Fremsat den 18. november 2016 af energi-,
forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi, lov om sikkerhed ved elektriske
anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel
(elsikkerhedsloven) samt om ophævelse af lov om tilskud til
fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser
(Udfasning af PSO-opkrævning,
ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens
virksomhed på elsikkerhedsområdet og nedjustering af
balanceringsgodtgørelse)
§ 1
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 7 i
lov nr. 261 af 16. marts 2016 og § 8 i lov nr. 427 af 18. maj
2016, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, ændres
»jf. stk. 6« til: »jf. stk. 5.«
2. § 8,
stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1)
Energinet.dk's omkostninger til indbetalinger og ydelser efter
bestemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43,
§ 43 a, stk. 2-6, § 44, stk. 2-4, og §§ 45, 46,
48 og 49, i lov om fremme af vedvarende energi.«
3. I
§ 8, stk. 1, nr. 2, udgår
»29,«.
4. § 8,
stk. 3, ophæves.
»Stk. 4-6 bliver herefter stk.
3-5.«
5. I
§ 8, stk. 4, der bliver stk. 3,
udgår »og 3«.
6. I
§ 8, stk. 6, 3. pkt., der bliver
stk. 5, 3. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk.
4«.
7. §
29 ophæves.
8. I
§ 51, stk. 3, udgår
»og § 29«.
9. § 58 c,
stk. 14, ophæves.
10. I
§ 72 a, stk. 1, og § 89, stk. 2, ændres »§
8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 4«.
11. I
§ 72 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 8, stk. 2-4« til: »§ 8,
stk. 2 og 3«.
12. I
§ 85 a, stk. 1, ændres
»som nævnt i § 8, stk. 1« til:
»som nævnt i § 8, stk. 1«
til: »efter denne lov, lov om fremme af vedvarende energi og
lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af
disse love.«
§ 2
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 8. juni 2012, § 1 i
lov nr. 1877 af 29. december 2015 og § 7 i lov nr. 427 af 18.
maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 30, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 8, stk. 1-3« til: »§ 8, stk. 1 og
2«.
2. I
§ 35 a, stk. 4, 1. pkt., § 36, stk.
3, 1. pkt., § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 43, stk. 3, nr.
1, ændres »1,8 øre« til: »1,3
øre«.
3. § 43,
stk. 4, ophæves.
§ 3
Lov om tilskud til fremme af vedvarende energi
i virksomheders produktionsprocesser, jf. lov nr. 607 af 12. juni
2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december
2014 og § 2 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, ophæves.
§ 4
I lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed
ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel (elsikkerhedsloven) foretages følgende
ændringer:
1. Kapitel
8 ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. I sager, hvor
Energinet.dk før lovens ikrafttræden har modtaget
ansøgninger om tilsagn for 2017, i henhold til regler
udstedt i medfør af § 29, stk. 2, i lov om elforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016,
træffer EUDP afgørelse efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 3. § 1 finder
ikke anvendelse for tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1 og
2, i lov om elforsyning, hvis der er truffet afgørelse om
tilsagn før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for
udbetaling af tilskud, hvor der er truffet afgørelse om
tilsagn før lovens ikrafttræden, at anmodning om
udbetaling af tilskud er indgivet til EUDP senest den 31. december
2021.
Stk. 4. Regler fastsat i
medfør af § 58 c, stk. 14, i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 85 a, stk. 1, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 12.
Stk. 5. § 3 finder
ikke anvendelse for tilsagn om tilskud efter lov om tilskud til
fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og
regler udstedt i medfør heraf, hvis der er truffet
afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden.
For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, hvorom
der er truffet afgørelse om tilskud før lovens
ikrafttræden, at anmodning om udbetaling af tilskud er
indgivet til Energistyrelsen senest den 31. december 2021.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. PSO-opkrævning 3.1.1. Ændring af finansiering fra
PSO til finansloven for nye og renotificerede
støtteordninger 3.1.1.1. Gældende ret 3.1.1.2. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning 3.1.2. Opkrævning af tariffer til
dækning af administrationsomkostninger 3.1.2.1. Gældende ret 3.1.2.2. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning 3.1.3. Bemyndigelse til energi-,
forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om
tilsyn og kontrol med alle tilskudsordninger 3.1.3.1. Gældende ret 3.1.3.2. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning 3.1.4. Ophævelse af bemyndigelse til
fastsættelse af regler om tilsyn og kontrol med udbetaling af
tilskud til eksisterende industrielle
kraft-varme-værker 3.1.4.1. Gældende ret 3.1.4.2. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning 3.2. Nedlæggelse af ForskEL 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning 3.3. Nedjustering af
balancegodtgørelse til landvindmøller 3.3.1. Gældende ret 3.3.2. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets overvejelser og den forslåede ordning 3.4. Afskaffelse af støtteordningen
VE til proces 3.4.1. Gældende ret 3.4.2. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning 3.5. Finansiering af Sikkerhedsstyrelsens
virksomhed på elsikkerhedsområdet 3.5.1. Gældende ret 3.5.2. Erhvervs- og
Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning 4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. 6. Administrative konsekvenser for
borgerne 7. Miljømæssige
konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og
organisationer mv. 10. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den Aftale om afskaffelse af
PSO-afgiften indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 17.
november 2016 (herefter benævnt PSO-aftalen). Aftalen
indeholder en afskaffelse af PSO-afgiften og omlægning af
PSO-udgifter til finansloven og herudover bl.a. et afsnit om
fortsat grøn omstilling gennem ændrede prioriteringer
i udgifterne på energiområdet. Dette lovforslag
implementerer de nødvendige ændringer med henblik
på gradvis flytning af PSO-udgifterne til finansloven i
medfør af denne aftale, samt visse elementer med henblik
på de ændrede prioriteringer i udgifterne på
energiområdet.
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om
elforsyning (i det følgende benævnt elforsyningsloven)
og lov om fremme af vedvarende energi (i det følgende
benævnt VE-loven), lov om sikkerhed ved elektriske
anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel
(elsikkerhedsloven) samt regler om ophævelse af lov om
tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser.
Med forslaget ændres regler i elforsyningsloven om, hvilke
af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige
omkostninger til at gennemføre offentlige forpligtelser
(Public Service Obligations), der skal betales af elforbrugerne.
Forbrugernes betaling benævnes PSO-opkrævningen, og den
dækker i dag f. eks. omkostninger til betaling af
pristillæg for elektricitet fra vindmøller og fra
solcelleanlæg.
Lovforslaget er et led i en gradvis udfasning af
PSO-opkrævningen og en tilsvarende gradvis indfasning af
disse omkostninger på finansloven.
Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på
elsikkerhedsområdet finansieres i dag af
PSO-opkrævningen. Det følger af § 32 i lov nr.
525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel
(elsikkerhedsloven). Lovforslaget indeholder derfor forslag om at
ophæve denne bestemmelse i elsikkerhedsloven, og
Sikkerhedsstyrelsens udgifter til elsikkerhedsområdet
finansieres fremover på finansloven.
Det indgår i PSO-aftalen, at støtteordningen til VE
til proces afskaffes fra 2017, og lovforslaget indeholder derfor
regler om, at lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser ophæves.
Det indgår i PSO-aftalen at støtteordningen ForskEL
ønskes ophævet, og derfor indebærer
lovforslaget, at reglerne herom i lov om elforsyning ophæves.
Med lovforslaget skal Energinet.dk ikke længere sikre, at der
gennemføres forsknings-, udviklings- og
demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af
miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af
et miljøvenligt og sikkert elsystem.
ForskEL har hidtil været finansieret af
PSO-opkrævningen. Med henblik på fortsat at
støtte energiteknologisk udvikling afsættes der pr.
den 1. januar 2017 tilsvarende midler på finansloven for
2017, og den administrative håndtering af tilsagn og
støtte til sådanne projekter bliver fremover varetaget
inden for rammerne af det program, der er oprettet i medfør
af lov nr. 555 af 6. juni 2007 om et Energiteknologisk Udviklings-
og Demonstrationsprogram.
ForskEL og EUDP støtter begge forskning, udvikling og
demonstration af nye energiteknologier. De adskiller sig fra
hinanden ved, at EUDP kun støtter forskning, når det
sker i forbindelse med udvikling og demonstration, og ved at
ForskEL har et mere snævert formål, som retter sig mod
indpasningen af nye elproduktionsteknologier i elsystemet. EUDP
lægger således endvidere vægt på
mulighederne for en erhvervsmæssig udnyttelse af de
opnåede resultater.
Landvindmølleejere har pligt til at afsætte den
strøm, de producerer, på elmarkedet. Der sker en
kompensation for omkostninger til opfyldelse af denne pligt ved
balanceringsgodtgørelsen. Danmark er ifølge
Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af
balancegodtgørelse til landmøller og EU's regler om
overkompensation forpligtet til at nedsætte
balanceringsgodtgørelsen, hvis balanceringsydelsen
overstiger de gennemsnitlige balanceringsomkostninger, der
medgår til at leverer elektricitet til elsystemet.
I forbindelse med den løbende kontrol af
balancegodtgørelse er der grundlag for nedjustering af
godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
godkendelser af ordningen.
Lovforslaget indeholder derfor regler om nedjustering af
godtgørelse for balanceringsomkostninger.
Endelig foretages der med lovforslaget en række
konsekvensrettelser.
2. Baggrund
2.1. PSO-opkrævning
Støtte til fremme af miljøvenlig elproduktion i
Danmark anses som en Public Service Obligation (PSO), der
finansieres af elforbrugerne ved PSO-opkrævningen. En del af
omkostningerne til PSO finansieres dog fra 2015 ved bevilling
på finansloven i medfør af aftale af 14. juli 2014 om
tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO.
Europa-Kommissionen traf den 24. oktober 2014 afgørelse
vedrørende statsstøttesag SA. 36204 (2013/N)
støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende
energianlæg. Europa-Kommissionen traf endvidere den 28.
oktober 2014 afgørelse vedrørende
statsstøttesag SA. 37122 (2013/N) støtte til
husstandsvindmøller og havvindmøller med et
forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende
blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.
Afgørelserne benævnes i det følgende som
statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014.
Europa-Kommissionen problematiserede i
statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014
PSO-systemets forenelighed med TEUF-traktatens artikel 30 og 110 om
forbuddet mod diskriminerende afgifter. Europa-Kommissionens
baggrund herfor er, at producenter af elektricitet produceret i
andre EØS-lande ikke har adgang til de
støtteordninger til fremme af vedvarende energi, som
PSO-betalingen finansierer, selv om PSO-betalingen
pålægges al elektricitet, som forbruges i Danmark,
uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i et andet
EØS-land.
For at afhjælpe denne potentielle forskelsbehandling blev
der indgået en aftale med Europa-Kommissionen for 2015-2016
om at modvirke diskriminationen for denne periode. Dette skulle ske
ved at etablere en dansk støtteordning til solceller, som
åbnes overfor udlandet. Dette blev udmøntet med lov
nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af pristillæg for
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Med loven
bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at kunne
afholde et pilotudbud af pristillæg for elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret
effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også udbydes i mindst et
andet EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til.
Hermed afhjælpes den potentielle diskrimination, som
Europa-Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system i
perioden til og med 2016. De 20 MW blev udbudt den 11. november
2016 med frist for afgivelse af bud den 8. december 2016. Denne
midlertidige løsning adresserer den potentielle
diskrimination til og med 2016.
Formålet med dette lovforslag er at implementere en
løsning på den potentielle diskrimination i relation
til TEUF artikel 30 og 110 fra og med 2017, dvs. den langsigtede
PSO-løsning.
PSO-aftalen indeholder en afskaffelse af PSO-afgiften og
omlægning af PSO-udgifter til finansloven og herudover bl.a.
et afsnit om fortsat grøn omstilling gennem ændrede
prioriteringer i udgifterne på energiområdet.
Baggrunden for PSO-aftalen er, at Europa-Kommissionen har
erklæret PSO-systemet traktatstridigt, og det derfor er en
bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der sikrer
finansieringen af den grønne omstilling.
Det følger af PSO-aftalen, at PSO-udgifterne flyttes
gradvist til finansloven fra 2017. Udgifterne er fuldt indfaset
på finansloven i 2022. PSO-udgifterne til forskning samt nye
og renotificerede støtteordninger flyttes allerede fra
2017.
Det fremgår af PSO-aftalen, at PSO-opkrævningen
aftrappes gradvist og udgifterne flyttes over på finansloven.
I 2017 overflyttes 1,0 mia. kr., i 2018 overflyttes yderligere 0,5
mia. kr., i 2019 yderligere 0,5 mia. kr., i 2020 yderligere 1,2
mia. kr. og i 2021 yderligere 1,0 mia. kr. Udgifterne til
vedvarende energi afholdes således fuldt ud over finansloven
i 2022. I indfasningsperioden frem til 2022 finansierer
PSO-opkrævningen den øvrige eksisterende kapacitet.
PSO-systemet vil være fuldt afviklet den 1. januar 2022.
Da en gradvis udfasning af PSO-opkrævningen stadig i
udfasningsperioden vil kunne medføre en potentiel
diskrimination af VE-elimportører, vil den foreslåede
løsning på diskriminationsproblematikken i relation
til TEUF artikel 30 og 110 skulle godkendes af Europa-Kommissionen.
Den kommende aftale med Europa-Kommissionen vil derfor skulle
adressere, hvordan man fra dansk side vil kompensere for denne
diskrimination. Der forventes her at kunne ske en kompensation af
VE-elimportører i form af etablering af kabelforbindelser
til udlandet, da dette vil være med til at gøre det
lettere for udenlandske elproducenter at få adgang til det
danske elmarked. Kompensationen i form af kabelforbindelser til
udlandet skal beløbsmæssigt svare til
størrelsen af den potentielle diskrimination, der finder
sted i PSO-opkrævningens udfasningsperiode.
2.2. Ændrede prioriteringer i udgifterne på
energiområdet
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti er enige om enkelte justeringer, der
fortsat understøtter en hensigtsmæssig grøn
omstilling:
- Som led i at det
PSO-finansierede ForskEL-program overflyttes til finansloven fra og
med 2017, vil ForskEL-programmet blive omprioriteret til EUDP.
- Puljen for VE til
proces afskaffes fra 2017.
-
Balanceringsgodtgørelsen reduceres til 1,3 øre pr.
kWh fra 2017 for at sikre bedre overensstemmelse med de faktiske
udgifter til balancering og undgå overkompensation.
- Som led i
PSO-løsningen afsættes 65 mio. kr. årligt fra
2017 til myndighedsopgaver vedrørende blandt andet
administration af støtte til vedvarende energi i
Energistyrelsen. Opgaven har hidtil været varetaget af
Energinet.dk, hvor den har været finansieret af tarifferne.
Opgavens overflytning er fuldt gennemført i 2018.
- En del af
Sikkerhedsstyrelsens driftsudgifter har hidtil været
finansieret gennem PSO-systemet. Som led PSO-løsningen
flyttes disse udgifter, som udgør ca. 55 mio. kr.
årligt, til finansloven fra og med 2017.
ForskEL blev oprettet i forbindelse med den politiske aftale af
marts 1999, hvori rammerne for en reform af elsektoren med henblik
på liberalisering af sektoren blev aftalt. Reformen blev
udformet med elforsyningsloven, som blev vedtaget i juni 1999. Af
elforsyningslovens § 29 fremgik, at den systemansvarlige
virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne
forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for
udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier. I de
første år varetog Elsam hhv. Elkraft administrationen
af hver sin del.
I december 2004 blev lov om oprettelse af Energinet.dk vedtaget,
hvorefter Energinet.dk overtog administrationen af ordningerne i
henhold til elforsyningslovens § 29 og oprettede programmet
ForskEL. I den forbindelse blev elforsyningslovens § 29
omformuleret således, at Energinet.dk skal sikre, at der
udføres sådanne forsknings-, udviklings- og
demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af
miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af
et miljøvenligt og sikkert elsystem.
VE- til proces-ordningen blev oprettet ved aftale om den danske
energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012, hvor der blev der afsat
en tilskudspulje på i alt 3,75 mia. kr. Det fremgår
bl.a. af energiaftalen, at puljen skal fremme energieffektiv
anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes
produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud
til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende
energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte
tilknytning til disse konverteringsprojekter.
Aftalen blev udmøntet ved lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, der blev
vedtaget ved lov nr. 607 af 12. juni 2013, og loven er siden
ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december 2014 og
§ 2 i lov nr. 744 af 1. juni 2015.
Lovens formål er at etablere en overordnet ramme for den
tilskudspulje, der blev opnået enighed om i ovennævnte
energiaftale, og ordningens hovedformål er at sikre den
størst mulige klima- og energieffekt for de afsatte
midler.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. PSO-opkrævning
3.1.1. Ændring af finansiering
fra PSO-opkrævning til finansloven for nye og renotificerede
støtteordninger
3.1.1.1. Gældende ret
Elforsyningsloven indeholder regler om elforbrugernes
finansiering af visse offentlige forpligtelser i § 8, stk. 1.
Det følger af bestemmelsen, at alle elforbrugere her i
landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf.
§ 8, stk. 6, eller andet følger af §§ 8 a, 8
b og 9 a, skal betale en forholdsmæssig andel af de
kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger
ved at gennemføre nærmere angivne offentlige
forpligtelser. En væsentlig del af de offentlige
forpligtelser vedrører omkostninger til støtte til
elektricitet, der er produceret på anlæg, som anvender
vedvarende energikilder, f.eks. solcelleanlæg,
vindmøller og biomasse- samt biogasanlæg. Det drejer
sig også om eksempelvis omkostninger til den såkaldte
grønne ordning til styrkelse af lokale landskabelige og
rekreative værdier.
Det gælder for Energinet.dk's omkostninger til
indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 18,
21, 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-49 og § 52, stk. 1, i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.
3.1.1.2. Energi- Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Der er en række støtteordninger i VE-loven, der
skal renotificeres efter EU-statsstøtteregler. Det
gælder støtteordningen vedrørende
husstandsvindmøller, som er statsstøttegodkendt den
28. oktober 2014, jf. SA. 37122 (2013/N), og tilskudsordningerne
vedrørende solcelleanlæg samt visse biogas- og
biomasseanlæg på 6 kW eller derunder, der er
statsstøttegodkendt den 24. oktober 2014, jf. SA. 36204
(2013/N). Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser
gælder til og med 2016. Godkendelserne er
tidsbegrænset, fordi Europa-Kommissionen i forbindelse med
behandlingen af statsstøttesagerne fandt, at
PSO-finansieringen af støtten til blandt andet
solcelleanlæg og husstandsvindmøller ikke er
traktatmedholdelig. Der blev imidlertid fundet en
traktatmedholdelig løsning på sagen for perioden til
og med 2016, hvilket er baggrunden for tidsbegrænsningen. Den
langsigtede PSO-løsning løser den potentielle
diskrimination i medfør af TEUF-traktatens artikler 30 og
110 for perioden efter 2016. Det er på denne baggrund, at
støtteordninger vedrørende
husstandsvindmøller, solcelleanlæg mv. skal
renotificeres for perioden efter 2016. Renotificeringen sikrer, at
der kan ydes tilsagn om pristillæg efter tilskudsordningerne
til nye støttemodtagere i 2017, når der er
opnået en statsstøttegodkendelse for perioden efter
2016.
Det følger af PSO-aftalen, at nye og renotificerede
støtteordninger ikke længere skal finansieres af
elforbrugerne, men vil blive finansieret over finansloven fra den
1. januar 2017. Ved nye støtteordninger forstås
fremtidige støtteordninger, som ikke er anmeldt til
Europa-Kommissionen ved lovforslagets fremsættelse, og
ordninger som afventer en godkendelse fra Europa-Kommissionen ved
forslagets fremsættelse. Renotificerede
støtteordninger omfatter eksisterende
støtteordninger, som skal genmeldes med henblik på
f.eks. ændring eller forlængelse af ordningen. For
så vidt angår renotificerede støtteordninger
gælder det eksempelvis støtte til elektricitet fra
husstandsvindmøller, jf. § 41, stk. 4, i VE-loven, som
er vedtaget med § 1, nr. 3, i lov nr. 1877 af 29. december
2015, men endnu ikke sat i kraft, støtte til elektricitet
fra visse anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller
derunder, der anvender biogas eller biomasse som energikilde, jf.
§ 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i VE-loven og
støtte til elektricitet fra anlæg, der alene anvender
solenergi, bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende
energikilder bortset fra biomasse og biogas, jf. § 47, stk. 7
og 9, i VE-loven.
Det foreslås derfor at fjerne henvisningerne i
elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, til § 41
(husstandsvindmøller), § 43 a, stk. 7,
(biogasanlæg på 6 kW eller derunder), § 44, stk.
5, (biomasseanlæg på 6 kW eller derunder), og § 47
(solcelleanlæg mv.), der skal renotificeres for perioden
efter 2016. Herefter vil disse støtteordninger skulle
finansieres fuldt ud over finansloven fra den 1. januar 2017.
3.1.2. Ophævelse af bestemmelse om opkrævning
af tariffer til dækning af
administrationsomkostninger
3.1.2.1. Gældende ret
De kollektive elforsyningsvirksomheders
administrationsomkostninger vedrørende indbetalinger og
betaling af ydelser forbundet med de offentlige forpligtelser, som
nævnt i § 8, stk. 1, opkræves gennem den enkelte
virksomheds tariffer, jf. § 8, stk. 3, i
elforsyningsloven.
De kollektive elforsyningsvirksomheder omfatter offentlig eller
privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt
elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk eller
Energinet.dk's helejede datterselskaber, som på offentligt
regulerede vilkår har til formål at udføre
aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig
virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, i elforsyningsloven, dvs.
Energinet.dk og netvirksomheder.
3.1.2.2. Energi- Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af PSO-aftalen, at der som led i
PSO-løsningen afsættes 65 mio. kr. årligt fra
2017 til myndighedsopgaver vedrørende blandt andet
administration af støtte til vedvarende energi i
Energistyrelsen. Opgaven varetages af Energinet.dk, hvor den i dag
er finansieret af tarifferne. Opgavens overflytning til
Energistyrelsen vil være fuldt gennemført i 2018.
Med aftalen vil Energinet.dk's administrationsudgifter
vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser forbundet
med de offentlige forpligtelser, som nævnt i § 8, stk.
1, fremover blive finansieret over finansloven inden for den ramme,
der er udmeldt i den politiske aftale, og således ikke
længere over elforsyningslovens § 8, stk. 3.
Netvirksomhedernes administrationsomkostninger vedrørende
indbetalinger og betaling af ydelser nævnt i § 8, stk.
1, som i dag finansieres over tarifferne i medfør af §
8, stk. 3, vil fortsat skulle finansieres over tarifferne. Det vil
dog fremover skulle ske med hjemmel i § 8, stk. 2, i stedet
for § 8, stk. 3. Elforsyningslovens § 8, stk. 2,
vedrører tariffinansiering af de kollektive
elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i
medfør af elforsyningsloven og VE-loven, medmindre
omkostningerne er finansieret på anden måde, herunder
af statsmidler.
Det vurderes, at netvirksomhedernes administrationsomkostninger
forbundet med offentlige forpligtelser i medfør af § 8,
stk. 1, kan rummes inden for ordlyden af § 8, stk. 2, som
omhandler tariffinansiering af øvrige omkostninger.
Det foreslås derfor, at tarifopkrævning i
medfør af § 8, stk. 3, til dækning af de
kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger
vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som
nævnt i § 8, stk. 1, ophæves.
3.1.3. Bemyndigelse til energi-, forsynings- og
klimaministeren til at fastsætte regler om tilsyn og kontrol
med alle støtteordninger
3.1.3.1. Gældende ret
Efter elforsyningslovens § 85 a, stk. 1, kan energi-,
forsynings-, og klimaministeren fastsætte regler om
udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og
udbetaling af beløb til dækning af nødvendige
omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser,
der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, som er
nævnt i elforsyningslovens § 8, stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen indebærer, at energi-,
forsynings-, og klimaministeren bl.a. kan fastsætte regler om
tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af
beløb vedrørende PSO-finansierede offentlige
forpligtelser i medfør af § 8, stk. 1, der er omfattet
af elforsyningsloven og VE-loven.
Bemyndigelsen er udmøntet ved en række forskellige
bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 999 af
29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
og bekendtgørelse nr. 1208 af 14. april 2014 om kontrol og
tilsyn med udbetalinger af pristillæg og andre ydelser til
elproduktionsanlæg m.v.
Bemyndigelsen indeholder ikke en hjemmel til, at energi-,
forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om tilsyn
og kontrol med støtteordninger omfattet af elforsyningsloven
og VE-loven, der er finansieret ved bevilling afsat på
finansloven.
3.1.3.2. Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Af PSO-aftalen fremgår, at finansieringen af alle nye og
renotificerede tilskudsordninger, der statsstøttegodkendes
for perioden efter 2016, flyttes fuldt ud over på finansloven
fra og med den 1. januar 2017. Det vil eksempelvis gælde
støtte til elektricitet fra husstandsvindmøller, som
blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 28.
oktober 2014 (statsstøttesag SA. 37122 2013/N), og som skal
renotificeres i medfør af EU's statsstøtteregler for
at kunne fortsætte efter den 1. januar 2017. Ordningen vil
blive flyttet til fuld finanslovsfinansiering fra den 1. januar
2017. Øvrige eksisterende støtteordninger, der ikke
skal renotificeres, vil blive indfaset gradvist på
finansloven i perioden 2017- 2022.
Den nugældende bemyndigelsesbestemmelse omfatter tilsyn og
kontrol med PSO-finansierede offentlige forpligtelser, som
nævnt i lovens § 8, stk. 1, men ikke tilsyn og kontrol
med finanslovsfinansierede offentlige forpligtelser.
Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at
samle bemyndigelsesbestemmelserne om tilsyn og kontrol med
opkrævning og udbetaling af beløb vedrørende
alle støtteordninger i medfør af elforsyningsloven,
VE-loven og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg i én bestemmelse i
elforsyningsloven, uanset om de offentlige forpligtelser
finansieres over finansloven eller PSO-opkrævningen.
Der foreslås derfor at ændre § 85 a, stk. 1,
således, at energi-, forsynings-, og klimaministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn og
kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til
dækning af nødvendige omkostninger ved at
gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler
de kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af
elforsyningsloven, VE-loven og lov om pilotudbud af
pristillæg for elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg. Ved offentlige forpligtelser i § 85 a,
stk. 1, forstås forpligtelser omfattet af § 8, stk. 1,
og forpligtelser finansieret over finansloven.
Den foreslåede ændring indebærer, at energi-,
forsynings-, og klimaministeren vil kunne fastsætte regler om
tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af
beløb vedrørende offentlige forpligtelser i
medfør af elforsyningsloven, VE-loven og lov om pilotudbud
af pristillæg for elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg (solpilotudbudsloven).
Bemyndigelsesbestemmelsen vil således både omfatte
offentlige forpligtelser, der er finansieret over
PSO-opkrævningen og over finansloven.
3.1.4. Ophævelse af bestemmelse om bemyndigelse til
fastsættelse af regler om tilsyn og kontrol med udbetaling af
tilskud til eksisterende industrielle
kraft-varme-værker
3.1.4.1. Gældende ret
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
regler om tilsyn og kontrol med udbetaling af tilskud til
elektricitet fra eksisterende industrielle
kraft-varme-værker, der anvender naturgas som brændsel.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Energinet.dk
skal fastsætte retningslinjer for tilsynet og kontrollen.
Retningslinjerne skal godkendes af ministeren. Det følger af
§ 58 c, stk. 14, i lov om elforsyning, som trådte i
kraft den 26. november 2015.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1299 af 25. november 2015 om tilskud til elektricitet produceret i
industrielle kraft-varme-værker, som trådte i kraft den
27. november 2015.
3.1.4.2. Energi- Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det tilsigtes med lovforslaget at samle de
bemyndigelsesbestemmelser om tilsyn og kontrol med
tilskudsordninger, som i dag findes i to forskellige bestemmelser i
elforsyningsloven, jf. § 58 c, stk. 14, og § 85 a, stk.
1, jf. afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.
Lovforslaget indebærer således en ændring af
§ 85 a, stk. 1, i elforsyningsloven, som i dag vedrører
bemyndigelse til at fastsætte regler om udøvelse af
tilsyn og kontrol kun med PSO-finansierede offentlige
forpligtelser. Fremover vil bemyndigelsen til at fastsætte
regler om tilsyn og kontrol tillige omfatte finanslovsfinansierede
offentlige forpligtelser. Det foreslås endvidere, at de
bemyndigelsesbestemmelser om tilsyn og kontrol med offentlige
forpligtelser, som i dag findes i to forskellige bestemmelser i
elforsyningsloven, jf. § 58 c, stk. 14, og § 85 a, stk.
1, samles i § 85 a, stk. 1.
§ 58 c, stk. 14 indeholder også en bemyndigelse til
ministeren til at fastsætte retningslinjer for tilsynet og
kontrollen, som skal godkendes af ministeren. Denne bemyndigelse
fremgår allerede af § 85 a, stk. 4.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsen til at
fastsætte regler om tilsyn og kontrol med tilskudsordningen
vedrørende industrielle kraft-varme-værker, jf.
elforsyningslovens § 58 c, stk. 14, ophæves.
3.2. Nedlæggelse af ForskEL
3.2.1. Gældende ret
Elforsyningslovens § 29, stk. 1, fastsætter en
forpligtelse for Energinet.dk til at sikre, at der udføres
sådanne forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter,
som er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige
elproduktionsteknologier, herunder udvikling af et
miljøvenligt og sikkert el-system. Denne ordning er
benævnt ForskEL.
Efter elforsyningslovens § 29, stk. 2, kan energi-,
forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om de i stk.
1 nævnte projekter, herunder regler om, at en plan herfor
skal godkendes, før udgifterne hertil kan
pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.
Denne bemyndigelse er udnyttet til at fastsætte
tilskudsadministrative regler i bekendtgørelse om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet
m.v.
Efter bekendtgørelsens § 21, stk. 3, træffer
Energinet.dk på baggrund af en af Energistyrelsen godkendt
plan efter ansøgning afgørelse om, hvilke projekter
der kan godkendes.
Ved Energinet.dk's vurdering af de modtagne ansøgninger
lægges bl.a. vægt på projekternes innovative
indhold og relevans for programmets formål. Endvidere
indgår projektets organisering og budget samt muligheder for
udnyttelse af teknologien i vurderingen.
De af ministeren fastsatte regler indebærer, at ministeren
godkender den årlige økonomiske ramme og
indsatsområder for programmet, samt at Energistyrelsen forud
for udmøntning af midlerne godkender en plan herfor.
Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 2, kan
afgørelser truffet af den systemansvarlige virksomhed
Energinet.dk, i medfør af § 21, stk. 3, i
bekendtgørelsen ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Elforsyningslovens § 29 er omfattet af lovens § 8,
stk. 1, nr. 2, og det betyder, at omkostninger til projekterne
finansieres ved PSO-opkrævningen fra elforbrugerne.
Ordningen sigter særligt til projekter, der ikke
umiddelbart er kommercielle, men på sigt har mulighed for at
blive økonomisk bæredygtige. Under ordningen ydes der
tilskud til både virksomheder og universiteter, og der er i
forbindelse med administration af ordningen ydet støtte til
udviklingen af nye elproduktionsteknologier og disses indpasning i
elsystemet.
Hensigten med at lægge det samlede ansvar for forsknings-
og udviklingsopgaver hos den systemansvarlige virksomhed, i dag
Energinet.dk, bygger på en forventning om, at der ville kunne
opnås en mere helhedsorienteret forsknings- og
udviklingsplanlægning.
Ordningen er statsstøtteanmeldt efter
Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (herefter den
generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte).
3.2.2. Energi- Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
I PSO-aftalen er parterne enige om at nedlægge ForskEL pr.
den 1. januar 2017.
Formålet med ændringen er at gøre det klarere
og simplere for virksomheder og forskningsinstitutioner at
ansøge om offentlig støtte til energiteknologiske
projekter.
På finansloven for 2017 afsættes der dog samtidig
130 mio. kr. til det program, der er oprettet i lov om et
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) i
2017, hvilket svarer til ForskEL's hidtidige årlige
økonomiske ramme. Da EUDP's formål er bredt formuleret
og således i al væsentlighed omfatter den type
projekter, som ForskEL støtter, foreslås det at
nedlægge ordningen ved at ophæve bestemmelsen i
elforsyningslovens § 29.
Energinet.dk har indkaldt, modtaget og behandlet
ansøgninger for støtteåret 2017, og der skal
træffes afgørelse i disse sager primo 2017 og dermed
efter lovens ikrafttræden. I disse sager vurderes det mest
hensigtsmæssigt, at EUDP træffer afgørelser
efter de hidtil gældende regler i lov om elforsyning og
regler udstedt i medfør heraf. Lovforslagets § 5, stk.
2, indeholder derfor en overgangsregel, hvorefter sådanne
tilsagn behandles efter de hidtil gældende regler. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til
de enkelte bestemmelser, jf. § 5, stk. 2.
Energinet.dk har meddelt tilsagn om tilskud til
ansøgninger inden loven træder i kraft. I sager hvor
der er meddelt tilsagn bør udbetalingen administreres efter
de hidtil gældende regler. Lovforslagets § 5, stk. 3,
indeholder derfor en overgangsregel, hvorefter sådanne
tilsagn behandles efter de hidtil gældende regler. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til
de enkelte bestemmelser, jf. § 5, stk. 3.
3.4. Nedjustering af balancegodtgørelse
3.4.1. Gældende ret
Balancegodtgørelse gives til ejere af
landvindmøller som kompensation for, at de har en
forpligtelse til at afsætte den producerede strøm
på elmarkedet.
Efter VE-lovens § 35 a, stk. 4, kan der ydes en
godtgørelse på 1,8 øre pr. kWh for
balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller
nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere bortset fra
vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation,
jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35
b og 37.
Efter VE-lovens § 36, stk. 3, kan der ydes en
godtgørelse på 1,8 øre pr. kWh for
balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller
nettilsluttet i perioden fra og med 21. februar 2008 til og med 31.
december 2013 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i
egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller
omfattet af §§ 35 b og 37.
Efter VE-lovens § 38, stk. 4, kan der ydes en
godtgørelse på 1,8 øre pr. kWh for
balancerings-omkostninger til elektricitet fra vindmøller
nettilsluttet senest 20. februar 2008, bortset fra
vindmøller, som modtager pristillæg efter §§
39-41. Der ydes ikke pristillæg til elværksfinansierede
vindmøller, som er nettilsluttet senest 31. december
1999.
Efter VE-lovens § 43, stk. 3, nr. 1, kan energi, -
forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for et af
Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om,
at godtgørelsen på 1,8 øre pr. kWh efter §
35 a, stk. 4, § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal
nedsættes eller bortfalde.
Efter de nugældende regler udbetales der
balancegodtgørelse i 20 år efter bestemmelserne lovens
§ 35 a, stk. 4, § § 36, stk. 3, § 38, stk. 4,
§ 43, stk. 3, nr. 1.
3.4.2. Energi- Forsynings og Klimaministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Danmark er ifølge Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse (N 354/2008 af 10. marts 2009) af
balancegodtgørelsen til landmøller og EU's regler om
overkompensation forpligtet til at nedsætte
balanceringsgodtgørelsen, hvis balanceringsydelsen
overstiger de gennemsnitlige balanceringsomkostninger, der
medgår til at leverer elektricitet til elsystemet. Som
udgangspunkt skal der årligt laves en vurdering af
overkompensation. Balancegodtgørelsen er senest nedjusteret
den 1. januar 2016.
I forbindelse med den løbende kontrol af
balancegodtgørelsen er der grundlag for nedjustering af
godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
godkendelser af ordningen.
Det foreslås derfor, at angivelsen af 1,8 øre i
VE-lovens § 35 a, stk. 4, 36, stk. 3, § 38, stk. 4, samt
43, stk. 3, ændres til 1,3 øre pr. kWh i de angivne
bestemmelser pr. 1. januar 2017 for at nedjustere
balancegodtgørelsen, så den svarer til de
gennemsnitlige balanceringsomkostninger i perioden 2013-2015.
3.4. Ophævelse af lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser
3.4.1. Gældende ret
Ved aftale om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts
2012 indgået mellem Den daværende regering
(Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti blev der afsat en tilskudspulje på i alt 3,75 mia.
kr. Det fremgår bl.a. af energiaftalen, at puljen skal fremme
energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes
produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud
til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende
energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte
tilknytning til disse konverteringsprojekter.
Aftalen blev udmøntet ved lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, der blev
vedtaget ved lov nr. 607 af 12. juni 2013, og loven er siden
ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december 2014 og
§ 2 i lov nr. 744 af 1. juni 2015.
Lovens formål er at etablere en overordnet ramme for den
tilskudspulje, der blev opnået enighed om i ovennævnte
energiaftale, og ordningens hovedformål er at sikre den
størst mulige klima- og energieffekt for de afsatte
midler.
Loven indeholder regler, hvorefter der ydes tilskud til
gennemførelse af foranstaltninger og aktiviteter, som har en
klima- og energieffekt, og som kan bidrage til
energieffektiviseringer, herunder reduktioner i CO2-emissioner.
Ordningen er delt i fire støtteelementer: Støtte
til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende
energikilder, projekter der erstatter fossile brændsler med
fjernvarme, projekter der sikrer energieffektivisering i
tilknytning til konverteringsprojekterne samt støtte til
projekter i kraft-varme- og varmeværker, der erstatter
fossile brændsler med vedvarende energikilder, og som leverer
fjernvarme til brug for virksomhedernes produktionsprocesser.
Ordningen retter sig modvirksomheder, der enten er helt
nyetablerede eller foretager væsentlige kapacitetsudvidelser,
som kræver etablering af et nyt energiforsyningsanlæg.
Disse virksomheder får herved incitament til at vælge
et energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende
energikilder eller fjernvarme.
Loven indeholder en række tilskudsadministrative regler.
Det drejer sig bl.a. om krav i forhold til indsendelse af
ansøgning om tilskud, herunder hvilken dokumentation en
ansøgning skal indeholde, og hvilke oplysningspligter, der
påhviler ansøger og tilskudsmodtager.
Loven indeholder også bestemmelser om bortfald og
tilbagebetaling af tilskud, klage og straf. Tilskud kan f.eks.
bortfalde, hvis ansøger har afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger af betydning for ansøgningen om
tilsagn eller udbetaling af tilskud. Der er mulighed for at
pålægge støttemodtagere bødestraf, hvis
en ansøger om tilskud f.eks. har givet urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
afgørelser der træffes i henhold til loven.
Loven indeholder herudover bemyndigelse for energi- forsynings-
og klimaministeren til at fastsætte nærmere
tilskudsadministrative regler. Denne bemyndigelse har ministeren
udnyttet til at udstede bekendtgørelse om tilskud til fremme
af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.
Herudover har ministeren bemyndigelse til at fastsætte
regler om projekters revision. Denne bemyndigelse er udnyttet til
at udstede bekendtgørelse om revision af projektregnskaber
for tilskud i henhold til bekendtgørelse nr. 1395 af 2.
december 2015 om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser.
Ordningen administreres i overensstemmelse med den generelle
gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. Dette betyder
f.eks. at fastsættelse af tilskudsbetingelser og
tilskudsstørrelser vil ske i overensstemmelse hermed. De
maksimale støtteprocenter for ordningens dele følger
således af den generelle gruppefritagelsesforordning, som
fastsætter tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser.
Da den generelle gruppefritagelsesforordning ikke finder anvendelse
på individuel investeringsstøtte til
miljøbeskyttelse, som overstiger ca. 110 mio. kr. (15 mio.
euro) pr. virksomhed pr. investeringsprojekt, og da der samtidigt
ikke foreslås et øvre loft for støtte, betyder
det, at enkeltstående projekter med en
investeringsstøtte på mere end ca. 110 mio. kr. (15
mio. euro), skal anmeldes særskilt til Europa-Kommissionen
med henblik på en detaljeret vurdering og godkendelse efter
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).
3.4.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning Af PSO- aftalen
af 17. november 2016 fremgår, at Regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er
enige om enkelte justeringer, der fortsat understøtter en
hensigtsmæssig grøn omstilling. Et af disse elementer
er, at puljen for VE til proces afskaffes fra 2017.
Det foreslås derfor, at loven ophæves.
3.5. Finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed
på elsikkerhedsområdet
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 32,
stk. 1, i lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske
anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel
(elsikkerhedsloven) og tekstanmærkning 102 i Finanslov 2016,
at Sikkerhedsstyrelsens udgifter vedrørende de forhold, der
er reguleret i elsikkerhedsloven dækkes af en afgift, som
opkræves hos den systemansvarlige virksomhed. Afgiften, som
er en del af PSO-opkrævningen, fastsættes på de
årlige bevillingslove.
Afgiften opkræves af Sikkerhedsstyrelsen hos den
systemansvarlige virksomhed (Energinet.dk). Den systemansvarlige
virksomhed opgør den forholdsmæssige fordeling
på de indenlandske forbrugere på et ligeligt grundlag.
Gebyret opkræves hos den enkelte forbruger via elregningen af
det netselskab, der leverer strømmen. Netselskabet afregner
det opkrævede gebyr til Energinet.dk.
Det fremgår af
elsikkerhedslovens § 32, stk. 2, at den systemansvarlige
virksomhed (Energinet.dk) opgør den forholdsvise fordeling
af afgifterne efter stk. 1 på de indenlandske forbrugere.
Fordelingen skal ske på ligeligt grundlag. Afgiften
opkræves hos den enkelte forbruger af det netselskab, gennem
hvis net forbrugeren modtager el, og afregnes til den
systemansvarlige virksomhed.
Sikkerhedsstyrelsens PSO-finansierede driftsudgifter til
elsikkerhedsområdet udgør i 2017 ca. 56,6 mio. kr.
3.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Ved afskaffelse af PSO-opkrævningen bortfalder en del af
Sikkerhedsstyrelsens finansiering. Det foreslås derfor, at
kapitel 8 i elsikkerhedsloven om finansiering af udgifter efter
loven ophæves. Sikkerhedsstyrelsens bevilling samles
således på finansloven fra og med 2017, hvorved
Sikkerhedsstyrelsens udgifter til elsikkerhed flyttes til
finansloven fra 2017.
Sikkerhedsstyrelsens
PSO-finansierede driftsudgifter til elsikkerhedsområdet
udgør i 2017 ca. 56,6 mio. kr.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
4.1. PSO-opkrævningen
Med lovforslaget indføres en gradvis udfasning af
PSO-opkrævningen og en tilsvarende gradvis indfasning af
disse omkostninger på finansloven.
Udgifterne til vedvarende energi mv. vil dermed gradvist
indgå i den samlede finanspolitiske prioritering i
forbindelse med de årlige finanslove.
Det fremgår af PSO-aftalen, at PSO-opkrævningen
finansieres på finansloven med følgende profil: I 2017
overflyttes 1,0 mia. kr., i 2018 overflyttes yderligere 0,5 mia.
kr., i 2019 yderligere 0,5 mia. kr., i 2020 yderligere 1,2 mia. kr.
og i 2021 yderligere 1,0 mia. kr. Udgifterne til vedvarende energi
afholdes således fuldt ud over finansloven i 2022. I
indfasningsperioden frem til 2022 finansierer PSO-afgiften den
øvrige eksisterende kapacitet.
Den nuværende PSO-opkrævning er indrettet så
underskud/overskud kvartalsvist justeres ved de
efterfølgende PSO-opkrævninger. Overordnet set er
indtægter og udgifter dermed balanceret over en
årrække. PSO-økonomien behandles på den
baggrund aktuelt som strukturel neutral for de offentlige finanser
- dvs. at år-til-år-forskydninger mellem udgifter og
indtægter kun påvirker den faktiske saldo, men ikke
påvirker den strukturelle saldo.
Støtteordningerne, der finansieres af
PSO-opkrævningen medvirker til, at udgiftsskøn er
behæftet med høj usikkerhed. En stor del af
usikkerheden i de foretagne udgiftsskøn kan henføres
til, at støtteordningerne til havvindmølleparker
beror på en kontrakt med garanteret afregningspris, hvor
risikoafdækningen ved elprisudsving fuldt ud er båret
af støtten. Dette medfører potentielt et pres
på de øvrige offentlige udgifter.
Omkostninger relateret til administration af
PSO-opkrævningen opkræves i dag over de kollektive
elforsyningsvirksomheders tariffer og indgår således
ikke i PSO-opkrævningen. Administration af udbetaling af
midler fra PSO-opkrævningen opretholdes på det
nuværende niveau i perioden, hvor PSO-opkrævningen
udfases, da PSO-udgifterne til offentlige forpligtelser, herunder
udgifter til VE-støtteordninger, er uafhængig af
ordningernes finansiering over PSO-opkrævning eller
finansloven.
Afskaffelse af PSO-opkrævningen vurderes at indebære
mindre administrative lettelser for Energinet.dk, når
PSO-opkrævningen er fuldt udfaset, idet hidtidige opgaver i
forbindelse med beregning af kvartalsvise PSO-satser mv. på
det tidspunkt bortfalder.
4.2. Tariffer til dækning af
administrationsomkostninger
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten i
form af udgifter til finansiering af Energinet.dk's
administrationsomkostninger forbundet med PSO-systemet, som er
skønnet til at udgøre ca. 56 mio. kr.
årligt.
4.3. Nedlæggelse af ForskEL
I PSO-aftalen er der enighed om at nedlægge ForskEL pr.
den 1. januar 2017. Samtidigt afsættes der 130 mio. kr. til
EUDP på finansloven for 2017. Det svarer til ForskEL's
hidtidige økonomiske ramme. I forbindelse med overdragelsen
af opgaver som følge af lovforslaget fra Energinet.dk til
Energistyrelsen overføres administrationen af de
igangværende projekter, der modtager støtte fra
ForskEL, samt et antal årsværk svarende til den
nuværende administration af ForskEL. De overførte
årsværk skal varetage administrationen af
igangværende ForskEL-projekter og nye projekter som
følge af EUDP´s bevillingsforøgelse i 2017
på 130 mio. kr.
I lov nr. 555 af 6. juni 2007 om Lov om et Energiteknologisk
Udviklings- og Demonstrationsprogram er der klageadgang til
Energiklagenævnet over retlige spørgsmål i
forbindelse med bestyrelsens afgørelser af
ansøgninger til EUDP. Energistyrelsen vurderer, at omfanget
af klager vil være så begrænset, at udgifterne
forbundet med opgavevaretagelsen vil kunne afholdes inden for
Energiklagenævnets allerede givne finanslovsrammer.
4.4. Nedjustering af balancegodtgørelse
Nedjusteringen fra 1,8 øre pr. kWh til 1,3 øre pr.
kWh afspejler, at balanceringsomkostningerne er reduceret.
Beregninger for omkostningerne på det kommercielle
balanceringsmarked er baseret på gennemsnitsberegninger, dvs.
i nogle områder og for nogle selskaber er omkostningerne
højere og for nogle lavere. Beregningerne er vægtet
mellem produktionen i Øst- og Vestdanmark samt mellem
selskaber. Den nedjusterede balancegodtgørelse vil betyde
lavere PSO-udgifter svarende til ca. 285 mio. kr. opgjort i faste
2016-priser for perioden 2017-2025.
4.5. Afskaffelse af VE til proces
Afskaffelse af VE til procespuljen
fra 2017 vil frigøre ca. 2,1 mia. kr. som mindreudgift for
staten. Puljen giver tilskud til procesvirksomheder, der
konverterer deres energiforbrug fra fossilt brændsel til VE
(fx tilskud til industrivirksomheders udskiftning af kulfyrede
anlæg med flisfyrede, og udskiftning i landbruget af oliefyr
med halmfyr). En afskaffelse af puljen vil alt andet lige
medføre, at der vil ske færre grønne
konverteringer af procesvirksomheders energiforbrug.
Efter VE til proces-ordningen er der ved udgangen af 2016 givet
tilsagn om tilskud til en række virksomheder, der får
udbetalt tilskud, når projektet er afsluttet, på
baggrund af afholdte udgifter. Når virksomhederne har
fået tilsagn om tilskud, har de et retskrav på at
få udbetalt tilskuddet, såfremt de overholder
vilkårene for det meddelte tilsagn. Energistyrelsen vil
derfor fortsat være forpligtiget til at administrere VE til
procesordningen, selvom støtteordningen ophører fra
den 1. januar 2017.
En afskaffelse af puljen vil medføre, at sagsbehandling
af indkomne ansøgninger stopper, men det vil fortsat
være nødvendigt at bevare årsværk
(ÅV), som kan varetage udbetalinger, teknisk og juridisk
sagsbehandling samt løbende ministerbetjening.
Derudover er Energistyrelsen ansvarlig for og bemyndiget til at
føre tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør
heraf samt vilkår i afgørelser om tilsagn overholdes.
tilsyns- myndigheden virksomhed ophører, når alle
udbetalingerne er foretaget.
Hidtil har der været afsat ca. 7,9 mio. kr. årligt
til administration af ordningen dækkende ÅV og drift.
Det betyder, at der for ordningens oprindelige periode 2017 til
2021 ville skulle være afsat i alt 39,5 mio. kr. Det vil
skulle vurderes nærmere, hvilken besparelse på
administrative udgifter, der opnås ved nedlæggelsen af
ordningen.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes samlet set at have positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5.1. Gradvis udfasning af PSO-opkrævning
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet i form af lavere udgifter til PSO-opkrævningen.
Erhvervenes udgifter til PSO-opkrævningen vil således
reduceres med ca. 0,5 mia. kr. i 2017, gradvist stigende til 2,5
mia.kr. i 2022, når PSO-opkrævningen er fuldt
udfaset.
5.2. Nedlæggelse af ForskEL.
¬Nedlægningen af ForskEL og den samtidige
forøgelse af EUDP medfører, at den økonomiske
indvirkning på erhvervslivet og viden-institutioner er
uændret, idet den samlede økonomiske ramme for
udbetaling af støttemidler er uændret.
Nedlæggelse af ForskEL og omprioritering til EUDP vil for
tilsagn i 2018 og fremover indebære mindre byrder til
omkostninger til opfyldelse af revisionsforpligtelser.
Omprioriteringen vil indebære, at der for at opnå
støtte normalt skal være virksomhedsdeltagelse i
projekterne, idet egentlige forskningsprojekter ikke støttes
af EUDP. Kravet om virksomhedsdeltagelse er med til at sikre, at
der sker udnyttelse af opnåede resultater. Derudover vil der
være tale om stort set de samme vurderingskriterier som
hidtil benyttet af Energinet.dk.
5.4. Lavere balanceringsomkostninger
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil i
gennemsnit være uændrede. Det er en forudsætning
for de gældende statsstøttegodkendelser, at
godtgørelsen modsvarer balanceringsomkostningerne.
Reduktionen af godtgørelsen modsvarer således
erhvervslivets reducerede omkostninger til
balanceringsomkostninger. For nogle vil ændringen føre
til højere omkostninger og for nogle vil ændringen
føre til lavere omkostninger, fordi beregningen af
balanceringsomkostningerne er baseret på
gennemsnitsberegninger.
5.4. Afskaffelse af VE til proces-ordningen
Ved afskaffelse af VE til proces-ordningen ophører
erhvervslivets mulighed for at søge om ordningens midler.
Erhvervslivet mister dermed adgang til 2,1 mia. kr., som
virksomheder ellers ville kunne have ansøgt om.
Omlægning af procesenergi fra fossilt brændsel til
VE kræver for virksomheder overvejelser,
investeringsbeslutninger og projektering som løbende
pågår. Virksomheder, der har igangsat sådanne
forberedelser forud for lovforslaget, må anse arbejdet som
spildt.
5.5. Finansiering
af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på
elsikkerhedsområdet
De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. som følge af ændret finansiering af
Sikkerhedsstyrelsen indgår i den samlede vurdering af
udfasningen af PSO-opkrævningen i medfør af afsnit
5.1. om gradvis udfasning af PSO-opkrævning.
5.6. Høring af Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering (TER)
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft
forslaget i høring.
TER har følgende bemærkninger om de administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
TER vurderer, at lovforslaget samlet set medfører
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De
bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Forslaget indeholder
både administrative lettelser og administrative byrder, som
beskrives kort nedenfor.
De administrative lettelser består i, at Energinet.dk
fremover ikke vil skulle fastsætte PSO-tarifferne fire gang
om året for det kommende kvartal. Ligeledes vil der
være en administrativ lettelse for elselskaberne, som ikke
kvartalsvis vil skulle ændre i regningerne til kunderne i
relation til PSO-tariffen. For virksomhederne, der betaler
PSO-afgiften, vil den administrative lettelse være meget
begrænset, da betalingen foregår automatisk via
elregningen. Derudover vil der være en administrativ lettelse
i relation til afskaffelsen af VE-støtteordningen, idet
virksomhederne vil spare omkostningerne forbundet med at
søge tilskud.
De administrative byrder består i, at tilskud under
ordningen ForskEL overflyttes til ordningen Energiteknologisk
Udviklings - og Demonstrationsprogram (EUDP), hvilket betyder, at
projekterne fremover pålægges revision i videre
omfang.
6. Økonomiske og administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
7.1. Omlægning af PSO til finansloven
Afskaffelse af PSO-opkrævningen vil reducere
forbrugerprisen på el både for erhverv og husholdninger
og øge elforbruget. VE-andelen af det samlede energiforbrug
forventes reduceret med 0,5 pct., vindandelen af elforbruget
forventes reduceret med 3,7 pct. og forbruget af fossil
brændsel forventes øget med ca. 3,5 pct. i 2020.
En del af elforbruget forventes at fortrænge fossilt
energiforbrug, f.eks. ved øget anvendelse af eldrevne
varmepumper til at erstatte opvarmning med naturgas og olie. Uden
for CO2-kvotesektoren forventes CO2-emissionen derfor reduceret med ca. 0,05
mio. tons i 2020.
7.2. Afskaffelse af VE til proces-ordningen
En afskaffelse af VE til proces-ordningen vil således
betyde, at der opnås en mindre reduktion af fossil energi
på ca. 10,6 Peta Joule, og en mindre reduktion i CO2-udledningen på ca. 200.000
tons/årligt i ikke CO2-kvotesektoren.
8. Forholdet til EU-retten
En række offentlige forpligtelser anses som en PSO som
finansieres af elforbrugerne i form af PSO-betalinger. En del af
PSO-udgifterne er dog siden 2015 finansieret ved bevilling på
finansloven i medfør af aftale af 14. juli 2014 om
tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO.
Europa-Kommissionen traf den 24. oktober 2014 afgørelse
vedrørende statsstøttesag SA. 36204 (2013/N)
støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende
energianlæg. Europa-Kommissionen traf endvidere den 28.
oktober 2014 afgørelse vedrørende
statsstøttesag SA. 37122 (2013/N) støtte til
husstandsvindmøller og havvindmøller med et
forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende
blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.
Europa-Kommissionen problematiserede i
statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014
PSO-systemets forenelighed med TEUF artikel 30 og 110 om forbuddet
mod diskriminerende afgifter. Europa-Kommissionens baggrund herfor
er, at producenter af elektricitet produceret i andre
EØS-lande ikke har adgang til de støtteordninger til
fremme af vedvarende energi, som PSO-betalingen finansierer, selv
om PSO-betalingen pålægges al elektricitet, som
forbruges i Danmark, uanset om elektriciteten er produceret i
Danmark eller i et andet EØS-land.
For at afhjælpe denne potentielle forskelsbehandling
fremgår det af statsstøtteafgørelserne fra
oktober 2014, at Danmark i forbindelse med Europa-Kommissionens
behandling af anmeldelsen af støtteordningerne, har givet
tilsagn om, at Danmark vil åbne de VE-udbud, der skal
afholdes i 2015 og 2016, op for producenter etableret i andre lande
inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS) med op til 6 % af den udbudte
kapacitet eller op til 2,4 MW i denne toårsperiode (det
største tal skal finde anvendelse). Dette vilkår blev
opfyldt med lov nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af
pristillæg for elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg. Med loven bemyndiges energi-, forsynings- og
klimaministeren til at kunne afholde et pilotudbud af
pristillæg for elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20
MW, hvoraf 2,4 MW også udbydes i mindst et andet
EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til. Hermed
afhjælpes den potentielle diskrimination, som
Europa-Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system i
perioden til og med 2016. De 20 MW blev udbudt den 11. november
2016 med frist for afgivelse af bud den 8. december 2016.
Solpilotudbuddet er således en forudsætning for, at
Europa-Kommissionen kan anse det danske PSO-system for
traktatmedholdeligt i 2015 og 2016 og er en forudsætning for,
at støtteordningerne til solcelleanlæg,
husstandsvindmøller m.v. kunne godkendes af
Europa-Kommissionen og derefter sættes i kraft i Danmark.
Denne midlertidige løsning adresserer den potentielle
diskrimination til og med 2016.
Formålet med dette lovforslag er at implementere en
løsning på den potentielle diskrimination fra og med
2017, dvs. den langsigtede PSO-løsning.
PSO-aftalen indeholder en afskaffelse af PSO-afgiften og
omlægning af PSO-udgifter til finansloven og herudover bl.a.
et afsnit om fortsat grøn omstilling gennem ændrede
prioriteringer i udgifterne på energiområdet.
Baggrunden for PSO aftalen er, at Europa-Kommissionen har
erklæret PSO-systemet traktatstridigt, og det derfor er en
bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der sikrer
finansieringen af den grønne omstilling.
Det følger af PSO-aftalen, at PSO-udgifterne flyttes
gradvist til finansloven fra 2017. Udgifterne er fuldt indfaset
på finansloven i 2022. PSO-udgifterne til forskning samt nye
og renotificerede støtteordninger flyttes allerede fra 2017.
Udgifterne til vedvarende energi afholdes således fuldt ud
over finansloven i 2022. I indfasningsperioden frem til 2022
finansierer PSO-opkrævningen den øvrige eksisterende
kapacitet. PSO-systemet vil være fuldt afviklet den 1. januar
2022.
Da en gradvis udfasning af PSO-opkrævningen stadig i
udfasningsperioden vil kunne medføre en potentiel
diskrimination af VE-elimportører, vil den foreslåede
løsning på diskriminationsproblematikken i relation
til TEUF artikel 30 og 110 skulle godkendes af Europa-Kommissionen.
Den kommende aftale med Europa-Kommissionen vil derfor skulle
adressere, hvordan man fra dansk side vil kompensere for denne
diskrimination. Der forventes her at kunne ske en kompensation af
VE-elimportører i form af etablering af kabelforbindelser
til udlandet, da dette vil være med til at gøre det
lettere for udenlandske elproducenter at få adgang til det
danske elmarked. Kompensationen i form af kabelforbindelser til
udlandet skal beløbsmæssigt svare til
størrelsen af den potentielle diskrimination, der finder
sted i PSO-opkrævningens udfasningsperiode.
EUDP er statsstøtteanmeldt til Europa-Kommissionen i
henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning for
statsstøtte. Da forøgelsen af EUDP's bevilling som
følge af nedlægningen af ForskEL skal administreres
efter EUDP, og da EUDP er anmeldt med en årlig
økonomisk ramme, der er større end bevillingen i
2017, medfører ændringerne ikke behov for en fornyet
anmeldelse efter den generelle gruppefritagelsesforordning for
statsstøtte.
Det følger af Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse (N 354/2008 af 10. marts 2009), at
Danmark er forpligtet til at nedsætte
balancegodtgørelsen, hvis balanceringsydelsen overstiger de
gennemsnitlige balanceringsomkostninger på det kommercielle
marked. I forbindelse med den løbende kontrol af
balancegodtgørelsen, er der grundlag for nedjustering af
godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
godkendelser af ordningen.
Støtteordningen (SA. 40397(2014/X)) er godkendt efter
Europa-Kommissionens forordning(EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008
om visse former for støttes forenelighed med
fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 fra
den 1. juli 2013 til den 31. december 2021.
Ordningen er senere genanmeldt efter den generelle
gruppefritagelsesforordning.
9. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelse af lovforslaget
i Folketinget i perioden fra den 18. november til den 23. november
2016 sendt i høring hos nedenstående myndigheder og
organisationer m.v.:
Aarhus Maskinmesterskole, Advokatsamfundet, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgiverne, Akademisk Arkitektforening, Antenneforeningen
Vejen, Ankenævnet på Energiområdet, BFBE,
Boligselskabernes Landsforening, Brancheudvalget under Det Tekniske
Sikkerhedsråd, Byggefagenes Kooperative Landsforening, Center
for Erhvervsrettede uddannelser, Lolland Falster, DABYFO - forum
for danske bygningsmyndigheder, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Bygningssagkyndige, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
El-Forbund, Dansk El-tavle Forening, Dansk Energi, Dansk Energi
Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk
Standard, Den Jyske Håndværkerskole, Det Tekniske
Sikkerhedsråd, DI BYG,DONG A/S, El-konsulenterne, EnergiMidt,
Energinet.dk, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet,
Lillebælt, Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi
Sjælland, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsskolen
Nordsjælland, EUC NORD, EUC Nordvestsjælland, EUC
Sjælland, EUC SYD, EVU - Elfagets Uddannelsesnævn,
FABA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Forsikring & Pension,
FUBE, Fredericia erhvervsskole, Herningsholm Erhvervsskole,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, KEA -
Københavns Erhvervsakademi, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, LO, MARTEC - Maritime Training and Education Centre,
Frederikshavn, Maskinmesterskolen København, Maskinmestrenes
Forening, NRGI Net, Parcelhusejernes Landsforening,
Professionshøjskolen University College Nordjylland,
Roskilde TS, Rybners Tekniske Skole, Selandia, SIMAC - Svendborg,
International Maritime Academy, Skive TS, Standardiseringsudvalget
S-564, Statens Byggeforskningsinstitut, Svendborg Erhvervsskole,
Syddansk Erhvervsskole Odense - Vejle, Syddansk Universitet, Det
Tekniske Fakultet, TEC, Teknisk Erhvervsskole Center, Tech College
Aalborg, TEKNIQ, Teknologisk Institut,Tradium, UL International
Demko A/S, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik,
Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
(BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Copenhagen
Merchants, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,
Dansk Center for Lys, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas
Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske
Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Udlejere,
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet,
DDV, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra -
Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske
Råd, DI - Organisation for erhvervslivet,
Dommerfuldmægtigforeningen, DTU - Institut for Vindenergi,
DTU - Myndighedsbetjening, Energi- og olieforum.dk,
Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON
Danmark A/S, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt
Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn,
Fonden Kraka, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af
fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer
(FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi ,
Fredericia Maskinmesterskole, Frederiksberg Kommune, FSR Danske
revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS,
HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S,HOFOR Vind A/S, Institut
for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk-
og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S,
Kjærgaard A/S,KL - Center for Intern Økonomi og
Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark),Københavns Kommune -
Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune -
Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,
Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen
Naboer til Kæmpevindmøller,LCA Center, Maabjerg Energy
Center - MEC, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk
Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, NEAS Energy A/S, NGF Nature
Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi,Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, PA Resources,
Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning
(REO)SE, SEAS-NVE, Solar Elements A/S, Solenergi Danmark A/S,
Spyker Energy ApS, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd
Energi, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende
Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers
Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi
Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B. V.,
WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,
Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,
Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen
af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til
Kæmpevindmøller, LCA Center, Maabjerg Energy Center -
MEC, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Drilling,
Mærsk Olie og Gas A/S, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy,
NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, PA Resources,
Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning
(REO)SE, SEAS-NVE, Solar Elements A/S, Solenergi Danmark A/S,
Spyker Energy ApS, Statoil A/S , Statoil Refining Denmark A/S, Syd
Energi, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S , Vedvarende
Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers
Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi
Danmark, Vindmølleindustrien , Wintershall Nordszee B. V.,
WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,
Østkraft, Aalborg Portland A/S og Aalborg Universitet.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Nedjusteringen af
balancegodtgørelse fra 1,8 øre pr. kWh til 1,3
øre pr. kWh forventes at reducere statens udgifter til
balanceringsomkostningerne med ca. 285 mio. kr. opgjort i faste
2016-priser for perioden 2017-2025. Afskaffelse af VE til procespuljen vil
medføre en besparelse på 2,1 mia. kr. | PSO-opkrævningen finansieres over
finansloven efter følgende profil: I 2017 overflyttes 1,0
mia. kr., i 2018 overflyttes yderligere 0,5 mia. kr., i 2019
yderligere 0,5 mia. kr., i 2020 yderligere 1,2 mia. kr. og i 2021
yderligere 1,0 mia. kr. Udgifterne til vedvarende energi afholdes
fuldt ud over finansloven i 2022. Omlægning af finansiering af
Sikkerhedsstyrelsens driftsudgifter skønnes at udgøre
ca. 56,6 mio. kr. Afskaffelse af VE til procespuljen vil
frigøre ca. 2,1 mia. kr. som mindreudgift for staten Lovforslaget har økonomiske
konsekvenser for staten i form af udgifter til finansiering af
Energinet.dk's administrationsomkostninger forbundet med
PSO-systemet, som er skønnet til at udgøre ca. 56
mio. kr. årligt. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ve til proces-ordningen vil
indebærer en besparelse, som vil skulle vurderes
nærmere. | Forøgelse af opgaver for
Energinet.dk i forbindelse med administration af
pristillæg. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Lovforslaget vurderes at have
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af lavere
udgifter til PSO-opkrævningen. Erhvervenes udgifter til
PSO-opkrævningen vil således reduceres med ca. 0,5 mia.
kr. i 2017, gradvist stigende til 2,5 mia.kr. i 2022, når
PSO-opkrævningen er fuldt udfaset. | Erhvervslivet mister adgang til 2,1 mia.
kr., som virksomheder ellers ville kunne ansøge om under VE
til proces-ordningen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Marginalt mindre omkostninger i
forbindelse med ansøgningsprocedurer | TER vurderer, at lovforslaget samlet set
medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr.
årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | | Afskaffelse af PSO-opkrævningen vil
reducere forbrugerprisen på el både for erhverv og
husholdninger og øge elforbruget. VE-andelen af det samlede
energiforbrug forventes reduceret med 0,5 pct., vindandelen af
elforbruget forventes reduceret med 3,7 pct. og forbruget af fossil
brændsel forventes øget med ca. 3,5 pct. i 2020. En del af elforbruget forventes at
fortrænge fossilt energiforbrug, f.eks. ved øget
anvendelse af eldrevne varmepumper til at erstatte opvarmning med
naturgas og olie. Uden for CO2-kvotesektoren forventes
CO2-emissionen derfor reduceret med ca. 0,05 mio. tons i
2020. En nedlægning af VE til
procesordningen, vil således betyde, at der opnås en
mindre reduktion af fossil energi på ca. 10,6 Peta Joule, og
en mindre reduktion i CO2-udledningen på ca. 200.000
tons/årligt i ikke-CO2-kvotesektoren | Forholdet til EU-retten | En række offentlige forpligtelser
anses som en PSO som finansieres af elforbrugerne i form af
PSO-betalinger. En del af PSO-udgifterne er dog siden 2015
finansieret ved bevilling på finansloven i medfør af
aftale af 14. juli 2014 om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser
af PSO. Europa-Kommissionen traf den 24. oktober
2014 afgørelse vedrørende statsstøttesag SA.
36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og
øvrige vedvarende energianlæg. Europa-Kommissionen
traf endvidere den 28. oktober 2014 afgørelse
vedrørende statsstøttesag SA. 37122 (2013/N)
støtte til husstandsvindmøller og
havvindmøller med et forsøgselement.
Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af
Europa-Kommissionen den 18. december 2014. Europa-Kommissionen problematiserede i
statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014
PSO-systemets forenelighed med TEUF artikel 30 og 110 om forbuddet
mod diskriminerende afgifter. Europa-Kommissionens baggrund herfor
er, at producenter af elektricitet produceret i andre
EØS-lande ikke har adgang til de støtteordninger til
fremme af vedvarende energi, som PSO-betalingen finansierer, selv
om PSO-betalingen pålægges al elektricitet, som
forbruges i Danmark, uanset om elektriciteten er produceret i
Danmark eller i et andet EØS-land. For at afhjælpe denne potentielle
forskelsbehandling fremgår det af
statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014, at Danmark
i forbindelse med Europa-Kommissionens behandling af anmeldelsen af
støtteordningerne, har givet tilsagn om, at Danmark vil
åbne de VE-udbud, der skal afholdes i 2015 og 2016, op for
producenter etableret i andre lande inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) med op til 6
% af den udbudte kapacitet eller op til 2,4 MW i denne
toårsperiode (det største tal skal finde anvendelse).
Dette vilkår blev opfyldt med lov nr. 261 af 16. marts 2016
om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg. Med loven bemyndiges energi-,
forsynings- og klimaministeren til at kunne afholde et pilotudbud
af pristillæg for elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20
MW, hvoraf 2,4 MW også udbydes i mindst et andet
EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til. Hermed
afhjælpes den potentielle diskrimination, som
Europa-Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system i
perioden til og med 2016. De 20 MW blev udbudt den 11. november
2016 med frist for afgivelse af bud den 8. december 2016.
Solpilotudbuddet er således en forudsætning for, at
Europa-Kommissionen kan anse det danske PSO-system for
traktatmedholdeligt i 2015 og 2016 og er en forudsætning for,
at støtteordningerne til solcelleanlæg,
husstandsvindmøller m.v. kunne godkendes af
Europa-Kommissionen og derefter sættes i kraft i Danmark.
Denne midlertidige løsning adresserer den potentielle
diskrimination til og med 2016. Formålet med dette lovforslag er at
implementere en løsning på den potentielle
diskrimination i relation til TEUF artikel 30 og 110 fra og med
2017, dvs. den langsigtede PSO-løsning. PSO-aftalen
indeholder en afskaffelse af PSO-afgiften og omlægning af
PSO-udgifter til finansloven og herudover bl.a. et afsnit om
fortsat grøn omstilling gennem ændrede prioriteringer
i udgifterne på energiområdet. Baggrunden for PSO-aftalen er, at
Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet
traktatstridigt, og det derfor er en bunden opgave at finde en
langsigtet løsning, der sikrer finansieringen af den
grønne omstilling. Det følger af PSO-aftalen, at
PSO-udgifterne flyttes gradvist til finansloven fra 2017.
Udgifterne er fuldt indfaset på finansloven i 2022.
PSO-udgifterne til forskning samt nye og renotificerede
støtteordninger flyttes allerede fra 2017. Udgifterne til
vedvarende energi afholdes således fuldt ud over finansloven
i 2022. I indfasningsperioden frem til 2022 finansierer
PSO-opkrævningen den øvrige eksisterende kapacitet.
PSO-systemet vil være fuldt afviklet den 1. januar
2022. Da en gradvis udfasning af
PSO-opkrævningen stadig i udfasningsperioden vil kunne
medføre en potentiel diskrimination af
VE-elimportører, vil den foreslåede løsning
på diskriminationsproblematikken i relation til TEUF artikel
30 og 110 skulle godkendes af Europa-Kommissionen. Den kommende
aftale med Europa-Kommissionen vil derfor skulle adressere, hvordan
man fra dansk side vil kompensere for denne diskrimination. Der
forventes her at kunne ske en kompensation af
VE-elimportører i form af etablering af kabelforbindelser
til udlandet, da dette vil være med til at gøre det
lettere for udenlandske elproducenter at få adgang til det
danske elmarked. Kompensationen i form af kabelforbindelser til
udlandet skal beløbsmæssigt svare til
størrelsen af den potentielle diskrimination, der finder
sted i PSO-opkrævningens udfasningsperiode. EUDP er statsstøtteanmeldt til
Europa-Kommissionen i henhold til den generelle
gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. Da
forøgelsen af EUDP's bevilling som følge af
nedlægningen af ForskEL skal administreres efter EUDP, og da
EUDP er anmeldt med en årlig økonomisk ramme, der er
større end bevillingen i 2017, medfører
ændringerne ikke behov for en fornyet anmeldelse efter den
generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. Det følger af Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse (N 354/2008 af 10. marts 2009), at
Danmark er forpligtet til at nedsætte
balancegodtgørelsen, hvis balanceringsydelsen overstiger de
gennemsnitlige balanceringsomkostninger på det kommercielle
marked. I forbindelse med den løbende kontrol af
balancegodtgørelsen, er der grundlag for nedjustering af
godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
godkendelser af ordningen. Støtteordningen (SA. 40397(2014/X))
er godkendt efter Europa-Kommissionens forordning(EF) nr. 800/2008
af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed
med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88
fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2021. Ordningen er senere genanmeldt efter den
generelle gruppefritagelsesforordning. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | Ja | Nej | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
§ 8, stk. 1, i elforsyningsloven vedrører
opkrævning af PSO fra alle elforbrugerne her i landet,
medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. §
8, stk. 6. Med forslaget om ophævelse af § 8, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4, rykker bestemmelsen om
finansiering af statsmidler fra stk. 6 til stk. 5. Det
foreslås derfor, at henvisningen ændres, således
at der i stedet for at henvise til stk. 6 henvises til stk. 5. Der
er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af
bestemmelsen.
Til nr. 2
Efter § 8, stk. 1, i
elforsyningsloven, skal alle elforbrugere her i landet, medmindre
omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. § 8, stk. 6,
eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, betale
en forholdsmæssig andel af de kollektive
elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at
gennemføre nærmere angivne offentlige forpligtelser.
En væsentlig del af de offentlige forpligtelser
vedrører omkostninger til støtte til elektricitet,
som er produceret på anlæg, som anvender vedvarende
energikilder, f.eks. solcelleanlæg, vindmøller,
biogas- og biomasseanlæg. Det drejer sig om eksempelvis
omkostninger til den såkaldte grønne ordning til
styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier.
Det gælder for Energinet.dk's
omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i
§§ 18, 21, 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-49 og § 52,
stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. § 8, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås, at bestemmelsen
ændres fra at omhandle §§ 18, 21, 35 a, 35 b,
36-43, 43 a og 44-49 og § 52, stk. 1 i VE-loven til at
omhandle §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, 43 a, stk.
2-6, 44, stk. 2-4, 45-46 og 48-49 i VE-loven.
Med den foreslåede
ændring fjernes henvisningerne i § 8, stk. 1, nr. 1, til
de støtteordninger, som skal renotificeres for perioden
efter 2016 og finansieres over finansloven fra den 1. januar 2017,
. Det gælder støtte til elektricitet fra
husstandsvindmøller, jf. VE-lovens § 41, stk. 4,
vedtaget med lov nr. 1877 af 29. december 2015, men endnu ikke sat
i kraft, støtte til elektricitet til anlæg på 6
kW eller derunder, jf. VE-lovens § 43 a, stk. 7, støtte
til elektricitet til anlæg på 6 kW eller derunder, jf.
VE-lovens § 44, stk. 5, støtte til elektricitet fra
solcelleanlæg, jf. VE-lovens § 47, stk. 7, og
støtte til elektricitet fra andre anlæg, der anvender
vedvarende energikilder jf. VE-lovens § 47, stk. 9.
Med den foreslåede
ændring følger endvidere, at henvisningen til
grøn ordning, jf. VE-lovens § 18 udgår fra §
8, stk. 1, nr. 1, fordi ordningen fuldt ud skal finansieres over
finansloven.
Lovforslaget udmønter
PSO-aftalen. Heraf fremgår det, at nye og renotificerede
støtteordninger, der skal statsstøtteanmeldes for
perioden efter 2016 efter EU's statsstøtteregler, ikke
længere skal finansieres af elforbrugerne, men vil blive
finansieret over finansloven fra den 1. januar 2017.
Ændringen indebærer, at
pristillæg til elektricitet fra husstandsvindmøller,
visse anlæg på 6 kW eller derunder, der anvender biogas
eller biomasse som energikilde, solcelleanlæg og
øvrige VE-anlæg, som renotificeres, ikke vil skulle
finansieres over PSO-opkrævningen efter 2016.
Til nr. 3
§ 8, stk. 1, i elforsyningsloven vedrører
opkrævning af PSO fra alle elforbrugerne her i landet,
medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. §
8, stk. 6.
Den nugældende bestemmelse i elforsyningslovens § 8,
stk. 1, nr. 2, angiver lovens § 29.
Bestemmelsens henvisning til lovens § 29 indebærer,
at omkostninger til støtteordningen ForskEL finansieres ved
PSO-opkrævningen, og dermed betales af alle elforbrugerne her
i landet.
Det foreslås, at henvisningen i udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter bestemmelsen i lovens
§ 29 ophæves.
Formålet med at lovens § 29 ikke længere skal
være omfattet af lovens § 8, stk. 1, nr. 2, er, at
finansiering af den type projekter vil ske ved at afsætte et
beløb på finansloven, som administreres efter reglerne
i EUDP-loven, og ikke længere i henhold til reglerne i lovens
§ 29, som med lovforslaget ophæves.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i
elforsyningslovens § 8, stk. 3, at de kollektive
elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger
vedrørende indbetaling og betaling af ydelser som
nævnt i § 8, stk.1, opkræves gennem den enkelte
virksomheds tariffer. De kollektive elforsyningsvirksomheder
omfatter offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med
bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af
Energinet.dk eller Energinet.dk's helejede datterselskaber som
på offentligt regulerede vilkår har til formål at
udføre aktiviteter som net-, transmissions-, eller
systemansvarlig virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, i
elforsyningsloven. De kollektive elforsyningsvirksomheder
består i dag af Energinet.dk, herunder dets helejede
datterselskaber, og netvirksomhederne.
Forslaget om ophævelse af § 8, stk. 3,
indebærer i forhold til gældende ret, at de kollektive
elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger til
indbetalinger og betaling af ydelser som nævnt i § 8,
stk. 1, der finansieres over den enkelte virksomheds tariffer, jf.
§ 8, stk. 3, og som opkræves hos de elforbrugere, der
modtager den enkelte virksomheds ydelser, ikke længere vil
blive opkrævet fra elforbrugerne med hjemmel i § 8, stk.
3.
Det følger af den politiske aftale, at der som led i
PSO-løsningen afsættes 65 mio. kr. årligt fra
2017 til myndighedsopgaver vedrørende blandt andet
administration af støtte til vedvarende energi i
Energistyrelsen. Opgaven har hidtil været varetaget af
Energinet.dk, hvor den har været finansieret af tarifferne.
Opgavens overflytning er fuldt gennemført i 2018.
Med aftalen vil Energinet.dk's administrationsudgifter
vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser forbundet
med de offentlige forpligtelser, som nævnt i § 8, stk.
1, fremover blive finansieret over finansloven inden for den ramme,
der er udmeldt i den politiske aftale, og således ikke
længere over elforsyningslovens § 8, stk. 3.
Netselskabernes administrationsomkostninger, der er forbundet
med indbetalinger og betaling af ydelser som nævnt i §
8, stk. 1, og som i dag finansieres over tarifferne i medfør
af § 8, stk. 3, vil fremover skulle finansieres over den
generelle hjemmel til finansiering af øvrige omkostninger
over tarifferne, jf. § 8, stk. 2.
Til nr. 5
§ 8, stk. 4, i elforsyningsloven vedrører
Energinet.dk's opgørelse og opkrævning af
omkostninger, som er nævnt i stk. 2 og 3.
Som følge af ophævelse af § 8, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at henvisningen
til stk. 3 i § 8, stk. 4,
ændres. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng
med, at § 8, stk. 3 ophæves, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres,
således at der i stedet for at henvise til stk. 2 og 3 alene
henvises til stk. 2. Det betyder, at Energinet.dk ikke
længere skal opgøre og opkræve omkostninger
efter § 8, stk. 3 hos de elforbrugere, der modtager
Energinet.dk's ydelser.
Til nr. 6
§ 8, stk. 6, i elforsyningsloven vedrører generel
lempelse af betaling til PSO for elektricitet, hvorefter
Energinet.dk fordeler statsmidlerne ligeligt over året i
forbindelse med den opgørelse af omkostninger, der er
nævnt i stk. 5.
Med forslaget om ophævelse af § 8, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, rykker bestemmelsen om
Energinet.dk's opgørelse af omkostninger og fordelingen af
disse på elforbrugerne, jf. § 8, stk. 5, fra stk. 5 til
stk. 4. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres,
således at der i stedet for at henvise til stk. 5 henvises
til stk. 4 i § 8, stk. 6. Der er ikke med forslaget tilsigtet
materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 7
Efter den nugældende § 29, stk. 1, i lov om
elforsyning fastsættes en forpligtelse for Energinet.dk til
at sikre, at der udføres sådanne forsknings-,
udviklings- og demonstrationsprojekter, som er nødvendige
for udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier,
herunder udvikling af et miljøvenligt og sikkert
elsystem.
Efter elforsyningslovens § 29, stk. 2, kan energi-,
forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om de i stk.
1 nævnte projekter, herunder regler om, at en plan herfor
skal godkendes, før udgifterne hertil kan
pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.
§ 29 i lov om elforsyning er omfattet af lovens § 8,
stk. 1, nr. 2, Det betyder, at omkostninger til projekter, der
meddeles tilsagn om støtte efter lovens § 29,
finansieres ved PSO-opkrævningen. Det foreslås at
ophæve bestemmelsen i elforsyningslovens § 29.
§ 29 i lov om elforsyning er omfattet af lovens § 8,
stk. 1, nr. 2, Det betyder, at omkostninger til projekter, der
meddeles tilsagn om støtte efter lovens § 29,
finansieres ved PSO-opkrævningen.
Med lovforslaget skal Energinet.dk ikke længere sikre, at
der gennemføres forsknings-, udviklings- og
demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af
miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af
et miljøvenligt og sikkert elsystem.
I stedet vil den administrative håndtering af tilsagn og
støtte til sådanne projekter fremover blive varetaget
inden for rammerne af det program, der er oprettet i medfør
af lov nr. 555 af 6. juni 2007 om et Energiteknologisk Udviklings-
og Demonstrationsprogram.
Formålet med ændringen er at gøre det klarere
og simplere for virksomheder og forskningsinstitutioner at
ansøge om offentlig støtte til energiteknologiske
projekter.
Til nr. 8
Efter den gældende § 51, stk. 3, skal de kollektive elforsyningsvirksomheder
efter regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren
betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og
vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders
planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver
vedrørende energibesparelser, herunder de i § 22, stk.
1, nr. 4 og 5, og stk. 5, § 28, stk. 2, nr. 2 og 9, og §
29 nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der
er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
Det foreslås, at henvisningen til de i " og § 29"
udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 29 i lov om
elforsyning ophæves.
Til nr. 9
Det følger af § 58 c, stk.
14, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte regler om tilsyn og kontrol med udbetaling af
tilskud, og at ministeren kan fastsætte regler om, at
Energinet.dk skal fastsætte retningslinjer for kontrollen og
tilsynet, og at retningslinjerne skal godkendes af ministeren.
Det foreslås, at § 58 c, stk. 14, ophæves.
¬
Ophævelsen af § 58 c, stk. 14 skal ses i
sammenhæng med ændringen af § 85 a, stk. 1, jf. de
specielle bemærkninger til den foreslåede affattelse af
§ 85 a, stk. 1, jf. § 1, nr. 12.
Med ophævelsen og ændringen flyttes hjemlen om
bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn og kontrol med
udbetaling af tilskud til elektricitet fra eksisterende
industrielle kraft-varme-værker, der anvender naturgas som
brændsel (IKV) fra § 58 c, stk. 14 til § 85 a, stk.
1 i elforsyningsloven. Lovforslaget tilsigter ikke nogen materielle
ændringer i de eksisterende regler, der er udstedt i
medfør af § 58 c, stk. 14, om tilsyn og kontrol med
udbetaling af tilskud til elektricitet fra IKV, jf. de specielle
bemærkninger i § 5, stk. 4.
Til nr. 10
Efter § 85 a, stk. 1, i lov om elforsyning kan energi-,
forsynings-, og klimaministeren fastsætte regler om
udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og
udbetaling af beløb til dækning af nødvendige
omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser,
der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som
nævnt i elforsyningslovens § 8, stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen indebærer, at energi-,
forsynings-, og klimaministeren kan fastsætte regler om
tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af
beløb vedrørende offentlige forpligtelser, der er
nævnt i § 8, stk. 1. Det gælder eksempelvis
beregning og udbetaling af pristillæg til elektricitet fra
kraft-varme-værker, der anvender biomasse som energikilde,
jf. § 44 i VE-loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved en
række forskellige bekendtgørelser bl.a.
bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning
for egenproducenter af elektricitet.
Det foreslås, at energi-, forsynings-, og klimaministeren
kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol
med opkrævning og udbetaling af beløb til
dækning af nødvendige omkostninger ved at
gennemføre offentlige forpligtelser, der påhviler de
kollektive elforsyningsvirksomheder efter elforsyningsloven,
VE-loven og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg (solpilotudbudsloven) samt
regler udstedt i medfør af disse love. Ved offentlige
forpligtelser i § 85 a, stk. 1 forstås forpligtelser som
nævnt i § 8, stk. 1 og forpligtelser, der er finansieret
over finansloven.
Den foreslåede ændring tilsigter ikke umiddelbart,
at der skal udstedes nye regler eller ændres i de regler, der
allerede er udstedt i medfør af § 85 a. Den
foreslåede ændring tilsigter heller ikke umiddelbart,
at der skal udstedes nye regler eller ændres i de regler, der
allerede er udstedt i medfør af § 58 c, stk. 14, og som
forbliver i kraft i medfør af overgangsreglen i § 5,
stk. 4.
Til §
2
Til nr. 1
§ 30, stk. 1, nr. 4, i VE-loven vedrører
bemyndigelse til energi-, forsynings-, og klimaministeren til at
fastsætte regler om, hvorledes omkostningerne, der
påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i
priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1-3, i
elforsyningsloven.
Med forslaget om ophævelse af § 8, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, vil henvisningen til § 8, stk.
3 udgå. Det foreslås derfor, at henvisningen
ændres, således at der i stedet for at henvise til
§ 8, stk. 1-3 henvises til § 8, stk. 1 og 2.
Det betyder, at energi-, forsynings-, og klimaministeren ikke
længere kan fastsætte regler om, at de omkostninger,
der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder,
indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 3.
Til nr. 2
Balancegodtgørelse er en kompensation for omkostninger
til opfyldelse af den pligt, som påhviler
landvindmølleejere til at afsætte den strøm, de
producerer på elmarkedet. Efter VE-lovens § 35 a, stk.
4, kan der ydes en godtgørelse på 1,8 øre pr.
kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra
vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere
bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller
omfattet af §§ 35 b og 37.
Efter VE-lovens § 36, stk. 3, kan der ydes en
godtgørelse på 1,8 øre pr. kWh for
balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller
nettilsluttet i perioden fra og med 21. februar 2008 til og med 31.
december 2013 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i
egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller
omfattet af §§ 35 b og 37.
Efter VE-lovens § 38, stk. 4, kan der ydes en
godtgørelse på 1,8 øre pr. kWh for
balancerings-omkostninger til elektricitet fra vindmøller
nettilsluttet senest 20. februar 2008, bortset fra
vindmøller, som modtager pristillæg efter §§
39-41. Der ydes ikke pristillæg til elværksfinansierede
vindmøller, som er nettilsluttet senest 31. december
1999.
Efter VE-lovens § 43, stk. 3, nr. 1, kan energi, -
forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for et af
Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om,
at godtgørelsen på 1,8 øre pr. kWh efter §
35 a, stk. 4, § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal
nedsættes eller bortfalde.
Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 35 a,
stk. 4, § 36, stk. 3, § 38, stk. 4, og § 43, stk. 3,
nr. 1, ændres, så balancegodtgørelse angives at
udgøre 1,3 øre i stedet for det hidtil til
gældende 1,8 øre.
Danmark er ifølge Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse (N 354/2008 af 10. marts 2009) af
balancegodtgørelse til landmøller og EU's regler om
overkompensation forpligtet til at nedsætte
balanceringsgodtgørelsen, hvis balanceringsydelsen
overstiger de gennemsnitlige balanceringsomkostninger, der
medgår til at leverer elektricitet til elsystemet. Som
udgangspunkt skal der årligt laves en vurdering af
overkompensation. Balancegodtgørelse er senest nedjusteret
den 1. januar 2016.
I forbindelse med den løbende kontrol af
balancegodtgørelse er der grundlag for nedjustering af
godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
godkendelser af ordningen.
Den foreslåede ordning indebærer, at ejere af
landvindmøller med virkning fra den 1. januar 2017 modtager
en balancegodtgørelse til landvindmøller på 1,3
øre pr. kWh.
Til nr. 3
Efter VE-lovens § 43, stk. 4, ydes der ikke
pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b,
36, 37, 37 a og 38-42, hvis der ydes støtte efter § 3,
stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser.
Det foreslås, at § 43, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
lovforslagets § 3, hvorefter lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser
ophæves.
Den foreslåede ordning indebærer, at
pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b,
36, 37, 37 a og 38-42, kan meddeles virksomheder, der som
følge af modtagelse af støtte efter lov om tilskud
til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser ikke efter den hidtil gældende ordning
har kunnet modtage støtte.
Til §
3
Lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende
energi i virksomheders produktionsprocesser, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 1498 af 23. december 2014 og § 2 i lov nr.
744 af 1. juni 2015, ophæves.
Det foreslås at ophæve loven.
PSO-aftalen er der enighed om, at puljen til VE til proces
afskaffes fra 2017.
Ophævelsen har den virkning, at ordningens
hovedformål, der er at sikre den størst mulige klima-
og energieffekt for de afsatte midler, ikke kan realiseres.
I forhold til allerede meddelte tilsagn skal forslaget om
ophævelse ses i sammenhæng med lovforslagets § 6,
stk. 5.
Til §
4
Til nr. 1
Elsikkerhedslovens kapitel 8 omhandler finansiering af
udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed efter loven. Kapitel
8 omfatter § 32.
I henhold til § 32, stk. 1, dækkes udgifterne til
Sikkerhedsstyrelsens virksomhed efter elsikkerhedsloven af
afgifter, som opkræves hos den systemansvarlige virksomhed, i
det omfang gebyrer og øvrige indtægter ikke
dækker udgifterne. Afgiftens størrelse
fastsættes på de årlige bevillingslove.
I henhold til § 32, stk. 2, opgør den
systemansvarlige virksomhed den forholdsvise fordeling af
udgifterne efter bestemmelsens stk. 1 på de indenlandske
forbrugere. Fordelingen skal ske på ligeligt grundlag.
Afgiften opkræves hos den enkelte forbruger af det
netselskab, gennem hvis net forbrugeren modtager el, og afregnes
til den systemansvarlige virksomhed.
Det foreslås, at elsikkerhedslovens kapitel 8 om
finansiering ophæves.
Den foreslåede virkning indebærer, at udgifter til
Sikkerhedsstyrelsens virksomhed vil finansieres over
finansloven.
Til §
6
Det foreslås i stk. 1, at
loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. januar
2017 med henblik på at sikre overensstemmelse med
ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet
lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1. juli
eller den 1. januar.
Det foreslås i stk. 2. at i
sager, hvor Energinet.dk før lovens ikrafttræden har
modtaget ansøgninger om tilsagn for 2017, i henhold til
regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april
2016, træffer EUDP afgørelse efter de hidtil
gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at
sager, hvor Energinet.dk har modtaget ansøgninger i henhold
til regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016
før lovens ikrafttræden, træffer EUDP
afgørelse efter De hidtil gældende regler.
Energinet.dk har indkaldt, modtaget og behandlet
ansøgninger for støtteåret 2017, og der skal
træffes afgørelse i disse sager primo 2017 og dermed
efter lovens ikrafttræden. I disse sager vurderes det mest
hensigtsmæssigt, at EUDP træffer afgørelser
efter de hidtil gældende regler i lov om elforsyning og
regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede ordning indebærer, at sager, hvori
der er ansøgt om støtte til et projekt,
afgøres efter de hidtil gældende regler i lov om
elforsyning og regler udstedt i medfør heraf.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at sager
vedrørende projekter udarbejdet med henblik på at
opfylde tildelingskriterierne efter § 29 i lov om elforsyning
og regler udstedt i medfør heraf, afgøres på
det hidtidige retlige grundlag.
Det forslås i stk. 3, at
§ 1 ikke finder anvendelse for tilsagn om tilskud efter §
29, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, hvis der er truffet
afgørelse om tilsagn før lovens
ikrafttræden. For sådanne
tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er
en betingelse for udbetaling af tilskud, hvor der er truffet
afgørelse om tilsagn før lovens ikrafttræden,
at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til EUDP senest
den 31. december 2021.
Energinet.dk har meddelt tilsagn om tilskud til
ansøgninger inden loven træder i kraft. I sager hvor
der er meddelt tilsagn bør udbetalingen administreres efter
de hidtil gældende regler. Lovforslagets § 5, stk. 2,
indeholder derfor en overgangsregel, hvorefter sådanne
tilsagn behandles efter de hidtil gældende regler. Der
henvises i øvrigt lovforslagets bemærkninger til de
enkelte bestemmelser, jf. § 5, stk. 2.
Den foreslåede ændring indebærer, at
verserende sager, hvori der er meddelt tilsagn kan administreres,
indtil projekterne er gennemførte og
støttebeløb er udbetalt, hvis der er anmodet om
udbetaling af støtte. Denne administration er omfattet af de
hidtil gældende regler.
Det foreslås i stk. 4, at
regler fastsat i medfør af § 58 c, stk. 14, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april
2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 85
a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 12.
Der er bl.a. i medfør af § 58 c, stk. 14 udstedt
bekendtgørelse nr. 1299 af 25. november 2015 om tilskud til
elektricitet produceret i industrielle kraft-varme-værker.
Denne bekendtgørelse forbliver i kraft indtil andet
fastsættes, uanset ændringerne i dette lovforslag, hvor
hjemmelsbestemmelsen på grund af forslaget om ophævelse
af § 58 c, stk. 14, i elforsyningsloven, og flyttes til §
85 a, stk. 1.
Det foreslås i stk. 5, at
§ 3 ikke finder anvendelse for tilsagn om tilskud efter lov om
tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser og regler udstedt i medfør heraf, hvis
der er truffet afgørelse om tilskud før lovens
ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for
udbetaling af tilskud, hvorom der er truffet afgørelse om
tilskud før lovens ikrafttræden, at anmodning om
udbetaling af tilskud er indgivet til Energistyrelsen senest den
31. december 2021.
Tilskudsmodtagere, der inden lovens ikrafttræden er givet
tilsagn om tilskud, har et retskrav på at få udbetalt
tilskuddet, såfremt de opfylder betingelserne givet i
forbindelse med tilsagn om tilskud.
Det vil sige, at de tilskudsmodtagere som allerede har modtaget
tilsagn om tilskud fortsat er omfattet af VE til procesordningen.
Det er dog en betingelse for udbetaling af støtte, at
anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til Energistyrelsen
senest den 31. december 2021. Energistyrelsen vil derfor fortsat
være forpligtiget til at administrere VE til procesordningen,
selvom støtteordningen ophører fra den 1. januar
2017.
Derudover er Energistyrelsen ansvarlig for- og bemyndiget til at
skulle føre tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i
medfør af loven samt vilkår i tilsagn overholdes.
Til §
6
Det foreslås, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 7 i
lov nr. 261 af 16. marts 2016 og § 8 i lov nr. 427 af 18. maj
2016, foretages følgende ændringer: | | | | § 8. Alle
elforbrugere her i landet skal, medmindre omkostningerne er
finansieret af statsmidler, jf. stk. 6 [. . . ]. | | 1. I § 8, stk. 1, ændres »jf.
stk. 6« til: »jf. stk. 5«. | | | | 1) Energinet.dk's omkostninger til
indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 18,
21, 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-49 og § 52, stk. 1, i lov om
fremme af vedvarende energi. | | 2. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes
således: »1) Energinet.dk's omkostninger til
indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 21, 35
a, 35 b, 36-40, 42 og 43, og § 43 a, stk. 2-6, § 44, stk.
2-4, og §§ 45, 46,48 og 49, i lov om fremme af vedvarende
energi«. | | | | 2) Energinet.dk's omkostninger til ydelser
efter bestemmelserne i § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 29,
30, 58 og 58 b i denne lov. | | 3. I § 8,
stk. 1, nr. 2, udgår »29,«. | | | | 3-5) --- | | | | | | Stk. 2 --- | | | | | | Stk. 3. De kollektive
elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger
vedrørende indbetalinger og betaling af ydelser som
nævnt i stk. 1 opkræves gennem den enkelte virksomheds
tariffer. | | 4. § 8, stk. 3, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. | | | | Stk. 4. For Energinet.dk opgøres
omkostningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3 [. . . ]. | | 5. I § 8, stk. 4, der bliver stk. 3,
udgår »og 3«. | | | | Stk. 5. --- | | | | | | Stk. 6. [. . . ] Energinet.dk fordeler
statsmidlerne ligeligt over året i forbindelse med den
opgørelse af omkostninger, der er nævnt i stk.
5. | | 6. I § 8, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 4«. | | | | § 29.
Energinet.dk skal sikre, at der udføres sådanne
forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, som er
nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige
elproduktionsteknologier, herunder udvikling af et
miljøvenligt og sikkert elsystem. | | 7. § 29 ophæves. | | | | Stk. 2. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1
nævnte projekter, herunder regler om, at en plan herfor skal
godkendes, før udgifterne hertil kan pålægges
forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 2. | | | | | | § 51.
--- | | | Stk. 2. --- | | | | | | Stk. 3. [. . . ] og § 29 nævnte
aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af
§ 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk. | | 8. I § 51, stk. 3, udgår » og
§ 29 nævnte aktiviteter samt«. | | | | Stk. 4-5. --- | | | | | | § 58 c.
--- | | | | | | Stk. 2-13. --- | | | | | | Stk. 14. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med
udbetaling af tilskud. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at Energinet.dk skal
fastsætte retningslinjer for tilsynet og kontrollen.
Retningslinjerne skal godkendes af ministeren. | | 9. § 58 c, stk. 14, ophæves. | | | | § 72 a. [. .
. ] for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 2-5, § 8,
stk. 5, og §§ 72 b-72 d. | | 10. I § 72 a, stk. 1, ændres
»§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk.
4«. | | | | Stk. 2-9. --- | | | | | | § 72 b. [. .
. ] Elhandelsvirksomheden fakturerer forbrugerne for levering af
elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. § 8, stk.
2-4 [. . . ]. | | 11. I § 72 b, stk. 1, ændres
»§ 8, stk. 2-4« til: »§ 8, stk. 2 og
3«. | | | | Stk. 2-3. --- | | | | | | § 85 a. [. .
. ] der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som
nævnt i § 8, stk. 1. | | 12. I § 85 a, stk. 1, ændres »som
nævnt i § 8, stk. 1« til: »efter denne lov,
lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af
pristillæg for elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af disse
love«. | | | | Stk. 2-4. --- | | | | | | § 89.
--- | | | Stk. 2. Energiklagenævnet behandler
klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter §
8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 58 c og regler
udstedt i henhold til § 58 c. | | 13. I § 89, stk. 2, ændres »§
8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 4«. | | | | | | § 2 I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 8. juni 2012, § 1 i
lov nr. 1877 af 29. december 2015 og § 7 i lov nr. 427 af 18.
maj 2016, foretages følgende ændringer: | | | | § 30.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler om vindmøllers tilslutning til
elforsyningsnettet, herunder regler om, | | | | | | 1-3) --- | | | | | | 4) hvorledes omkostninger, der
påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i
priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1-3, i lov om
elforsyning. | | 1. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres
»stk. 1-3« til: » stk. 1 og 2«. | | | | Stk. 2. --- | | | | | | § 35 a.
--- | | | Stk. 2-3. --- | | | | | | Stk. 4. Der ydes en godtgørelse
på 1,8 øre pr. kWh [. . . ]. | | 2. I § 35 a, stk. 4, 1. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 38, stk. 4, 1.
pkt., og § 43, stk. 3, nr.
1, ændres »1,8 øre« til: »1,3
øre«. | | | | § 36.
--- | | | | | | Stk 2. --- | | | | | | Stk. 3. Der ydes en godtgørelse
på 1,8 øre pr. kWh [. . . ]. | | | | | | § 38.
--- | | | | | | Stk. 2-3. --- | | | | | | Stk. 4. Endvidere ydes en godtgørelse
på 1,8 øre pr. kWh [. . . ]. | | | | | | § 43.
--- | | | | | | Stk. 2. --- | | | | | | Stk. 3. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget
nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, | | | | | | 1) at godtgørelse på 1,8
øre pr. kWh [. . . ]. | | | | | | 2) --- | | | | | | Stk. 4. --- | | 3. § 43, stk.
4, ophæves. | | | | | | | | | | | | | | | | | | § 3 Lov om tilskud til fremme af vedvarende
energi i virksomheders produktionsprocesser, jf. lov nr. 607 af 12.
juni 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23.
december 2014 og § 2 i lov nr. 744 af 1. juni 2015,
ophæves. | | | | | | § 4 I lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed
ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel (elsikkerhedsloven) foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Kapitel 8 ophæves. | | | | | | § 5 Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. | | | | | | § 6 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2017. Stk. 2. I sager,
hvor Energinet.dk har modtaget ansøgninger i henhold til
regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016
før lovens ikrafttræden, træffer EUDP
afgørelse efter reglerne i lov nr. 555 af 6. juni 2007 om et
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og regler
udstedt i medfør heraf. Stk. 3. Loven
finder ikke anvendelse på tilsagn om tilskud efter § 29,
stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, der er meddelt før lovens
ikrafttræden. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud,
hvorom der er ydet tilsagn før lovens ikrafttræden, at
anmodning om støtte er indgivet til EUDP senest 31. december
2021. Stk. 4. Regler
fastsat i medfør af § 58 c, stk. 14, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april
2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler. Stk. 5. Loven
finder ikke anvendelse på tilsagn om tilskud, som er meddelt
i henhold til lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser, jf. lov nr. 607 af 12. juni
2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december
2014 og § 2 i lov nr. 744 af 1. juni 2015 og regler udstedt i
medfør heraf. Det er en betingelse for udbetaling af
tilskud, hvorom der er ydet tilsagn før lovens
ikrafttræden, at anmodning om støtte er indgivet til
Energinet.dk senest 31. december 2020. | | | | | | | | | | | | |
|