Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2017-18

Samrådsspørgsmål AU

Ifølge P1 Orientering fastholder formand for Tibetkommissionen, at hun og kommissionen ikke vidste, at ministeriet kunne fremskaffe mails fra ministre og embedsmænd fra flere forskellige systemer, og at den manglende adgang til ministrenes mails har forhindret kommissionen i at komme til bunds i sagen. Kommissionsformanden udtaler endvidere til P1 Orientering, at ”Vi kan jo ikke rigtig komme til bunds, når vi ikke ser deres mailkorrespondance”, jf. artiklen ”Ministerium havde backup af slettede mails: Tibetkommission fik aldrig adgang” fra DR.dk den 23. maj 2018. Ministeren udtaler efterfølgende til DR, at ”Jeg synes egentlig, at man skal spørge sig selv, når der nu i hele det her lange kommissionsarbejde ikke har vist sig nogen rygende pistol eller noget, der tilkendegiver, at der skulle ligge noget særligt interessant. Mon ikke – med de her mange mennesker, der er blevet afhørt, og med de mange dokumenter og lydfiler – at der var kommet et eller andet frem, hvis der havde været noget at komme efter? Det kan jeg ikke lade være med at tænke. Men det må man jo vurdere hver for sig. Jeg har det bare sådan, at jeg umiddelbart har svært ved at se grundlaget for det”, jf. artiklen ”Pape afviser ny Tibetkommission: Mon ikke en rygende pistol var dukket op i første omgang?” Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren kommer frem til den vurdering, når den er i direkte modstrid med kommissionsformandens vurdering?
Dato: 25-05-2018
Status: Besvaret
Emne: international ret og menneskerettigheder
Afholdelse af samrådet: Retsudvalget 24-08-2018 kl. 13:00

Filer

Dokumentdato: 25-05-2018
Modtaget: 25-05-2018
Omdelt: 25-05-2018

Samrådsspm. om, hvordan ministeren kommer frem til sin vurdering af mailkorrespondancen, når den er i direkte modstrid med kommissionsformandens vurdering, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version