesom arbejdstagere af fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse uden adgang til virksomhedens netværk. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til virksomhedens netværk, beskattes datakommunikationsforbindelsen ikke, uanset om datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til etablering.

I forhold til en medarbejdende ægtefælle er det afgørende, om en telefon eller datakommunikationsforbindelse, der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsvirksomhed, er til direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælles private benyttelse. Er dette tilfældet, beskattes den medarbejdende ægtefælle ligesom sin selvstændigt erhvervsdrivende ægtefælle af et beløb på 2.800 kr. årligt.

2.2.2. Forslaget

Det foreslås at ophæve den gældende beskatning af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, fra og med indkomståret 2020. Ophævelsen af reglerne vil medføre en skattenedsættelse til en bred gruppe af beskæftigede og selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget medfører, at en arbejdstager m.v., der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet en telefon og/eller en datakommunikationsforbindelse til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver, ikke skal beskattes af denne rådighed. Begreberne fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse skal fortsat forstås på samme måde som efter de gældende regler, jf. afsnit 2.2.1.

Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgifter eller ej, er ikke omfattet af den foreslåede skattefritagelse og skal derfor som hidtil medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Arbejdstagerens skattefrie rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rådighed for privat benyttelse for andre end arbejdstageren selv, f.eks. arbejdstagerens ægtefælle, børn og venner m.fl. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder, som stilles til direkte rådighed for øvrige personer i husstanden eller vennekredsen, bliver derfor skattepligtig for arbejdstageren. Værdiansættelsen af goderne stillet til rådighed for øvrige personer sker efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1.

Ligesom efter de gældende regler for beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelser er der grænser for omfanget af telefoner og datakommunikationsforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles mere end en telefon og/eller datakommunikationsforbindelse til rådighed beskattes telefon- og datakommunikationsudgifterne vedr. sådanne yderligere goder efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at den ovenfor beskrevne skattefrihed for fri telefon og datakommunikationsforbindelse skal gælde tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller.

2.3. Afskaffelse af udligningsskatten

2.3.1. Gældende ret

Den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti indgik i 2010 aftale om en midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Aftalen var en del af Forårspakke 2.0. Den midlertidige udligningsskat på store pensionsudbetalinger blev indført for at udligne en ellers utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsopsparing som følge af skattenedsættelserne i Forårspakke 2.0.

Udligningsskatten betales i 2018 med 2 pct. af indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der overstiger 397.000 kr. (2018-niveau).

Udligningsskatten er midlertidig og opkræves i 9 år fra 2011 til og med 2019. I 2011-2014 var satsen på 6 pct. Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 procentpoint årligt. Udligningsskatten er dermed helt bortfaldet i 2020.

Den udligningsskattepligtige indkomst består af udbetalinger fra privat pensionsopsparing, ATP, tjenestemandspensioner og folkepension. Folkepension medregnes dog maksimalt med et beløb svarende til folkepensionens grundbeløb. Udbetalinger fra kapitalpensions- og aldersopsparingsordninger og beløb, der udbetales som invalidepension, medregnes ikke til grundlaget for udligningsskatten.

For ægtefæller er der mulighed for at overføre en del af et eventuelt uudnyttet bundfradrag. Udnytter den ene ægtefælle således ikke sit bundfradrag, kan der overføres bundfradrag på op til 132.400 kr. (2018-niveau). Ved opgørelsen af det uudnyttede bundfradrag, der kan overføres til ægtefællen, modregnes personlig indkomst (inkl. eventuel arbejdsindkomst) heri. Det vil sige, at har ægtefællen med uudnyttet bundfradrag en personlig indkomst på 132.400 kr. eller derover, er der intet bundfradrag at overføre. Det er en betingelse for overførsel af uudnyttet bundfradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

2.3.2. Forslaget

I aftalen fra 2010 blev den midlertidige udligningsskat for store pensionsudbetalinger fastsat til at løbe i 9 år med nedsættelse af beskatningsprocenten årligt fra og med indkomståret 2015. Med udgangen af 2017 har den således løbet i 7 år, og der resterer efter gældende regler kun 2 år med en beskeden beskatning på henholdsvis 2 og 1 pct.

Det foreslås at afskaffe udligningsskatten fra og med indkomståret 2018.

Der vil blive udsendt en ny forskudsopgørelse for de berørte borgere. Det indebærer, at de automatisk vil få skattelettelsen i 2018.

2.4. Børneopsparings- og selvpensioneringskonti

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Børneopsparingskonti

Reglerne om børneopsparingskonti er fastsat i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti.

Børneopsparingskonti skal oprettes i et pensionsinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed. En børneopsparingskonto kan oprettes af et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre m.v., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, -bedsteforældre, -oldeforældre m.fl. Barnet er kontohaver.

Der kan for hvert barn oprettes én børneopsparingskonto. Hvis der oprettes mere end én konto pr. barn, er det kun den først oprettede konto, der har skattemæssig gyldighed. Er der oprettet mere end én børneopsparingskonto, kan opretterne af kontiene dog aftale, at kontiene sammenlægges til én børneopsparingskonto. Sammenlægning kan ske enten på den først oprettede konto eller en senere oprettet konto. Sammenlægning kræver således ikke tilladelse fra SKAT. Sammenlægning har virkning fra de oprindelige oprettelsestidspunkter for de sammenlagte konti og indtil udløbet af den længste af bindingsperioderne for de sammenlagte konti. Ved overskridelse af beløbsgrænserne for indskud, 3.000 kr. årligt henholdsvis 36.000 kr. i alt, for de sammenlagte konti under ét tilbagebetaler pensionsinstituttet overskydende beløb fra børneopsparingskontoen. Pensionsinstituttet skal give SKAT oplysninger om størrelsen af det tilbagebetalte beløb og navn, adresse og cpr-nummer på den person, som tilbagebetaling er sket til.

Dør den, som har oprettet en børneopsparingskonto, kan retten til at indgå aftale om overførsel af indestående, aftale forlængelse af bindingsperioden og placere indeståendet overgå til vedkommendes ægtefælle. Hvis afdøde ikke er en af barnets forældre, kan rettighederne overtages af en af forældrene, forudsat at afdødes eventuelt længstlevende ægtefælle giver sit samtykke. Efterlader afdøde ikke en ægtefælle, kan kontohaverens værge overtage rettighederne.

I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, overdrage rettighederne til personer, som også kan oprette en konto. Herefter anses erhververen som opretteren af kontoen med dertil hørende rettigheder.

Der er krav om en bindingsperiode for kontoen. Bindingsperioden skal være på mindst 7 år. Der kan ved oprettelsen af kontoen tidligst aftales udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, og tidligst når barnet fylder 14 år, og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år. Der er ikke mulighed for - når den første konto f. eks. ved barnets fyldte 14. år udbetales - at oprette en ny konto, der løber til det 21. år. Bindingsperioden kan dog eventuelt forlænges, inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, hvis der fra tidspunktet for den nye aftale og til det nye frigivelsestidspunkt er en periode på mindst 7 år, og barnet senest ved udgangen af frigivelsesåret vil være fyldt 21 år.

Den, der har oprettet kontoen, og alle de, der kunne oprette børneopsparingskontoen, kan hvert år tilsammen indskyde maksimalt 3.000 kr. Der kan i alt indskydes 36.000 kr. Heri indgår ikke tilskrevne renter, der ikke anses som indskud. Der er ikke fradrag for indskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indeståendet på kontoen kan anbringes i aktier og andre værdipapirer. Under opsparingsfasen i bindingsperioden skal følgende indtægter, der tilskrives kontoen af indeståendet på børneopsparingskontoen, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

- Renter.

- Bonus.

- Udbytter efter ligningslovens § 16 A.

- Afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

- Gevinst og tab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.

- Gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdning af værdipapirer.

Indeståendet på børneopsparingskonti i et pengeinstitut kan således placeres enten som et kontantindskud, som puljeindlån eller i et særskilt depot. Ved placering i pulje tilskrives de indskudte midler et afkast, positivt eller negativt, der beregnes på baggrund af afkastet af en portefølje af værdipapirer m.v. eller en modelportefølje af værdipapirer m.v. De enkelte aktiver tilhører det pengeinstitut, hvori kontohaveren har foretaget sit indskud. Ved et særskilt depot forstås et depot, der er oprettet efter aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren, hvor værdipapirerne tilhører kontohaveren.

Afkastet beskattes heller ikke efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Renter af indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra datoen for ophøret af bindingsperioden medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for barnet. Hvis indeståendet stammer fra indskud, der er foretaget af forældre m.fl., sker indkomstbeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2.

På det aftalte tidspunkt frigives det indestående beløb på kontoen uden indkomstskatte- eller afgiftspligt. I bindingsperioden kan indeståendet, herunder tilskrevne renter m.v., ikke overdrages til eje eller pant.

Som udgangspunkt kan kontoen ikke frigives inden for den aftalte bindingsperiode. Dette gælder også for en eventuel forlænget bindingsperiode. Der gælder dog to undtagelser. For det første, hvis barnet dør i bindingsperioden, ophører kontoen pr. dødsdagen, og indeståendet frigives til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget dertil. For det andet kan SKAT i tilfælde af diagnosticeret livstruende sygdom hos barnet efter ansøgning tillade, at indeståendet på en børneopsparingskonto hæves og udbetales til barnet.

2.4.1.2. Selvpensioneringskonti

Reglerne om selvpensioneringskonti er fastsat i bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998.

Personer, der var fyldt 18 år, men ikke 50 år, kunne frem til den 2. juni 1998 oprette én selvpensioneringskonto i et pengeinstitut omfattet af den dagældende lov om banker og sparekasser m.v. Kontoen skulle lyde på personens eget navn, og der skulle være aftalt et udbetalingstidspunkt, der tidligst kunne være 15 år efter oprettelsen, og hvor kontohaveren var fyldt 60 år. Kravet om, at der skulle være aftalt et bestemt udbetalingstidspunkt, er ikke længere gældende.

Det har ikke siden den 2. juni 1998 været muligt at oprette selvpensioneringskonti, men der kan fortsat indskydes på de selvpensioneringskonti, der allerede er oprettet før den 2. juni 1998. Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på kontoen dog maksimalt 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. i alt (heri indgår ikke renter). Ved kontoens oprettelse skulle der være indskudt mindst 500 kr. Der er efter gældende ret ikke fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indskud.

Følgende indtægter, der tilskrives kontoen af indeståendet på selvpensioneringskontoen, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

- Renter.

- Udbytter efter ligningslovens § 16 A.

- Afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

- Gevinst og tab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.

- Gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdning af værdipapirer.

Ovennævnte afkast beskattes i stedet efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Indeståendet på selvpensioneringskonti kan således placeres enten som et kontantindskud, som puljeindlån eller i et særskilt depot.

Indeståendet på en selvpensioneringskonto kan hæves når som helst. Indeståendet skal hæves på én gang. Hvis der sker delhævning af indeståendet, er selvpensioneringskontoen frigivet i sin helhed. Det indebærer, at kontoen herefter er en almindelig bankkonto.

Indtil indeståendet hæves, kan det hverken alene eller sammen med tilskrevne renter, udbytter m.v. overdrages til eje eller pant. Indeståendet kan dog helt eller delvist udloddes til den anden ægtefælle ved skifte af fællesbo. Efter udlodning har den modtagende ægtefælle samme ret som ejeren til at hæve indeståendet plus renter m.v.

2.4.2. Forslaget

2.4.2.1. Børneopsparingskonti

Det foreslås at ophæve den gældende bemyndigelsesbestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51, og i stedet foreslås to nye bestemmelser. Den foreslåede § 51 omhandler børneopsparingskonti, og den foreslåede § 51 A omhandler selvpensioneringskonti.

Det foreslås, at visse regler i de to gældende bekendtgørelser om børneopsparingskonti henholdsvis selvpensioneringskonti lovfæstes i de foreslåede §§ 51 og 51 A i pensionsbeskatningsloven. Det gælder reglerne i bekendtgørelserne om, hvor meget der årligt og i alt kan indskydes på kontoen, og reglerne om, at afkastet ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af aftalen om finansloven for 2018, at beløbsgrænserne for det maksimale indskud på børneopsparingskonti fordobles. Det indebærer, at det årlige maksimale indskud forhøjes til 6.000 kr. fra 3.000 kr., og at det maksimale indskud forhøjes til 72.000 fra 36.000 kr. De forhøjede beløbsgrænser fremgår af den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51.

Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 de regler i den gældende bekendtgørelse, der fastsætter, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 reglen i den gældende bekendtgørelse om, at der kun kan oprettes én børneopsparingskonto pr. barn, og at kontoen skal lyde på barnets navn.

Endelig indeholder den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 de regler i den gældende bekendtgørelse, der fastsætter, at indeståendet på kontoen, herunder tilskrevne renter m.v., tidligst vil kunne hæves ved udløbet af en aftalt bindingsperiode. Perioden skal mindst være på 7 år og kan tidligst udløbe, når kontohaveren fylder 14 år, og senest i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år. Forlængelse af perioden kan dog aftales inden udløbet af den aftalte periode, såfremt der fra tidspunktet for den senere aftale og indtil det ændrede udbetalingstidspunkt bliver en periode på mindst 7 år, og bindingen ikke rækker ud over det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.

De øvrige regler i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti vil fremover blive fastsat i en ny bekendtgørelse. I den forbindelse påtænkes en enkelt ændring.

I den gældende bekendtgørelse er det fastsat, at opretterne af kontiene, i de tilfælde hvor der er oprettet mere end én børneopsparingskonto, kan aftale, at kontiene skal sammenlægges til én børneopsparingskonto. Ved overskridelse af beløbsgrænserne for de sammenlagte konti under ét tilbagebetaler pensionsinstituttet overskydende beløb fra børneopsparingskontoen.

Der er i forbindelse med høringen peget på, at reglen om pensionsinstituttets tilbagebetaling af overskydende beløb til indskyderne kan give anledning til dels spørgsmål om det juridiske grundlag i forhold til råden over umyndiges midler, dels give anledning til praktiske problemer med hensyn til at finde rette modtager samt fastslå, hvilke indbetalinger der skal anses for overskydende.

Det er derfor hensigten at fastsætte, at overskydende beløb efter sammenlægningen af to eller flere børneopsparingskonti skal indsættes på en almindelig konto lydende på barnets navn i det pensionsinstitut, hvor børneopsparingskontoen videreføres. Det må anses for at være i bedst overensstemmelse med indskydernes intentioner med oprettelsen af en børneopsparingskonto for barnet og samtidig være den enkleste administrative løsning.

Det er ikke hensigten at ændre reglerne i den gældende bekendtgørelse på andre punkter.

2.4.2.2. Selvpensioneringskonti

For så vidt angår selvpensioneringskonti foreslås det, at reglerne i den gældende bekendtgørelse om årligt indskud og indskud i alt overføres til den foreslåede § 51 A i pensionsbeskatningsloven. Forslaget indeholder ingen ændring af beløbsgrænserne. Endvidere foreslås det, at reglen i bekendtgørelsen om, at indskud kan hæves når som helst, overføres til den foreslåede § 51 A i pensionsbeskatningsloven. Endelig foreslås det, at reglen i bekendtgørelsen om, at renter m.v. ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, overføres til pensionsbeskatningsloven.

De øvrige regler i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 vil fremover blive fastsat i en ny bekendtgørelse. Det er ikke hensigten at ændre gældende regler i den forbindelse. Det vil sige, at der ikke skal ske nogen indholdsmæssig ændring af reglerne for selvpensioneringskonti.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet skønnes forslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 830 mio. kr. i 2018 og ca. 560 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod 2025 skønnes mindreprovenuet øget til ca. 1.250 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1.150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til ca. 1.190 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Finansårsvirkningen af forslaget vedrørende ophævelse af udligningsskatten svarer til den samlede umiddelbare provenuvirkning i 2018, da der vil blive udsendt en ny forskudsopgørelse for de berørte borgere. For forslagene om BoligJobordningen og indskud på børneopsparingskonti vurderes det med nogen usikkerhed, at omkring halvdelen af den samlede umiddelbare provenuvirkning i 2018 udmøntes som ændringer af forskudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i løbet af 2018, mens den resterende del bliver opgjort i forbindelse med årsopgørelsen for 2018 i foråret 2019. På den baggrund skønnes forslaget i finansåret 2018 at medføre et umiddelbart mindreprovenu i størrelsesordenen 485 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for indkomståret 2018 vil fremkomme i finansåret 2019 som overskydende skat eller reduceret restskat hos borgeren i forbindelse med årsopgørelsen for 2018.

Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 665 mio. kr. i 2018, stigende frem til 2025 til ca. 930 mio. kr. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2018. Da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018, vil der for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2018, ske en neutralisering af virkningen i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i 2021.

I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering for de enkelte elementer i lovforslaget.

Ved vurderingen af de provenumæssige konsekvenser af den foreslåede videreførelse af BoligJobordningen er der taget udgangspunkt i de statistiske oplysninger i SKATs systemer fra de tidligere års anvendelse af ordningen. Forslaget medfører en uændret videreførelse af de hidtil omfattede fradragsberettigede serviceydelser, mens der sker mindre justeringer af omfattede fradragsberettigede håndværksydelser. De statistiske oplysninger fra systemerne er derfor ved provenuvurderingen suppleret med en række summariske antagelser om anvendelsen af dels bortfaldne, dels nye fradragsberettigede ydelser.

På den baggrund vurderes det med væsentlig usikkerhed, at ordningen vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 690 mio. kr. i 2018 og ca. 665 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. 520 mio. kr. i 2018 og ca. 500 mio. kr. årligt fra 2019 og frem, jf. tabel 2.

Adfærdseffekten (selvfinansieringsgraden) ved den nye BoligJobordning skønnes at udgøre ca. 11-12 pct. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet således til ca. 455 mio. kr. i 2018 og ca. 445 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Det er kun effekten fra reduceret sort arbejde, der indgår i beregningen af selvfinansieringsgraden. Der er ikke medregnet en effekt af ændret arbejdsudbud. Dette svarer til skønnet for den grønne BoligJobordning i 2016 og 2017.

Det lavere mindreprovenu fra 2018 til 2019 skyldes 2009-skattereformens (Forårspakke 2.0) gradvise reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag med 1 pct.-point årligt frem til 2019.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 445 mio. kr.

I finansåret 2018 skønnes et mindreprovenu på ca. 345 mio. kr.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 665 mio. kr. årligt.

BoligJobordningen indebærer, at der gives fradrag for private udgifter. Fradraget vil derfor udgøre en skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu og skønnes at udgøre ca. 690 mio. kr. i 2018 og ca. 665 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Efter gældende regler beskattes ca. 514.000 lønmodtagere af fri telefon. De vil med forslaget få en skattefritagelse fra 2020.

Dertil kommer, at en skattefritagelse vil medføre, at flere lønmodtagere får fri telefon. I mange tilfælde vil der være tale om medarbejdere, der har en arbejdstelefon, men ikke efter gældende regler fri telefon. De vil med forslaget - og såfremt arbejdsgiveren tillader det - kunne anvende arbejdstelefonen som fri telefon uden at blive beskattet heraf. Der forudsættes ingen provenumæssige konsekvenser forbundet hermed, da de ikke i forvejen beskattes af fri telefon.

Dertil kommer personer, der ikke med gældende regler har fri telefon, og heller ikke har arbejdstelefon, men hvor en skattefritagelse vil gøre det attraktivt at få fri telefon som led i en lønaftale. Det forudsættes beregningsteknisk, at denne gruppe udgør ca. 300.000 personer. Det forudsættes endvidere, at tilpasning til de nye regler sker over en 10-årig periode.

Forslaget skønnes således at medføre et mindreprovenu på ca. 580 mio. kr. målt i umiddelbar virkning fra 2020. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 540 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 760 mio. kr. i 2027. Den umiddelbare virkning er baseret på lovmodeldata og er et forholdsvist sikkert skøn, mens der er stor usikkerhed på skønnene over de afledte virkninger.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 740 mio. kr. årligt, jf. tabel 3.

Der er ingen provenuvirkning i finansåret 2018, da forslaget først har virkning fra 2020.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 260 mio. kr. årligt fra 2020.

En skattefritagelse for fri telefon vil afvige fra princippet om, at alle indkomsterhvervelser skal beskattes, uanset om indkomsten er i form af kontantløn eller naturalydelser. Forslaget vil dermed udgøre en skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som den umiddelbare provenuvirkning, der skønnes til ca. 580 mio. kr. fra 2020.

Der vurderes ikke at være nogen nævneværdig virkning på arbejdsudbuddet af en skattefritagelse for fri telefon.

Det skønnes, at godt 50.000 personer efter gældende regler tilsammen skulle betale ca. 140 mio. kr. i udligningsskat i 2018.

En afskaffelse af udligningsskatten vil dermed medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 140 mio. kr. i 2018, hvor udligningsskatten skulle udgøre 2 pct., og ca. 80 mio. kr. i 2019 med en sats på 1 pct. Fra og med 2020 er udligningsskatten med gældende regler udfaset, og der er således ingen provenuvirkning. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 105 mio. kr. i 2018 og ca. 60 mio. kr. i 2019.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 2 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 4.

I finansåret 2018 skønnes et mindreprovenu på ca. 140 mio. kr.

Udligningsskatten tilfalder fuldt staten, og ophævelsen har derfor ingen provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Udligningsskatten er en skattesanktion, dvs. der er tale om en afvigelse, der medføre et højere provenu end de generelle regler. Med forslaget afskaffes denne skattesanktion.

De samlede indeståender på børneopsparingskonti har de seneste år udgjort ca. 14 mia. kr.

Forslaget om at forhøje beløbsgrænserne i børneopsparingskontoordningen medfører et mindreprovenu som følge af skattefritagelsen af afkastet. Der findes ikke registerdata om indestående eller afkast af børneopsparingskonti, og skøn over forslagets økonomiske konsekvenser er derfor behæftet med usikkerhed.

Forslaget skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu (under 0,5 mio. kr.) i 2018 stigende til ca. 7 mio. kr. i 2025. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. 6 mio. kr. i 2025.

De relativt beskedne provenumæssige konsekvenser kan henføres til, at renteindtægter fra børneopsparingskonti i fravær af skattefritagelsen kun i beskedent omfang ville være blevet beskattet, da renteindtægterne i de fleste tilfælde kan rummes inden for børnenes personfradrag. Dertil kommer det aktuelle lave renteniveau.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. årligt efter tilbageløb, jf. tabel 5. Heri er indregnet, at forhøjelsen har en akkumulerende effekt, idet der det første år kun vil være forhøjede indskud for ét år, i år to efter forhøjelsen vil der være to år med højere indskud etc., indtil børneopsparingssystemet er 'modnet'. Provenuvirkningen vil således være stigende i en årrække. For det andet er det aktuelle renteniveau lavt, men forventes at stige frem mod 2027. Modsat medfører fraværet af årlige regulering af beløbsgrænserne på hhv. 6.000 kr. og 72.000 kr., at virkningen bliver realt faldende over tid.

I finansåret 2018 skønnes et beskedent mindreprovenu.

Forslaget skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu for kommunerne i 2018, der frem til 2025 stiger til ca. 5,0 mio. kr.

Skattefritagelsen for afkast på børneopsparingskonti har ikke hidtil indgået i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter, men det vurderes, at det med lovfæstelsen bør være tilfældet. Den samlede skatteudgift som følge af skattefritagelse for afkast af børneopsparingskonti skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr. i 2018 inkl. forhøjelserne af beløbsgrænserne.

Der skønnes ikke at være nævneværdige adfærdsvirkninger med hensyn til arbejdsudbud eller det samlede niveau for opsparing.

Der var i 2016 ca. 1,2 mia. kr. i indestående på selvpensioneringskonti. Lovfæstelsen af reglerne om selvpensioneringskonti indeholder ingen ændring af beløbsgrænser og har ingen provenumæssige konsekvenser.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende videreførelse af BoligJobordningen som en permanent ordning medfører administrative omkostninger for det offentlige på 2,8 mio. kr. i 2018, 4,6 mio. kr. i 2019, 6,5 mio. kr. årligt i 2020-2022 og 6,2 mio. kr. årligt i 2023 og frem. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger og kontrol.

Forslaget vedrørende skattefritagelse for fri telefon og datakommunikationsforbindelse medfører administrative omkostninger for det offentlige på 2,0 mio. kr. i 2020. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger.

Forslaget vedrørende fjernelse af udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsopsparing medfører administrative omkostninger for det offentlige på 1,6 mio. kr. i 2018. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger og udsendelse af ny forskudsopgørelse til berørte borgere.

Forslaget vedrørende forhøjelse af indskud på børneopsparingskonti medfører ikke administrative omkostninger for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af forslaget, der vedrører en permanent BoligJobordning, vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der dog ikke kan kvantificeres nærmere. Der vil navnlig blive tale om positive konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med serviceydelser og energiforbedringer af boligmassen.

En permanent BoligJobordning skønnes endvidere ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen anvender et elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Ordningen kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for de involverede virksomheder. Der kan som efter den hidtidige ordning være behov for specifikation i fakturaen for det udførte arbejde, men den justerede BoligJobordning medfører i forhold til den hidtidige ordning ikke yderligere administrative konsekvenser for virksomhederne.

Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse, medfører begrænsede administrative lettelser for arbejdsgiverne, som ikke længere skal indberette og indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien af den fri telefon og/eller datakommunikationsforbindelse, og som ikke længere skal føre kontrol med, om der er privat rådighed over en arbejdstelefon. Den samlede lettelse skønnes at være på under 4 mio. kr. årligt.

De dele af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud på børneopsparingskonti, har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den del af lovforslaget, der vedrører en permanent BoligJobordning, har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Fradraget vedrørende en permanent BoligJobordning er betinget af, at køberen af ydelsen dels anvender en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på selvangivelsen hos køber, og indtægten føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virksomhed, anvendes indberetningen som en kontroloplysning.

Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende serviceydelser således bestå i en betalingsoverførsel samt en indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet sørger for resten. Den administrative løsning er således forholdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for borgeren eller de involverede virksomheder. For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller pårørende eller andre, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil kunne ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservicecentre.

De dele af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse, afskaffelse af udligningsskatten samt forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud på børneopsparingskonti medfører heller ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Det samlede lovforslag medfører således ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Med den del af lovforslaget, der vedrører en permanent BoligJobordning, foreslås det at videreføre BoligJobordningen i sin grundform. Visse hidtil fradragsberettigede håndværksydelser udgår af ordningen, samtidig med at der indføres fradragsret for installation af tyverialarm. Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser, der dog ikke umiddelbart kan kvantificeres nærmere.

De dele af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse, afskaffelse af udligningsskatten samt forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud på børneopsparingskonti, har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med den del af lovforslaget, der vedrører en permanent BoligJobordning, foreslås det at videreføre BoligJobordningen i sin grundform. Samtidig justeres ordningen, således at ordningens fradragsberettigede håndværksydelser udvides med installation af tyverialarmer, mens fradragsretten for visse typer af håndværksarbejde fjernes.

Af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, og EU-Domstolens dom i den såkaldte Jäger-sag (C-256/06), omfatter retten til fradrag også fritidsboliger i udlandet. Fritidsboligen skal være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder.

I overensstemmelse hermed bliver der efter den nuværende BoligJobordning ikke stillet krav om, at arbejde vedrørende fritidsboliger i udlandet skal udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det vil vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fradrag, selv om arbejdet bliver udført af en håndværker, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er skattepligtig til Danmark. Disse regler vil blive videreført.

Det bemærkes endvidere, at der fortsat er tale om en generel skatteordning med en bred afgrænsning af de fradragsberettigede ydelser, hvor den skattemæssige fordel tilfalder private borgere. Det vurderes derfor, at ordningen ikke indebærer statsstøtte.

På baggrund heraf vurderes den del af lovforslaget, der vedrører BoligJobordningen, at være i overensstemmelse med EU-retten.

Den del af forslaget, der vedrører børneopsparingskonti, indeholder i forhold til bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti en udvidelse af den kreds af institutter, hvori børneopsparingskonti kan oprettes. Det foreslås således, at børneopsparingskonti kan oprettes i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en filial.

De dele af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse og afskaffelse af udligningsskatten har ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2017 til den 18. januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, DTL, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, InvesteringsFondsBranchen, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Parcelhusejernes Landsorganisation, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Tekniq, VELTEK og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed samt frivilligt, ulønnet personel i hjemmeværnet, der er omfattet af ligningslovens § 7 M, er ikke omfattet ikke af beskatning af fri telefon, datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13. Hvis sådanne personer får stillet et eller flere af de nævnte goder til rådighed, anses de fortsat for ulønnede og bliver ikke beskattet af privat rådighed herover. Det er en forudsætning, at de pågældende goder stilles til rådighed med henblik på foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed.

Har en sådan ulønnet frivillig fået stillet et af de i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13, nævnte goder til rådighed, kan vedkommende ikke modtage skattefri godtgørelse for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser. Har en frivillig ulønnet eksempelvis fået stillet en telefon til rådighed, kan vedkommende ikke samtidig få skattefri godtgørelse for udgifter til telefonsamtaler, men derimod godt modtage andre af de skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 7 M, som er fastsat af Skatterådet. Tilsvarende kan en ulønnet frivillig, der eksempelvis har fået stillet en computer til rådighed uden internetadgang, godt få skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til internetforbrug efter satserne fastsat af Skatterådet.

Det foreslås at lade telefon og datakommunikationsforbindelse udgå af bestemmelsen. Da det foreslås at ophæve beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, bliver skattefritagelsen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse for de ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede medhjælpere overflødig. Det foreslås endvidere at foretage en sproglig konsekvensændring fra flertal til ental som følge af, at der herefter kun er ét gode, der er omfattet af bestemmelsen.

Den del af bestemmelsen, der vedrører fri computer med tilbehør omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, videreføres uændret.

Endelig videreføres den del af bestemmelsen, der fastsætter, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse efter § 7 M, stk. 1 og 2, for udgifter, som modtageren afholder til telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør, hvis modtageren har fået stillet fri telefon, datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12 og 13, til rådighed, også uændret.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9 og bilag 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp, grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller en fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af ligningslovens Bilag 1 Ydelser omfattet af BoligJobordningen 2016-2017.

Det foreslås at ændre affattelsen af ligningslovens § 8 V, stk. 1, som følge af, at installation af tyverialarm foreslås omfattet af ordningen. Det foreslås samtidig at nyaffatte lovens bilag 1 med en liste over de fradragsberettigede ydelser fra 2018 og frem, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og bemærkningerne hertil, hvortil henvises.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger. For en samlet liste over de fradragsberettigede ydelser i 2018 og frem henvises til nyaffattelsen af ligningslovens Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 8 V, stk. 2, nr. 5, er det en betingelse for fradragsret, at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017.

Det foreslås at ændre affattelsen af § 8, stk. 2, nr. 5, således at det er en betingelse for at opnå fradrag efter ordningen, at arbejdet vedrørende en helårsbolig eller en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018. Den nye BoligJobordning får herved virkning for arbejde udført fra og med den 1. januar 2018.

For beskrivelse af de fradragsberettigede ydelser vedrørende helårsboliger og fritidsboliger og de generelle betingelser for at opnå fradrag efter ordningen henvises til beskrivelsen af gældende regler, jf. forslagets afsnit 2.1.1.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 8 V, stk. 4, 1. og 2. pkt., henføres fradraget til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Denne generelle periodiseringsregel foreslås videreført.

Efter det gældende § 8 V, stk. 4, 3. pkt., kan der ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2018 eller senere. Dvs. at arbejde efter den nuværende BoligJobordning skal være betalt senest den 28. februar 2018 for at være fradragsberettiget efter de gældende regler.

Efter det gældende § 8 V, stk. 4, 4. pkt., skal fradrag for arbejde udført i 2016, som betales fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres til indkomståret 2017 for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret. Der er tale om en særlig henføringsregel, der skal sikre, at fradrag for arbejde udført i 2016, som betales i starten af 2018, ikke henføres til indkomståret 2018, hvor den nuværende ordning for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret, er ophørt. Den særlige henføringsregel gælder ikke personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret (personer med forskudt indkomstår), da disse personer som konsekvens af de almindelige regler om bagudforskudt indkomstår i forvejen i visse situationer får henført fradraget til indkomståret 2018.

Det foreslås i nr. 4, at § 8 V, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves. Som følge af, at BoligJobordningen foreslås gjort permanent, er der ikke behov for en endelig betalingsfrist, svarende til den hidtil gældende dato (28. februar 2018), der var fastsat i 3. pkt. som følge af, at den hidtidige ordning udløb med udgangen af 2017. Det betyder, at fradrag for arbejde udført i 2018 og senere indkomstår efter den generelle periodiseringsregel i stk. 4, 1. og 2. pkt., vil blive henført til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Da det foreslås, at BoligJobordningen gøres permanent, er der ikke behov for en særlig henføringsregel, der skal sikre, at fradrag for arbejde udført i det sidste kalenderår, ordningen er gældende, henføres til det sidste indkomstår, ordningen er gældende. Fradrag for arbejde udført i 2018 og senere indkomstår vil således efter den generelle periodiseringsregel i stk. 4, 1. og 2. pkt., blive henført til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Dette gælder også personer med forskudt indkomstår.

Ophævelsen af den særlige henføringsregel i 4. pkt. har alene fremadrettet virkning og får dermed ingen betydning for henføringen af fradraget for arbejde udført i 2016, som betales fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, da arbejdet er udført og betaling sket inden virkningstidspunktet for ophævelsen, jf. lovforslagets § 8, stk. 1. Dette er tilsigtet, idet fradraget som hidtil skal henføres til indkomståret 2017 for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret.

Til nr. 5

Efter den gældende § 8 V, stk. 5, kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser højst udgøre 6.000 kr. pr. person, og de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd kan tilsammen årligt højst udgøre 12.000 kr. pr. person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, kan det samlede fradrag pr. person udgøre i alt 18.000 kr. Beløbsgrænserne reguleres efter de hidtil gældende regler ikke.

Det foreslås med den foreslåede nyaffattelse af § 8 V, stk. 5, at videreføre de hidtidige fradragslofter på henholdsvis 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og 12.000 kr. for håndværksydelser (2018-niveau). Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, kan det samlede fradrag pr. person udgøre i alt 18.000 kr. (2018-niveau). Beløbsgrænserne foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen. Regulering efter personskattelovens § 20 sker ved, at beløbsgrænserne, der i lovgivningen er fastsat som grundbeløb angivet i 2010-niveau, opreguleres svarende til et beregnet reguleringstal for det aktuelle år i forhold til niveau 100,0 for 2010. Fradragslofterne fastsættes således som et grundbeløb på henholdsvis 5.400 kr. og 10.900 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til henholdsvis 6.000 kr. og 12.000 kr. i 2018.

Til nr. 6

Efter gældende regler indgår fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, efter ligningslovens § 16, stk. 3, 9. pkt., hverken i bagatelgrænserne for henholdsvis mindre og arbejdsrelaterede personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 6. pkt., eller beløbsgrænsen for julegaver, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 4. pkt. Fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, beskattes således uagtet disse skattefritagelsesbestemmelser med den fastsatte værdi af fri telefon.

Det foreslås, at telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, udgår af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3. Da det foreslås at ophæve beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse i ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det således som en konsekvens heraf at ophæve reglen om, at fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, skal beskattes efter nærmere fastsatte regler og ikke omfattes af bagatelgrænserne for henholdsvis mindre og arbejdsrelaterede personalegoder eller beløbsgrænsen for julegaver.

Hvis arbejdsgiverbetalt telefon eller datakommunikationsforbindelse ikke er omfattet af den foreslåede skattefrihed i ligningslovens § 16, stk. 12, vil goderne, ligesom skattepligtige telefoner og datakommunikationsforbindelser, der efter gældende regler ikke er omfattet af beskatningen af fri telefon, være skattepligtige efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 2, og således også være omfattet af de nævnte bagatelgrænser og beløbsgrænsen for julegaver.

Til nr. 7

En arbejdstager, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af et beløb på 2.800 kr. årligt (2018-niveau).

Hvis en arbejdstager kun har privat rådighed over fri telefon en del af året, bliver arbejdstageren kun beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har privat rådighed over godet.

For samlevende ægtefæller reduceres det skattepligtige beløb på 2.800 kr. (2018-niveau) med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Det betyder, at hver ægtefælle får reduceret den skattepligtige værdi med 700 kr. (2018-niveau) og dermed beskattes af 2.100 kr. (2018-niveau) årligt, hvis begge ægtefæller er skattepligtige af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, hele indkomståret. Der gælder dog visse betingelser for at opnå reduktionen.

Arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - beskattes ikke, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes arbejdstageren som af fri telefon. Hvis arbejdstageren har både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, beskattes der kun af i alt 2.800 kr. (2018-niveau).

Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ligesom arbejdstagere af fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse uden adgang til virksomhedens netværk. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til virksomhedens netværk, beskattes datakommunikationsforbindelsen ikke, uanset om datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til etablering.

For uddybning af de gældende regler henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.

Det foreslås i § 1, nr. 7, ved en nyaffattelse af ligningslovens § 16, stk. 2, at fastsætte, at værdien af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse ikke skal beskattes. Herved ophæves beskatningen af en arbejdsgiverbetalt fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse. Det foreslås endvidere, at ophævelsen skal ske fra og med indkomståret 2020. Ophævelse af reglerne vil medføre en skattenedsættelse til en bred gruppe af beskæftigede.

Forslaget medfører, at en arbejdstager, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet en telefon og/eller datakommunikationsforbindelse til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver, ikke skal beskattes af denne rådighed.

Arbejdstagerens skattefrie rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rådighed for privat benyttelse for andre end arbejdstageren selv, f.eks. arbejdstagerens ægtefælle, børn og venner m.fl.

Ligesom efter de gældende regler for beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelser er der grænser for omfanget af telefoner og datakommunikationsforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Dette gælder uanset, om der er én eller flere arbejdsgivere, der vil stille telefon til rådighed for privat benyttelse.

Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles mere end én telefon eller datakommunikationsforbindelse til rådighed, beskattes udgifterne vedr. sådanne yderligere goder efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at skattefriheden for fri telefon og datakommunikationsforbindelse skal gælde tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller. Der fastsættes ikke særlige regler herom, da det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 14, at ligningslovens § 16, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el. lign.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af forslaget i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.

Til nr. 8

Efter gældende regler beskattes en selvstændigt erhvervsdrivende ikke af fri datakommunikationsforbindelse, hvis der via datakommunikationsforbindelsen og en computer er adgang til virksomhedens netværk. Det gælder, uanset om datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til etablering.

Det foreslås at ophæve den nævnte regel som en konsekvens af, at det foreslås helt at ophæve beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9 og bilag 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp, grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller en fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af ligningslovens Bilag 1 Ydelser omfattet af BoligJobordningen 2016-2017.

Det foreslås at nyaffatte lovens bilag 1 med en liste over de fradragsberettigede ydelser fra 2018 og frem. Det foreslås samtidig at ændre affattelsen af ligningslovens § 8 V, stk. 1, som følge af, at installation af tyverialarm foreslås omfattet af ordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

For alle ydelser gælder, at det som hidtil kun vil være arbejdslønnen til installationen m.v., som vil kunne fradrages. Der er ikke fradrag for udgifter til materialer og andet.

Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet af BoligJobordningen, der udløber ved udgangen af 2017.

Ændringerne i forhold til håndværksydelser omfattet af den hidtidige BoligJobordning beskrives nærmere nedenfor. Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. For en samlet liste over de fradragsberettigede ydelser i 2018 og frem henvises til nyaffattelsen af lovens bilag 1.

Installation af tyverialarm i hjemmet eller i en fritidsbolig foreslås medtaget som ny håndværksydelse. Fradragsretten omfatter alene lønudgifter til opsætning af tyverialarmer, ikke evt. løbende abonnementsudgifter m.v. Det bemærkes, at der som efter den hidtidige ordning ved udskiftning af yderdøre endvidere vil være fradragsret for lønudgifter til montering af dørlåse. Lønudgifter til reparation eller udskiftning af dørlåse i eksisterende yderdøre er derimod ligesom efter den hidtidige ordning ikke fradragsberettigede.

Hovedparten af de håndværksydelser, der er omfattet af den hidtil gældende ordning, foreslås videreført som fradragsberettigede ydelser. Det gælder bl.a. håndværksydelser vedrørende energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation af solfangere, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits, varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion og varmestyringsanlæg. Det gælder endvidere f.eks. udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloak­rør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og højvandslukkere.

Det bemærkes, at den opsplitning af visse ydelseskategorier, som skete ved omlægningen til grøn BoligJobordning i 2016 og 2017, og som dermed følger af gældende regler, videreføres. Det er således fortsat kun f.eks. isolering af taget, ikke hele udskiftningen af taget, der er fradragsberettiget. Der er ligeledes ikke fradragsret for f.eks. lægning af nyt gulv eller udskiftning af taget, uanset at dette sker i forbindelse med efterisolering. Som efter den gældende ordning vil der derfor i visse tilfælde være behov for, at der på fakturaen er udspecificeret udgift til arbejdsløn vedrørende fradragsberettiget arbejde, f.eks. isolering eller udskiftning af vinduer, idet udgift til arbejdsløn for andet arbejde, herunder genetablering af konstruktionen, ikke er fradragsberettiget.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger. For en samlet liste over de fradragsberettigede ydelser i 2018 og frem henvises til nyaffattelsen af ligningslovens Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem.

Til § 2

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, indgår bl.a. lønmodtageres vederlag i form af naturalier i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3, fremgår det, at fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 3, stk. 3, nr. 3, og stk. 12, anses for at være et sådant arbejdsmarkedsbidragspligtigt naturalie.

Da det foreslås at ophæve beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. forslagets § 1, nr. 7, foreslås det som en konsekvens heraf at fjerne fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, fra oplistningen af de naturalier, som indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 3

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 49 a, stk. 2, nr. 10, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., og § 12.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af fri telefon som konsekvens af ophævelsen af beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. forslagets § 1, nr. 7, og arbejdsmarkedsbidragspligten for disse goder, jf. forslagets § 2.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 12, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 8, medmindre de nævnte goder er omfattet af kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1.

Det foreslås at ændre henvisningen i kildeskattelovens § 49 A stk. 2, nr. 12, fra nr. 8 til nr. 7, som en konsekvens af, at nr. 4-8 i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, bliver nr. 3-7, jf. forslagets § 2.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, skal arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse ved enhver udbetaling.

Det foreslås at ændre henvisningen i kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, fra nr. 1-10 og 12 i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, til nr. 1-9 og 11 som en konsekvens af, at det foreslås at ophæve nr. 10 i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, hvorved nr. 11 og 12 bliver nr. 10 og 11, jf. forslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 4

Efter kildeskattelovens § 49 C skal arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der foretager udbetaling, opgøre bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og beregne bidragets størrelse for personer, som modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 11.

Det foreslås at ændre henvisningen i kildeskattelovens § 49 C fra nr. 11 i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, til nr. 10 som en konsekvens af, at det foreslås at ophæve nr. 10 i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, hvorved nr. 11 og 12 bliver nr. 10 og 11, jf. forslagets § 3, nr. 1.

Til § 4

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, skal der ikke betales pensionsafkastskat af selvpensioneringskonti omfattet af § 51 i pensionsbeskatningsloven og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

Det foreslås at ændre henvisningen i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, fra pensionsbeskatningslovens § 51 til pensionsbeskatningslovens § 51 A som følge af lovforslagets § 5.

Til § 5

Det er i pensionsbeskatningslovens § 51 fastsat, at skatteministeren for opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skatteministeren har med hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 51 udstedt bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti. Efter reglerne i bekendtgørelsen kan der årligt indskydes 3.000 kr. og i alt 36.000 kr. på en børneopsparingskonto. Afkastet skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der kan tidligst aftales udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, men tidligst når barnet fylder 14 år, og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.1.

Det foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51, og i stedet foreslås to nye paragraffer i pensionsbeskatningsloven - §§ 51 og 51 A - om børneopsparingskonti henholdsvis selvpensioneringskonti.

Det er i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti fastsat, at opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), kan oprettes i pensionsinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 51 i pensionsbeskatningsloven, at opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), vil kunne oprettes i pengeinstitutter og forsikringsselskaber, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 7, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, jf. stk. 1. Disse bestemmelser fastsætter de procedurer, der skal benyttes, når en finansiel virksomhed fra et andet EU/EØS-land ønsker at drive virksomhed i Danmark gennem en filial. Finanstilsynet skal indhente en række oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder, og den finansielle virksomhed skal meddele Finanstilsynet, hvis der efter virksomhedens påbegyndelse sker ændringer i forhold, Finanstilsynet har modtaget oplysninger om.

Efter gældende ret kan børneopsparingskonti oprettes i pensionsinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Pensionsinstitutter omfatter pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Efter gældende ret kan børneopsparingskonti alene oprettes i danske pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Forslaget indebærer to ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse. For det første foreslås det at ændre »pensionsinstitutter« til »pengeinstitutter og forsikringsselskaber«. Ændringen indebærer ingen indholdsmæssig ændring af de institutter, hvori børneopsparingskonti kan oprettes, men alene en specifikation af hvad termen »pensionsinstitutter« rummer.

For det andet foreslås for at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med EU-retten, at der indføres adgang til at kunne oprette i børneopsparingskonti i udenlandske kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet.

Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti kan der for hvert barn oprettes én børneopsparingskonto, der skal lyde på barnets barn.

Det foreslås i stk. 2, at der for hvert barn kun kan oprettes én børneopsparingskonto, og at kontoen skal lyde på barnets navn. I den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti er der regler, der regulerer det tilfælde, hvor der i strid med kravet om, at der kun kan oprettes én konto pr. barn, er oprettet to eller flere konti for samme barn. Der er mulighed for sammenlægning af kontiene. Det er hensigten at videreføre de pågældende regler i den kommende bekendtgørelse om børneopsparingskonti.

Forslaget svarer til § 2, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti.

Efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti kan der på en børneopsparingskonto hvert år højst indskydes 3.000 kr. og i alt højst 36.000 kr. Med år menes kalenderår og ikke indkomstår.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter de to beløbsgrænser, der skal gælde for årlige indskud og indskud i alt. Det foreslås, at der årligt kan indskydes 6.000 kr. og i alt 72.000 kr. Forhøjelsen af beløbsgrænserne udgør en udmøntning af regeringens aftale om finansloven for 2018 med Dansk Folkeparti på dette punkt.

Forslaget indebærer en fordobling af beløbsgrænserne i § 3, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti.

Efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti skal renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på en børneopsparingskonto, der i bindingsperioden, jf. bekendtgørelsens § 4, tilskrives kontoen, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbytter efter ligningslovens § 16 A omfatter alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B er beløb, som aktionæren opnår ved salg af aktier, herunder tegningsretter eller konvertible obligationer, til det selskab, som har udstedt aktierne. Ligningslovens § 16 B indebærer, at hele salgssummen beskattes som udbytte, dvs. at anskaffelsessummen for de solgte aktier ikke kan reducere det skattepligtige beløb.

Det foreslås i stk. 4, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på en børneopsparingskonto, der i kontoens bindingsperiode tilskrives kontoen, ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indeståendet på børneopsparingskonti i et pengeinstitut vil således kunne placeres enten som et kontantindskud, i pulje eller i et særskilt depot. Ved placering i pulje vil de indskudte midler blive tilskrevet et afkast, positivt eller negativt, der beregnes på baggrund af afkastet af en portefølje af værdipapirer m.v. eller en modelportefølje af værdipapirer m.v. De enkelte aktiver vil tilhøre det pengeinstitut, hvori kontohaveren har foretaget sit indskud. Ved et særskilt depot forstås et depot, der er oprettet efter aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren, hvor værdipapirerne tilhører kontohaveren. Det indebærer, at afkastet af indeståendet på kontoen ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forslaget svarer til § 3, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti.

Efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti kan indeståendet på en børneopsparingskonto, herunder tilskrevne renter m.v., jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, tidligst hæves ved udløbet af en aftalt bindingsperiode. Denne periode skal mindst være på 7 år og kan tidligst udløbe, når kontohaveren fylder 14 år, og senest i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.

Det foreslås i stk. 5, at indeståendet, herunder tilskrevne renter m.v., tidligst vil kunne hæves ved udløbet af en aftalt bindingsperiode, jf. det foreslåede 1. pkt. Det foreslås i 2. pkt., at denne bindingsperiode vil skulle være på mindst 7 år og tidligst vil kunne udløbe, når kontohaveren fylder 14 år, og senest i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år. Det indebærer, at indeståendet vil kunne hæves eksempelvis den 3. januar i det år, hvor kontohaveren fylder 21 år eksempelvis den 15. december.

Der vil dog kunne aftales forlængelse af perioden inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode, såfremt der fra tidspunktet for den senere aftale og indtil det ændrede udbetalingstidspunkt bliver en periode på mindst 7 år, og bindingen ikke udstrækkes ud over det år, hvori kontohaveren fylder 21 år, jf. forslaget i 3. pkt. Det indebærer, at betingelsen ved forlængelser er, at kontohaveren senest ved udgangen af frigivelsesåret skal være fyldt 21 år.

Forslaget i stk. 5 svarer til § 4, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti.

Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oprettelse, overførsel mellem pensionsinstitutter, placering af indestående, overdragelse til eje eller pant, udbetaling ved livstruende sygdom og sammenlægning af flere konti for samme kontohaver.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udnyttes ved udstedelse af en bekendtgørelse, der skal videreføre de regler i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti, der fastsætter vilkårene for oprettelse, overførsel mellem pensionsinstitutter, placering af indestående, overdragelse til eje eller pant, udbetaling ved livstruende sygdom og sammenlægning af flere konti for samme kontohaver. For en nærmere beskrivelse af gældende ret herom henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.1.

Skatteministeren har med hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 51 endvidere udstedt bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998. Personer, der var fyldt 18 år, men ikke 50 år, kunne frem til den 2. juni 1998 oprette en selvpensioneringskonto. Der kan årligt indskydes 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr. Afkastet skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men afkastet beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Indeståendet på kontoen kan hæves som helst. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.2.

Det foreslås i 51 A i pensionsbeskatningsloven fastsat, at på opsparingsordninger, der udelukkende har alderdomsforsørgelse til formål (selvpensioneringskonti), og som før den 2. juni 1998 er oprettet i pengeinstitutter, vil der hvert år kunne indskydes højst 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr., jf. stk. 1. Selvpensioneringskonti er opsparingsordninger.

Det drejer sig om selvpensioneringskonti oprettet i pengeinstitutter i overensstemmelse med de dengang gældende regler for oprettelse af selvpensioneringskonti som fastsat i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 683 af 18. september 1998 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti. Bekendtgørelsen er senere ophævet. Der er tale om ordninger, som er oprettet for ca. 20 år siden eller mere, for hvilke der fortsat kan foretages indskud.

Reglen er en ændring af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998, idet henvisningen til den pågældende bekendtgørelse dog ikke videreføres, samt en videreførelse af § 2, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse. Efter § 2, stk. 1, den gældende bekendtgørelse kan der hvert år indskydes højst 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr.

Efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 skal renter, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på en selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i stk. 2, at renter, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på en selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indeståendet på selvpensioneringskonti kan, ligesom tilfældet er for indeståendet på børneopsparingskonti, således placeres enten som et kontantindskud, i pulje eller i et særskilt depot. Det vil sige, at afkastet af indeståendet på kontoen ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkastet vil skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Forslaget svarer til § 2, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet før 1998.

Efter § 3, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 kan indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne renter m.v. hæves når som helst.

Det foreslås i stk. 3, at indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne renter m.v., jf. stk. 2, kan hæves når som helst.

Forslaget svarer til § 3, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet før 1998.

Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel til andre pengeinstitutter, overdragelse til eje eller pant, frigivelse ved kontohaverens død og udlodning til ægtefælle.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udnyttes ved udstedelse af en bekendtgørelse, der skal videreføre de regler i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti, der fastsætter vilkårene for overførsel til andre pengeinstitutter, overdragelse til eje eller pant, frigivelse ved kontohaverens død og udlodning til ægtefælle. For en beskrivelse af gældende ret herom henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.2.

Uanset reglerne i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti opdeles, således at nogle regler bliver fastsat ved lov, og de resterende regler bliver fastsat i en bekendtgørelse, indebærer det ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret. Det er dog hensigten at ændre reglerne i den kommende nye bekendtgørelse om børneopsparingskonti på et enkelt punkt i forhold til gældende regler. Ændringen vil indebære, at overskydende beløb på en sammenlagt konto overføres til en almindelig konto i stedet for at skulle tilbagebetales til indskyderne. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.1.

Til § 6

Der gælder særlige regler om en midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger i personskattelovens § 7 a. Udligningsskatten udgjorde for indkomstårene 2011-2014 6 pct. af et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau). Fra og med indkomståret 2015 blev den nedsat med 1 procentpoint årligt. I 2018 udgør udligningsskatten 2 pct. og i 2019 1 pct., og den ophører helt i 2020. Ægtefæller kan hver især overføre op til 132.400 kr. (2018-niveau) af et eventuelt uudnyttet bundfradrag til den anden ægtefælle.

For så vidt angår beskrivelsen af de omfattede pensionsudbetalinger m.v. henvises der til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.

Det foreslås at ophæve den midlertidige udligningsskat fra og med indkomståret 2018. Der vil blive udsendt en ny forskudsopgørelse for de berørte borgere. Det indebærer, at de automatisk vil få skattelettelsen i 2018.

Til § 7

Efter skatteindberetningslovens § 50 omfatter indberetningspligten efter skatteindberetningslovens §§ 14, 16-19 og 28 (pantebreve i depot, udbytter, beholdning af aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og salg heraf) ikke en række ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven. Det gælder efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, nr. 4, selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998.

Det foreslås at ændre henvisningen i skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, nr. 4, fra pensionsbeskatningslovens § 51 til pensionsbeskatningslovens § 51 A som følge af lovforslagets § 5.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset fra den del, der vedrører ophævelsen af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse. Derved kan de administrative procedurer vedrørende BoligJobordningen, herunder indberetningssystemet, og ændringerne af forskudsopgørelsen for 2018, hurtigst muligt sættes i gang.

Det foreslås videre, at ændringen af skatteindberetningsloven heller ikke skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Da den nuværende BoligJobordning udløber ved udgangen af 2017, vil udgifter til arbejde, der er igangsat i 2017, men ikke færdiggjort senest den 31. december 2017, skulle behandles efter de gældende regler, for så vidt angår den del af arbejdet, der er udført senest den 31. december 2017.

Arbejde udført fra den 1. januar 2018 og frem er omfattet af de foreslåede regler. Det indebærer, at der alene er fradragsret for de i bilag 1 omfattede håndværksydelser. Er der f.eks. tale om udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger, vil der alene være fradragsret for den del af arbejdet, der er udført i 2017, og som er betalt senest den 28. februar 2018. I et sådant tilfælde, hvor arbejdets udførelse strækker sig henover årsskiftet, vil der være behov for særskilt opgørelse på fakturaen af, hvilken del af udgifterne til arbejdsløn, der vedrører arbejde udført i 2017, og hvilken del, der vedrører arbejde udført senere.

Det foreslås i stk. 2, at ændringerne vedrørende ophævelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse i overensstemmelse med Aftale om finansloven for 2018 træder i kraft den 1. januar 2020 og har virkning fra og med indkomståret 2020.

Det foreslås i stk. 3, at ændringen af skatteindberetningsloven træder i kraft den 1. januar 2019. Dette svarer til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 64, stk. 1, i lov nr. 1536 af 19. december 2017.

Det foreslås i stk. 4, at den nye permanente BoligJobordning har virkning for arbejder, der udføres fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2018, har den nye BoligJobordning således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget indeholder kun begunstigende bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 skal ses i sammenhæng med den generelle regel om periodisering af fradraget, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4, hvorefter fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Det følger af de hidtil gældende regler, at der kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i 2017, hvis det er betalt senest den 28. februar 2018. Det betyder, at der ikke kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i 2017, men først betales den 1. marts 2018 eller senere.

Da størstedelen af de håndværksarbejder, der er omfattet af ordningen i dag, videreføres i den foreslåede permanente BoligJobordning, foreslås det at give mulighed for, at der kan opnås fradrag for sådanne arbejder udført i 2017, selv om der først betales for arbejdet den 1. marts 2018 eller senere. Det svarer til det, der gælder for arbejder udført fra og med den 1. januar 2018 efter de foreslåede regler.

Det foreslås således i stk. 5, at hvis en person i 2017 får udført et arbejde, der efter sin art både er omfattet af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, vil personen kunne få fradrag for arbejdet, selvom der først betales den 1. marts 2018 eller senere. Det betyder, at hvis en person f.eks. har fået udskiftet vinduer i sin helårsbolig i 2017, men først betaler for arbejdet i maj 2018, vil vedkommende kunne få fradrag for arbejdslønnen til udskiftningen af vinduerne i 2018. Arbejdsløn til udskiftning af vinduer er nemlig omfattet af både den hidtidige og den foreslåede ordning. Da fradraget efter periodiseringsreglerne henføres til det indkomstår, hvor betaling for arbejdet er sket, vil det betyde, at fradraget henføres til indkomstår 2018, hvor fradragsbeløbene ikke er ændret i forhold til den hidtidige ordning.

For en person, der har fået udført arbejde i 2017 (eller 2016), hvor arbejdet er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke af den foreslåede ordning, er fradragsretten betinget af, at personen har betalt for arbejdet senest den 28. februar 2018. Efter den hidtidige ordning kan der nemlig ikke opnås fradrag for arbejde, der er betalt den 1. marts 2018 eller senere. Dette gælder også personer med bagudforskudt indkomstår.

Har en person fået udført arbejde i 2016, som er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke betalt for arbejdet senest den 28. februar 2018, vil vedkommende ikke kunne få fradrag for arbejdet, uanset at der er tale om en arbejdsydelse, der også er videreført i den foreslåede ordning. Dette følger af de hidtil gældende regler.

Det foreslås i stk. 6, at ændringen af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 4, og indsættelsen af §§ 51 og 51 A i pensionsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 5, har virkning for indskud, der foretages den 1. januar 2018 eller senere, jf. 1. pkt. Forslaget om forhøjelse om beløbsgrænserne er begunstigende, og det er dermed ubetænkeligt at lade reglerne få virkning fra den 1. januar 2018.

Det foreslås i 2. pkt., at indskud på en børneopsparingskonto, der er foretaget senest den 31. december 2017 efter den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti, indgår forlods i det indskud, der i alt kan foretages på kontoen efter den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 3. Er der indskudt eksempelvis i alt 36.000 kr. pr. 31. december 2017 efter de gældende regler, vil der fra og med 2018 kunne indskydes yderligere op til 36.000 kr. på kontoen, hvorefter det foreslåede maksimale indskud på 72.000 kr. vil være nået.

Det foreslås i stk. 7, at § 6 om ophævelse af udligningsskatten får virkning fra og med indkomståret 2018. Denne del af loven gives således virkning med tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen medfører udelukkende begunstigelser for borgerne.

Det foreslås i stk. 8, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører BoligJobordningen og børneopsparing, neutraliseres for indkomståret 2018, for så vidt angår de kommuner, der for 2018 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 9, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 efter stk. 8, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 1

Tabel 1 A (gældende formulering)

»Bilag 1

Ydelser omfattet af boligjobordningen 2016-2017

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

- Vask og aftørring af flader i boligen

- Rengøring af toilet og bad

- Støvsugning, gulvvask og boning

- Opvask, tøjvask og strygning

- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

- Indvendigt

- Udvendigt

Børnepasning

- Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

- Græsslåning

- Klipning af hæk

- Lugning

- Beskæring af buske og træer

- Snerydning

B. Grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig

Energibesparelser

Isolering af tag

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

- Indsættelse af isolerende foring

- Indsættelse af filter

- Montering af røgsuger

- Ændring af skorstenshøjde

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.

- Nye ruder og vinduer

- Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

- Forsatsvinduer

Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.

- Nye døre

Isolering af ydervægge, f.eks.

- Isolering

- Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

- Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.

- Radiatortermostatventiler

- Vejrkompenseringsanlæg

- Urstyring

- Udskiftning af radiatorer

Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, f.eks.

- Bevægelsesfølere, inkl. afledt ledningsarbejde

- Dagslysføler, inkl. afledt ledningsarbejde

- Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer), inkl. afledt ledningsarbejde

Solafskærmning af vinduer og glasdøre, f.eks.

- Udvendig eller rudeintegreret afskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering af skodder, markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt indvendig solfilm

Energiforsyning

Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

- Installation, reparation eller udskiftning af solfangere

- Installation, reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

- Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.

- Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

- Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.

- Etablering af stikledning

Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.

- Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion

- Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange

Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.

- Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Energirådgivning

Energirådgivning til energiforbedringer

Klimasikring

Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, f.eks.

- Montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og vinduer

Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger:

- Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og på terrasse. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

- Kloakarbejder på egen grund

- Udskiftning af kloakrør

- Fornyelse og etablering af dræn

- Udskiftning og etablering af opsamlingstank

- Nedsivningsanlæg

- Minirensningsanlæg

- Rodzoneanlæg

- Højvandslukkere

- Regnvandsfaskiner

Andre grønne ydelser

Radonsikring, f.eks.

- Radonudsugning

Installation af ladestik til elbiler:

- Kraftstik eller tilsvarende stik eller ladeboks til opladning af elbiler, herunder udvidelse af eltavle og trækning af kabler

Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, pcb eller bly

Afmontering af brændeovne:

- Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.

- Maling af vinduesrammer (udvendigt)

- Maling af døre (udvendigt)

- Maling af ydervægge (udvendigt)

Digital infrastruktur

Tilslutning til bredbånd:

- Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).

Tabel 1 B (lovforslaget)

Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

- Vask og aftørring af flader i boligen

- Rengøring af toilet og bad

- Støvsugning, gulvvask og boning

- Opvask, tøjvask og strygning

- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

- Indvendigt

- Udvendigt

Børnepasning

- Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

- Græsslåning

- Klipning af hæk

- Lugning

- Beskæring af buske og træer

- Snerydning

B. Grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.

- Maling af vinduesrammer (udvendigt)

- Maling af døre (udvendigt)

- Maling af ydervægge (udvendigt)

Isolering af tag

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

- Indsættelse af isolerende foring

- Indsættelse af filter

- Montering af røgsuger

- Ændring af skorstenshøjde

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.

- Nye ruder og vinduer

- Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

- Forsatsvinduer

Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.

- Nye døre

Isolering af ydervægge, f.eks.

- Isolering

- Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

- Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Afmontering af brændeovne

- Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse

Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.

- Radiatortermostatventiler

- Vejrkompenseringsanlæg

- Urstyring

- Udskiftning af radiatorer

Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

- Installation, reparation eller udskiftning af solfangere

- Installation, reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

- Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.

- Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

- Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.

- Etablering af stikledning

Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.

- Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion

- Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange

Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.

- Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

- Kloakarbejder på egen grund

- Udskiftning af kloakrør

- Fornyelse og etablering af dræn

- Udskiftning og etablering af opsamlingstank

- Nedsivningsanlæg

- Minirensningsanlæg

- Rodzoneanlæg

- Højvandslukkere

- Regnvandsfaskiner

Radonsikring, f.eks.

- Radonudsugning

Tilslutning til bredbånd:

- Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).

Installation af tyverialarm«