Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1887495_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lennart Damsbo-Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1.maj 2018
J.nr. 20185200160
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
364 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 364:
”Af
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs opgørelse over belastnings-
indeks fremgår det, at følgende brancher ligger i top:
1. Frisører og anden personligpleje, hvor 37 pct. af lønmodtagerne falder inden
for MSB (muskel- og skeletbesvær)-belastningsindekset,
2. Rengøring, hvor 26 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-
belastningsindekset,
3. Opførelse og nedrivning af byggeri, hvor 25 pct. af lønmodtagerne falder inden
for MSB-belastningsindekset,
4. Slagterier, hvor 25 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-
belastningsindekset,
5. Anlægsarbejde, hvor 23 pct. af lønmodtagerne falder inden for MSB-
belastningsindekset.
Sammenligner man disse opgørelser med Arbejdstilsynets egne opgørelser af
MSB-påbud fordelt på brancher er det karakteristisk, at det kun er inden for
’Opførsel og nedrivning af byggeri’, at der som forventet
gives relativt mange
MSB-påbud (188 i 2017). For de øvrige fire brancher har Arbejdstilsynet stort
set ikke afgivet påbud i 2017. ’Frisører har fået 1 MSB-påbud,
Slagterier har
fået 24 påbud, Rengøring har fået 16 påbud, og Anlægsarbejde har fået 14
påbud.
Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for følgende:
a) Er ministeren enig i, at der ikke er den forventede sammenhæng mellem de
brancher, som i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)s belast-
ningsindeks udpeges som de mest belastede inden for muskel- og skeletbesvær,
og de brancher hvor Arbejdstilsynet giver flest MSB-påbud og MSB-strakspåbud?
b) Ministeren bedes redegøre for årsagerne til, at Arbejdstilsynet ikke giver
særlig mange MSB-påbud og strakspåbud til de brancher, som ifølge
NFA’s
belastningsindeks er mest belastede inden for muskel- og skeletbesvær.
c) Giver dette paradoks ministeren anledning til at overveje, om tilsynsindsatsen
med MSB skal ændres, således at Arbejdstilsynets påbudspraksis fremadrettet
kommer til at afspejle de reelle MSB-problemer på arbejdsmarkedet?
I bekræftende fald ønskes en redegørelse for, hvilke ændringer ministeren
mener, at der kan der være behov for?
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om opgørelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) over belastning af muskel- og skeletbesvær fordelt på brancher og Arbejdstilsynets MSB-påbud, til beskæftigelsesministeren
d) Mener ministeren, at de aspekter af MSB som Arbejdstilsynet i dag kan
reagere indenfor (de
såkaldte AMP´er, dvs. ”ArbejdsMiljøProblemer” som er
de områder, som tilsynet kan reagere indenfor, f.eks. ”løft”, ”arbejdsstillinger”,
”Ensidigt belastende arbejde”), er tilstrækkelige til at forebygge nedslidning af
medarbejderne? Kunne man forstille sig, at der i nogle brancher finder nedslidende
arbejde sted, som ikke kan placeres indenfor nogle af Arbejdstilsynets AMP´er?”
Svar:
Det ligger mig meget på sinde, at vi har et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark.
Befolkningen skal ikke få ondt i muskler og led af at gå på arbejde og være i risiko
for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af fysisk nedslidning.
Det kræver en stor indsats ude på de enkelte arbejdspladser. Det kræver også, at
Arbejdstilsynet bruger sine kræfter der, hvor de største arbejdsmiljøproblemer er,
og hvor tilsynets indsats kan bidrage til at løse problemerne.
De tal, der henvises til i spørgsmålet, viser, at der ikke er sammenhæng mellem på
den ene side de brancher, som udpeges i Det Nationale Forskningscenter for Ar-
bejdsmiljøs (NFA) belastningsindeks som de mest belastede inden for muskel- og
skeletbesvær (MSB), og på den anden side de brancher, hvor Arbejdstilsynet giver
flest MSB-påbud og MSB-strakspåbud.
Det er for mig at se et godt eksempel på et område, hvor der ikke er tilstrækkelig
sammenhæng i arbejdsmiljøindsatsen.
Det er netop derfor, jeg har nedsat et ekspertudvalg, der skal gentænke hele ar-
bejdsmiljøindsatsen. Udvalget ser naturligvis både på forsknings- og formidlings-
indsatsen og på myndighedsindsatsen, så vi sikrer, at Arbejdstilsynets indsats ram-
mer rigtigt i forhold til de arbejdsmiljøproblemer, vi står over for. Jeg ser meget
frem til at drøfte udvalgets anbefalinger i arbejdsmiljøforligskredsen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2