Fremsat den 18. januar 2018 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Marlene Harpsøe (DF),
Christian Langballe (DF),
Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om sprogcentre på universiteterne
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag om at oprette sprogcentre eller styrke
allerede eksisterende sprogcentre på de danske
universiteter.
Bemærkninger til forslaget
Dansk Folkeparti ønsker med dette
beslutningsforslag at oprette sprogcentre eller styrke de allerede
eksisterende sprogcentre på hver enkelt af de danske
universiteter.
I dag har nogle universiteter allerede et
sprogcenter, som f.eks. Københavns Universitet (KU), andre,
som f.eks. Syddansk Universitet, har lavet aftaler med eksterne
samarbejdspartnere om konstruktioner, der minder om et sprogcenter,
mens der endelig er eksempler på universiteter som
eksempelvis Roskilde Universitet og CBS, der har nedlagt deres
sprogcenter. Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk
Folkeparti, at alle universiteter får et sprogcenter, og at
de eksisterende sprogcentre styrkes yderligere.
Det enkelte sprogcenter har til hensigt at
højne de studerendes skriftlige kvalifikationer i dansk, men
også forbedre de studerendes forståelse af og navnlig
beherskelse af sproget inden for de akademiske genrer. Det er en
fordel at kunne skrive i de særlige akademiske genrer
på sit modersmål, før man går i gang med
at lære at skrive på et sprog, man ikke mestrer helt
så godt.
Centrene skal derudover fungere som
konsulterende instans for underviserne i deres formidling på
dansk, ligesom de studerende kan modtage råd og vejledning om
sproget undervejs i deres studie. Det ville endvidere være en
stor fordel, hvis alle udenlandske medarbejdere på
universiteterne fik mulighed for at deltage i danskkurser fra deres
start på universitetet, og indtil de nåede et
funktionelt niveau af beherskelse af dansk, som gjorde det muligt
for dem at undervise og eksaminere på dansk og deltage i
møder og administrativt arbejde på dansk. Denne
undervisning kan oplagt foregå på sprogcentrene.
Desuden skal der tilbydes dansk sprogundervisning til udenlandske
studerende, hvilket delvis er gældende praksis i dag.
Sprogcentrenes formål vil bl.a.
være følgende:
- På
forskningsmæssig basis at udvikle kurser i dansk for
udenlandske ansatte.
- På
forskningsmæssig basis at udvikle kurser i dansk og i mindre
omfang engelsk/andre sprog for de studerende.
- At stå for
kvalitetssikret afholdelse af de udviklede kurser enten ved selv at
afholde dem eller indgå aftaler med andre faglige
miljøer på universitetet (sproginstitutter) eller en
kvalificeret sprogskole om det.
- At tilbyde
oversættelse og sprogrevision til ansatte forskere,
administrativt ansatte og undervisere.
- At have ansvaret
for det fortløbende arbejde med at opbygge digitale
sprogstøtteressourcer.
- At være i
tæt samarbejde med en sprogtermbank, hvor centrene og banken
gensidigt medvirker til udveksling af information og i
fællesskab bidrager til såvel sprogudvikling som den
sprogteknologiske udvikling.
- At være en
konsulterende instans for underviserne i deres formidling på
dansk, ligesom de studerende skal kunne modtage råd og
vejledning om sproget undervejs i deres studie.
Den langsigtede hensigt med etablering af
sprogcentrene og en tilhørende sprogtermbank (jf.
beslutningsforslag om etablering af en sprogtermbank,
beslutningsforslag nr. B 60) er at styrke og kvalificere
undervisningen og formidlingen på dansk.
Det nuværende finansieringsgrundlag for
driften af de eksisterende sprogcentre er meget sammensat.
Eksempelvis er erfaringerne fra Københavns Universitets (KU)
sprogcenter baseret på en grundbevilling fra rektor og
betaling for kurser, som sprogcenteret udbyder. Grundbevillingen
dækker centerets videnscenterfunktion, forskning og
administration. Centerets kurser for uddannelsesinstitutionens
ansatte foregår ofte i HR-regi, mens kurser for studerende
hører til i uddannelsessammenhæng. Det ville derfor
være oplagt at revurdere sprogcentrenes finansieringsgrundlag
ved en prioritering af den eksisterende rammebevilling enten gennem
en central bevilling (fra rektor eller bestyrelse) eller en
fakultetsbevilling. Yderligere kunne man forestille sig, at der
blev afsat driftsmidler til sprogcentrene på en fremtidig
finanslov.
Dog er det Dansk Folkepartis ønske, at
det enkelte universitet selv disponerer over den tilførte
overordnede rammebevilling og dermed selv har indflydelse på
udformningen og omfanget af driften af sprogcenteret.
Lederen af KU's sprogcenter, professor Anne
Holmen, har over for Dansk Folkeparti oplyst, at det er vigtigt, at
centerets ansatte er fastansatte, for at sikre kontinuitet og god
kvalitet i udviklingen af undervisningsformer og materiale og for
netop at undgå kompetencetab, som universiteterne oplever ved
midlertidige ansættelser. Et beskedent estimat omfatter en
bevilling til fastansættelse af tre til fire
danskundervisere, hvilket vil koste ca. 2 mio. kr. i
lønudgifter pr. år. Desuden vil der være en
mindre administrativ understøttelse.
Skriftlig fremsættelse
Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
sprogcentre på universiteterne.
(Beslutningsforslag nr. B 63)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.