Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 152:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om registrering af køretøjer. (Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie for motordrevne køretøjer m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der kommer på talerstolen, er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.

Mange tak. Vi kender jo alle til det her med, at når man har et motorkøretøj, er man forpligtet til at have det ansvarsforsikret. Det er jo en rigtig god regel, for skulle man komme ud i en situation, hvor man har forvoldt skade på en anden person, jamen så er man dækket, forsikringsselskabet kan træde til, og den skadelidte kan få den godtgørelse, vedkommende har krav på.

Desværre er det sådan, at vi ser, at der er en ret stor gruppe af personer, der fører motorkøretøjer, som de ikke har forsikret, og endda også nogle, som bliver involveret i uheld, og så er vi ude i en rigtig træls situation. Det har man hidtil taget højde for på den måde, at man har haft Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, og de har så dækket situationen af, sådan at den skadelidte alligevel kunne få den dækning, som vedkommende skulle have. Det er jo en god og sympatisk og på mange måder også solidarisk ordning.

Tanken har så været, at når det så var, at man efterfølgende skulle samle op på den her sag, så har man kunnet køre en regressag, som det hedder i fagsproget, altså, man kunne sørge for, at skadevolderen kom til at betale det, som han eller hun skyldte. Det, vi så i mellemtiden oplever, er, at det sker i et meget begrænset omfang, og så er det altså, at den her fælles kasse, den solidariske ordning, man har i Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, ender med at skulle betale det her beløb. Med andre ord: Det er alle os, der betaler vores forsikring, som kommer til at betale for de udgifter, der er forbundet med, at folk ikke har forsikret deres køretøj, når de er involverede i skader, og det er dybt problematisk.

Når man læser længere ned i lovforslaget, kan man se, at det ikke bare er sådan, at det er nogle ganske få brodne kar, men at det jo fremgår, at der faktisk er tale om 50.000 motorkøretøjsejere eller jævnlige brugere, som er kommet ud i en situation, hvor de en dag eller mere ikke er lovligt forsikrede, og det beløb, som det løber op i, og som man dækker af i den her kasse, er altså på 45,1 mio. kr. om året i gennemsnit. Så det er ikke småting, der er tale om. Der har regeringen så lagt an til, at man siger: Lad os få lavet en ordning, sådan at hvis man ikke har forsikret sit motorkøretøj, det, man selv ejer, eller det, man jævnligt bruger, jamen så skal man have et dagsgebyr, sådan at man kan blive ansporet til at tegne den her forsikring.

For at sikre, at der så holdes justits med, hvem der har en forsikring, og hvem der ikke har en forsikring, lægger lovforslaget også op til, at man kan kigge ind i det her køretøjsregister og tjekke op på, hvem der har betalt og hvem der ikke har betalt forsikring, og så kan ejeren eller den varige bruger tildeles nogle dagsgebyrer, hvis de ikke har betalt. Det har vi fra Socialdemokratiets side stor sympati for. Og jeg skal hilse og sige fra Socialistisk Folkeparti, da hr. Karsten Hønge desværre ikke kan være til stede, at de også støtter det.

Jeg vil gerne sige, at det jo er værd at spørge lidt ind til, hvad ministeren har forestillet sig, i forhold til hvor urealistisk det vil være at få samlet de her penge sammen. Altså, hvis det er sådan, at folk er i stand til at snyde med deres forsikring, er det så helt urealistisk at forestille sig, at de også kunne finde på at lade være med at betale de her dagsgebyrer, og hvad skal repressalien så være? Skal vi så ud i noget med at stoppe de her biler og klippe nummerpladerne eller noget andet? For det er nok en svær gruppe at håndtere, dem, som konsekvent nægter at betale det, de skal. Men ideen om, at man får samlet op på det og får gjort noget, har vi sympati for. Vi skal bare lige holde øje med, at vi ikke får lavet et nyt bureaukrati, sådan at vi i den bedste mening om at ville samle op på det så påfører os selv en hel masse nyt bureaukrati og nye udgifter, og sådan at dem, der så er asociale, bliver ved med at være asociale, for så er vi lige vidt.

Jeg vil altså bare sige, at forleden dag mødte jeg på gågaden i Hjørring to fængselsbetjente, som kunne berette om, at vi her i Folketinget har vedtaget en lov, der gør, at hvis man udebliver fra afsoning i fængslet, skal man have en bøde. Det lyder jo meget rimeligt, og man tænker, hvad bilder de sig ind; nu har de først gjort en forbrydelse, og så skal de i fængsel, og så bliver de væk. De må have en bøde. Det lyder da rimeligt nok. Sagen er bare den, at de er fuldstændig ligeglade, fordi de i forvejen har en gæld på flere hundrede tusinde kroner, så om de skylder 1.000 kr. fra eller til, som er det, den her bøde koster, gør ikke den store forskel. Det er jo her, der er et problem, og det kan godt være, at det er nogle andre metoder, der skal til.

Jeg nævner det bare, fordi man godt kan forestille sig, at man bare får vrøvl og besvær ud af det her, og bedst som man tror, at man har fået skik på det, har man i stedet fået endnu en asocial person ud af det, der ruller vinduet ned og råber ukvemsord ud til os andre, der overholder reglerne. Så vi kommer til at spørge aktivt ind til det her, men vi støtter det, og jeg skulle hilse og sige fra SF, at de gør det samme. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Rasmus Prehn, og velkommen til hr. Jan Erik Messmann fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslag nr. L 152 drejer sig om at indføre en ordning, som i højere grad sikrer, at ejere eller varige brugere af uforsikrede køretøjer også betaler for de skader, de selv forvolder. Det gøres ved at indføre dagsgebyrer ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie, dvs. på uforsikrede køretøjer. Det handler også om at indrette ordningen på en måde, så det virker stærkt motiverende på de uforsikrede ejere eller varige brugere, ved at de gebyrer, de pålægges, hurtigt overstiger den forsikringspræmie, der skulle være betalt, og ved at sikre, at dagsgebyrerne tillægges udpantningsret.

Med den nuværende ordning dækkes skader forvoldt af uforsikrede køretøjer af garantifonden Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, DFIM, og det betyder i sidste ende, at udgifterne, i gennemsnit 45,1 mio. kr. om året, som Rasmus Prehn også lige nævnte, betales af de lovlydige køretøjsejere, som allerede har tegnet ansvarsforsikring. Og når vi, som er lovlydige køretøjsejere, skal dække udgifterne, som er forvoldt af lovbryderne, så gør vi det via forhøjede forsikringspræmier.

Det er hverken ret eller rimeligt, at lovlydige borgere skal betale for de skader, de uforsikrede lovbrydere forvolder. Med denne ordning retter vi op på det og sender regningen direkte til dem, der bryder loven. Og med ordningen giver vi også tilladelse til, at dagsgebyrerne tillægges udpantningsret, på samme måde som præmier for ansvarsforsikringen er tillagt udpantningsret efter de gældende regler. Med andre ord sikrer vi, at pengene kan indkræves på den ene eller den anden måde. Fremover vil det således være ejerne eller brugerne af de uforsikrede køretøjer, som også betaler for de skader, de selv forvolder.

Lov er lov, og lov skal holdes. Derfor støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak til hr. Jan Erik Messmann, og velkommen til hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Lovforslaget her skal sikre, at lovlydige bilejere ikke længere skal betale for ikkeforsikrede bilejeres skader. De to foregående talere har allerede redegjort glimrende for lovforslagets indhold i detaljer, så jeg vil fatte mig i rimelig korthed, hvilket ellers kan falde en politiker svært.

Lovforslaget indebærer, at bilejeren eller den varige bruger af et køretøj, der ikke har betalt deres ansvarsforsikring, fremover bliver pålagt et dagsgebyr pr. dag, de ikke er forsikrede. Jeg har forstået, at dette gebyr bliver i størrelsesordenen 250 kr. pr. dag, og det bliver garantifonden Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, DFIM, der kan opkræve gebyret. Dagsgebyret kan opkræves, indtil præmierestancen er betalt eller køretøjets nummerplader er inddraget. Det er altså fremover slut med at køre på frihjul, hvad angår forsikringsbyrden, og fremover vil det her også være et incitament til, at alle bilejere selvfølgelig får tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring, og at vi får folk til at påtage sig dette ansvar. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen, og velkommen til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Det er efter bemærkningerne til det her lovforslag åbenbart minimalt, hvad der kommer ind igen af de udbetalte midler fra garantifonden DFIM. Retten til regres over for de bilister, der ikke betaler, er tilsyneladende ikke nok. Det er ellers en udmærket og rimelig solidarisk ordning, der er bygget op, med garantifonden. Den finansieres af forsikringsselskaberne, idet de dog henter pengene hos den enkelte forsikringstager via præmien på ansvarsforsikringen. Strengt taget kunne finansieringen jo også hentes fra det overskud, som forsikringer på biler hvert år genererer. Lovforslagets formål om at komme misbruget, eller lad os bare kalde det nasseriet, af den solidariske ordning til livs er jo sympatisk nok og bør støttes. Alligevel giver lovforslaget anledning til nogle kommentarer.

Først vil jeg sige, at problemets omfang altså er begrænset. Ifølge bemærkningerne er kun 1,6 pct. af de danske køretøjer uforsikrede. I Sverige er det 1 pct., og her er der sket et fald fra 3 til 1 pct., efter at den svenske ordning blev indført i 1978. Forsikring & Pension anslår, at en ordning i Danmark ligeledes vil nedbringe antallet til en tredjedel af det nuværende niveau, og det vil sige til godt 0,5 pct. Ærlig talt synes jeg, man er ved at skyde gråspurve med kanoner. Forsikringsselskaberne og deres lobbyorganisation har vist været aktive her. Hvis det endelig var, kunne man jo samtidig ændre reglerne for udbetaling, så man også udbetalte for tingskader, selv om der ikke samtidig forelå en personskade. Det var ikke andet end rimeligt.

Omfanget er altså ikke stort efter vores mening, og samtidig har politiet jo fået et effektivt redskab i værktøjskassen, nemlig anpg-scannere, som på ingen tid kan fremfinde de biler, som der ikke er betalt forsikring på, f.eks. ved at scanne samtlige biler på en p-plads. Det må på den baggrund formodes, at antallet af uforsikrede køretøjer under alle omstændigheder vil falde drastisk i de kommende år. Også Forsikring & Pensions forslag om at begrænse en borgers mulighed for at afmelde eget køretøj via SKAT uden at oplyse om den nye ejer vil kunne hjælpe på problemet.

I Enhedslisten er vi som bekendt ikke vilde med, at private firmaer, som DFIM, garantifonden, jo er, skal have adgang til offentlige registre. Meget afhænger her af, hvilke oplysninger der kan tilgås, og vi må spørge, om oplysninger såsom årsag til forsikringsophør er opført som sådan i Køretøjsregisteret, altså om de udgør en selvstændig kolonne, der kan trækkes ud, eller om der følger alle mulige andre oplysninger med om gæld i bilen, bøder osv. osv. Vi synes også, der er tale om en glidebane, når man kan omgå en adressebeskyttelse, som en borger måtte have, eller der kan videregives oplysninger om personnummer, selv om forsikringstagers samtykke ikke foreligger.

Igen skal det jo ses i lyset af, at vi synes, problemet her har et meget begrænset omfang. Jeg bemærker endvidere Rigsadvokatens henstilling om, at bemærkningerne til lovforslaget skal forholde sig nærmere til princippet om, at man ikke kan straffes to gange for den samme forseelse, idet bødestraffen for manglende ansvarsforsikring for bilen opretholdes samtidig med muligheden for at opkræve gebyr. Jeg synes helt ærligt, at man kommer lidt let om ved forklaringen i bemærkningerne, idet man henviser til, at dagsgebyret jo er et gebyr og ikke nogen strafferetlig aktion, og så er det det, der er forklaringen. Men jeg vil sige, at det forhold har Rigsadvokaten jo opdaget, da han skriver sine bemærkninger, og alligevel beder han altså om en yderligere uddybning. Jeg synes, Transportministeriet her er lige kække nok.

Transportministeriet vil fastsætte et gebyr på 250 kr. for hver dag, der ikke er betalt ansvarsforsikring. Beløbet skal således dække udbetalinger fra fonden til skaderamte samt administrationsomkostninger. De samlede udgifter forventes at beløbe sig til 53 mio. kr. i gennemsnit pr. år. Hvordan det passer med, at man må forvente et fald i de gennemsnitlige udbetalinger fra 45,1 mio. kr. til måske godt en tredjedel, hvis det da skal følge forventningerne til faldet i antallet af uforsikrede køretøjer, må stå hen i det uvisse, medmindre administrationsomkostningerne pludselig eksploderer. Vi har i øvrigt i den forbindelse sympati for forslaget fra Rådet for Sikker Trafik om at lade et eventuelt overskud fra ordningen anvende til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, herunder de velkendte kampagner.

Tak til hr. Henning Hyllested, og velkommen til hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Når færdselsloven stiller krav til, at alle ejere eller brugere af motorkøretøjer tegner en ansvarsforsikring, er det, fordi vi som samfund ikke mener, det er rimeligt, at et offer for et trafikuheld kan risikere at stå med alle omkostningerne, når uheldet er ude. Det er vel også naturligt, at der er en sanktion, når man ikke lever op til de her krav.

Som det er i dag, er alle lovlydige bilejere med til at betale for dem, som bevidst eller ubevidst omgår loven. Det har vi hørt flere gange i dag, og det er naturligvis ikke rimeligt. Det er min klare forventning, at en ordning som den her vil medvirke til at nedbringe antallet af underforsikrede betragteligt, og at vi hermed samtidig sikrer en mere rimelig fordeling af udgifterne, så det reelt er de underforsikrede, der kommer til at betale i sidste ende. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak for det, og velkommen til hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. L 152 er der blevet redegjort fint for af de tidligere ordførere. Det er absolut vigtigt, at vi alle sammen kan færdes trygt og sikkert i trafikken, og naturligvis er det også vigtigt, at et motordrevet køretøj er ansvarsforsikret. Og vi er for så vidt enige med regeringen i, at det ikke er rimeligt, at de almindelige borgere, som har tegnet en lovpligtig forsikring, så også i sidste ende via deres forsikringspræmie skal dække de skader, der nu bliver forvoldt af uforsikrede køretøjer. Så det er positivt, at vi læner os mod Sverige og kigger på deres erfaringer.

Så er jeg enig med Enhedslistens ordfører i, at det kan være en kæmpe kanon mod nogle gråspurve her. Det synes jeg at vi skal tale om i udvalgsbehandlingen. Jeg vil også godt have klarhed over, om indtægterne fra de her dagsgebyrer kommer forsikringstagerne til gode i sidste ende, og at det ikke alene kommer de forsyningsselskaber, der har plæderet for dette, til gode. Det var ordene, tak.

Tak for det, og velkommen til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre synes vi heller ikke, det er rimeligt, at der er nogle, der kører på frihjul og lader være med at have en forsikring og så bare lader alle andre betale, hvis der sker et uheld. Vi tror ligesom en række andre partier på, at den her ordning kan være med til at få folk til at tegne en forsikring. I hvert fald får de jo en dagsbøde, hvis ikke de tegner en forsikring. Så vi kan støtte lovforslaget og ser også frem til at få afklaret det, Enhedslisten spurgte om, med data, så vi er sikre på, at folks data stadig er private.

Tak for det, og så siger vi velkommen til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg har ikke noget interessant at tilføje ud over det, der allerede er blevet sagt. Vi støtter lovforslaget.

Tak til hr. Rasmus Jarlov, og velkommen til transport-, bygnings- og boligministeren.

Først vil jeg gerne takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Når vi færdes i trafikken, er der en uundgåelig risiko for færdselsuheld. Vi kan gennemføre mange forskellige tiltag, som kan formindske risikoen, og arbejdet med at minimere antallet af færdselsuheld er vigtigt. Men risikoen vil altid være der, uanset hvad vi gør. At trafik medfører færdselsuheld, er desværre et faktum, som vi ikke kommer udenom.

Færdselsuheld med skade på person eller ting indebærer ofte meget store økonomiske og menneskelige omkostninger. Det er derfor vigtigt, at de, der påføres tab på grund af færdselsuheld, har adgang til erstatning uden at skulle gennemføre dyre og besværlige retssager. Derfor indeholder færdselsloven også en regel om, at man har pligt til at tegne en ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, der anvendes på færdselslovens område. Det er netop af hensyn til de skadelidte i trafikken.

Når en ejer eller varig bruger ikke har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring, dækkes forvoldte skader af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, også kaldet DFIM. DFIM er en garantiordning, hvis udgifter dækkes af de enkelte forsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne får dækket udgifterne gennem opkrævning over forsikringspræmierne. Det betyder med andre ord, at de uforsikrede ejere ikke betaler for de skader, som de forvolder. Udgifterne betales i stedet af de lovlydige køretøjsejere, der har tegnet ansvarsforsikring. Det mener jeg ikke er rimeligt.

Formålet med lovforslaget er at indføre en ordning, der i højere grad sikrer, at ejere og varige brugere af uforsikrede køretøjer betaler for de skader, som de selv forvolder. Det foreslås derfor, at DFIM kan opkræve et dagsgebyr hos ejeren eller den varige bruger for hver dag, færdselslovens forsikringspligt ikke er overholdt. De opkrævede dagsgebyrer skal medvirke til finansieringen af DFIM's udgifter til erstatningsudbetalinger. På den måde bliver der tale om en mere rimelig finansieringsordning mellem de uforsikrede ejere og de varige brugere.

Samtidig er det også formålet, at den foreslåede dagsgebyrordning skal virke motiverende på de uforsikrede ejere og varige brugere. Den samlede værdi af dagsgebyrerne vil hurtigt overstige den forsikringspræmie, der skulle være betalt. Det er derfor også min forventning, at ordningen vil indebære, at antallet af uforsikrede køretøjer vil falde. Det har i hvert fald være tilfældet i Sverige, som har haft en lignende ordning siden 1978. Her har ordningen været medvirkende til et fald i antallet af uforsikrede køretøjer på ca. 66 pct.

Som det fremgår af lovforslaget, forventer jeg, at dagsgebyret ved bekendtgørelse bliver fastsat til 250 kr. Det lyder måske umiddelbart voldsomt, men formålet med ordningen er netop, at dagsgebyrerne i vidt omfang skal kunne dække DFIM's udgifter og samtidig motivere til forsikringstegning. Her skal man også huske på, at der ikke er tale om tilfælde, hvor man ved en fejl eller forglemmelse betaler sin forsikringspræmie et par dage for sent. Det kan nok ske for de fleste af os. Dagsgebyrerne skal derimod først opkræves fra det tidspunkt, hvor køretøjet betragtes som uforsikret, det vil sige ca. 8 uger efter at forsikringsselskabet har sendt en opkrævning på præmiebetalingen. Derudover skal forsikringsaftalen være opsagt, og forsikringstageren skal have fået tilsendt en skriftlig meddelelse, der advarer om risikoen for dagsgebyrerne. De uforsikrede ejere og varige brugere har derfor haft rigeligt med tid og anledning til at få tegnet en ansvarsforsikring og dermed undgå pålæggelse af dagsgebyrer.

Jeg finder det mest hensigtsmæssigt, at de nærmere regler om ordningens praktiske administration fastsættes ved bekendtgørelse. Det gælder særlig reglerne om den nødvendige udveksling af oplysninger, som skal finde sted mellem forsikringsselskaberne, SKAT og DFIM. Lovforslaget indeholder derfor hjemmelsbestemmelser, der giver transport-, bygnings- og boligministeren og skatteministeren mulighed for at fastsætte sådanne regler. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Tak til ministeren. Som jeg også sagde i min ordførertale, støtter vi Socialdemokrater jo det her lovforslag. Det virker ganske rimeligt.

Men to spørgsmål: Kan ministeren udelukke, at vi sådan set bare ender i en situation, hvor vi får en hel masse udgifter og besvær med at prøve at opkræve de her dagsgebyrer, men ikke rigtig kan opkræve dem, fordi der er tale om nogle meget asociale personer, der ikke gider at bidrage? Det var spørgsmål et.

Spørgsmål to: Hvis det lykkes – hvis det rent faktisk kunne lykkes at få de her penge ind – kan vi så forvente, at forsikringsselskaberne sætter prisen ned på vores forsikringspolicer?

Ministeren.

Vi kan forvente, at ordningen har den samme succes, som den har haft i bl.a. Sverige og Norge. Der virker den, og det er efter inspiration fra det, at vi gør det. Så der er ingen grund til at tro, at danskere er så forskellige fra svenskere og nordmænd, at det ikke også vil virke i Danmark.

Forsikringsselskaberne må jo gøre med deres præmier, hvad de vil. Men de ligger i konkurrence med hinanden, og når udgiftstrykket falder, fordi de ikke skal dække denne omkostning, fordi den bliver dækket af folk selv, der ikke er forsikret – de betaler dagsgebyrer – så må vi forvente, at den almindelige konkurrence driver priserne ned på et niveau, der svarer til de nye, lavere udgifter, som forsikringsselskaberne har.

Spørgeren.

Tak til ministeren. Jeg synes, besvarelsen om, at det har fungeret i andre lande, er rigtig god. Den vælger jeg at tro på. Men er ministeren åben for yderligere sanktioner, hvis ikke man betaler? Altså, skal der noget mere til? Det var den ene ting.

Den anden ting er med hensyn til priserne: Jeg kan godt lide svaret. Vi kan jo ikke gøre noget her fra Folketingets side. Men vi kan sende et signal om, at vi er opmærksomme på det, og at vi har en forventning om, at forsikringsselskaberne, hvis vi kan fjerne den her udgift fra dem, så i hvert fald holder igen med at øge prisen på de her præmier. Så lad os endelig lægge et pres på dem for det, for forbrugerne vil gerne have nogle lavere forsikringspræmier.

Ministeren.

Jamen meget gerne. Jeg har en forventning om, at præmierne bliver lavere som følge af det her, og det tror jeg ikke jeg bliver skuffet i – medmindre der er nogle andre udgifter, der stiger i mellemtiden. Man kan jo aldrig vide, om der sker en vild udvikling i det danske samfund, som gør, at udgiften ved at være forsikringsselskab stiger. Det kan jo være, der kommer et flertal på et tidspunkt, der pålægger forsikringsselskaberne nogle skatteforhøjelser eller lignende. Så kan man jo aldrig vide, hvad der sker.

Angående hvordan vi sikrer, at folk betaler deres dagsgebyrer: Man kan jo tage pant i deres ejendom, hvis de ikke betaler dem. Det ligger i det her lovforslag, at det kan man. Det burde nok være afskrækkende, tror jeg.

Hr. Henning Hyllested.

Om det fører til nedsættelser af præmierne på ansvarsforsikringer, vil jeg anse for at være tvivlsomt. Så stort er beløbet nemlig ikke, man kan spare ved det her. Hvis det skal spredes ud på samtlige hundrede tusinder af ansvarsforsikringer, tror jeg nu altså ikke, at beløbet bliver så stort, at det bliver mærkbart.

Lidt i forlængelse af det vil jeg bare høre til noget af det, jeg var inde på i min ordførertale. Jeg vil spørge, om ministeren virkelig synes, at det her problem er så stort, at man ligefrem bør gribe ind over for det med lovgivning. Jeg spørger selvfølgelig, fordi ministeren er medlem af et parti, som ellers er kendt for, at man ikke unødigt skal lovgive om bl.a. sådan nogle forhold her, og at man i det hele taget ikke fra statens side, fra Folketingets side skal blande sig i sådan nogle ting, når problemet – efter min mening og efter Enhedslistens mening – jo altså ikke er større.

Ministeren.

Det er jo en velkendt sag, at Enhedslisten ikke som vi andre partier i Folketinget tror på goderne ved privat ejendomsret og konkurrence. Vi andre mener, at det fører til det bedst mulige produkt og den lavest mulige pris for forbrugerne. Det tror Enhedslisten ikke på, fordi man mener, at private virksomheder skal være ejet af samfundet eller af staten, og så skal man så styre priserne fra Folketingets side og al den slags ting, som vi kendte fra den gamle østblok, som hr. Henning Hyllested jo også har bakket op om. Men jeg tror på det. Jeg tror på, at konkurrencen sænker priserne.

Så tror jeg også på, at det her er et godt og vigtigt skridt, både helt konkret, ved at det bliver billigere at tegne en forsikring, men også ved at retfærdigheden bliver større – at man ikke, når man tegner sin forsikring, skal betale for dem, der er uansvarlige og ikke tegner en ansvarsforsikring.

Spørgeren.

Bare for en ordens skyld: Jeg tror, der er rigtig mange medlemmer af Enhedslisten, der godt vil betakke sig for den beskrivelse, ministeren giver, af, hvad det vil sige at være medlem af Enhedslisten. Der er rigtig mange forskellige opfattelser af, hvordan man forholder sig til den problemstilling.

Det, jeg egentlig ville spørge om, var, om ministeren er enig med mig i, at det regnestykke, der er lavet, på, at det her skal koste 53 mio. kr., ikke holder en meter, når man tager i betragtning, at antallet af uforsikrede køretøjer jo i bund og grund går hen og falder – som det ene, og som det andet, som jeg også var inde på i min ordførertale, at politiets anpg-scannere da under alle omstændigheder vil betyde, at antallet af uforsikrede køretøjer må falde drastisk. Så medmindre det hele skal gå til administrationsomkostninger, holder regnskabet ikke en meter.

Ministeren.

Der er sikkert forskellige opfattelser af mange sager i Enhedslisten. Men alle er dog medlem af et parti, der har et principprogram, og i det principprogram står der, at den private ejendomsret skal ophæves, og at produktionsmidlerne på en eller anden måde skal overgå til kollektivt eje. Så det tror jeg er fælles for alle medlemmer af Enhedslisten

Hvis det viser sig, at antallet af uforsikrede falder lige så meget som i Sverige, ja, så vil antallet af dagbøder, der udstikkes, jo også falde, og så vil de penge, der kommer i kassen, ikke være så store som det, hr. Henning Hyllested taler om.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Det, der får mig til at stille et spørgsmål, er noget, som det godt kan være at der har været talt om i udvalget, det skal jeg ikke kunne sige. Men hvis man ikke betaler sin vægtafgift, klipper politiet og SKAT pladerne. Hvorfor kan man ikke lave det samme system for forsikringer? For jeg synes da, det er vigtigt, at man har en forsikring. Når man køber en ny bil, bliver man spurgt, hvilket forsikringsselskab man vil have, og sådan burde det selvfølgelig også være ved køb af brugte biler. Men hvorfor kan man ikke simpelt hen klippe pladerne i stedet for at indføre et gebyr? Man kunne sige: Du betaler ikke din forsikring, så må du ikke have lov at køre, og så klipper vi pladerne, indtil du har betalt forsikringen. Hvorfor kan man ikke bruge sådan et system? Som sagt kan det være, at I har talt om det i udvalget, men jeg synes bare, at det ville være en rimelig mulighed, for det er staten, der opkræver vægtafgiften og klipper pladerne, hvis ikke den bliver betalt, og det er næsten samme kartotek, man søger i for at se, hvem der har betalt, og hvem der ikke har betalt. Så klip pladerne i stedet for.

Ministeren.

Jamen det var da også en mulighed. Vi har ikke diskuteret det i forbindelse med det her lovforslag, men jeg vil gerne dykke ned i det og undersøge, om det var en anden vej, man måske kunne gå, oven i at vi også opkræver de her dagbøder. Men lige nu og her har jeg ikke haft mulighed for at tænke over eller dykke ordentligt ned i svaret på det spørgsmål.

Spørgeren.

Det er helt fair. Det er jo ikke nemt at forholde sig til fra talerstolen, det er jeg fuldstændig klar over. Men man skal alligevel ind at se, hvem der ikke har betalt deres forsikring, og så skal man til at finde dem og opkræve dagbøder. Og så er der spørgsmålet om, om det er ejeren eller en varig bruger, der kører i den, og som ikke betaler forsikringen. Så ville det være noget nemmere simpelt hen bare at klippe pladerne og sige: Du skal ikke have lov at køre, hvis ikke du har betalt din forsikring. Det er ret og rimeligt. Det er andre menneskers sikkerhed, det går ud over, hvis man kører uden en forsikring. Typisk er det måske også en gammel bil, der ikke er alt for sikker at køre i.

Ministeren.

Nu tror jeg måske, at hr. Bent Bøgsteds spørgsmål alligevel gjorde mig lidt klogere på, hvorfor det kunne være, at man ikke umiddelbart skrider til det her. For nummerpladen og bilen er jo ejet af bilens ejer, men hvis der er en anden varig bruger, som har ansvaret for at tegne ansvarsforsikringen, så kan man sige, at hvis man klipper nummerpladen, så straffer man den forkerte person. Det kan være, det er det, der er forklaringen på, at man ikke er gået den vej tidligere.

Fru Mette Reissmann.

Tak for det. Nu ved jeg ikke, om ministeren er bekendt med det her, men han nævner bl.a., at der stort set ikke er forskel på svenske og danske forsikringstagere i rent forbrugsadfærdsmæssig henseende. Så vil jeg bare sige, at det er der, og det giver sig bl.a. udtryk i, hvorledes man opfatter betalingsevne og betalingsvilje. Netop når det kommer til danske skadesforsikringskunder, ved jeg ikke, hvor stort et antal af dem, vi taler om i det her konkrete forslag, der enten ikke har betalingsevnen eller betalingsviljen. Det kunne jeg godt tænke mig at høre om ministeren havde en idé om.

Men nu nævnte ministeren jo i sit svar til hr. Rasmus Prehn, at man bare kunne tage pant i fast ejendom hos dem, der nu er nødlidende eller faktisk ikke har betalt deres forsikringspræmie. Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at ministeren jo også er minister for boligområdet, og at størstedelen af danskere bor i lejebolig. Så hvorledes skal det med pant foregå? Hvordan fordeler det sig på dem, som vi i forvejen ved ikke betaler til det her?

Ministeren.

Jeg har ikke nogen tal på, om det er mangel på betalingsvilje eller mangel på betalingsevne, der er årsag til, at folk ikke tegner en ansvarsforsikring. Hvad angår det andet spørgsmål om at tage pant, så lad os sige, at man ikke har råd til at have en bil med de omkostninger, der følger med, herunder en ansvarsforsikring, som er en betingelse for, at man bliver lukket ind på vores fælles veje. Det er en betingelse, at man så har tegnet en ansvarsforsikring. Man må gerne køre rundt på en mark eller på en racerbane eller sådan noget uden en ansvarsforsikring, men hvis man skal ind på de fælles veje, som vi har, så skal man leve op til kravet om at have en ansvarsforsikring. Hvis man ikke gør det, så er det altså, at vi kommer og tager et dagsgebyr, og hvis man ikke betaler dagsgebyret af sig selv, jamen så kommer vi og tager folks ting. Det synes jeg er en rimelig konsekvens af, at man har påført samfundet en byrde, som man selv skulle have taget på sig.

Spørgeren.

Jeg er jo helt enig med ministeren i, at det er komplet uansvarligt at køre rundt uden forsikring. Det er til skade for en selv, men i særdeleshed til skade for dem i det omkringliggende samfund, som man i givet fald kan risikere at komme til at påføre skade. Så jeg er fuldstændig enig i, at der skal sættes hårdt ind over for det her. Jeg er bare interesseret i hvordan. Det, at vi skal leve op til reglerne om, at der lovpåbud om, at man skal have en ansvarsforsikring, når man kører bil eller har en bil, bakker jeg hundrede procent op om. Men når nu man siger, at der kommer dagbøder og et dagsgebyr til nogle, som muligvis ikke har betalingsevnen og formentlig heller ikke har en fast ejendom, der kan tages pant i, hvordan skal man så fra det offentliges side inddrive de her udestående fordringer, som kun kan stige?

Ministeren.

De skal inddrives, sådan som de plejer at blive inddrevet, når man tager pant. Det er jeg ikke ekspert i, men jeg ved, at det ikke er et nyt begreb, vi indfører her. Det er et velkendt begreb, som vi trækker på og benytter os af.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg kunne sige, at jeg foreslår, at vi henviser forslaget til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, men jeg kunne også spørge jer: Ønskes der udvalgsbehandling?

Nå, det har I ikke prøvet før. Det står der nemlig også i formandspapirerne at man kan spørge om.

Ønskes der udvalgsbehandling?

Ja, det gør der. Det er i hvert fald en, der nikker.

Så går det over til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Så er det nemlig vedtaget på den her måde.

Jeg sagde det også for lige at vække kollegaerne en smule.