L 173 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love.

(Permanent boligjobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser for børneopsparing).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-02-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 13-03-2018
Betænkning afgivet 19-04-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-04-2018
3. behandlet, vedtaget 26-04-2018
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Ifølge lovforslaget skal boligjobordningen gøres permanent, således at der gives fradrag for lønudgifter til visse service- og håndværksudgifter i hjemmet eller en fritidsbolig. Fradraget vil i 2018 udgøre op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og op til 12.000 kr. pr. person for håndværkydelser. Beløbsgrænserne vil fremover blive reguleret på samme måde som en lang række øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen.

Endvidere foreslås det at ophæve skatten på fri telefon og internet (datakommunikationsforbindelse), afskaffe udligningsskatten på pensionsudbetalinger og forhøje beløbsgrænserne for indskud på børneopsparing.

Lovforslaget udmønter således dele af finanslovsaftalen for 2018 indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 52 (DF, V, LA og KF), imod stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.