Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
25. maj 2018
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Samrådsspørgsmål AU
Ifølge P1 Orientering fastholder formand for Tibetkommissionen, at hun og
kommissionen ikke vidste, at ministeriet kunne fremskaffe mails fra ministre
og embedsmænd fra flere forskellige systemer, og at den manglende adgang
til ministrenes mails har forhindret kommissionen i at komme til bunds i sagen.
Kommissionsformanden udtaler endvidere til P1 Orientering, at ”Vi kan jo ikke
rigtig komme til bunds, når vi ikke ser deres mailkorrespondance”, jf. artiklen
”Ministerium havde backup af slettede mails: Tibetkommission fik aldrig ad-
gang” fra DR.dk den 23. maj 2018. Ministeren udtaler efterfølgende til DR, at
”Jeg synes egentlig, at man skal spørge sig selv, når der nu i hele det her lan-
ge kommissionsarbejde ikke har vist sig nogen rygende pistol eller noget, der
tilkendegiver, at der skulle ligge noget særligt interessant. Mon ikke – med de
her mange mennesker, der er blevet afhørt, og med de mange dokumenter og
lydfiler – at der var kommet et eller andet frem, hvis der havde været noget at
komme efter? Det kan jeg ikke lade være med at tænke. Men det må man jo
vurdere hver for sig. Jeg har det bare sådan, at jeg umiddelbart har svært ved
at se grundlaget for det”, jf. artiklen ”Pape afviser ny Tibetkommission: Mon
ikke en rygende pistol var dukket op i første omgang?” Vil ministeren redegø-
re for, hvordan ministeren kommer frem til den vurdering, når den er i direkte
modstrid med kommissionsformandens vurdering?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT) og Rosa Lund
(EL).
På udvalgets vegne
Peter Skaarup
formand
1/1