Betænkning afgivet af Transport-,
Bygnings- og Boligudvalget den 3. maj 2018
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar
2018 og var til 1. behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-
og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring. Den 9. marts
2018 sendte transport-, bygnings- og boligministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4
spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Idet Enhedslistens medlemmer af udvalget
henviser til ordførertalen ved 1. behandling af
lovforslaget, gør partiet gældende, at lovforslagets
formål er sympatisk, men at omfanget af det skitserede
problem er begrænset. Enhedslisten forventer desuden, at
problemets omfang vil formindskes yderligere i de kommende
år, i takt med at politiets anvendelse af de såkaldte
ANPG-scannere vil blive øget. Enhedslisten finder derfor, at
lovgivning på dette område ikke er nødvendig.
Svarene på de mange spørgsmål, som Enhedslisten
har stillet, bekræfter partiet i dette.
Enhedslisten vil derfor stemme hverken for
eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kim Christiansen (DF) nfmd. Per Nørhave (DF) Claus
Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann
(DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans
Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise
Schack Elholm (V) Britt Bager (V) May-Britt Kattrup (LA) Villum
Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S)
Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus
Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Henning
Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger Courage
Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 152
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra transport-, bygnings- og boligministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 152
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om ministeriet selv har foretaget en
beregning af udviklingen af antallet af uforsikrede biler for de
næste 5 og 10 år, eller har man blot taget til
efterretning, at Forsikring & Pension har anslået, at
lovforslagets ordning vil kunne medføre en reduktion til ca.
en tredjedel af det nuværende niveau på 1,6 pct., til
transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om, hvorfor man ikke mere aktivt har
inddraget politiets brug af ANPG-scannere (scanner til automatisk
nummerpladegenkendelse) og de muligheder, som ligger her, enten som
et supplement til eller i stedet for den foreslåede ordning i
lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvad det er for nogle oplysninger,
som Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
forsikringsselskaberne og myndighederne vil kunne eller skulle
udveksle/videregive om enkeltpersoner på baggrund af
lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm. om, hvorfor pålæggelse af
dagsgebyr ikke anses for at være en strafferetlig sanktion og
derfor ikke en tilsidesættelse af princippet »ne bis in
idem«, jf. Rigsadvokatens bemærkninger til
lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren, og
ministerens svar herpå |
|