Fremsat 23-03-2018
1. behandlet/henvist til udvalg 16-05-2018
Betænkning afgivet 29-05-2018
2. behandlet/forkastet 04-06-2018
Ministerområde:
Sundheds- og Ældreministeriet
Med forslaget pålægges regeringen inden den 1. januar 2019 at fremsætte lovforslag indeholdende krav til kommunerne om at udfærdige en guide til pårørende til borgere, der skal modtage praktisk eller personlig hjælp i hjemmet eller flytte i en plejebolig. Desuden pålægges regeringen at udfærdige flere statslige digitale løsninger, der kan give de pårørende mulighed for at få fuldmagt til oplysninger fra læge, medicinoplysninger, e-Boks, bank, kommune m.m.
Forslaget blev forkastet. For stemte 8 (ALT og SF), imod stemte 91 (S, DF, V, EL, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.