Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
5. april 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 364
Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs opgørelse over belast-
ningsindeks fremgår det, at følgende brancher ligger i top:
1. Frisører og anden personligpleje, hvor 37 pct. af lønmodtagerne falder in-
den for MSB (muskel- og skeletbesvær)-belastningsindekset,
2. Rengøring, hvor 26 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-belast-
ningsindekset,
3. Opførelse og nedrivning af byggeri, hvor 25 pct. af lønmodtagerne falder in-
den for MSB-belastningsindekset,
4. Slagterier, hvor 25 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-belastnings-
indekset,
5. Anlægsarbejde, hvor 23 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-belast-
ningsindekset.
Sammenligner man disse opgørelser med Arbejdstilsynets egne opgørelser af
MSB-påbud fordelt på brancher er det karakteristisk, at det kun er inden for
’Opførsel og nedrivning af byggeri’, at der som forventet gives relativt mange
MSB-påbud (188 i 2017). For de øvrige fire brancher har Arbejdstilsynet stort
set ikke afgivet påbud i 2017. ’Frisører har fået 1 MSB-påbud, Slagterier har
fået 24 påbud, Rengøring har fået 16 påbud, og Anlægsarbejde har fået 14
påbud.
Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for følgende:
a) Er ministeren enig i, at der ikke er den forventede sammenhæng mellem de
brancher, som i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)s be-
lastningsindeks udpeges som de mest belastede inden for muskel- og skelet-
besvær, og de brancher hvor Arbejdstilsynet giver flest MSB-påbud og MSB-
strakspåbud?
b) Ministeren bedes redegøre for årsagerne til, at Arbejdstilsynet ikke giver
særlig mange MSB-påbud og strakspåbud til de brancher, som ifølge NFA’s
belastningsindeks er mest belastede inden for muskel- og skeletbesvær.
c) Giver dette paradoks ministeren anledning til at overveje, om tilsynsindsat-
sen med MSB skal ændres, således at Arbejdstilsynets påbudspraksis frem-
adrettet kommer til at afspejle de reelle MSB-problemer på arbejdsmarkedet?
I bekræftende fald ønskes en redegørelse for, hvilke ændringer ministeren
mener, at der kan der være behov for?
d) Mener ministeren, at de aspekter af MSB som Arbejdstilsynet i dag kan
reagere indenfor (de såkaldte AMP´er, dvs. ”ArbejdsMiljøProblemer” som er
de områder, som tilsynet kan reagere indenfor, f.eks. ”løft”, ”arbejdsstillinger”,
”Ensidigt belastende arbejde”), er tilstrækkelige til at forebygge nedslidning af
medarbejderne? Kunne man forstille sig, at der i nogle brancher finder nedsli-
dende arbejde sted, som ikke kan placeres indenfor nogle af Arbejdstilsynets
AMP´er?
1/2