Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs opgørelse over belastningsindeks fremgår det, at følgende brancher ligger i top:
1. Frisører og anden personligpleje, hvor 37 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB (muskel- og skeletbesvær)-belastningsindekset,
2. Rengøring, hvor 26 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-belastningsindekset,
3. Opførelse og nedrivning af byggeri, hvor 25 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-belastningsindekset,
4. Slagterier, hvor 25 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-belastningsindekset,
5. Anlægsarbejde, hvor 23 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-belastningsindekset.
Sammenligner man disse opgørelser med Arbejdstilsynets egne opgørelser af MSB-påbud fordelt på brancher er det karakteristisk, at det kun er inden for ’Opførsel og nedrivning af byggeri’, at der som forventet gives relativt mange MSB-påbud (188 i 2017). For de øvrige fire brancher har Arbejdstilsynet stort set ikke afgivet påbud i 2017. ’Frisører har fået 1 MSB-påbud, Slagterier har fået 24 påbud, Rengøring har fået 16 påbud, og Anlægsarbejde har fået 14 påbud.
Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for følgende:
a) Er ministeren enig i, at der ikke er den forventede sammenhæng mellem de brancher, som i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)s belastningsindeks udpeges som de mest belastede inden for muskel- og skeletbesvær, og de brancher hvor Arbejdstilsynet giver flest MSB-påbud og MSB-strakspåbud?
b) Ministeren bedes redegøre for årsagerne til, at Arbejdstilsynet ikke giver særlig mange MSB-påbud og strakspåbud til de brancher, som ifølge NFA’s belastningsindeks er mest belastede inden for muskel- og skeletbesvær.
c) Giver dette paradoks ministeren anledning til at overveje, om tilsynsindsatsen med MSB skal ændres, således at Arbejdstilsynets påbudspraksis fremadrettet kommer til at afspejle de reelle MSB-problemer på arbejdsmarkedet? I bekræftende fald ønskes en redegørelse for, hvilke ændringer ministeren mener, at der kan der være behov for?
d) Mener ministeren, at de aspekter af MSB som Arbejdstilsynet i dag kan reagere indenfor (de såkaldte AMP´er, dvs. ”ArbejdsMiljøProblemer” som er de områder, som tilsynet kan reagere indenfor, f.eks. ”løft”, ”arbejdsstillinger”, ”Ensidigt belastende arbejde”), er tilstrækkelige til at forebygge nedslidning af medarbejderne? Kunne man forstille sig, at der i nogle brancher finder nedslidende arbejde sted, som ikke kan placeres indenfor nogle af Arbejdstilsynets AMP´er?
Dato: 05-04-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmiljø og arbejdsskader