Fremsat 23-03-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 19-04-2018
Betænkning afgivet 24-05-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 29-05-2018
3. behandlet, vedtaget 31-05-2018
Ministerområde:
Sundheds- og Ældreministeriet
Med lovforslaget forslås det at indføre et gebyr for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, og desuden at indføre fuld egenbetaling for personer, der fravælger den tolk, som sundhedsvæsenet tilbyder.
Udgangspunktet om betaling af gebyr fraviges for personer, der på grund af f.eks. alder og/eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at tilegne sig og anvende danskkundskaber. Det samme gælder for forældre, som i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand.
Reglerne om, at der skal opkræves gebyr for tolkebistand, gælder ikke for personer fra det tyske mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand for at kunne anvende det tyske sprog, og for tolkning af det grønlandske og færøske sprog.
Gældende regler fastholdes, så det er lægen, der skal vurdere, om en tolk er nødvendig for behandlingen, og så det er lægen, der skal sikre, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om finansloven for 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 79 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.