Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo-Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
1.maj 2018
J.nr. 20185200160
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
364 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 364:
”Af
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs opgørelse over belastnings-
indeks fremgår det, at følgende brancher ligger i top:
1. Frisører og anden personligpleje, hvor 37 pct. af lønmodtagerne falder inden
for MSB (muskel- og skeletbesvær)-belastningsindekset,
2. Rengøring, hvor 26 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-
belastningsindekset,
3. Opførelse og nedrivning af byggeri, hvor 25 pct. af lønmodtagerne falder inden
for MSB-belastningsindekset,
4. Slagterier, hvor 25 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-
belastningsindekset,
5. Anlægsarbejde, hvor 23 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-
belastningsindekset.
Sammenligner man disse opgørelser med Arbejdstilsynets egne opgørelser af
MSB-påbud fordelt på brancher er det karakteristisk, at det kun er inden for
’Opførsel og nedrivning af byggeri’, at der som forventet
gives relativt mange
MSB-påbud (188 i 2017). For de øvrige fire brancher har Arbejdstilsynet stort
set ikke afgivet påbud i 2017. ’Frisører har fået 1 MSB-påbud,
Slagterier har
fået 24 påbud, Rengøring har fået 16 påbud, og Anlægsarbejde har fået 14
påbud.
Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for følgende:
a) Er ministeren enig i, at der ikke er den forventede sammenhæng mellem de
brancher, som i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)s belast-
ningsindeks udpeges som de mest belastede inden for muskel- og skeletbesvær,
og de brancher hvor Arbejdstilsynet giver flest MSB-påbud og MSB-strakspåbud?
b) Ministeren bedes redegøre for årsagerne til, at Arbejdstilsynet ikke giver
særlig mange MSB-påbud og strakspåbud til de brancher, som ifølge
NFA’s
belastningsindeks er mest belastede inden for muskel- og skeletbesvær.
c) Giver dette paradoks ministeren anledning til at overveje, om tilsynsindsatsen
med MSB skal ændres, således at Arbejdstilsynets påbudspraksis fremadrettet
kommer til at afspejle de reelle MSB-problemer på arbejdsmarkedet?
I bekræftende fald ønskes en redegørelse for, hvilke ændringer ministeren
mener, at der kan der være behov for?