B 122 Forslag til folketingsbeslutning om bedre vejledning og oplysning til pårørende til syge og ældre svækkede medborgere.

Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2017-18
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 29-05-2018

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 29. maj 2018

20171_b122_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 29. maj 2018

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. marts 2018 og var til 1. behandling den 16. maj 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at aflastning af pårørende er et vigtigt fokusområde i ældreplejen, og der er et godt og rigtigt fokus på, hvordan pårørende, som bor sammen med svage ældre borgere, kan aflastes og støttes i omsorgen for den svækkede ældre.

Det er imidlertid langt fra alle svækkede ældre, som bor sammen med de nærmeste pårørende. For enlige ældre er det ofte voksne børn eller andre, som er den nærmeste til at tage sig af den svækkede ældre - ikke mindst når det gælder støtte i forhold til både personlige og administrative beslutninger.

Nærværende forslag har til formål at sætte fokus på, hvordan man kan forenkle vilkårene for den støtte og hjælp, som voksne børn eller andre pårørende skal yde til en forældre eller en nærtstående svækket ældre borger.

Voksne børn er en vigtig ressource for enlige svækkede ældre, som ikke længere selv kan overskue at udtrykke egne behov. Er der et godt og trygt forhold mellem den svækkede ældre og dennes pårørende, er det mest naturligt, at det er pårørende, som hjælper den svækkede borger med beslutninger om personlige forhold, både økonomiske, administrative og praktiske, i det omfang, det lader sig gøre. På en række områder kan man efter SF´s opfattelse lette hverdagen for den pårørende, som påtager sig at hjælpe til med de mange forskellige beslutninger, der skal træffes på vegne af den svækkede ældre.

En konkret guide har til formål at give pårørende et indblik i, hvilke beslutninger man skal forberede sig på at tage stilling til. På en række områder kan indsatsen også afhjælpes dels ved at lette kommunikationen, så den f.eks. kan foregå skriftligt, dels ved at forenkle nogle processer og procedurer. På visse områder er der brug for kommunernes hjælp til en konkret guide. På andre områder vil det give mening, at den dybe tallerken kun skal opfindes én gang, hvorved man letter arbejdet både for kommuner og for den pårørende.

Det er en tung opgave at være nærmeste pårørende til en svækket ældre, men pårørendes indsats er en uvurderlig støtte for den svækkede ældre og en vigtig ressource for ældreplejen, som skal varetage opgaver for borgeren. Det giver efter SF´s opfattelse derfor både menneskeligt og samfundsøkonomisk rigtig god mening at lette vilkårene for pårørende.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Mads Fuglede (V) Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Erik Christensen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 122

Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til betænkning